Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 53:

Forslag til lov om Odense Letbane.

Af transportministeren (Magnus Heunicke).

(Fremsættelse 05.11.2014).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Lars Christian Lilleholt som ordfører for Venstre.

Efter at Aarhus Letbane forhåbentlig nu er faldet på plads, er turen kommet til Odense. Med lovforslaget her udmønter vi den del af finanslovsaftalen fra i år, hvor der bliver givet et statsligt tilskud på godt og vel 1 mia. kr. til etablering af en letbane i Odense. Odense Kommune bidrager med yderligere 1,8 mia. kr. og regionen med 100 mio kr. Samlet set er det 3 mia. kr.

Så det bliver ikke bare i Aalborg og i København og i Aarhus, men også i Odense, at vi nu får etableret en letbane.

Det er vi mange der er rigtig glade for, ikke mindst i det fynske område. For Odense kommer det til at betyde rigtig meget at få en letbane. Det kommer til at binde byen sammen. Med etablering af det nye sygehus, udvidelsen af universitetet og rigtig mange andre ting, der sker i det odenseanske område, kommer letbanen til at spille en helt central rolle med at transportere rigtig mange mennesker fra den ene del af byen til den anden og ind til byens midte. Det bliver et samlet anlæg på ikke mindre end godt og vel 14,4 km, så det kommer til at betyde rigtig meget. Ikke mindst for den sydøstlige del af byen kommer det til at spille en helt central rolle. Ikke mindre end 60.000 mennesker vil få deres daglige gang omkring universitetet, sygehuset og indkøbsmulighederne i den del af byen, så det kommer til at spille en meget, meget stor rolle.

Venstre kan varmt støtte lovforslaget.

Tak til Venstres ordfører. Hr. Rasmus Prehn som Socialdemokratiets ordfører.

Man fristes helt til at sige, at det kører på skinner for Folketinget i dag med de forskellige letbaneprojekter, vi har gang i. Man bliver nemlig, som Venstres Lars Christian Lilleholt også var inde på, utrolig begejstret og glad over, at der er så meget gang i styrkelsen af den kollektive trafik. Det er simpelt hen vejen frem. Det er den måde, hvorpå vi sikrer, at der bliver mindre forurening, færre klimaudfordringer og mindre trængsel i byerne.

Derfor er det glædeligt, at vi også med det her forslag sætter gang i et projekt, denne gang i Odense. Det er et projekt, som også Venstres ordfører var inde på kommer til at binde byen meget bedre sammen. Man kan stå af på banegårdscenteret, man kan køre til universitetet, det nye universitetshospital, man kan køre rundt til Rosengårdcentret, der er også kobling i forbindelse med Svendborgbanen, så hvis man kommer sydfra, kan man også stige af og køre rundt i Odense. Det er på alle mulige måder et skridt i den rigtige retning for at styrke den kollektive trafik.

Vi har set i udlandet, hvordan letbaner kan være med til at løfte og udvikle byer. Tager man til italienske Firenze eller franske Lyon, kan man se, hvordan letbaner er med til ikke bare at sikre bedre muligheder for passagererne, men jo også at skabe arbejdspladser, skabe investeringer og skabe innovation. Det med arbejdspladserne er jo ikke bare i anlægsfasen, hvor jeg er rigtig glad for, at Odense Kommune også har meldt ud, at man selvfølgelig vil sikre, at det sker på ordentlige vilkår. Det er danske løn- og arbejdsvilkår, der gør sig gældende. Så er der nogle, der siger, om det ikke bare er arbejdspladser til nogle flere fra Østeuropa. Svaret er, at det godt kan være, men det er i hvert fald på danske løn- og arbejdsvilkår, og man sikrer sig også, at der skal være lærepladser og praktikpladser, i forbindelse med at man laver de her ting. Så det skaber arbejdspladser i anlægsfasen, men det skaber også arbejdspladser, når byen kommer til at vokse i det hele taget.

Odense Kommune med borgmester Anker Boye i spidsen fortjener ros og anerkendelse for den byplanmæssige indsats, de har foretaget. Det er jo sådan, at Odense længe har været på landkortet, hvad angår byplanlægning, men desværre i et vist omfang for den negative side med Thomas B. Thriges Gade, som blev etableret i 1960'erne, og som har været omstridt lige siden, fordi det var en firesporet vej, der gik lige igennem midtbyen, tæt forbi H.C. Andersens barndomshjem. Det er noget, som har været diskuteret lige siden. Det, at man får omlagt den vej og får letbane i stedet for, er med til at samle byen og giver et byplanmæssigt løft.

Jeg vil også rose Odense Kommune for den måde, man har valgt at inddrage borgerne med infobutik og andet. Det er en anbefaling værd. Er man i Odense, så kig ind forbi den her infobutik, hvor der er spændende kortmateriale, infoskærme, man kan se luftfotos, fra før Thomas B. Thriges Gade blev anlagt, efter og nu også af, hvordan byen kommer til at se sundere, mere miljørigtig og mere sammenhængende ud.

Så med det her forslag sætter vi gang i en positiv udvikling. Vi får sikret anlægslov og selskabslovgivning, så det er på plads, og det er på alle mulige måder en god dag for Odense, for hele Fyn og for Danmark.

Tak til ordføreren. Hr. Kim Christiansen som Dansk Folkepartis ordfører.

Der er ingen tvivl om, at sporvogne er noget, der er in i øjeblikket. Det kan vi jo se på alle de lokale ordførere, som får lyst til at gå på talerstolen i dag under behandlingen af det her forslag. Det er jo godt at se, at man i hvert fald bakker så voldsomt op om det også lokalt.

Jeg synes, at Odense Letbane, som hr. Rasmus Prehn var inde på, jo er et godt og gennemtænkt projekt, fordi det er tænkt ind i hele byplanlægningen. Man har tænkt på at køre ud og samle nogle mennesker op ude ved motorvejen, man har indtænkt alle de store ting som det nye supersygehus osv. osv. Man har også indtænkt Svendborgbanen, som andre også har været inde på, så det er et godt og sammenhængende projekt.

Det er sjældent, jeg roser en socialdemokrat, men jeg vil også godt benytte lejligheden til at rose Odenses borgmester, Anker Boye, for det her projekt og ikke mindst for, at han har formået at få regeringen til at sætte det på finansloven, så vi ikke skulle bruge andre trafikmidler til det. Det frigør trods alt nogle penge til andre gode projekter, så det vil jeg da også godt rose for.

Men ellers vil jeg bare ønske Odense tillykke med det her projekt og håber, at man i hvert fald i Odense kan udnytte erfaringer fra andre lignende projekter, som vi har drøftet tidligere i dag, så det her kommer til at køre efter den skitserede plan og inden for den skitserede økonomi. Så tillykke til Odense.

Tak til ordføreren. Så er det fru Camilla Hersom som radikal ordfører.

Tak for det. Jeg står her i dag i stedet for vores vanlige transportordfører og har som gruppeformand kunnet træde i hans sted. Og det er mig en meget stor glæde at kunne være den, der taler for os om dette lovforslag, der handler om etablering af Odense Letbane. Det at få en letbane til Odense har været en mærkesag for Det Radikale Venstre i Odense og på Fyn gennem lang, lang tid, og ved sidste års finanslovsaftale lykkedes det så at afsætte 1,1 mia. kr. fra statens side til projektet, der samlet set kommer til at koste 2,4 mia. kr.

Letbanen forventes jo at blive en meget væsentlig faktor for det nye Odense, som er under opførelse. Letbanen forventes at overflytte en del rejsende fra personbiler til den mere miljøvenlige letbane, der kommer til at køre på el. Derfor kan man undgå den CO 2 -udledning, som personbilerne ellers ville have udledt i det område. En letbane i Odense vil forbedre mobiliteten og skabe sammenhæng mellem de mange nye planlagte byudviklingsprojekter.

På letbanens lange strækning vil der blive etableret 26 stationer, hvor et stop ved det nye universitetshospital vil gøre det muligt for patienter, medarbejdere og andre besøgende at køre direkte ind til hospitalet, som forventes at stå færdigt i 2020-2022. Letbanen vil også betjene Odense Banegård Center, Rosengårdcentret, som er et meget stort område i Odense, og Syddansk Universitet, hvor vi jo i sagens natur har rejsende frem og tilbage hver eneste dag. Faktisk er forventningen, at når anlægget er i drift, vil der være 35.600 passagerer hver dag, som vil benytte sig af Odense Letbane. Eftersom letbanen kommer til at ligge på de eksisterende veje, men jo i sit eget spor, vil den blive uafhængig af den øvrige trafik. Det sikrer, at letbanen kommer hurtigt frem og har højt pålidelighed, og det er jo kernen i, at letbaner faktisk er en rigtig, rigtig god idé, ikke bare for dem, der går ind for grøn transport, som vi bakker op om, men så sandelig også for dem, som gerne vil sikre fremkommelighed og en trafik, der glider.

Vi synes, at det at etablere en letbane i Odense og for den sags skyld også de andre steder er et skridt i den helt rigtige retning i forhold til at udvikle miljøvenlig transport og sikre fremkommelighed på et tidspunkt, hvor trængsel faktisk er et meget stort problem i vores større byer.

Med Odense Letbane vil der blive skabt grundlag for, at både beboere i og uden for Odense og dem, som arbejder og rejser til og fra byen for at komme til institutioner, til kulturtilbud, til arbejdspladser, til boliger og til hospitalet og hjem igen, får en bedre mulighed for det. Letbanen vil også skabe forbindelse til vigtige trafikknudepunkter både lokalt, regionalt og nationalt. Radikale Venstre kan derfor helhjertet bakke op om forslaget.

Tak til den radikale ordfører. Fru Anne Baastrup som SF's ordfører.

Det er dejligt med så mange kollegaer fra Odense. Vi har i SF siden midten af 1990'erne argumenteret for letbanen. De af folketingsmedlemmerne, der sad i Folketinget på daværende tidspunkt, mindes nok fru Margrethe Aukens måde at argumentere for den på på det tidspunkt, og der var ikke medvind. Men det er der nu. Nu står samtlige partier bag etableringen af en letbane i Ring 3, i Aalborg og i Odense og i Aarhus, og derfor er det jo en god dag i dag, hvor vi nu kan starte færdiggørelsen af processen i Aarhus og i Odense.

Jeg har fulgt Odense Kommunes anstrengelser gennem de sidste år på tæt hold. De har været meget omhyggelige med dels at indrette deres by på en sådan måde, at den er fremtidssikret, at byens midte kan udnyttes af borgerne, og så samtidig sørget for, at byens omegn med SDU og universitetshospitalet, supersygehuset, rent faktisk bindes sammen, således at der bliver en mulighed for at komme nemt og bekvemt omkring i byen, og byen får med ændringen af den indre by en meget attraktiv måde at udvikle sig på.

Jeg er glad for den her opbakning generelt til letbanen i Odense, og vi støtter naturligvis varmt fra SF's side, at forslaget gennemføres hurtigt, således at vi kan komme i gang med at stikke spaden i jorden.

Tak til ordføreren. Hr. Henning Hyllested som Enhedslistens ordfører.

Odense Kommune fortjener stor ros og påskønnelse for deres indsats med at få en letbane til byen. Ikke alene har arbejdet været præget af hurtig fremdrift, men hvad der er nok så vigtigt, er, at letbanen indgår som et led i et større byudviklingsprojekt, en omfattende trafiksanering, anlæg af nye institutioner og bydele samt anlæg af parkér og rejs-anlæg, hvorved letbanen bliver endnu mere attraktiv for bilistpendlerne. Hertil kommer den indsats, der gøres for at mindske letbanens støj og vibrationsgener. Hvis letbanen så i øvrigt forsynes med el fra vedvarende energi, kan det næsten ikke blive bedre set fra Enhedslistens side.

Vi er glade for, at vi fik letbane i Odense på finanslovsforhandlingernes dagsorden sidste år i forbindelse med finansloven for 2014 inden Enhedslistens exit fra finanslovsforhandlingerne.

Et forbehold: I budgettet gemmer der sig nemlig det forhold, som ikke er letbanen til nytte. Det hedder således i lovforslaget, at såfremt letbaneanlægget fordyres ud over de aftalte reserver, er parterne enige om at tilpasse projektet efter, hvad der er penge til. Ja, det er måske meget naturligt, men det vil i praksis sige, at enten vil der ikke bliver anlagt de foreslåede 26 antal stop på ruten, eller også vil den blive afkortet ved banegården, så etapen til Tarup ikke realiseres.

Det ville være rigtig ærgerligt, dels fordi letbanen er planlagt i en helhed, dels fordi Tarupetapen så risikerer enten ikke at blive anlagt, eller hvis det sker, så ville det blive markant dyrere at bygge, når byggepladsen atter skal reetableres. Det billigste på langt sigt er faktisk at tage det hele på en gang. Den kortsigtede besparelse kan sagtens gå hen og blive den dyreste, men vi må håbe, at det ikke sker. Skulle det ske, jamen så må vi jo i gang igen med redningsaktioner a la Aarhus Letbane. Det vil vi ikke vige tilbage fra.

Letbanen i Odense adskiller sig fra den århusianske, ved at der ikke her er planer om yderligere udbygning med flere linjer – i hvert fald ikke foreløbig. Derfor vil det heller ikke have de samme negative konsekvenser for projektet, at statens rolle begrænses til at indskyde en – lad os kalde det – iværksætterydelse på ca. 1,1 mia. kr. Nok et plus ved Odense Letbane er, at den stort set anlægges i eget tracé, uafhængigt af den øvrige trafik, og det bidrager til en jævn og stabil gennemsnitsfart og større muligheder for at kunne holde køreplanen.

Oveni får letbanen så prioritet i lyskryds, hvilket viser, at Odense ikke vil operere med en ligeværdig vigepligt, sådan som det sker i lovforslag L 30, lov om ændring af færdselsloven, som vi i øjeblikket også behandler. Her er der jo lagt op til, at letbanen ikke får fortrinsret i trafikken, og at letbanens medtrafikanter ikke skal holde tilbage, selv om man både kan se og høre letbanen nærme sig. Så når Odense kan, hvorfor kan ministeriet så ikke, i det her tilfælde Justitsministeriet, i forhold til færdselsloven?

Odense går også egne veje, når letbaneoperatøren selv uddanner letbaneførerne, og at der tages afsæt i jernbaneloven. Og det er jo noget helt andet end det meget beskedne krav, der stilles i netop L 30, hvor det rækker blot at have et almindeligt kørekort til bil.

Enhedslisten er glad for det her forslag, som vi stemmer ja til, og vi håber, at de initiativer, Odense tager, vil smitte af på de øvrige letbaneprojekter. I den forbindelse skal vi så også anbefale, at erfaringerne indsamles i en erfaringsbank – jeg var tidligere inde på det i forbindelse med Aarhus Letbane – så andre byer, regioner og letbaneprojekter kan trække på dem.

Tak til ordføreren. Hr. Villum Christensen som Liberal Alliances ordfører.

Liberal Alliance kan støtte dette lovforslag, som kombinerer anlæg og selskabsdannelsen omkring letbanen i Odense. Jeg har selv sammen med Transportudvalget været på besigtigelse i Odense, hvor vi blev gjort bekendt med perspektiverne, som vi finder store og væsentlige. Jeg synes, at kommunen på mange felter har optrådt rigtig professionelt i denne sag. En meget betydelig del af kommunen får glæde af banens placering og tracélægning – eller hvad sådan noget hedder – og de 26 stationer, herunder ikke mindst erhvervsliv, boligkvarterer, universitet, hospital m.v., hvad flere har været inde på.

Vi noterer os med tilfredshed, at Odense Kommune bliver eneansvarlig for driften, og at staten er uden ansvar, som det er tilfældet i Århus. Endelig finder vi det særdeles positivt, at man får skabt en forbindelse til motorvej E 20, således at alle væsentlige trafikårer sammenbindes.

Så vi støtter altså dette lovforslag.

Tak til ordføreren. Mike Legarth som konservativ ordfører.

Tak, hr. formand. Jamen Det Konservative Folkeparti støtter også forslaget her. De største byer i Danmark er på vej til at få deres egen letbane. Det gælder nu også Odense, og jeg kan jo høre på nogle af talerne, at alle gerne vil tage ejerskab for det. Jeg mindes den tidligere konservative borgmester, vores egen Jan Boye, som var en ivrig fortaler for letbanen. Han gjorde alt, hvad han kunne, for at skabe overbevisning om det hos folk på Christiansborg. Det mindes jeg og glæder mig over, at det nu bliver virkelighed, at Odense får bundet erhvervsområder, kultur, indre by og uddannelessteder sammen med en mere end 14 km. lang sporstrækning i et enkelt spor.

Staten bidrager med 1,1 mia. kr., og Region Syddanmark bidrager med 100 mio. kr., og så bliver det nu Odense Kommune, der står for resten, for fra nu af overgår ejerskabet til Odense Kommune i form af selskabet Odense Letbane.

Det synes jeg er rigtig godt, og der er ikke nogen tvivl om, at letbanen bliver en kæmpestor fordel for Odense ud fra netop de samme argumenter, som er nævnt, nemlig at man letter trafikken i den indre by, så det bliver lettere at komme rundt til arbejds- og turist- og erhvervsmæssige formål og sammenhænge. Så det er en rigtig god investering, som vi ser frem til bliver bygget hurtigst muligt.

Tak til også den konservative ordfører. Transportministeren.

Tak for det, og tak for indlæggene her i debatten. For lidt siden var vi alle østjyder – nu er vi alle fynboer her i Folketingssalen. Det skyldes jo, at det er nogle hamrende gode projekter, som vi behandler i dag. Det kan ikke lade sig gøre, uden at der er styr på de offentlige finanser, og ikke uden at der er et stort flertal, som er klar til at arbejde, men heller ikke uden at der er lokale kræfter, regionale kræfter, som er klar til at skabe det rum, der skal til, for at man kan udvikle vores land i alle hjørner. Nu er det altså midten af landet, vi taler om, nemlig Odense.

Lovforslaget her er altså en udmøntning af, som det er nævnt også tidligere i dag, finansloven for indeværende år, hvor det blev besluttet at afsætte fra statens side 1,1 mia. kr. til det statslige tilskud til etablering af en letbane i Odense.

Jeg havde selv fornøjelsen som opfølgning på denne aftale i sommer at rejse til Odense og indgå en principaftale med Odenses borgmester, Anker Boye, og Region Syddanmark på statens vegne om etablering af letbanen. Jeg var inde i besøgscenteret at se, hvordan planerne er for hele området, og man kan ikke andet end at blive dybt, dybt imponeret over den forvandling og den udvikling, som Odense står over for, og her spiller letbanen en nøglerolle. Så det er godt, at vi har fået den her aftale på plads, og nu følger vi så op med de konkrete lovforslag.

Principaftalen, som nu er blevet underskrevet, fastlægger økonomien for letbanen og fordelingen af det økonomiske ansvar mellem de tre parter. Principaftalen har været udgangspunktet for det lovforslag, som vi i dag behandler. Lovforslaget om Odense Letbane fastlægger rammerne for det kommende letbaneselskab, og desuden fastlægger det rammerne for selve letbaneanlægget samt for økonomien.

Ovre i Odense er letbaneselskabet et såkaldt partnerselskab. Den model er valgt, for at Odense Kommune kan få samme vilkår som de øvrige letbaneselskaber i Danmark. Vi har lige haft et andet lovforslag, som handler om projektet i Aarhus, hvor man har en interessentskabsmodel i spil. Den samme interessentskabsmodel har vi i Ring 3 omkring København. Det er ikke en mulighed i Odense, fordi et interessentskab skal bestå af mindst to parter, og det er altså kun Odense Kommune, der deltager i selve selskabet her.

Det fremgår dog helt eksplicit af lovforslaget, at Odense Kommune hæfter for gæld og øvrige forpligtelser i Odense Letbane, og det har været nødvendigt at indsætte en sådan bestemmelse for at sikre, at Odense Kommune har det endelige økonomiske ansvar for anlæg og drift af Odense Letbane. Men fra statens side yder vi altså tilskuddet på lidt over 1,1 mia. kr., hvilket kom hjem under finanslovsforhandlingerne før jul sidste år. Det beløb – det tror jeg også flere transportordførere har hæftet sig ved – er inklusive 30 pct. korrektionsreserve. Altså, der er luft i budgettet. Det er fornuftigt.

Desuden indskyder Odense Kommune jo lidt mere, nemlig 1.118 mio. kr., altså 1,118 mia. kr. – det er også inklusive 30 pct.s korrektionsreserve – og Region Syddanmark yder et engangstilskud til letbanen på 100 mio. kr. Den tilskudsmodel betyder, at staten ikke har det som opgave at deltage i letbaneselskabet, men staten vil i stedet indgå en administrationsaftale med det kommende selskab om statens tilsyn, altså præcis samme model som i Aarhus, nu, hvor staten træder ud af letbaneselskabet i Aarhus.

Lovforslaget fastlægger linjeføringen for Odense Letbane, som bl.a. vil betjene Odense Banegårdscenter, Rosengårdscenteret, Syddansk Universitet og Nyt Odense Universitetshospital og Hjallese Station. Letbanen vil dermed forbinde bolig, erhverv, uddannelse, forskning og kultur.

Såfremt det viser sig, at anlægget fordyres ud over de aftalte korrektionsreserver, som altså allerede er indbygget, så kan linjeføringen for Odense Letbane forkortes og antallet af stationer kan justeres efter aftale med de tre parter, der bidrager til letbanen: Det er Odense, det er staten, og det er Region Syddanmark.

Lovforslaget giver mulighed for, at letbaneselskabet kan benytte de hjemler, der er nødvendige for at sikre et anlæg mod fordyrelser, f.eks. nedlæggelse af forbud og byggelinjer. Lovforslaget giver endvidere letbaneselskabet de fornødne hjemler til at kunne gå i gang med diverse undersøgelser, f.eks. jordbundsundersøgelser, samt hjemmel til at ekspropriere de nødvendige arealer og ejendomme til brug for anlæg af letbanen, herunder også hjemmel til at pålægge ejendomme langs letbanen servitutter, f.eks. om eldrift.

Odense Letbane bliver jo ikke færdig til 2017, som den i Aarhus bliver, men i 2020 vil den efter planen være færdigt, og det bliver et – det tror jeg roligt man kan sige, når man har set modellerne, tegningerne, visualiseringsfilmene og de fysiske modeller – fantastisk aktiv for Odense by og hele Fyn og hele Danmark selvfølgelig, at vi på den måde får grøn, effektiv og hurtig transport ind midt igennem Odense. Så tak for opbakningen til det.

Der er en kort bemærkning fra hr. Henning Hyllested.

Jeg kan ikke nære mig. Jeg er jo enig i de der meget positive bemærkninger, som alle ordførere og nu også ministeren har givet udtryk for – jeg synes, det er rigtig godt. Nu er det jo ikke L 30, vi behandler her, det er jeg helt på det rene med, men lige nøjagtig når man er så positivt stemt over for Odense Letbane, vil man så også lade sig inspirere af Odense Letbanes slåen på, at letbanen skal have forkørselsret? Det er nemlig ikke det, der er lagt op til i L 30. Og når jeg spørger her og spørger transportministeren, er det jo, fordi det i høj grad er Vejdirektoratet, der har presset på for, at der sådan ligesom skal være en ligeværdig vigepligt mellem letbaner og anden trafik og andre trafikanter. Det er ikke godt for letbanen. Hvis den skal opfylde sit formål til fulde, skal den have forkørselsret; så skal den kunne komme frem, og så må de andre vige og holde tilbage, især når man kan se, at letbanen er på vej.

Så jeg vil gerne høre ministerens kommentar til hele den der problemstilling. Vi har den i L 30, og vi har stillet ændringsforslag til det her. Men jeg spørger netop, fordi det jo er Vejdirektoratet, der presser på her.

Ministeren.

Altså, hele formålet er jo at give mere fremkommelighed, og det er en kæmpe trafikmaskine, som vi nu får i landets store byer med en sådan letbane. Nu er det Odense, vi taler om her, og der lukker man jo simpelt hen for gennemkørende trafik på Thomas B. Thriges Gade, der en kæmpe firesporet vej – i hvert fald så vidt jeg kan huske, fra da jeg var der for nylig – igennem Odense. Så man lukker for trafik. Under den kan man så få nogle store underjordiske parkeringsanlæg, og over den kommer der til at være erhverv, uddannelse, kulturliv – alt sammen betjent med en letbane uden noget andet trafik ovenover. Det er så kun en del af letbanetraceet, men det er jo det centrale, ind igennem Odense bymidte, vi taler om her, så der er ikke nogen biler at forsinke. Og så går jeg ud fra, at man lokalt kan finde ud af at lave nogle lyssignaler og andet, der sikrer, at man ikke får forsinkelser i køreplanen, fordi der holder en bil, der ikke lige kan finde ud af, hvordan det skal hænge sammen der.

Det er jo nyt i Danmark med letbaner, men jeg er overbevist om, at det må kunne lade sig gøre at planlægge sig ud af det. Det kan man i hvert fald andre steder i Europa.

Hr. Henning Hyllested.

Jeg synes ikke helt, ministeren svarer på det, jeg spørger om. Jeg kan jo også henvise til det høringssvar, som Odense Kommune har været med til at afgive til L 30 sammen med nogle af de øvrige letbanebyer og -kommuner, hvor man netop slår på det der med, at det ikke kan nytte noget, at letbanen ikke har forkørselsret. Og med hensyn til Odense Letbane er det sådan, at den kører i eget tracè langt, langt det meste af vejen, men det gælder jo f.eks. ikke i Aarhus, og det vil give problemer hen ad vejen. Det vil først og fremmest give problemer for letbanen, men der er jo også en trafikal, færdselsmæssig usikkerhed omkring det, klart nok. Men jeg forstår ikke, at ministeriet, for Vejdirektoratet hører jo under ministeriet, presser sådan på – jo, jeg kan godt forstå at Vejdirektoratet gør det, for de har jo bilister og veje som førsteprioritet, men det kan ikke nytte noget i forhold til den kollektive trafik og letbanen, vil jeg sige til ministeren.

Ministeren.

Jeg synes, at den her debat helt klart er relevant, men mon ikke også der er et praktisk svar på de spørgsmål, der nu rejses. Det kan vi nok gå ud fra der er. Og med hensyn til de letbaner, vi nu anlægger i Danmark, vil langt, langt de fleste kilometer – jeg skal på stående fod måske lige passe på, hvad jeg siger, men i hvert fald drejer det sig om mange kilometer – være i eget tracé, men de vil jo også blande sig med den almindelige trafik. Det er jo, kan man sige, meget dyrere. Når man har en metro, er det under jorden, og så suser det bare af sted uden noget andet, men det er lidt mere kompliceret, når vi er ovenover. Og det handler for mig at se om at finde nogle rent praktiske løsninger, hvor vi sikrer, at der kommer noget mere fremkommelighed, for det er det, der er hele formålet med den her investering og de andre investeringer i letbaner.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Transportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.