Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 50
Offentligt
1432651_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
9. december 2014
Strafferetskontoret
Ketilbjørn Hertz
2014-0037-0099
1396923
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 9 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Samfundstje-
neste m.v.) (L 50), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsmini-
steren den 25. november 2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jan E.
Jørgensen (V).
Mette Frederiksen
/
Christian Hesthaven
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1432651_0002.png
Spørgsmål nr. 9 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Sam-
fundstjeneste m.v.) (L 50):
”Finder ministeren, at omregningstabellen for antal dage i
fængsel til antal timers samfundstjeneste er rimelig?”
Svar:
1.
På baggrund af det, der er anført nedenfor, finder jeg, at den foreslåede
vejledende omregningstabel mellem fængselsstraffens længde og timetallet
for samfundstjeneste er rimelig.
2.
En samfundstjenestedom er en betinget dom, hvor et af vilkårene er, at
den dømte skal udføre et vist antal timers samfundstjeneste i form af uløn-
net arbejde. Som i alle betingede domme er det endvidere et vilkår, at den
dømte ikke begår ny kriminalitet i en prøvetid. Hvis den dømte overtræder
et af vilkårene, vil retten kunne bestemme, at den betingede fængselsstraf
skal afsones.
Med lovforslaget foreslås det, at op til en tredjedel af samfundstjenesten –
efter kriminalforsorgens nærmere bestemmelse – skal kunne opfyldes ved
deltagelse i et behandlings- eller uddannelsesprogram i stedet for ulønnet
arbejde. Det er altså kriminalforsorgen, der beslutter, om det i den enkelte
sag er relevant at lade en del af samfundstjenesten bestå i deltagelse i et
behandlings- eller uddannelsesprogram.
Efter lovforslaget er en samfundstjenestedom således en betinget dom,
hvor et af vilkårene er, at den dømte skal udføre et vist antal timers sam-
fundstjeneste i form af ulønnet arbejde i mindst to tredjedele af timerne og
eventuelt i form af deltagelse i et behandlings- eller uddannelsesprogram i
højst en tredjedel af timerne. Lovforslaget ændrer ikke på, at en samfunds-
tjenestedom først og fremmest går ud på, at den dømte skal arbejde uløn-
net i et vist antal timer.
3.
Efter straffelovens § 63, stk. 1, skal samfundstjeneste fastsættes til
mindst 30 og højst 300 timer, og hverken minimum eller maksimum fore-
slås ændret med lovforslaget.
For så vidt angår det nævnte minimum på 30 timer bemærkes, at Straffe-
lovrådet som anført i pkt. 3.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger
finder, at den vurdering, som en lovændring i 2000 (jf. lov nr. 230 af 4.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1432651_0003.png
april 2000) var udtryk for, hvorefter ulønnet samfundstjeneste i 30 timer i
givet fald er et passende alternativ til en ubetinget frihedsstraf på 10-14
dage, fortsat er dækkende. Straffelovrådet har overvejet, om minimums-
timetallet bør nedsættes til f.eks. 20 timer som et passende alternativ til en
straf på 7 dages ubetinget fængsel, som er den korteste frihedsstraf, der
kan idømmes. Straffelovrådet har imidlertid ikke fundet grundlag herfor.
Det fremgår af side 136 i Straffelovrådets betænkning nr. 1545/2014, som
dannede grundlag for lovforslaget, at Straffelovrådet navnlig lægger vægt
på, at der i følelighed er betydeligt større forskel på en ikke-
frihedsberøvende straf (bøde eller betinget fængsel, herunder med vilkår
om samfundstjeneste) og en ubetinget fængselsstraf på 7 dage end mellem
en ubetinget fængselsstraf på 7, 10 eller 14 dage. Den afgørende skillelinje
går således efter rådets opfattelse mellem, om domfældte skal afsone en
ubetinget fængselsstraf eller ikke. Efter Straffelovrådets opfattelse er der
på denne baggrund ikke noget til hinder for, at 30 timers samfundstjeneste
anvendes som alternativ til en ubetinget fængselsstraf på 7 dage.
Straffelovrådet finder endvidere – som også anført i pkt. 3.2.3 i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger – at det nævnte maksimum på 300 timers
ulønnet samfundsnyttigt arbejde som alternativ til en ubetinget fængsels-
straf på 2 år fortsat vil være dækkende.
Det fremgår af betænkning nr. 1545/2014, side 137, at Straffelovrådet har
overvejet, om maksimumtimetallet bør hæves i lyset af forslaget om, at
samfundstjeneste ud over ulønnet samfundsnyttigt arbejde også skal kunne
omfatte deltagelse i behandlings- eller uddannelsesprogram, men at rådet
ikke har fundet grundlag herfor. Straffelovrådet lægger i den forbindelse
vægt på, at formålet med at give mulighed for, at samfundstjeneste også
kan omfatte deltagelse i behandlings- eller uddannelsesprogrammer, bl.a.
er at give mulighed for, at personer, som ellers ikke ville være egnede til
samfundstjeneste, får adgang hertil. Endvidere foreslår Straffelovrådet, at
deltagelse i behandling- eller uddannelsesprogrammer højst skal kunne
udgøre en tredjedel af det samlede timetal. Hermed sikres, at udførelse af
ulønnet samfundsnyttigt arbejde fortsat vil udgøre hovedindholdet i enhver
dom til samfundstjeneste.
Som det fremgår af pkt. 3.2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er
Justitsministeriet enig i Straffelovrådets overvejelser.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1432651_0004.png
4.
Den foreslåede vejledende omregningstabel mellem fængselsstraffens
længde og timetallet for samfundstjeneste skal ses i lyset af lovbestemmel-
serne om minimum og maksimum for timetallet for samfundstjeneste. Dis-
se grænser, som blev fastsat ved lovændringer i henholdsvis 2000 (mini-
mum på 30 timer) og 2012 (maksimum på 300 timer), foreslås som nævnt
ikke ændret med lovforslaget.
De gældende lovregler om samfundstjeneste angiver ikke særlige kriterier
for fastsættelsen af antallet af samfundstjenestetimer, og Straffelovrådet
anfører i betænkning nr. 1545/2014, side 135, at timetallet bør fastsættes
efter almindelige strafudmålingsprincipper, jf. straffelovens kapitel 10. Ef-
tersom længden af den betingede fængselsstraf fastsættes efter samme
principper, er der en naturlig sammenhæng mellem fængselsstraffens
længde og antallet af samfundstjenestetimer. Der findes imidlertid i dag
hverken en fast omregningsformel (så og så mange dages eller måneders
fængsel svarer til så og så mange timers samfundstjeneste) eller en fast
omregningstabel, som for de enkelte strafpositioners vedkommende angi-
ver, hvor mange samfundstjenestetimer der svarer hertil.
På færdselsområdet gælder (i kraft af forarbejderne til lov nr. 230 af 4.
april 2000) det udgangspunkt, at i domme til samfundstjeneste ledsages
10-14 dages betinget fængsel af 30 timers samfundstjeneste, 20-30 dages
betinget fængsel af 40 timers samfundstjeneste og 40-50 dages betinget
fængsel af 60 timers samfundstjeneste. Det anføres i forarbejderne, at disse
positioner for udmålingen af antallet af samfundstjenestetimer er vejleden-
de, og at der i det konkrete tilfælde afhængigt af sagens omstændigheder
kan være anledning til at fastsætte et afvigende timeantal. I praksis er det
formentlig sjældent, at de angivne timetal fraviges i sager, som udelukken-
de angår de tilfælde af spirituskørsel eller kørsel i frakendelsestiden, som
forarbejderne er møntet på (og hvor der altså ikke samtidig er dømt for an-
dre forhold i eller uden for færdselsloven).
Som anført i pkt. 3.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger finder
Straffelovrådet, at der fortsat ikke er grundlag for i straffeloven at fastsætte
en fast omregningsformel mellem længden af den betingede fængselsstraf
og antallet af samfundstjenestetimer. Det fremgår af betænkning nr.
1545/2014, side 142, at det bl.a. skyldes, at antallet af samfundstjenesteti-
mer ikke bør være ligefrem proportionalt med fængselsstraffens længde.
For at undgå, at der enten bliver tale om et uhensigtsmæssigt lavt timetal
ved korte straffe eller et uhensigtsmæssigt højt timetal ved lange straffe,
bør der således fortsat anvendes en degressiv skala, som indebærer, at an-
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1432651_0005.png
tallet af samfundstjenestetimer forholdsmæssigt stiger i en langsommere
takt end fængselsstraffens længde. Hertil kommer, at der i praksis kan væ-
re omstændigheder i sagen, som taler for at fastsætte lidt færre samfunds-
tjenestetimer til en betinget fængselsstraf af en given længde.
Som ligeledes anført i pkt. 3.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger
finder Straffelovrådet imidlertid, at det vil være nyttigt at fastsætte en vej-
ledende omregningstabel mellem længden af den betingede fængselsstraf
og antallet af samfundstjenestetimer.
Det fremgår af betænkning nr. 1545/2014, side 142-143, at der efter Straf-
felovrådets opfattelse ved afgørelsen af konkrete sager i dag bruges mere
tid og energi på at overveje antallet af samfundstjenestetimer, end der bur-
de være behov for. Da der ikke har udkrystaliseret sig en fast praksis for
forholdet mellem fængselsstraffens længde og timetallet, vil der desuden
kunne forekomme ubegrundede forskelle i, hvor mange timers samfunds-
tjeneste der fastsættes i sammenlignelige sager.
Som det fremgår af 3.2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er
Justitsministeriet også på dette punkt enig i Straffelovrådets overvejelser.
5.
Med hensyn til den nærmere udformning af den foreslåede vejledende
omregningstabel fremgår det af pkt. 3.2.4 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger, at Straffelovrådet finder det hensigtsmæssigt at operere med
et forholdsvis begrænset antal positioner for antallet af samfundstjeneste-
timer (i alt 10). Tabellen er mest nuanceret ved de lave straffe, og bygger
for de første tre positioners vedkommende på de eksisterende udgangs-
punkter på færdselsområdet.
6.
Selv om der som nævnt ikke har udkrystaliseret sig en fast praksis for
omregningsforholdet mellem straffens længde og antallet af samfundstje-
nestetimer, er den foreslåede vejledende omregningstabel alligevel grund-
læggende på linje med den eksisterende praksis. Den foreslåede omreg-
ningstabel er således hverken udtryk for en skærpelse eller lempelse af,
hvor streng en sanktion en samfundstjenestedom er for den dømte. Lov-
forslaget bygger dermed på dette punkt på den gældende ordning, der i
vidt omfang har været gældende i al den tid, samfundstjeneste har været
anvendt i Danmark, oprindelig som en forsøgsordning og siden 1992 som
en lovfæstet ordning.
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Minimumstimetallet blev ved lov nr. 230 af 4. april 2000 nedsat fra 40 ti-
mer til 30 timer. Dette skete samtidig med, at der blev lagt op til i videre
omfang at anvende samfundstjeneste ved helt korte straffe, og ændringen
var dermed ikke udtryk for nogen egentlig ændring af forholdet mellem
fængselsstraffens længde og antallet af samfundstjenestetimer.
Maksimumtimetallet blev ved lov nr. 159 af 28. februar 2012 forhøjet fra
240 timer til 300 timer. Dette skete samtidig med, at der blev lagt op til at
forhøje grænsen for, ved hvilken straf samfundstjeneste kan anvendes, fra
1�½ år til 2 år, og heller ikke denne lovændring var dermed udtryk for no-
gen ændring af forholdet mellem fængselsstraffens længde og antallet af
samfundstjenestetimer.
7.
Ved vurderingen af rimeligheden af den foreslåede omregningstabel
mellem straffens længde og antallet af samfundstjenestetimer skal det i øv-
rigt haves for øje, at en samfundstjenestedom er en betinget dom, hvor et
af vilkårene er, at den dømte skal udføre et vist antal timers samfundstje-
neste først og fremmest i form af ulønnet arbejde.
Samfundstjeneste er ulønnet, og den dømte skal altså arbejde gratis. Da en
samfundstjenestedom er en betinget dom, er den dømte desuden på fri fod.
Tanken er netop, at den dømte, som skal have gode personlige forhold,
hvis samfundstjeneste skal komme på tale, skal fortsætte sit liv i det – ud
over et oftest enkeltstående kriminelt forhold – positive spor, herunder
fortsat kunne passe job eller uddannelse. Den dømte vil altså bl.a. skulle
forsørge sig selv eller alternativt blive forsørget af familie eller opfylde be-
tingelserne for at blive forsørget af det offentlige, herunder i givet fald stå
til rådighed for arbejdsmarkedet eller være studieaktiv.
Selv om samfundstjeneste fungerer som et alternativ til ubetinget fængsel
(hvis tiltalte ville kunne straffes med samfundstjeneste, men ikke er egnet
hertil, idømmes som udgangspunktet ubetinget fængsel) er samfundstjene-
ste dog først og fremmest en betinget dom med – i sammenligning med en
rent betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste – skærpede vilkår.
Timetallet for samfundstjeneste bør på denne baggrund efter min opfattel-
se ikke sammenlignes med, hvor mange timer en person, der blev idømt en
tilsvarende ubetinget fængselsstraf, ville skulle tilbringe i fængsel.
Da samfundstjeneste udføres i fritiden, bør timetallet for samfundstjeneste
heller ikke sammenlignes med f.eks. omfanget af arbejdspligten for en per-
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
son, der blev idømt en tilsvarende ubetinget fængselsstraf. Det bemærkes i
øvrigt, at strafafsonere, der arbejder i fængslet, modtager en vis aflønning
herfor, mens samfundstjeneste altid er helt ulønnet.
En væsentlig forhøjelse af timetallet for samfundstjeneste ville i øvrigt
kunne komme i modstrid med det grundlæggende formål med samfunds-
tjeneste, som bl.a. er at give førstegangskriminelle en bedre chance for en
fortsat kriminalitetsfri tilværelse. Et væsentligt større timetal ville nemlig –
afhængig af den dømtes situation – kunne få negativ indvirkning på den
dømtes tilknytning til arbejdsmarkedet og/eller på den dømtes familieliv.
Både tilknytning til arbejdsmarkedet og forholdet til familien har stor be-
tydning for at modvirke tilbagefald til ny kriminalitet.
7