PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 50
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

9. december 2014

Strafferetskontoret

Ketilbjørn Hertz

2014-0037-0099

1396923

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 9 vedrørende forslag til lov om

ændring af straffeloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Samfundstje-

neste m.v.) (L 50), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsmini-

steren den 25. november 2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jan E.

Jørgensen (V).

Mette Frederiksen

Christian Hesthaven

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmål nr. 9 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

om ændring af straffeloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Sam-

fundstjeneste m.v.) (L 50):

”Finder ministeren, at omregningstabellen for antal dage i

fængsel til antal timers samfundstjeneste er rimelig?”

Svar:

På baggrund af det, der er anført nedenfor, finder jeg, at den foreslåede

vejledende omregningstabel mellem fængselsstraffens længde og timetallet

for samfundstjeneste er rimelig.

En samfundstjenestedom er en betinget dom, hvor et af vilkårene er, at

den dømte skal udføre et vist antal timers samfundstjeneste i form af uløn-

net arbejde. Som i alle betingede domme er det endvidere et vilkår, at den

dømte ikke begår ny kriminalitet i en prøvetid. Hvis den dømte overtræder

et af vilkårene, vil retten kunne bestemme, at den betingede fængselsstraf

skal afsones.

Med lovforslaget foreslås det, at op til en tredjedel af samfundstjenesten –

efter kriminalforsorgens nærmere bestemmelse – skal kunne opfyldes ved

deltagelse i et behandlings- eller uddannelsesprogram i stedet for ulønnet

arbejde. Det er altså kriminalforsorgen, der beslutter, om det i den enkelte

sag er relevant at lade en del af samfundstjenesten bestå i deltagelse i et

behandlings- eller uddannelsesprogram.

Efter lovforslaget er en samfundstjenestedom således en betinget dom,

hvor et af vilkårene er, at den dømte skal udføre et vist antal timers sam-

fundstjeneste i form af ulønnet arbejde i mindst to tredjedele af timerne og

eventuelt i form af deltagelse i et behandlings- eller uddannelsesprogram i

højst en tredjedel af timerne. Lovforslaget ændrer ikke på, at en samfunds-

tjenestedom først og fremmest går ud på, at den dømte skal arbejde uløn-

net i et vist antal timer.

Efter straffelovens § 63, stk. 1, skal samfundstjeneste fastsættes til

mindst 30 og højst 300 timer, og hverken minimum eller maksimum fore-

slås ændret med lovforslaget.

For så vidt angår det nævnte minimum på 30 timer bemærkes, at Straffe-

lovrådet som anført i pkt. 3.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger

finder, at den vurdering, som en lovændring i 2000 (jf. lov nr. 230 af 4.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

april 2000) var udtryk for, hvorefter ulønnet samfundstjeneste i 30 timer i

givet fald er et passende alternativ til en ubetinget frihedsstraf på 10-14

dage, fortsat er dækkende. Straffelovrådet har overvejet, om minimums-

timetallet bør nedsættes til f.eks. 20 timer som et passende alternativ til en

straf på 7 dages ubetinget fængsel, som er den korteste frihedsstraf, der

kan idømmes. Straffelovrådet har imidlertid ikke fundet grundlag herfor.

Det fremgår af side 136 i Straffelovrådets betænkning nr. 1545/2014, som

dannede grundlag for lovforslaget, at Straffelovrådet navnlig lægger vægt

på, at der i følelighed er betydeligt større forskel på en ikke-

frihedsberøvende straf (bøde eller betinget fængsel, herunder med vilkår

om samfundstjeneste) og en ubetinget fængselsstraf på 7 dage end mellem

en ubetinget fængselsstraf på 7, 10 eller 14 dage. Den afgørende skillelinje

går således efter rådets opfattelse mellem, om domfældte skal afsone en

ubetinget fængselsstraf eller ikke. Efter Straffelovrådets opfattelse er der

på denne baggrund ikke noget til hinder for, at 30 timers samfundstjeneste

anvendes som alternativ til en ubetinget fængselsstraf på 7 dage.

Straffelovrådet finder endvidere – som også anført i pkt. 3.2.3 i lovforsla-

gets almindelige bemærkninger – at det nævnte maksimum på 300 timers

ulønnet samfundsnyttigt arbejde som alternativ til en ubetinget fængsels-

straf på 2 år fortsat vil være dækkende.

Det fremgår af betænkning nr. 1545/2014, side 137, at Straffelovrådet har

overvejet, om maksimumtimetallet bør hæves i lyset af forslaget om, at

samfundstjeneste ud over ulønnet samfundsnyttigt arbejde også skal kunne

omfatte deltagelse i behandlings- eller uddannelsesprogram, men at rådet

ikke har fundet grundlag herfor. Straffelovrådet lægger i den forbindelse

vægt på, at formålet med at give mulighed for, at samfundstjeneste også

kan omfatte deltagelse i behandlings- eller uddannelsesprogrammer, bl.a.

er at give mulighed for, at personer, som ellers ikke ville være egnede til

samfundstjeneste, får adgang hertil. Endvidere foreslår Straffelovrådet, at

deltagelse i behandling- eller uddannelsesprogrammer højst skal kunne

udgøre en tredjedel af det samlede timetal. Hermed sikres, at udførelse af

ulønnet samfundsnyttigt arbejde fortsat vil udgøre hovedindholdet i enhver

dom til samfundstjeneste.

Som det fremgår af pkt. 3.2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er

Justitsministeriet enig i Straffelovrådets overvejelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den foreslåede vejledende omregningstabel mellem fængselsstraffens

længde og timetallet for samfundstjeneste skal ses i lyset af lovbestemmel-

serne om minimum og maksimum for timetallet for samfundstjeneste. Dis-

se grænser, som blev fastsat ved lovændringer i henholdsvis 2000 (mini-

mum på 30 timer) og 2012 (maksimum på 300 timer), foreslås som nævnt

ikke ændret med lovforslaget.

De gældende lovregler om samfundstjeneste angiver ikke særlige kriterier

for fastsættelsen af antallet af samfundstjenestetimer, og Straffelovrådet

anfører i betænkning nr. 1545/2014, side 135, at timetallet bør fastsættes

efter almindelige strafudmålingsprincipper, jf. straffelovens kapitel 10. Ef-

tersom længden af den betingede fængselsstraf fastsættes efter samme

principper, er der en naturlig sammenhæng mellem fængselsstraffens

længde og antallet af samfundstjenestetimer. Der findes imidlertid i dag

hverken en fast omregningsformel (så og så mange dages eller måneders

fængsel svarer til så og så mange timers samfundstjeneste) eller en fast

omregningstabel, som for de enkelte strafpositioners vedkommende angi-

ver, hvor mange samfundstjenestetimer der svarer hertil.

På færdselsområdet gælder (i kraft af forarbejderne til lov nr. 230 af 4.

april 2000) det udgangspunkt, at i domme til samfundstjeneste ledsages

10-14 dages betinget fængsel af 30 timers samfundstjeneste, 20-30 dages

betinget fængsel af 40 timers samfundstjeneste og 40-50 dages betinget

fængsel af 60 timers samfundstjeneste. Det anføres i forarbejderne, at disse

positioner for udmålingen af antallet af samfundstjenestetimer er vejleden-

de, og at der i det konkrete tilfælde afhængigt af sagens omstændigheder

kan være anledning til at fastsætte et afvigende timeantal. I praksis er det

formentlig sjældent, at de angivne timetal fraviges i sager, som udelukken-

de angår de tilfælde af spirituskørsel eller kørsel i frakendelsestiden, som

forarbejderne er møntet på (og hvor der altså ikke samtidig er dømt for an-

dre forhold i eller uden for færdselsloven).

Som anført i pkt. 3.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger finder

Straffelovrådet, at der fortsat ikke er grundlag for i straffeloven at fastsætte

en fast omregningsformel mellem længden af den betingede fængselsstraf

og antallet af samfundstjenestetimer. Det fremgår af betænkning nr.

1545/2014, side 142, at det bl.a. skyldes, at antallet af samfundstjenesteti-

mer ikke bør være ligefrem proportionalt med fængselsstraffens længde.

For at undgå, at der enten bliver tale om et uhensigtsmæssigt lavt timetal

ved korte straffe eller et uhensigtsmæssigt højt timetal ved lange straffe,

bør der således fortsat anvendes en degressiv skala, som indebærer, at an-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tallet af samfundstjenestetimer forholdsmæssigt stiger i en langsommere

takt end fængselsstraffens længde. Hertil kommer, at der i praksis kan væ-

re omstændigheder i sagen, som taler for at fastsætte lidt færre samfunds-

tjenestetimer til en betinget fængselsstraf af en given længde.

Som ligeledes anført i pkt. 3.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger

finder Straffelovrådet imidlertid, at det vil være nyttigt at fastsætte en vej-

ledende omregningstabel mellem længden af den betingede fængselsstraf

og antallet af samfundstjenestetimer.

Det fremgår af betænkning nr. 1545/2014, side 142-143, at der efter Straf-

felovrådets opfattelse ved afgørelsen af konkrete sager i dag bruges mere

tid og energi på at overveje antallet af samfundstjenestetimer, end der bur-

de være behov for. Da der ikke har udkrystaliseret sig en fast praksis for

forholdet mellem fængselsstraffens længde og timetallet, vil der desuden

kunne forekomme ubegrundede forskelle i, hvor mange timers samfunds-

tjeneste der fastsættes i sammenlignelige sager.

Som det fremgår af 3.2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er

Justitsministeriet også på dette punkt enig i Straffelovrådets overvejelser.

Med hensyn til den nærmere udformning af den foreslåede vejledende

omregningstabel fremgår det af pkt. 3.2.4 i lovforslagets almindelige be-

mærkninger, at Straffelovrådet finder det hensigtsmæssigt at operere med

et forholdsvis begrænset antal positioner for antallet af samfundstjeneste-

timer (i alt 10). Tabellen er mest nuanceret ved de lave straffe, og bygger

for de første tre positioners vedkommende på de eksisterende udgangs-

punkter på færdselsområdet.

Selv om der som nævnt ikke har udkrystaliseret sig en fast praksis for

omregningsforholdet mellem straffens længde og antallet af samfundstje-

nestetimer, er den foreslåede vejledende omregningstabel alligevel grund-

læggende på linje med den eksisterende praksis. Den foreslåede omreg-

ningstabel er således hverken udtryk for en skærpelse eller lempelse af,

hvor streng en sanktion en samfundstjenestedom er for den dømte. Lov-

forslaget bygger dermed på dette punkt på den gældende ordning, der i

vidt omfang har været gældende i al den tid, samfundstjeneste har været

anvendt i Danmark, oprindelig som en forsøgsordning og siden 1992 som

en lovfæstet ordning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Minimumstimetallet blev ved lov nr. 230 af 4. april 2000 nedsat fra 40 ti-

mer til 30 timer. Dette skete samtidig med, at der blev lagt op til i videre

omfang at anvende samfundstjeneste ved helt korte straffe, og ændringen

var dermed ikke udtryk for nogen egentlig ændring af forholdet mellem

fængselsstraffens længde og antallet af samfundstjenestetimer.

Maksimumtimetallet blev ved lov nr. 159 af 28. februar 2012 forhøjet fra

240 timer til 300 timer. Dette skete samtidig med, at der blev lagt op til at

forhøje grænsen for, ved hvilken straf samfundstjeneste kan anvendes, fra

1�½ år til 2 år, og heller ikke denne lovændring var dermed udtryk for no-

gen ændring af forholdet mellem fængselsstraffens længde og antallet af

samfundstjenestetimer.

Ved vurderingen af rimeligheden af den foreslåede omregningstabel

mellem straffens længde og antallet af samfundstjenestetimer skal det i øv-

rigt haves for øje, at en samfundstjenestedom er en betinget dom, hvor et

af vilkårene er, at den dømte skal udføre et vist antal timers samfundstje-

neste først og fremmest i form af ulønnet arbejde.

Samfundstjeneste er ulønnet, og den dømte skal altså arbejde gratis. Da en

samfundstjenestedom er en betinget dom, er den dømte desuden på fri fod.

Tanken er netop, at den dømte, som skal have gode personlige forhold,

hvis samfundstjeneste skal komme på tale, skal fortsætte sit liv i det – ud

over et oftest enkeltstående kriminelt forhold – positive spor, herunder

fortsat kunne passe job eller uddannelse. Den dømte vil altså bl.a. skulle

forsørge sig selv eller alternativt blive forsørget af familie eller opfylde be-

tingelserne for at blive forsørget af det offentlige, herunder i givet fald stå

til rådighed for arbejdsmarkedet eller være studieaktiv.

Selv om samfundstjeneste fungerer som et alternativ til ubetinget fængsel

(hvis tiltalte ville kunne straffes med samfundstjeneste, men ikke er egnet

hertil, idømmes som udgangspunktet ubetinget fængsel) er samfundstjene-

ste dog først og fremmest en betinget dom med – i sammenligning med en

rent betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste – skærpede vilkår.

Timetallet for samfundstjeneste bør på denne baggrund efter min opfattel-

se ikke sammenlignes med, hvor mange timer en person, der blev idømt en

tilsvarende ubetinget fængselsstraf, ville skulle tilbringe i fængsel.

Da samfundstjeneste udføres i fritiden, bør timetallet for samfundstjeneste

heller ikke sammenlignes med f.eks. omfanget af arbejdspligten for en per-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

son, der blev idømt en tilsvarende ubetinget fængselsstraf. Det bemærkes i

øvrigt, at strafafsonere, der arbejder i fængslet, modtager en vis aflønning

herfor, mens samfundstjeneste altid er helt ulønnet.

En væsentlig forhøjelse af timetallet for samfundstjeneste ville i øvrigt

kunne komme i modstrid med det grundlæggende formål med samfunds-

tjeneste, som bl.a. er at give førstegangskriminelle en bedre chance for en

fortsat kriminalitetsfri tilværelse. Et væsentligt større timetal ville nemlig –

afhængig af den dømtes situation – kunne få negativ indvirkning på den

dømtes tilknytning til arbejdsmarkedet og/eller på den dømtes familieliv.

Både tilknytning til arbejdsmarkedet og forholdet til familien har stor be-

tydning for at modvirke tilbagefald til ny kriminalitet.