PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 50
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

9. december 2014

Strafferetskontoret

Ketilbjørn Hertz

2014-0037-0095

1393764

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 4 vedrørende forslag til lov om

ændring af straffeloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Samfundstje-

neste m.v.) (L 50), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsmini-

steren den 20. november 2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina

Lorentzen Dehnhardt (SF).

Mette Frederiksen

Christian Hesthaven

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmål nr. 4 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

om ændring af straffeloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Sam-

fundstjeneste m.v.) (L 50):

”Vil ministeren yde teknisk bistand til udarbejdelse af et æn-

dringsforslag, der indebærer, at afsoning i fodlænke skal på-

dømmes ved retten, og vil ministeren redegøre for sin holdning

til et sådant ændringsforslag?”

Svar:

En ændring af reglerne, som indebærer, at det er retten og ikke – som i

dag – kriminalforsorgen, som kan bestemme, at en fængselsstraf skal afso-

nes på den dømtes bopæl, rejser en række væsentlige spørgsmål. Der hen-

vises herom nærmere til pkt. 3 nedenfor.

Der er tale om så væsentlige og til dels vanskelige spørgsmål, at det efter

min opfattelse ikke vil være rigtigt at gennemføre en sådan ændring ved et

ændringsforslag til lovforslaget om samfundstjeneste. En så vidtgående

ændring bør forberedes grundigt, herunder med sædvanlig inddragelse af

relevante myndigheder og organisationer mv. Der vil også være behov for

nærmere at afdække de økonomiske og administrative konsekvenser af en

sådan ændring, før der kan træffes beslutning herom.

Jeg kan derfor ikke støtte et ændringsforslag som beskrevet i spørgsmålet.

Jeg mener imidlertid, at der er grund til at overveje en ændring som fore-

slået i spørgsmålet nærmere. Jeg har derfor besluttet at iværksætte en un-

dersøgelse af mulighederne for og konsekvenserne af at overføre kompe-

tencen til at bestemme, at en fængselsstraf skal afsones på den dømtes bo-

pæl, fra kriminalforsorgen til retten. Undersøgelsen vil blive gennemført af

Justitsministeriet med inddragelse af øvrige berørte myndigheder, herunder

Direktoratet for Kriminalforsorgen, Domstolsstyrelsen og Rigsadvokaten.

Når resultatet af undersøgelsen foreligger, vil jeg orientere Folketingets

Retsudvalg herom.

For at kunne yde teknisk bistand til et ændringsforslag som nævnt i

spørgsmålet vil det være nødvendigt at tage stilling til bl.a. de spørgsmål,

der er omtalt nærmere under pkt. 3 nedenfor. Som nævnt er der tale om til

dels vanskelige spørgsmål, som efter Justitsministeriets opfattelse bør

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

overvejes nærmere, og Justitsministeriet har på den baggrund ikke umid-

delbart mulighed for at udarbejde et ændringsforslag som nævnt i spørgs-

målet.

Om de væsentlige spørgsmål, som overvejelser om, at det skal være ret-

ten og ikke – som i dag – kriminalforsorgen, som skal kunne bestemme, at

en fængselsstraf skal afsones på den dømtes bopæl (”afsoning i fodlænke”)

rejser, kan Justitsministeriet nærmere oplyse følgende:

”Afsoning i fodlænke” er, som det fremgår af ordet ”afsoning”, en måde at

afsone en (ubetinget) fængselsstraf på.

Det er et almindeligt princip, at domstolene i konkrete straffesager tager

stilling til skyldsspørgsmålet og i givet fald fastsætter straffen i form af

bøde og/eller fængsel. Retten kan i den forbindelse også idømme en betin-

get dom med eller uden vilkår om samfundstjeneste.

Derimod er det kriminalforsorgen, der sørger for at fuldbyrde de straffe,

som domstolene har idømt.

Det er derfor også kriminalforsorgen, der tager stilling til, om en idømt

fængselsstraf skal afsones i et fængsel, et arresthus, en af kriminalforsor-

gens pensioner, en institution mv. uden for kriminalforsorgen eller på den

dømtes bopæl (”afsoning i fodlænke”), jf. opregningen i straffuldbyrdel-

seslovens § 20.

Hvis reglerne ændres, således at kompetencen til at bestemme, at en fæng-

selsstraf skal afsones på den dømtes bopæl, flyttes fra kriminalforsorgen til

retten, vil der bl.a. skulle tages stilling til, om rettens beslutning om afso-

ning i fodlænke skal træffes i forbindelse med dommens afsigelse og even-

tuelt indgå i dommen, eller om det skal være en efterfølgende beslutning,

således at sagen på ny skal indbringes for retten, hvis den dømte ansøger

om afsoning på sin bopæl.

Hvis der allerede ved dommen skal træffes afgørelse om afsoning i fod-

lænke, vil vurderingen af tiltaltes egnethed til afsoning i fodlænke – som,

også hvis den nævnte ændring gennemføres, bør foretages af kriminalfor-

sorgen – desuden skulle foretages før dommens afsigelse, og dermed før

det vides, om den pågældende vil blive idømt en straf med mulighed for at

afsone i fodlænke (højst 6 måneders ubetinget fængsel). Den pågældende

kunne f.eks. blive frikendt eller kunne blive idømt en længere ubetinget

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

straf eller en betinget dom, eventuelt med vilkår om samfundstjeneste, så-

ledes at spørgsmålet om afsoningsform slet ikke bliver relevant. Dette må

antages samlet set at kunne føre til, at kriminalforsorgen vil skulle vurdere

tiltaltes egnethed til afsoning i fodlænke i flere tilfælde end i dag.

Der vil endvidere skulle tages stilling til, hvordan samspillet skal være

mellem den foreslåede ændring af reglerne om afsoning på bopælen efter

beslutning af retten og reglerne om, at kriminalforsorgen kan bestemme, at

en strafafsoner som led i et udslusningsforløb i en periode frem til løsla-

delsen får udgang på betingelse af, at den pågældende undergiver sig in-

tensiv overvågning og kontrol på bopælen efter de regler, der gælder for

afsoning på bopælen, jf. straffuldbyrdelseslovens § 48, stk. 2, nr. 3, og stk.

Der vil desuden skulle tages stilling til, hvilken fremgangsmåde der skal

anvendes, hvis den dømte overtræder vilkårene for afsoning på bopælen. I

dag kan kriminalforsorgen i tilfælde af overtrædelse af vilkårene for afso-

ning på bopælen umiddelbart bestemme, om afsoningen på bopælen skal

afbrydes, og den dømte overføres til afsoning i fængsel. Kriminalforsorgen

kan altså i givet fald straks lade den dømte afhente af politiet og bringe til

et fængsel til fortsat afsoning. Der vil skulle tages stilling til, om denne

ordning fortsat vil være hensigtsmæssig, når det er retten, der oprindelig

har bestemt, at afsoningen skal ske på bopælen.

Hvis spørgsmålet om afbrydelse af afsoningen på bopælen i tilfælde af vil-

kårsovertrædelse skal indbringes for retten, vil kriminalforsorgen først

skulle indberette vilkårsovertrædelsen til anklagemyndigheden, som deref-

ter vil skulle indbringe sagen for retten. Der vil også skulle tages stilling

til, om der skal beskikkes forsvarer for den dømte under rettens behandling

af dette spørgsmål.

Det må på den baggrund antages, at der vil kunne blive tale om en mere

tids- og omkostningskrævende fremgangsmåde end i dag ved vilkårsover-

trædelser. Der vil derfor også kunne opstå spørgsmål om, hvad der skal ske

med den dømte i perioden fra, at kriminalforsorgen konstaterer en vilkårs-

overtrædelse, til at retten træffer afgørelse om afbrydelse af afsoningen i

fodlænke. Den pågældende anses efter de gældende regler som strafafso-

ner, og det ville umiddelbart ikke være det mest nærliggende at anvende

regler om anholdelse, fremstilling i grundlovsforhør og i givet fald vare-

tægtsfængsling. Det er imidlertid i den skitserede situation umiddelbart

vanskeligt at pege på et alternativ til disse regler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Mange af de beskrevne spørgsmål er udtryk for, at det grundlæggende er

vanskeligt at operere med en ordning, hvor én afsoningsform (afsoning på

bopælen) besluttes af retten, mens de andre afsoningsformer (fængsel, ar-

resthus, kriminalforsorgspension og institution mv. uden for kriminalfor-

sorgen) besluttes af kriminalforsorgen. Hertil kommer som nævnt samspil-

let med reglerne om udgang på vilkår svarende til vilkårene for afsoning

på bopælen.

Det bemærkes afslutningsvis, at overvejelser om at ændre fodlænkeord-

ningen fra en afsoningsform til at være et vilkår i en betinget dom rejser

tilsvarende vanskelige spørgsmål som overvejelser om at flytte kompeten-

cen til at træffe afgørelse om afsoning på bopælen fra kriminalforsorgen til

domstolene.