Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 50
Offentligt
1433612_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
11. december 2014
Strafferetskontoret
Ketilbjørn Hertz
2014-0037-0108
1418869
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 17 vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Sam-
fundstjeneste m.v.) (L 50), som Folketingets Retsudvalg har stillet til
justitsministeren den 10. december 2014.
Mette Frederiksen
/
Ketilbjørn Hertz
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 17 vedrørende forslag til lov om ændring af straffelo-
ven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Samfundstjeneste m.v.) (L
50):
”Vil ministeren redegøre for, om der med lovforslaget er lagt
op til en udvidet anvendelse af samfundstjeneste i sager om
vold og trusler mod personer i offentlig tjeneste eller hverv
(straffelovens § 119)?”
Svar:
Der lægges med lovforslaget op til, at samfundstjeneste kan anvendes over
for et bredt felt af kriminalitetsformer, og at kriminalitetens art således til-
lægges mindre betydning ved den samlede vurdering af, om samfundstje-
neste bør anvendes i den konkrete sag. En udvidet brug af samfundstjene-
ste på straffelovens område bør navnlig komme på tale ved førstegangs-
overtrædelser, der ikke har karakter af organiseret eller banderelateret kri-
minalitet. Som anført i pkt. 1 i lovforslagets almindelige bemærkninger vil
den udvidede brug af samfundstjeneste bl.a. omfatte visse sager vedrøren-
de simpel vold.
Anvendelse af samfundstjeneste i voldssager er nærmere omtalt i pkt.
4.2.5.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor Straffelovrådets
overvejelser herom er gengivet, og pkt. 4.2.6, hvor Justitsministeriet til-
slutter sig Straffelovrådets overvejelser. Som nærmere beskrevet i besva-
relsen af spørgsmål nr. 8 vedrørende lovforslaget lægges der med lovfor-
slaget op til en udvidelse af anvendelsen af samfundstjeneste i sager om
simpel vold (straffelovens § 244), som ligger i forlængelse af den praksis,
som allerede har udviklet sig, hvorefter samfundstjeneste hyppigt anven-
des i sager om simpel vold, hvis der forud for volden har været uoverens-
stemmelser mellem gerningsmanden og forurettede, eller hvis gernings-
manden er ung. Der lægges således op til en fortsat udvikling i retspraksis i
retning af øget anvendelse af samfundstjeneste også i tilfælde, hvor der ik-
ke har været forudgående uoverensstemmelser og gerningsmanden ikke er
ung.
Der er derimod ikke med lovforslaget lagt op til en udvidet anvendelse af
samfundstjeneste i forhold til i dag i sager, der er omfattet af straffelovens
§ 119 om vold eller trusler mod personer i offentlig tjeneste eller hverv.
Det samme gælder i øvrigt sager, der er omfattet af straffelovens § 247,
stk. 2, om vold mod personer, der efter karakteren af deres arbejde er sær-
ligt udsat for vold.
2