PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 50 Bilag 1
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

31. oktober 2014

Strafferetskontoret

Ketilbjørn Hertz

2014-731-0037

1307314

KOMMENTERET OVERSIGT

over

Høringssvar vedrørende Straffelovrådets betænkning nr. 1545/2014

om samfundstjenste mv.

I. Høringen

Straffelovrådets betænkning nr. 1545/2014 om samfundstjeneste mv. har

været sendt i høring hos følgende myndigheder og organiationer mv.:

Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Rigsadvo-

katen, Rigspolitiet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Den Danske

Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen af Offentli-

ge Anklagere, Politiforbundet, Advokatrådet, Danske Advokater, Lands-

foreningen af Forsvarsadvokater, Dansk Socialrådgiverforening, Danske

Regioner, Det Kriminalpræventive Råd, Faggruppen af Socialrådgivere i

Kriminalforsorgen, Foreningen af Socialchefer, Fængselsforbundet, HK-

Landsklubben for Kriminalforsorgen, Inspektørforeningen i Kriminalfor-

sorgen, Institut for Menneskerettigheder, KL, Landsforeningen KRIM,

Retspolitisk Forening og Retssikkerhedsfonden.

Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene er angivet i kursiv.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

II. Høringssvarene

1. Generelt

Østre Landsret, Vestre Landsret, Domstolsstyrelsen

Dommerfuld-

mægtigforeningen

har ikke bemærkninger til Straffelovrådets forslag.

Advokatrådet

anfører, at Straffelovrådets betænkning udgør et meget

grundigt og gennemarbejdet grundlag for de videre politiske overvejelser

på området. Om Straffelovrådets forslag skal følges eller ej, er en politisk

vurdering, som Advokatrådet af principielle grunde afstår fra at foretage.

2. Anvendelsesområdet for samfundstjeneste

Rigspolitiet

tilslutter sig Straffelovrådets forslag om ændring af reglerne

vedrørende samfundstjeneste.

Rigsadvokaten

bemærker, at en gennemførelse af forslagene i betænknin-

gen bl.a. vil indebære, at der skal indhentes personundersøgelser i flere sa-

ger om vold omfattet af straffelovens § 244 end hidtil, og at dette vil kunne

vanskeliggøre overholdelse af målsætningen om, at politiets og anklage-

myndighedens sagsbehandlingstid i voldssager ikke bør overstige 30 dage.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

tilslutter sig Straffelovrådets

forslag om, at kriminalitetens art skal tillægges mindre betydning ved den

samlede vurdering af, om samfundstjeneste bør anvendes i en konkret sag.

Dansk Socialrådgiverforening

kan i det væsentlige tilslutte sig Straffe-

lovrådets forslag vedrørende samfundstjeneste. Der afsiges i dag mange

især kortere domme, herunder til førstegangsdømte, hvor man efter for-

eningens vurdering uden at mindske det forebyggende element i straffen

vil kunne afsige en dom om samfundstjeneste i stedet for en ubetinget

dom. Det ville være befordrende for ordningen, hvis alle førstegangsdømte

med dom op til to år som udgangspunkt blev vurderet med henblik på at

blive idømt en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste i stedet for

en ubetinget dom, medmindre kriminaliteten taler kraftigt imod.

Det Kriminalpræventive Råd

anfører, at rådet arbejder for en ”smart on

crime” tilgang til kriminalitet på alle niveauer og derfor støtter Straffelov-

rådets forslag om, at kriminalitetens art skal tillægges mindre betydning

ved den samlede vurdering af, om samfundstjeneste bør anvendes i en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

konkret sag, selv om Det Kriminalpræventive Råd gerne havde set, at

domstolene blev stillet endnu friere i deres vurdering af, hvornår sam-

fundstjeneste bør anvendes.

Det Kriminalpræventive Råd anbefaler, at der iværksættes en stor borger-

rettet kommunikationsindsats eller oplysningskampagne baseret på prin-

cippet om ”smart on crime” i forbindelse med udvidelsen af anvendelses-

området for samfundstjeneste. For at kunne fortsætte effektiviseringen af

sanktionssystemet anbefaler Det Kriminalpræventive Råd yderligere, at

den fremtidige anvendelse af samfundstjeneste fortsat evalueres, og at der

foretages en løbende undersøgelse af befolkningens informerede retsfølel-

se i forhold til anvendelsen af ”smarte” sanktioner.

Inspektørforeningen i Kriminalforsorgen

kan tilslutte sig det overord-

nede formål så vidt muligt at øge brugen af vilkår om samfundstjeneste

som alternativ til fængselsstraf. Inspektørforeningen kan endvidere tilslutte

sig, at der lægges op til nogle mere standardiserede samfundstjenestetak-

ster, og at ordningen udvides således, at der åbnes mulighed for at idømme

flere førstegangskriminelle samfundstjeneste.

Kriminalforsorgsforeningen

er altovervejende positiv i forhold til de fo-

reslåede initiativer. I tilknytning hertil anbefaler foreningen, at der skal ud-

arbejdes handleplan for personer, der idømmes samfundstjeneste, med-

mindre det åbenbart ikke er nødvendigt. Foreningen anbefaler endvidere,

at der gennemføres kontrollerede faglige forsøg med, at kontrolbesøgsar-

bejde udføres af professionelle socialpædagoger. Det er foreningens vurde-

ring, at socialpædagoger og socialpædagogiske indsatser vil kunne bidrage

til at nedbringe tilbagefald til kriminalitet.

Retspolitisk Forening

finder det tilfredsstillende, at Straffelovrådets for-

slag lægger op til fortsat anvendelse af samfundstjeneste over et bredt felt

af kriminalitetsformer, idet flere evidensbaserede undersøgelser finder en

positiv effekt af sanktionen forstået som, at dømte har en lavere risiko for

recidiv sammenlignet med dømte, der har udstået fængselsstraf. For at op-

nå en (endnu) højere kriminalpræventiv virkning bør målgruppen for ord-

ningen med samfundstjeneste imidlertid udvides, så den også kommer til

at omfatte personer, der ville være idømt en ubetinget fængselsstraf på me-

re end 1�½ år, f.eks. personer dømt for grove narkotikaforbrydelser. Sam-

fundstjenesten kunne i den forbindelse afvikles som deltagelse i et behand-

lingsprogram. Foreningen har også den opfattelse, at samfundstjeneste som

sanktion kan have en positiv effekt på de mest recidivtruede personer så-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

som rocker- og bandemedlemmer, og ser derfor gerne, at forslaget udvi-

des, så også denne personkreds kan idømmes samfundstjeneste f.eks. med

vilkår om, at den pågældende deltager i bandeexitprogrammer/behandling.

Som nærmere beskrevet i pkt. 4.2.5 og 4.2.6 i lovforslagets almindelige

bemærkninger lægges der med lovforslaget op til, at samfundstjeneste skal

kunne anvendes over et bredt felt af kriminalitetsformer, og at der dermed

ikke er grundlag for fortsat at tale om, at berigelseskriminalitet udgør

”kerneområdet” for anvendelsen af samfundstjeneste.

Der lægges op til, at en udvidet brug af samfundstjeneste på straffelovens

område navnlig bør komme på tale ved førstegangsovertrædelser, der ikke

har karakter af organiseret eller banderelateret kriminalitet. Det vil bl.a.

omfatte overtrædelser af straffelovens § 244 om simpel vold. Når bortses

fra røveri, voldtægt, grov vold, grove våbenlovsovertrædelser, grove nar-

kotikaforbrydelser og vidnetrusler mv., bør kriminalitetens art som ud-

gangspunkt ikke som sådan tillægges væsentlig betydning, men der bør

fortsat udvises tilbageholdenhed med at anvende samfundstjeneste i tilfæl-

de, hvor der er tale om mere organiseret kriminalitet, eller hvor forurette-

de er påført betydelige fysiske eller psykiske skader. Det samme gælder

som udgangspunkt, hvis kriminaliteten er udøvet over for et særligt værge-

løst offer.

Der lægges endvidere op til at videreføre, at samfundstjeneste ikke anven-

des, hvis den idømte fængselsstraf overstiger 2 år, og kun undtagelsesvis

anvendes, hvis den idømte fængselsstraf overstiger 1�½ år, jf. pkt. 4.2.4 og

4.2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter Justitsministeriets opfattelse er der med lovforslaget fundet den rette

balance mellem at anvende samfundstjeneste i de sager, hvor der kan for-

ventes kriminalpræventive fordele heraf, og at straffe grov og gentagen

kriminalitet tilstrækkeligt hårdt.

Efter de gældende regler i straffuldbyrdelseslovens § 95, stk. 2 og 3, og

den bekendtgørelse, der er udstedt i medfør af § 95, stk. 3, skal kriminal-

forsorgen udarbejde en plan for tilsynsperioden og tiden derefter (handle-

plan), medmindre den dømte ikke skønnes at have behov for bistand med

hensyn til den pågældendes beskæftigelsesmæssige, sociale og personlige

forhold med henblik på at forbedre den pågældendes mulighed for at leve

en kriminalitetsfri tilværelse. Justitsministeriet finder ikke, at den foreslåe-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

de udvidede anvendelse af samfundstjeneste giver grundlag for ændring af

disse regler.

Efter vedtagelsen af lov nr. 628 af 12. juni 2013 anmodede Justitsministe-

riet Rigsadvokaten om at sikre, at de retningslinjer for tilvejebringelse af

personundersøgelser med henblik på samfundstjeneste, som er beskrevet i

lovens forarbejder (pkt. 7 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr.

L 133 fremsat den 31. januar 2013), indarbejdes i anklagemyndighedens

praksis vedrørende indhentelse af personundersøgelser. Disse retningslin-

jer blev herefter indarbejdet i pkt. 2.4.1 i Rigsadvokatens Meddelelse nr.

3/2000 om personundersøgelser ved Kriminalforsorgen (revideret 16. juli

2014) og er også omtalt i Straffelovrådets betænkning side 153-154.

Efter disse retningslinjer skal der som udgangspunkt indhentes en person-

undersøgelse med henblik på samfundstjeneste i straffesager, hvor den på-

gældende på gerningstidspunktet var fyldt 18 år, og hvor anklagemyndig-

hedens strafpåstand er fængsel i 1 år og 6 måneder eller derunder. Der

skal dog bl.a. ikke indhentes personundersøgelser i sager, hvor den på-

gældende inden for de seneste 2 år regnet fra gerningstidspunktet er idømt

ubetinget fængsel for ligeartet kriminalitet, eller ved særligt grov, herun-

der professionel eller organiseret kriminalitet, som indebærer, at det vil

være udelukket at idømme andet end ubetinget fængsel.

Justitsministeriet vurderer, at den foreslåede udvidede anvendelse af sam-

fundstjeneste som udgangspunkt vil ligge inden for rammerne af den prak-

sis for indhentelse af personundersøgelser, der blev etableret i forlængelse

af lovændringen i 2013. Justitsministeriet vurderer derfor også, at den fo-

reslåede udvidede anvendelse af samfundstjeneste ikke væsentligt vil på-

virke mulighederne for at opfylde målsætningen vedrørende politiets og

anklagemyndighedens sagsbehandlingstid i voldssager.

Det Kriminalpræventive Råd er et uafhængigt, sagkyndigt råd, hvis formål

er at forebygge kriminalitet og skabe et tryggere samfund. Rådet arbejder

gennem medlemmerne, kredsrådene og andre relevante lokale aktører

samt ved borgervendte initiativer. Hvis Det Kriminalpræventive Råd finder

det hensigtsmæssigt, vil rådet kunne iværksætte en oplysningsindsats med

hensyn til princippet om ”smart om crime”.

Med hensyn til evaluering af anvendelsen af samfundstjeneste bemærkes,

at Justitsministeriets Forskningskontor løbende gennemfører evalueringer

af lovændringer og nye tiltag og også, i det omfang det findes relevant, vil

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gentage evalueringer af sanktioner og tiltag, således at det også bliver mu-

ligt at undersøge langtidseffekter og eventuelle variationer i effekterne

over tid.

3. Betinget dom uden straffastsættelse

Byretsdommerne i

Den Danske Dommerforenings

bestyrelse bemærker,

at sanktionen betinget dom uden straffastsættelse i praksis er almindelig

anvendt over for særligt unge lovovertrædere. Over for disse lovovertræde-

re vil en betinget dom med straffastsættelse – selv om det ikke er tilsigtet –

virke som en stramning af retspraksis.

Byretterne

tilslutter sig Den Danske Dommerforenings høringssvar.

Dansk Socialrådgiverforening

anfører, at mange unge ikke forstår, at de

har fået en betinget dom, når der ikke er en straffastsættelse på. Foreningen

har derfor forståelse for forslaget om at afskaffe betinget dom uden straf-

fastsættelse, så det er tydeligt for den dømte, hvad der er konsekvensen,

hvis den dømte ikke overholder den betingede dom. Det må dog ikke føre

til, at personer, der før ville få en betinget dom uden vilkår, på grund af

ændringen i praksis straffes hårdere.

Som nærmere beskrevet i pkt. 2.2.3 og 2.2.6 i lovforslagets almindelige

bemærkninger foreslås det at afskaffe muligheden for at idømme betinget

dom uden straffastsættelse. Baggrunden herfor er bl.a., at den fængsels-

straf, som kan blive udløst helt eller delvis, hvis domfældte ikke overholder

vilkårene i en betinget dom, er et så væsentligt led i den samlede sanktion,

at domfældte bør kende længden heraf. Hertil kommer, at det er den ret,

der afgør skyldsspørgsmålet, som bl.a. gennem den umiddelbare bevisfø-

relse for den dømmende ret har det bedste kendskab til såvel lovovertræ-

delsen som gerningsmandens forhold før og efter gerningen frem til

domstidspunktet. Det er derfor også den dømmende ret, som med størst le-

gitimitet kan fastsætte ikke alene vilkårene i den betingede dom, men også

længden af den fængselsstraf, som gøres betinget.

Som anført i pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger giver de

gældende regler mulighed for, at en ung gerningsmands første fængsels-

dom kan være en betinget dom uden straffastsættelse, mens en eventuel 2.

fængselsdom (i tilfælde af, at den pågældende igen begår kriminalitet) kan

være en betinget dom med straffastsættelse. Forslaget om at afskaffe mu-

ligheden for at idømme betinget dom uden straffastsættelse indebærer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dermed, at der i sådanne tilfælde i givet fald skal idømmes betinget dom

med straffastsættelse i både første og anden fængselsdom. Straffelovrådet

har overvejet, om en sådan ændring – som kun vedrører tilfælde, hvor

domfældte efter en betinget fængselsdom begår ny kriminalitet og igen

idømmes betinget fængsel – vil kunne have negative konsekvenser. Efter

Straffelovrådets opfattelse er der imidlertid ikke grundlag for at antage, at

de unge lovovertrædere, som spørgsmålet er relevant for, generelt har en

klar opfattelse af, at der i disse tilfælde er tale om en skærpelse af sanktio-

nen fra den første dom (uden straffastsættelse) til den anden dom (med

straffastsættelse).

Det er med lovforslaget ikke tilsigtet, at afskaffelsen af muligheden for at

idømme betinget dom uden straffastsættelse skal få nogen afsmittende

virkning i skærpende retning ved gentagen kriminalitet efter en betinget

dom, som i dag ville være uden straffastsættelse, men hvor der efter for-

slaget fremover vil skulle udmåles en straf i den betingede dom.

4. Arbejdssteder til samfundstjeneste

Dansk Socialrådgiverforening

finder det positivt, at det foreslås, at priva-

te virksomheder kan afvikle samfundstjeneste. Det vil gøre det lettere for

kriminalforsorgen at finde egnede afviklingssteder. Men man skal samtidig

være opmærksom på de problemer, en inddragelse af private virksomheder

vil kunne medføre, hvis det ikke administreres stramt. En dom til sam-

fundstjeneste er en fuldbyrdelse af straf, og det har store konsekvenser,

hvis fuldbyrdelsen ikke kan ske på grund af problemer med afviklingen på

en privat virksomhed. Det kan blive vanskeligt at sikre, at afvikling på pri-

vate virksomheder ikke vil være konkurrenceforvridende. For at sikre en

velforberedt inddragelse af private virksomheder kan man overveje en for-

søgsordning, hvor det dels kan afprøves, om der kan findes samfundstjene-

stesteder nok, dels kan indhøstes erfaringer om de private virksomheders

omhu og respekt for de dømte.

Som anført i pkt. 3.2.1 og 3.2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger

lægges der med lovforslaget op til, at samfundstjeneste – som en yderlige-

re mulighed – også skal kunne udføres hos private erhvervsvirksomheder.

Det påhviler i den forbindelse kriminalforsorgen at sikre sig, at samfunds-

tjenesten kan gennemføres på forsvarlig måde på en given virksomhed, og

at afviklingen af samfundstjeneste hos private erhvervsvirksomheder ikke

får karakter af konkurrenceforvridende statsstøtte.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Behandling eller uddannelse som led i samfundstjeneste

Rigspolitiet

anfører, at det af kriminalpræventive hensyn kan overvejes,

om der undtagelsesvis skal være mulighed for at udvide længden af be-

handlings- eller uddannelsesprogrammer ud over en tredjedel af samfunds-

tjenesten, hvis det efter en konkret og individuel vurdering findes mere

hensigtsmæssigt i forhold til den enkelte.

Direktoratet for Kriminalforsorgen

forudsætter i relation til forslaget

om, at en tredjedel af de idømte samfundstjenestetimer skal kunne anven-

des til behandling eller uddannelse, at kriminalforsorgen ikke skal levere

programvirksomhed, men at det vil være de eksisterende tilbud i f.eks.

kommunalt regi, der skal benyttes, og at det dermed ikke vil have økono-

miske konsekvenser for kriminalforsorgen.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

tilslutter sig – på linje med

In-

spektørforeningen i Kriminalforsorgen

Retspolitisk Forening

–

Straffelovrådets forslag om, at op til en tredjedel af samfundstjenesten skal

kunne bestå i et særligt behandlings- eller uddannelsesprogram.

Dansk Socialrådgiverforening

mener, at det kan være et godt supplement

at erstatte samfundstjeneste delvis med behandlingsprogrammer. Mulighe-

den for at beslutte det forekommer dog lidt vilkårlig, så der bør være en

større ensartethed og dermed mere lige mulighed for at deltage i sådanne

programmer. Inddragelsen af sådanne programmer vil være udgiftskræ-

vende.

Som anført i pkt. 3.2.2 og 3.2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger

foreslås det at give mulighed for, at op til en tredjedel af samfundstjene-

sten efter kriminalforsorgens nærmere bestemmelse kan afvikles ved at

deltage i målrettede relevante behandlings- eller uddannelsesprogrammer.

Kriminalforsorgens afgørelse herom vil afhænge af de konkrete mulighe-

der og behov, men afgørelsen skal naturligvis træffes i overensstemmelse

med almindelige forvaltningsretlige principper om saglighed og ligebe-

handling.

Den foreslåede lovændring lægger rammen for, at en del af samfundstje-

nesten kan afvikles på denne måde. For at sikre, at udførelse af ulønnet

arbejde forbliver hovedindholdet i enhver dom til samfundstjeneste, fore-

slås det bl.a., at behandlingsprogrammer og uddannelsesprogrammer

højst kan udgøre en tredjedel af det samlede timetal. Som det fremgår af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

pkt. 6 i lovforslagets almindelige bemærkninger, forudsættes udgifterne

hertil afholdt inden for de eksisterende økonomiske rammer.

6. Længstetiden for gennemførelse af samfundstjeneste

Dansk Socialrådgiverforening

mener, at det er et problem at forkorte

længstetiden til 4 måneder for de korteste domme, da det kan gøre det

svært at nå at afvikle dommen. I praksis modtages dommen ca. 4-6 uger

efter domsafsigelsen, og først derefter kan der tages kontakt til domfældte,

oftest med 1 uges varsel til første samtale, og derefter skal kriminalforsor-

gen finde et egnet arbejdssted. Hvis domfældte skal nå at afvikle 30 eller

40 timers samfundstjeneste, skal der altid dispenseres fra 2/3-tiden, og det

betyder, at domfældte aldrig vil kunne være fraværende på grund af syg-

dom, mødevirksomhed, skiftende arbejdstider, lang transport mv., hvis de

skal afvikle samfundstjenesten inden for længstetiden.

Som anført i pkt. 3.2.4 og 3.2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger

foreslås det at fastsætte en vejledende omregningstabel mellem straffens

længde, antallet af samfundstjenestetimer og længstetiden for udførelsen

af samfundstjenesten. Der er i den forbindelse foretaget mindre justeringer

i forhold til den eksisterende praksis med henblik på, at udgangspunkterne

for længstetiden på en harmonisk måde kan indgå i tabellen for omregnin-

gen mellem fængselsstraffens længde og antallet af samfundstjenestetimer.

Selv om det i nogle tilfælde efter omstændighederne vil kunne være van-

skeligt at nå at afvikle 30 eller 40 timers samfundstjeneste inden for en

længstetid på 4 måneder, når der også skal tages højde for ekspeditionstid

mv., finder Justitsministeriet ikke grundlag for at fravige Straffelovrådets

forslag herom. Tabellen er vejledende og kan derfor fraviges, hvis der på

domstidspunktet foreligger særlige forhold, som gør en fravigelse velbe-

grundet. Efter straffuldbyrdelsesloven § 101, stk. 2, 2. pkt. (der efter lov-

forslaget videreføres uændret som § 101, stk. 3), skal samfundstjenesten

afvikles løbende over den udmålte længstetid og må tidligst være afviklet,

når der er forløbet to tredjedele af afviklingsperioden, medmindre der fo-

religger særlige omstændigheder. Denne regel angår således, hvornår

samfundstjenesten

tidligst

skal være afviklet, ikke hvornår den

senest

skal

være afviklet. Hvis en planlagt afvikling af samfundstjenesten frem mod

længstetidens udløb på grund af sygdom eller andre forhindringer ikke kan

ske som planlagt, vil kriminalforsorgen i medfør af straffelovens § 63, stk.

2 (som ikke foreslås ændret), administrativt kunne forlænge længstetiden

inden for prøvetiden, der i disse sager efter lovforslaget normalt vil være 1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

år.

7. Skærpelse af effekten af en dom til samfundstjeneste

Direktoratet for Kriminalforsorgen

bemærker i relation til forslaget om,

at fuld udførelse af samfundstjeneste fremover kun skal modsvare to tred-

jedele af en idømt fængselsstraf på mere end 3 måneder, at dette kan øge

belægget i kriminalforsorgens institutioner. Direktoratet finder det vanske-

ligt umiddelbart at vurdere omfanget heraf, men formodningen er dog for,

at der vil være tale om en begrænset effekt.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

henstiller, at forslaget om at

skærpe effekten af en dom til samfundstjeneste ikke gennemføres. Der er

ikke i de foreliggende forskningsrapporter noget, der tyder på, at effekten

af samfundstjeneste kan øges med yderligere straftrusler.

Det Kriminalpræventive Råd

anerkender, at det i bestræbelserne på at

justere sanktionssystemet er nødvendigt at tage hensyn til retsfølelsen.

Sanktioner skal både i positiv og i negativ forstand have legitimitet i be-

folkningen, og Det Kriminalpræventive Råd støtter derfor også Straffelov-

rådets forslag om skærpelse af effekten af en dom til samfundstjeneste.

Inspektørforeningen i Kriminalforsorgen

kan tilslutte sig, at kriminalitet

i prøvetiden vil blive straffet hårdere end i dag, således at der også er noget

at miste.

Som nærmere beskrevet i pkt. 5.2.1 og 5.2.3 i lovforslagets almindelige

bemærkninger foreslås det at skærpe effekten af en dom til samfundstjene-

ste således, at udførelse af samfundstjeneste fremover kun skal modsvare

to tredjedele af en idømt fængselsstraf på mere end 3 måneder, og at der

derfor efter udførelsen af hele samfundstjenesten i givet fald fortsat vil væ-

re en reststraf på en tredjedel af fængselsstraffen, som vil kunne blive ud-

løst i tilfælde af, at domfældte begår ny kriminaliet i den resterende prøve-

tid. Forslaget har sammenhæng med, at der med lovforslaget lægges op til

at udvide brugen af samfundstjeneste, og er udtryk for, at gentagen krimi-

nalitet efter en dom til samfundstjeneste på mere end 3 måneders fængsel

til gengæld vil blive mødt med en hårdere sanktion end i dag.

Som anført i pkt. 6 i lovforslagets almindelige bemærkninger vurderes det,

at lovforslaget samlet set ikke har økonomiske konsekvenser for det offent-

lige af betydning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Ikrafttræden

Domstolsstyrelsen

foreslår, at loven først træder i kraft 6 måneder efter, at

lovforslaget er vedtaget, så Domstolsstyrelsen får mulighed for at forbere-

de og gennemføre relevante tekstændringer mv.

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at Straffelovrådets forslag in-

debærer, at sanktionen vil være strengere end hidtil, hvis domfældte helt

eller delvis opfylder vilkåret om samfundstjeneste, men overtræder andre

vilkår i prøvetiden, idet en reststraf herved vil kunne blive udløst. Endvi-

dere vil prøvetiden reelt blive længere end efter de gældende regler. Det

foreslås samtidig at lade lovændringerne finde anvendelse på alle domme,

der afsiges efter lovens ikrafttræden, også selv om det strafbare forhold er

begået før lovens ikrafttræden.

Som anført i Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet kan det ud fra

almindelige retssikkerhedsmæssige betragtninger give anledning til væ-

sentlige principielle betænkeligheder at gennemføre bebyrdende love med

tilbagevirkende kraft. Hertil kommer, at Den Europæiske Menneskerettig-

hedskonventions artikel 7 indeholder et forbud mod, at der pålægges en

strengere straf end den, der var anvendelig på det tidspunkt, da lovover-

trædelsen blev begået, hvilket dog ikke omfatter foranstaltninger vedrø-

rende fuldbyrdelse af en idømt straf.

Institut for Menneskerettigheder finder begrundelsen for at gennemføre de

foreslåede lovændringer med tilbagevirkende kraft uklar. Det er endvidere

uklart, hvorfor lovændringerne kategoriseres som gennemførelse/fuldbyr-

delse af en idømt straf snarere end selve straffen/strafudmåling.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at nødvendigheden i at lade

lovændringerne træde i kraft med tilbagevirkende kraft uddybes, og at be-

grundelsen for at kvalificere lovændringerne som fuldbyrdelse/gennem-

førelse af straffen uddybes, samt at det sikres, at dette er i overensstem-

melse med praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. juli 2015 og finder an-

vendelse på domme, der afsiges efter lovens ikrafttræden. Hermed undgås,

at der i en længere overgangsperiode sideløbende skal arbejdes med to

parallelle regelsæt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lovforslaget indebærer først og fremmest en udvidet anvendelse af sam-

fundstjeneste som alternativ til ubetinget fængsel. En sådan lempelse af

sanktionen kan uden vanskeligheder gennemføres med tilbagevirkende

kraft.

Lovforslaget indebærer endvidere, at muligheden for at idømme betinget

dom uden straffastsættelse afskaffes. Som anført i bemærkningerne til lov-

forslagets § 3 vedrører forslaget det tidspunkt, hvor straffen udmåles, og

er principielt uden betydning for straffens størrelse. Der er derfor ikke tale

om strafskærpelse, og det er dermed heller ikke udtryk for en strafskærpel-

se med tilbagevirkende kraft at anvende de foreslåede regler på strafbare

forhold, der er begået før lovens ikrafttræden (men endnu ikke pådømt).

Med hensyn til forslagene om, at prøvetiden for betingede fængselsstraffe

på mere end 3 måneder idømt efter lovens ikrafttræden ikke påvirkes af

udløbet af længstetiden for at udføre samfundstjeneste, og at idømt sam-

fundstjeneste i sådanne domme anses at modsvare to tredjedele af den be-

tingede fængselsstraf, er det som anført i bemærkningerne til lovforslagets

§ 3 Justitsministeriets vurdering, at forslagene angår straffens fuldbyrdel-

se og derfor falder uden for anvendelsesområdet for Den Europæiske

Menneskerettighedskonventions artikel 7 om forbud mod strafskærpelse

med tilbagevirkende kraft. Hertil kommer, at en eventuel forøgelse af den

strafmængde, som i sidste ende skal afsones, i givet fald vil skyldes vil-

kårsovertrædelser eller ny kriminalitet begået efter en sådan dom og der-

med efter, at de nye regler er trådt i kraft.

III. Lovforslaget

Lovforslaget adskiller sig på følgende punkter fra Straffelovrådets lovud-

kast i betænkning nr. 1545/2014 om samfundstjeneste mv.:

I forslaget til straffelovens § 60, stk. 1, nr. 3 (lovforslagets § 1, nr. 4), er

det præciseret, at en afgørelse om fuldbyrdelse af en betinget fængselsstraf

som følge af overtrædelse af andre vilkår end vilkåret om straffri vandel –

ligesom efter gældende ret – skal træffes ved dom.

Der er tilføjet en ikrafttrædelsesdato, jf. lovforslagets § 3, stk. 1.