Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 5:

Forslag til lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Irland.

Af skatteministeren (Benny Engelbrecht).

(Fremsættelse 08.10.2014).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Mads Rørvig som Venstres ordfører.

Tak for det. Lovforslag nr. L 5 indeholder et forslag om indgåelse af en protokol om dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Irland, indgået med og underskrevet af irerne den 22. juli 2014. Aftalen er en tilføjelse til den oprindelige dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Irland af 1965, som blev rettet i 1993, hvor en reel aftale om dobbeltbeskatning blev indgået. Før det var hensigten med den oprindelige aftale af 1965 kun at sikre, at danskere og irere var skattepligtige i begge lande. Ved loven af 1993 forblev rederier og luftfartsselskaber nemlig undtaget fra den oprindelige aftale, men det bliver der lavet om på nu.

Den nye aftale indeholder regler for, hvornår Danmark kan beskatte forskellige former for indkomst, som en person, der er hjemmehørende i den ene stat, altså bopælsstaten, modtager fra den anden stat, kildestaten. Den væsentligste ændring er, at personer bosat i Danmark, men ansat i irske luftfartsselskaber og rederier, får deres løn beskattet i Danmark, modsat før, hvor den blev beskattet i Irland. I den forgangne tid har vi set eksempler på, hvordan danske ansatte i f.eks. Ryan Air benytter sig af ekstremt lave skattesatser i Irland. Eksempelvis er beskatningen for de lave indkomstgrupper nede på 20 pct., modsat godt det dobbelte herhjemme. Med dette lovforslag bliver de nu i stedet for skattepligtige i Danmark, og vi sikrer således, at danske ansatte i irske virksomheder ansættes på danske vilkår, også skattevilkår.

I Venstre er vi optaget af at skabe konkurrencelighed mellem markedets aktører, således at ingen på grund af forskellige specielle regler stilles bedre end konkurrenterne. Dermed kommer vi også de forskellige skattestruktur til livs, som SKAT har sat fokus på, og danske ansatte i den samme branche sidestilles dermed med deres kollegaer. Ulige vilkår for danske virksomheder i forhold til beskatning i udlandet betyder, at danske selskaber presses urimeligt på lønomkostningerne, hvilket i givet fald kan betyde nedlæggelse af stillinger.

Tilføjelserne til dobbeltbeskatningsoverenskomsten er derfor et udtryk for, at vi bevæger os i en positiv retning i forhold til ulige konkurrence mellem selskaber, og vi hilser dette forslag velkommen.

Tak til Venstres ordfører. Så er det hr. Simon Kollerup som socialdemokratisk ordfører.

Jeg skal bare meddele, efter at hr. Mads Rørvig så glimrende har gennemgået, hvad lovforslaget indebærer, at Socialdemokraterne kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Dennis Flydtkjær som Dansk Folkepartis ordfører.

Baggrunden for det her forslag om ændring af dobbeltbeskatningsaftalen er jo, som Venstres ordfører har gjort rede for, at man har haft en udfordring med, at bl.a. Ryanair har ansatte i Danmark, som også har arbejdssted i Danmark, men er ansat af det irske luftfartsselskab og derved betaler skat i Irland. Det har givet nogle problemer, i forhold til at det kan udkonkurrere eller i hvert fald sætte danske SAS i en dårligere konkurrencemæssig situation.

Det synes jeg da er positivt man får rettet op på med den her ændring af dobbeltbeskatningsaftalen med Irland, og derfor kan vi i Dansk Folkeparti også støtte det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Hr. Nadeem Farooq som radikal ordfører.

Tak for det. Radikale Venstre ser det her forslag som en væsentlig kamp mod social dumping, også henset til hvad de foregående ordførere har sagt i forhold til motiveringen af forslaget og sammenligningen med, at det her jo handler om, at vi skal tage stilling til, om vi skal tiltræde den aftale eller forkaste den. Og der mener jeg, at vi skal tiltræde den.

Som sagt handler det her om ordentlige arbejds- og lønvilkår for danske lønmodtagere og for dem, som arbejder i Danmark. Tak.

Tak til ordføreren. Fru Lisbeth Bech Poulsen som SF's ordfører.

I en stadig mere globaliseret verden er det en udfordring, når kapital og arbejdskraft får nye muligheder for at omgå de nationale skattesystemer. Multinationale selskaber kan flytte medarbejdere eller overskud ud af landet, med henvisning til at de er hjemmehørende i andre lande, og på trods af at den faktiske økonomiske aktivitet finder sted i Danmark. Derfor er internationale aftaler så vigtige; aftaler, der kan sætte en stopper for denne form for skatteunddragelse.

Skatteflugt eroderer grundlaget for finansieringen af vores velfærdsstat og kan samtidig bidrage til social dumping og arbejdsløshed for danske medarbejdere. Indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst med Irland er et væsentligt skridt i den rigtige retning, fordi det generelt vil være med til at hindre skatteflugt. Det gælder ikke mindst i forhold til bekæmpelsen af social dumping i luftfartsbranchen.

Som mine kolleger også var inde på, er det i denne uge blevet omtalt i medierne, at det irske lavprisselskab Ryanair etablerer en række nye ruter fra Københavns lufthavn. Det kan være med til at sætte en i forvejen presset branche under yderligere pres. Her er det afgørende, at alle spiller efter de samme regler. I den forbindelse kan en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Irland netop være et af de redskaber, som vi kan tage i brug for at bekæmpe dumping af løn- og arbejdsvilkår i branchen.

En rimelig konkurrence må som minimum indebære, at alle medarbejdere i Danmark bliver beskattet ensartet. Med aftalen får vi stoppet, at danske ansatte i irske lavprisselskaber som Ryanair bliver beskattet i Irland med langt lavere skat end herhjemme.

SF bakker generelt op om, at Danmark indgår aftaler med andre lande, når det kan medvirke til at bekæmpe skatteunddragelse og skatteflugt. Derfor bakker vi også op om de øvrige dobbeltbeskatningsaftaler, som skal førstebehandles i dag. SF støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Frank Aaen som Enhedslistens ordfører.

Det er jo klart, at Enhedslisten – kan man jo godt sige – gennem ret mange år har sloges imod skattesnyd af den ene og anden art, ulovligt eller lovligt, men imod de fiduser, der er blevet brugt. Det gør vi jo også her, og derfor støtter vi selvfølgelig forslaget. Men vi vil da også gerne være med til i udvalgsbehandlingen at være sikre på, at det lukker hullerne godt nok, for jeg er bange for, at der stadig væk er alt for gode muligheder for, at store selskaber kan spekulere i at bruge Irland som en skattebasis inden for EU, der går ud på, at man betaler ingen skat eller meget lidt i skat, men selve lovforslaget her støtter vi selvfølgelig .

Man kan godt sige, at det er lidt underligt, at Folketinget skal godkende aftaler, regeringen har lavet. Vi kan jo ikke engang stille ændringsforslag, eller hvad? Det vil jeg godt lige bede ministeren svare på. Kunne vi stille et ændringsforslag her i Folketinget, som gør, at det bliver skarpere end det, der ligger?

Tak til ordføreren. Hr. Ole Birk Olesen som Liberal Alliances ordfører.

I udgangspunktet kan det her lovforslag jo se ret ukompliceret ud. Hvis man arbejder for Ryanair i Danmark og bor i Danmark, skal man også betale skat i Danmark. Det er vi jo også tilbøjelige til at støtte, hvis der ikke var andet. Men der er noget andet. Der er det andet, at vi har at gøre med en international branche.

Luftfartsselskaber agerer internationalt, og Ryanair kan vel lige så godt have deres afgange fra Hamborg, som de kan have dem fra Billund f.eks. Hvis forholdene i Hamborg er bedre end forholdene i Billund, kan man frygte, at Ryanair foretrækker at have udgangspunkt i Hamborg frem for i Billund. Her i august meddelte Ryanair, at Ryanair lukker 14 ud af 18 linjer ud fra Billund. Der er blevet spekuleret i, om årsagen til det er, at der har været den her aftale om en dobbeltbeskatningsaftale mellem Irland og Danmark.

Der følger ikke nogen høringssvar med den her slags lovforslag, og derfor har man ikke hørt, hvad f.eks. Billund Lufthavn synes om den her dobbeltbeskatningsaftale. Man har heller ikke hørt, hvad Ryanair synes om den. Derfor står vi sådan lidt på gyngende grund.

Så beskeden her fra Liberal Alliance må være, at selv om vi i princippet støtter, at man skal betale dansk skat i Danmark, så har vi nogle betænkeligheder, når det handler om meget mobile internationale virksomheder, som vi også ser det f.eks. i søfartsbranchen, hvor vi har en lavere beskatning af sømænd med udgangspunkt i Danmark, end vi har af alle andre, fordi vi ellers frygter, at søfartsselskaberne udflager til andre lande. Nøjagtig den samme frygt kan man have her med flyselskaber, hvis flyselskaberne også begynder at operere fra andre lande end fra Danmark. Er det forhold, at Ryanair allerede har lukket 14 ud af 18 ruter fra Billund her til sommer, udtryk for, at Ryanair reagerer på den aftale mellem den danske regering og den irske regering?

Så vi forholder os lidt afventende til, hvordan vi vil stemme og vil så finde ud af det i løbet af lovbehandlingen af det her lovforslag.

Der er en kort bemærkning fra fru Lisbeth Bech Poulsen.

Jeg synes jo, det er fair nok at forholde sig afventende til det her. Men synes ordføreren ikke, at det ville være at ligge under for en form for afpresning, hvis vi skulle lade være med at indgå DBO'er, hvis vi skulle lade være med at kræve, at der var færre beskatningsaftaler, fordi et selskab ellers flytter til Tyskland? Nu har vi også en DBO med Tyskland, og det er jo det, som skatteministeren løbende i Skatteministeriet har gjort, nemlig prøvet at indgå DBO'er med en lang række lande for netop at undgå det her ræs mod bunden ved at få ensartede retningslinjer for en række lande rundtomkring i verden. Der bliver konstant indgået nye DBO'er for netop at sikre, at der ikke skal være de her smuthuller. Det er ikke, fordi jeg siger, at DBO'erne løser alting, men jeg synes – nu må ordføreren jo rette mig – at det på ordføreren lyder, som om vi i vores skattesystemer skal ligge under for, hvordan private firmaer vælger at flytte rundt.

Ordføreren.

Vi ligger jo under for virkeligheden, og det gør vi alle. Derfor kan vi f.eks. beslutte, at vi ikke vil hæve indkomstskatterne, fordi vi er bange for, at danskerne så begynder at arbejde mindre. Det er jo ikke en trussel for danskerne, men det er bare en virkelighed. Det kan også være en virkelighed, at et flyselskab som Ryanair flytter sine afgange fra f.eks. Billund til Hamborg, som i forvejen betjener især jyder med flyafgange ud af Nordeuropa, sådan at Billund har svært ved at konkurrere. I den forbindelse har det ikke betydning, om Danmark har en dobbeltbeskatningsaftale med Tyskland. Det, der har betydning, er, om Tyskland har en tilsvarende dobbeltbeskatningsaftale med Irland – som vi nu har fået med Irland, hvis det gennemføres. Hvis Tysklands aftale med Irland er mere fordelagtig for f.eks. Ryanair, så kan man frygte, at Ryanair lægger alle sine afgange i Hamborg i stedet for i Billund. Det er måske det, der allerede er sket. Jeg ved det ikke. Men det er bare meget sigende, at kort før vi behandler det her lovforslag, og efter at aftalen mellem Irland og Danmark er lavet, så lukker Ryanair 14 ud af 18 ruter med udgangspunkt i Billund.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Men det er jo derfor, vi har de her diskussioner internationalt set både i OECD- og i EU-regi om at få udbredt DBO'erne og få en lang række fælles aftaler på skatteområdet. For i en globaliseret verden flytter kapital, og virksomheder flytter over grænserne meget nemt. Derfor er det jo vigtigt, at de samme regler bliver udspredt til forskellige steder.

Men nu var ordføreren inde på skatteniveauet – om man hævede det eller sænkede det. DBO'erne handler jo om, at du enten skal betale skat i det ene land eller i det andet land. Det må da være rimeligt.

Ordføreren.

Altså, på samme måde kunne man jo sige, at det også ville være rimeligt, hvis sømænd, der er ansat i danske rederier, skal betale det samme i skat som danskere, der er ansat alle mulige andre steder i Danmark. Men der har man bare taget bestik af virkeligheden og sagt, at hvis vi beskatter dem så hårdt, som danskerne bliver beskattet, så er der intet til hinder for, at danske rederier i stedet kan tage udgangspunkt i andre lande end Danmark, fordi vi har at gøre med en international branche, hvor det er ligegyldigt, hvor man har udgangspunkt. Derfor har vi en lavere beskatning af sømænd med udgangspunkt i Danmark, end vi har af alle andre, fordi vi på det her område tager højde for den internationale konkurrence.

Tak til ordføreren. Hr. Brian Mikkelsen som konservativ ordfører.

Det er naturligt, at man betaler skat i det land, hvor man er hjemmehørende, uanset hvilket erhverv man arbejder med. Vi kan derfor godt støtte regeringens forslag.

Jeg synes også, at der er en pointe i, at det jo ville være konkurrenceforvridning for de selskaber, der er hjemmehørende i Danmark – lad os f.eks. tage SAS, eller det kunne være Norwegians afdeling i Danmark – hvis man inden for luftfartsindustrien lod ansatte i et selskab, som tilfældigvis som i det her tilfælde hørte til i Irland, have mulighed for at blive beskattet lavere, end hvis de var beskæftigede i et selskab, som er hjemmehørende i Danmark, hvor de altså skulle betale en højere skat. Det betyder selvfølgelig noget for lønniveauet, og det kan betyde en konkurrenceforskel.

Så vi kan støtte princippet om, at man betaler skat i det land, hvor man er hjemmehørende, og kan derfor støtte forslaget.

En kort bemærkning fra hr. Ole Birk Olesen.

Bare et kort spørgsmål: Synes hr. Brian Mikkelsen, at de ansatte i A.P. Møller - Mærsk A/S skal betale samme skat som alle andre danskere?

Ordføreren.

Det gør de generelt, men man har en speciel ordning, som hedder DIS, som er for de søfarende, som er ude at sejle, og som for øvrigt gælder for folk af alle nationaliteter, der sejler på Mærsks skibe. De betaler en speciel lav skat.

Skatteministeren.

Først og fremmest tak for den meget brede tilslutning til lovforslaget, også selv om et enkelt parti, Liberal Alliance, gerne lige vil sove lidt på det. Det skal man selvfølgelig også have lov til, det er klart. Det er også derfor, vi har muligheden for at få tingene uddybet nærmere i udvalgsarbejdet.

Lovforslaget adskiller sig jo fra andre lovforslag, i og med at det omhandler en allerede indgået aftale. Det var også det, hr. Frank Aaen var inde på i sin tale. Det, Folketinget skal tage stilling til, er således, om man vil tiltræde eller forkaste hele aftalen med Irland. Jeg mener, at det grundlæggende er en god aftale, der bl.a. sikrer, at Danmark kan beskatte personer, der er hjemmehørende i Danmark og arbejder om bord på fly i international trafik for irske luftfartsselskaber.

Med aftalen er det sådan, at der bl.a. er taget et skridt i den rigtige retning i kampen mod social dumping inden for luftfart. Bemærkningerne til lovforslaget indeholder en detaljeret gennemgang af artiklerne i aftalen og konsekvenserne i forhold til intern dansk ret. Men hvis der yderligere er forhold, der ønskes belyst, så besvarer jeg selvfølgelig meget gerne disse spørgsmål under udvalgsbehandlingen.

Jeg har forstået på tidligere skatteministre, at der normalt ikke er omfattende debat om tiltrædelse af DBO'er. Men ud over den i øvrigt interessante debat, synes jeg blot, at jeg vil sige – og det er i forhold til hr. Ole Birk Olesens opmærksomhedspunkt omkring et bestemt navngivet irsk flyselskabet, som hr. Ole Birk Olesen nævnte havde valgt at ophøre med at flyve nogle ruter fra Billund – at det jo også er interessant, at bemeldte flyselskab i onsdags meddelte, at man ville åbne 13 nye ruter fra en dansk lufthavn.

I den forbindelse har man jo kendt den her dobbeltbeskatningsaftales indhold, så det må da i hvert fald antages, at det ikke er sådan, at man alene opfatter det her som en udfordring. Og som det også blev nævnt fra anden side, f.eks. af hr. Brian Mikkelsen, så er det her jo med til at sikre, at der er en ensartet behandling af flyselskaber, som opererer i Danmark.

Der er et par korte bemærkninger. Først hr. Ole Birk Olesen.

Det er rigtigt nok, som ministeren siger, at Ryanair her for nylig meddelte, at man ville åbne nye ruter fra Københavns Lufthavn, og det er jo rigtig glædeligt. Men Københavns Lufthavn og Billund Lufthavn betjener jo forskellige kunder rent geografisk, så jeg vil høre, om ministeren har en idé om, om drøftelserne om den dobbeltbeskatningsaftale, der er indgået mellem den irske regering og den danske regering, har påvirket Ryanairs beslutning om at lukke 14 af 18 ruter fra Billund. Eller kan ministeren tværtimod sige, at der ikke er nogen sammenhæng overhovedet?

Ministeren.

Nu er det jo som bekendt sådan, at jeg ikke er transportminister, men jeg ved dog så meget, at der er flyselskaber, der opererer på den måde, at de med jævne mellemrum flytter deres aktiviteter rundt imellem forskellige lufthavne, og at det også er en del af deres forretningskoncept. Man kan jo for så vidt godt forstå, at der, hvis markederne flytter sig, bevæger sig, så også kan være flyselskaber, som har en interesse i at gøre det.

Det bemeldte flyselskab har jo også været aktivt i andre danske lufthavne, uden at man dermed har valgt at flytte aktiviteter rundt, og uden at det i øvrigt har været affødt af, at der tidligere har været en dobbeltbeskatningsaftale i den her stil. Så det er selvfølgelig meget vanskeligt for mig at sætte mig ind i et flyselskabs direktørs tankegang i forhold til, hvad man gør sig af overvejelser, men det er i hvert fald ikke sådan, at jeg har oplysninger om, at det skulle have været noget, der har været oppe – det er i hvert fald ikke noget, jeg har set på mit bord, eller som der skulle have været en diskussion desangående.

Ikke mere? Hr. Mads Rørvig for en kort bemærkning.

Tak for det. Ole Birk Olesen havde en vigtig pointe i sit ordførerindlæg, og det var med hensyn til processen i forhold til de her dobbeltbeskatningsoverenskomster. For når vi står her i Folketingssalen, er vi som folketingsmedlemmer lidt på bar bund. For det er selvfølgelig regeringen, der forhandler en dobbeltbeskatningsoverenskomst, men det kunne være meget rart med en høringsfase. Det er noget, som man bruger i andre lande, når man indgår dobbeltbeskatningsoverenskomster, og som i mine øjne måske ville sikre en bedre kvalitet i forhold til behandlingen af de her dobbeltbeskatningsoverenskomster eller i hvert fald et mere oplyst parlament.

Så jeg vil høre skatteministeren, om man ved indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster ikke fremadrettet vil overveje at lave en høringsfase inden førstebehandlingen i Folketinget.

Ministeren.

Det er jo sådan, at der eksisterer en almindelig praksis for, at politiske forhandlinger så at sige holdes indendørs. Det gælder så selvfølgelig både her i Folketinget, men det gælder også, når to stater forhandler med hinanden, og det er jo det, der er tilfældet, når man forhandler dobbeltbeskatningsaftaler. Det er jo altså også sådan, når vi arbejder med dobbeltbeskatningsaftaler, at der netop også er et hensyn at tage til det andet land, vi forhandler med. Så jeg synes, at når vi arbejder på den måde, vi gør, så er det sådan almindelig sund fornuft, vi arbejder ud fra.

Men jeg vil så også gerne tillade mig at henvise til det svar på spørgsmål 2, som vi netop har oversendt til udvalget, og som handler om status for det aktuelle arbejde med dobbeltbeskatningsaftaler, og hvor jeg jo også lægger op til, at jeg som skatteminister som opfølgning på den stående aftale, vi har med Skatteudvalget, tilbyder udvalgets medlemmer en mundtlig orientering om dobbeltbeskatningsarbejdet.

Hr. Mads Rørvig.

Jeg må bare konstatere, at man i andre lande godt kan finde ud af at lave en høringsfase, så så kontroversielt kan det ikke være, men lad os tage drøftelsen.

Ministeren.

Jeg er selvfølgelig glad for, at hr. Mads Rørvig, som jo også er udvalgets formand, ser konstruktivt på det. Det, som jeg jo først og fremmest er optaget af, og som tidligere regeringer, tidligere skatteministre også har været optaget af, er, at vi får skabt nogle resultater. Man må sige, når man sådan kigger listen over de aftaler igennem, som i hvert fald er indgået, og som jeg også netop i svaret på spørgsmål 2, almindelig del, til Skatteudvalget har besvaret, at der er ganske mange, bl.a. fordi der i øjeblikket er et momentum på det her område. Jeg deltog selv i en meget interessant ceremoni i Berlin i onsdags, hvor vi netop forstærkede det internationale samarbejde i forhold til bekæmpelse af skattely. Så jeg synes, at der er et spændende moment i øjeblikket, og der synes jeg også, at vi skal passe på, at vi ikke stiller os selv barrierer i vejen for arbejdet.

Der er endnu en kort bemærkning fra fru Lisbeth Bech Poulsen.

Selv om SF jo støtter ideen med DBO'erne – det er klart, det er et vigtigt redskab i forhold til at sikre fair beskatning og undgå skattesnyd og social dumping – så mener vi, at det jo er vigtigt, hvordan DBO'erne bliver skruet sammen, og hvilken opfølgning der er på det. For mens hensigten med en DBO på den ene side er, at man ikke skal betale skat to steder, skal man på den anden side helst heller ikke have en dobbelt ikkebeskatning.

Der synes vi at der er problemer ved nogle af DBO'erne, for der bliver simpelt hen åbnet op for en aggressiv skatteplanlægning, der giver mulighed for, at der kan ske dobbelt ikkebeskatning. Det er jo netop det, vi gerne vil undgå ved at indgå en lang række bilaterale aftaler.

Så vil ministeren også fremadrettet kigge med kritiske øjne på de DBO'er, vi allerede har, så vi netop sikrer, at der ikke sker ikkedobbeltbeskatning?

Ministeren.

Der er jo en ekstremt interessant debat i det her, som det kan være lidt svært at tage på ganske få minutter, men jeg vil alligevel sige noget om det arbejde, der netop foregår internationalt i øjeblikket – jeg deltog selv i underskrivelsen af en early adopters-ceremoni i onsdags – og man arbejder altså i retning af, at man for at forhindre de her aggressive skatteplanlægninger får informationsudviklingsaftaler landene imellem.

Jeg er meget glad for, at Danmark her har vist sig som et af de meget proaktive lande. Og når 50 lande er medunderskrivere af early adopters-aftalen, herunder altså også nogle af dem, som er kendt som værende relativt aktive skattelylande, så synes jeg, at det er højst interessant. Hele det arbejde, der ligger i OECD, for at modvirke BEPS, det, man kalder base erosion and profit shifting, er ekstremt interessant, og der skal vi selvfølgelig engagere os på globalt plan, sideløbende med at vi i øvrigt laver dobbeltbeskatningsaftaler.

Jeg er helt sikker på, at det er noget, vi også kan vende tilbage til ad flere gange, også med Skatteudvalget, og hvis der er medlemmer af Skatteudvalget, der gerne vil vide mere om det arbejde, der foregår i forhold til bekæmpelse af skattely og åbenhed osv., så stiller jeg mig i hvert fald meget gerne til rådighed for det, for det er et ekstremt interessant arbejde.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Jamen jeg har også noteret mig, at ministeren, også inden han blev minister, havde fokus på det her, så derfor har jeg selvfølgelig også høje forventninger til, at Danmark går i front med arbejdet på det her område, når jeg kender ministerens holdninger.

Det er jo rigtigt, at der foregår rigtig mange interessante ting i OECD, og for et par år siden kom der også en 12-punktsplan fra Kommissionen i EU om, hvad de enkelte lande kunne gøre på det område, så der er jo virkelig røre. Men vi har jo også netop brug for, som ministeren siger, at få det op på globalt plan. For der er masser af lande, der ikke er med i OECD, og vi ønsker netop også, at de såkaldte ulande også kommer med i den proces – altså de ulande, der alligevel fungerer som skattelylande, eller udviklingslande, som egentlig bliver frarøvet en del af deres skatteindtægter via forskellige instrumenter.

Så jeg er rigtig glad for, at ministeren har tilkendegivet, at det her er noget, der er sat rigtig, rigtig højt på dagsordenen.

Ministeren.

Jeg kan igen bekræfte, at det er det. Det er også et arbejde, som jeg selv har tænkt mig at engagere mig meget aktivt i, fordi jeg selvfølgelig også ser det momentum, der er i det nu. I Danmark har vi igennem mange år valgt at være engagerede i spørgsmålet. Vi valgte også at være det under tidligere regeringer, skal jeg skynde mig at sige, det er jo ikke alene denne regering, som har valgt at være proaktive i forhold til det, men også en række af verdens ledere, ikke blot den amerikanske præsident, men også den britiske premierminister, har samtidig valgt at sætte fokus på spørgsmålet.

Så der er et momentum netop nu, i disse år, hvor jeg tror, at vi for alvor kan få knækket nogle af de svære koder i forhold til bare at sikre, at der i virkeligheden er et ensartet grundlag at arbejde på i forskellige lande – altså det, man på engelsk vil kalde for a level playing field.

Tak til skatteministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.