Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 48 Bilag 5
Offentligt
1428375_0001.png
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ændringsforslag til forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov
om naturgasforsyning, lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i
virksomheders produktionsprocesser, biobrændstofloven og lov om
fremme af besparelser i energiforbruget
Ministeren
[Dato]
J nr. [XXX]
Vedlagt fremsender jeg ændringsforslag til lovforslag nr. L 48 om ændring af lov
om elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om tilskud til fremme af
vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser, biobrændstofloven
og lov om fremme af besparelser i energiforbruget.
Ændringsforslaget indeholder følgende ændringer af L 48:
Ændring af forsyningslovene til at gennemføre EED artikel 10 og 11
De gældende forsyningslove indeholder en hjemmel for Energitilsynet til at
fastsætte regler om fakturering. De gældende forsyningslove indeholder
derudover et krav om, at forbrugerne årligt får informationer fra net- og
distributionsvirksomhederne om deres forbrug. På el- og naturgasområdet har
klima-, energi- og bygningsministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere
regler herom. Desuden giver de gældende love ministeren bemyndigelse til at
fastsætte regler om gennemførelse af net- og distributionsvirksomhedernes
forpligtelser i forbindelse med energibesparelser.
Artikel 10 og 11 i energieffektivitetsdirektivet stiller ikke alene krav om
fakturering, men bl.a. også om fakturerings- og forbrugsoplysninger som
forbrugerne skal kunne få op til 4 gange årligt, hvis det er teknisk muligt og
økonomisk begrundet.
På el-og gasområdet opstod der efter fremsættelsen af L 48 usikkerhed om den
tekniske og økonomiske vurdering, eftersom der bl.a kom informationer om
omkostninger ved et system med hyppigere oplysninger frem fra branchen.
Derfor vurderedes det som hensigtsmæssigt under alle omstændigheder at
fremskaffe det nødvendige hjemmelsgrundlag.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det vurderes mere hensigtsmæssigt at anvende bemyndigelser, der har til
formål at fremme energibesparelser til gennemførelse af direktivets krav om
oplysningerne (som ikke vedrører selve faktureringen), frem for at bruge de
gældende hjemler til Energitilsynet vedrørende regler om fakturering.
For at ensrette reguleringen i alle forsyningslovene, foreslås det også at ændre
varmeforsyningsloven, hvor det oprindeligt var påtænkt at anvende
faktureringshjemlen, således, at den harmonerer med el- og gaslovene.
De foreslåede ændringer vedrørende hjemmelsgrundlaget vil give mulighed for,
at der vil kunne stilles krav til handelsvirksomheder på el - og gasområdet, og at
der vil kunne udstedes nærmere regler om oplysningspligten på varmeområdet,
samt at der vil kunne stilles krav til elektroniske og gratis oplysnin ger, og at
disse oplysninger gives hyppigere end en gang årligt og skal videregives til en
energitjenesteleverandør på anmodning af forbrugeren.
Ændring af elforsyningslovens bestemmelse om årlig udbetaling af statsmidler
L 48 nr. 3 indeholder forslag om, at der i elforsyningslovens § 8, indsættes et
nyt stk. 6, hvorefter statsmidler afsat til dækning af omkostninger i forbindelse
med PSO, skal udbetales til Energinet.dk en gang årligt.
Ændringsforslaget indeholder forslag om, at dette justeres, således at
statsmidlerne udbetales til Energinet.dk månedligt. Ændringen medfører, at
midlerne overføres til Energinet.dk på en måde som i højere grad er i
overensstemmelse med det faktiske ressourceforbrug.
Med venlig hilsen
KLIMA-, ENERGI- OG
BYGNINGSMINISTERIET
Side 2
Rasmus Helveg Petersen