Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 48 Bilag 4
Offentligt
Bekendtgørelse om fakturering og adgang til forbrugsoplysninger m.v.
vedrørende forbrug af el, gas, varmt vand og varme for slutkunder
med fordelingsmålere
1
I medfør af § 6, stk. 3, i lov om fremme af besparelser i energiforbruget, jf. lovbekendtgørelse
nr. XXX, som ændret ved lov nr. XXX, fastsættes:
Anvendelsesområde og definitioner m.v.
§ 1.
Bekendtgørelsen har til formål at sikre retten til fakturering på grundlag af det faktiske
forbrug og adgang til forbrugsoplysninger for slutkunder af el, gas, varmt vand og varme, hvis
forbrug måles med fordelingsmålere.
Stk. 2.
Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor det årlige forbrug målt på de
installerede fordelingsmålere tilsammen udgør højst 10 pct. af det totale årlige forbrug målt på
afregningsmåleren.
§ 2.
Inden for bekendtgørelsens anvendelsesområde benyttes følgende definitioner:
1) Ved slutkunde forstås en fysisk eller juridisk person, der køber energi til egen slutanven-
delse.
2)
Ved fordelingsmåling forstås en måling, der har til formål at fordele det målte forbrug på en af-
regningsmåler mellem flere slutforbrugere
3)Ved
afregningsmåling forstås måling, der lægges til grund for afregning med forsyningsvirk-
somheden
4) Ved leverandør af energitjenester forstås en fysisk eller juridisk person, der leverer energi-
tjenester eller andre foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten til en slutkundes fa-
cilitet eller lokaler.
5) Ved faktura forstås et dokument, der indeholder en betalingsanmodning.
6) Ved forbrugsoplysninger forstås oplysninger om det faktiske forbrug.
1
Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober
2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006 /32/EF, EU-
Tidende 2012, nr. L 315, side 1, som ændret ved Rådets direktiv 2013/12/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet på baggrund af Republikkend Kroatiens tiltrædelse, EI-Tidende 2013, nr. L 141, side 28.
Side 1