Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 48 Bilag 2
Offentligt
Til medlemmerne af klima-, energi- og bygningsudvalget
Klima-, energi- og bygningsministeren har den 30. oktober 2014 fremsat lovforslag L 48, som skal implementere ener-
gieffektiviseringsdirektivets bestemmelser om hyppig fakturering, faktureringsoplysninger og forbrugsoplysninger til
forbrugere med fordelingsmålere i dansk lov. I sin nuværende form sikrer lovforslaget ikke, at varmeforbrugere får
denne information, selvom det for de fleste varmeforbrugere allerede i dag er både teknisk muligt og omkostningsef-
fektivt. Dermed høstes heller ikke de energibesparelser, som forudses i direktivet.
I sine bemærkninger til lovforslaget (høringsnotat fra Klima-, Energi, og Bygningsministeren), påpeger Energistyrelsen,
at det umiddelbart ikke vurderes teknisk muligt og økonomisk begrundet at foretage hyppig måling af varmeforbru-
get. Grundlæggende mener styrelsen ikke, at energibesparelsespotentialet står mål med investeringen/omkostningen
ved at opsætte målere.
Teknikken er installeret – der skal ikke investeres i nye målere
Der er i dag installeret fordelingsmålere i over 1 million lejligheder i Danmark. Omtrent halvdelen af disse målere er
intelligente for så vidt, at aflæsning (dvs. måling af forbrugt varme) klares via såkaldt radioaflæsning uden forbruge-
rens indblanding.
Dette betyder, at der ikke skal installeres nye målere, hvilket gør energibesparelsen særdeles omkostningseffektiv –
det er blot et spørgsmål om at anvende den nuværende radioteknologi til fulde. Hertil kommer, at man med den ak-
tuelle udskiftningstakt forventer, at samtlige manuelt aflæste målere i 2022 vil være afløst af radioaflæste fordelings-
målere.
Den fortsatte anvendelse af de eksisterende radioaflæste fordelingsmålere vil give energibesparelser for den enkelte
forbruger. Dette viser en række danske og internationale undersøgelser, idet de påpeger, at der er direkte sammen-
hæng mellem hyppigheden hvormed, forbrugerne modtager information, og forbrugsadfærd. Faktisk viser studierne,
at man kan opnå energibesparelser på 7-14 % om året alene ved at modtage hyppig information om sit forbrug.
Løsning
Besparelsespotentialet vil forblive uforløst,
s
åfremt forbrugeren ikke får hyppig information om sit varmeforbrug. I sin
bemyndigelse til ministeren opfordrer ista derfor udvalgets medlemmer til at sikre, at varmeforbrugere, der allerede
har radioaflæste fordelingsmålere, vil modtage forbrugsoplysninger hvert kvartal, som direktivet foreskriver.
03.11.2014
ista
Danmark A/S - Ballerup
Side 1