PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 48 Bilag 1
Offentligt

H Ø R I N G S N O T AT

17. september 2014

J.nr. 2008/2015-0025

Ref.

Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om

naturgasforsyning, lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders

produktionsprocesser, biobrændstofloven og lov om besparelser i energiforbruget

(Erhvervsrettet lempelse af PSO-betaling for elektricitet, afskaffelse af tilskudsordning

til ikke-kvoteomfattet elproduktion, afskaffelse af PSO-betaling for gas, fravigelse af

iblandingsprocent for biobrændstoffer, faktureringsoplysninger m.v., til

energiforbrugere med bimålere og ændring af klageregler m.v.)

Et udkast til lov om ændring af biobrændstofloven (fravigelse af iblandingsprocent for bio-

brændstoffer) har været sendt i høring i perioden den 2. juli 2014 til den 18. august 2014.

Efterfølgende er lovforslaget blevet suppleret med ændringer af andre love. Et udkast til lov-

forslag har været sendt i høring i perioden den 1. september 2014 til den 22. september 2014,

dog har et udkast til ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget været sendt

særskilt i høring i perioden fra den 24. september 2014 til den 1. oktober 2014.

Energistyrelsen har modtaget 50 høringssvar på baggrund af de eksterne høringer.

Nedenfor redegøres for de væsentlige punkter i høringssvarende fra de tre høringer opdelt i

afsnit knyttet til lovforslagets hovedemner. Der henvises i øvrigt til de fremsendte hørings-

svar. Energistyrelsens bemærkninger hertil er angivet med kursiv efter hvert emne.

Udover de kommentarer, som er sammenfattet i dette høringsnotat, indeholder høringssvaren-

de en række mere tekniske og redaktionelle kommentarer til lovforslaget. Disse kommentarer

vil blive indarbejdede i lovforslaget i fornødent omfang.

Endeligt er det foretaget en række mindre ændringer, herunder redaktionelle og lovtekniske

ændringer i lovforslaget.

Slutteligt er punktet vedrørende ændring af lov om fremme af vedvarende energi om afreg-

ningsvilkår m.v. for Horns Rev 3 havvindmøllepark taget ud af lovforslaget. Der vil i stedet

blive fremsat lovforslag herom på et senere tidspunkt, når udbudsprocessen for Horns Rev 3

er nået længere i processen.

Erhvervsrettet lempelse af betaling til offentlige forpligter (PSO) for elektricitet

Generelle bemærkninger

Side 1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmarks Rederiforening, Dansk Byggeri, Dansk Industri og Foreningen for Slutbrugere af

Energi er positive overfor den foreslåede erhvervsrettede lempelse af PSO for elektricitet.

VedvarendeEnergi er generelt skeptiske overfor en lempelse af PSO, da PSO-betalinger har

vist sig som en god måde at sikre støtte til vedvarende energi. Hertil kommer, at elforbrugerne

har den fordel, at PSO-betalingen svinger i modtakt med elmarkedsprisen, så påvirkningerne

for elforbrugerne bliver lavere.

Finansiering via finansloven

Landbrug og Fødevarer er overordnet positivt indstillet over for en lempelse af PSO for elek-

tricitet, men efterspørger et opgør med hele PSO-systemet, som stiller fødevareerhvervet uri-

meligt konkurrencemæssigt. Der opfordres til, at PSO-systemet i sin nuværende udformning

ophæves til fordel for et nyt system, hvor vedvarende energi støttes via finansloven, hvilket

også vil afspejle, at udbygningen med vedvarende energi er en samfundsopgave.

Energistyrelsens bemærkninger:

Et opgør med PSO-systemet ligger ud over rammerne for dette lovforslag, som skal imple-

mentere dele af aftalen af 14. juli 2014 om tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften mv.

og lempelser af PSO.

Brancheforeningen for Biogas og VedvarendeEnergi finder det problematisk, at der med æn-

dringen fra PSO-finansiering til delvis statsfinansiering opstår en øget usikkerhed, idet finan-

sieringen dermed er genstand for de årlige finanslovsforhandlinger. Herunder ønsker Branche-

foreningen for Biogas en tydeliggørelse af, hvordan finansieringen tænkes tilvejebragt og

hvordan der skabes sikkerhed for finansieringen nogle år ud i fremtiden.

Energistyrelsens bemærkninger:

Med lovforslaget gennemføres aftalen mellem Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socia-

listisk Folkeparti og Enhedslisten om tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften mv. og

lempelser af PSO af 14. juli 2014. I aftalen indgår, hvilke konkrete midler til finansieringen af

lempelsen der afsættes frem til 2020. De forventede udgifter opføres på bevillingslovene.

Forhold til EU-statsstøttereglerne

Brancheforeningen for Biogas understreger, at det er afgørende, at den igangværende dialog

med Europa-Kommissionen om omlægning af finansieringssystemet ikke fører til usikkerhed

om finansieringsgrundlaget for biogas. En sådan usikkerhed vil skabe usikkerhed i projekter,

som er under etablering og i de projekter, hvor investeringsbeslutningen endnu ikke er truffet.

Landbrug og Fødevarer bemærker tilsvarende vedr. vedvarende energi generelt og opfordrer

til, at de generelle erhvervsrettede lempelser vedtages med virkning fra 1. januar 2015, lige-

som der ønskes en bekræftelse på, at ændringerne ikke kræver notifikation og godkendelse af

Europa-Kommissionen. Det Økologiske Råd og VedvarendeEnergi bemærker, at usikkerhe-

den i forhold til Europa-Kommissionen generelt gør indholdet af lovforslaget usikkert. Dansk

Industri mener, at de generelle lempelser af PSO for elektricitet som aftalt i vækstpakken ikke

kræver godkendelse af Europa-Kommissionen efter EU's statsstøtteregler.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen har den 9. oktober 2014 modtaget bekræftelse fra Europa-Kommissionen på,

at den generelle lempelse af PSO ikke forventes at kræve notifikation efter statsstøttereglerne.

Side 2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ændringen forventes derfor at kunne træde i kraft den 1. januar 2015. Den foreslåede om-

lægning af finansiering fra PSO til statsbudgettet har ingen direkte konsekvenser for støtten

til biogas eller andre VE-anlæg.

Målretning af lempelse af PSO for elektricitet

Dansk Erhverv ønsker, at energiafgiftsniveauet skal harmoniseres, så alle virksomheder beta-

ler den samme afgift på energi. Dansk Erhverv er generelt positiv overfor lempelse af PSO på

elektricitet, men er imod, at lempelsen i praksis gennemføres på en måde, der medfører en

yderligere forvridning af energiafgiftsbelastningen af forskellige dele af erhvervslivet.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen bemærker, at der på en række områder er behov for at differentiere de øko-

nomiske vilkår for forskellige typer energiproduktion og -anvendelse. Målretning af PSO-

lempelsen til anvendelse af elektricitet i proceserhverv er et politisk valg, som blandt andet

skal bidrage til at forbedre den danske konkurrenceevne gennem forbedrede rammevilkår.

Det Økologiske Råd og VedvarendeEnergi støtter en erhvervsrettet lempelse af PSO for elek-

tricitet, men havde gerne set, at lempelsen ikke blev reduceret for alle virksomheder uden

hensyn til, om disse faktisk er i konkurrence med erhverv i områder, som ser samme fald i el-

afgift, men med mindre betaling til PSO. Det ønskes således, at lempelsen havde været mål-

rettet virksomheder, som af konkurrencemæssige og energiforbrugsmæssige årsager har be-

hov for en lempelse. Det Økologiske Råd anerkender, at det kan blive vanskeligt at gennem-

føre et sådant princip efter, at Europa-Kommissionen har lagt nye fortolkninger frem på stats-

støtteområdet.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen bemærker, at der ganske rigtigt er statsstøtteretlige begrænsninger i forhold

til, hvordan den ønskede lempelse af PSO for elektricitet kan udformes. Samtidig taler hensyn

til effektiv administration og en klar retsstilling for de erhvervsdrivende for en mere generel

udformning af PSO-lempelsen end den Det Økologiske Råd foreslår. Europa-Kommissionen

har overfor Energistyrelsen den 9. oktober 2014 meddelt, at det forventes, at den foreslåede

generelle erhvervsrettede PSO-lempelse kan gennemføres uden notifikation efter statsstøtte-

reglerne.

Øvrige bemærkninger

Dansk Fjernvarme anfører, at særlige lempelser af PSO-tariffen til erhvervslivet bør omfatte

store varmepumper i fjernvarmesystemer. Det skyldes, at store varmepumper vil medvirke til

at balancere VE-elektricitetsforbruget ved at aftage elektricitet, når der er meget VE-

elektricitet i systemet og el-prisen er lav og stoppe aftaget, når der ikke er meget VE-

elektricitet i systemet og el-prisen er høj. Det er endvidere et princip i dansk afgiftslovgiv-

ning, at energi, der anvendes til fremstilling af anden energi, fritages for afgifter, herunder

PSO-tariffen. Partnerskabet for brint og brændselsceller argumenterer tilsvarende for, at pro-

duktion af brint med overskudsel kan bruges til at balancere det danske elnet, ligesom der ik-

ke bør opkræves PSO ved transformering fra én energiform til en anden. Derfor bør elektrici-

tet, der anvendes til produktion af brint fritages for PSO.

Energistyrelsens bemærkninger:

Side 3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Energistyrelsen har noteret sig det fremførte og anerkender, at der kan være fordele ved drif-

ten af store varmepumper i fjernvarmesystemer og produktion af brint med overskudsel. Det

ligger imidlertid uden for rammen af dette lovforslag, som implementerer dele af den politiske

aftale af 14. juli 2014 om tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften mv. og lempelser af

PSO, at drøfte hhv. fastsættelsen af nye eller udvidelsen af eksisterende PSO-lempelser eller -

fritagelser, som ikke er omfattet af den indgåede aftale.

Rigsrevisionen foreslår, at følgende tekst i forslaget til ny § 8, stk. 6, i lov om elforsyning;

"Energinet.dk fordeler statsmidlerne jævnt over året (...)", konkretiseres yderligere og eksem-

pelvis erstattes med: "Energinet.dk fordeler statsmidlerne månedligt med en tolvtedel over

året (...)".

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen er enig med Rigsrevisionen i, at det er muligt at skærpe formuleringen. Ener-

ginet.dk foretager i dag kvartalsvis opgørelse og fastsættelse af PSO-taksterne. Det ønskes

imidlertid ikke at binde Energinet.dk til en bestemt periodisering, så længe de afsatte beløb

afsættes ligeligt for de valgte perioder. Dette er beskrevet i bemærkningerne til bestemmelsen.

Formuleringen er revideret på denne baggrund.

Brancheforeningen for Biogas bemærker, at der i lovforslaget benyttes flere forskellige for-

muleringer for "finansiering via finansloven", herunder også "bevillingsramme fastsat på fi-

nansloven" og "finansieret via statsbudgettet"

Energistyrelsens bemærkninger:

Der er ikke tiltænkt nogen indholdsmæssig forskel mellem de anvendte formuleringer vedr. fi-

nansiering via statsbudgettet. Energistyrelsen vil gennemgå lovforslaget med henblik på at

sikre klar og ensartet sprogbrug.

B. Afskaffelse af tilskudsordning til ikke-kvoteomfattet elproduktion

Dansk Energi støtter ændringsforslaget, da det sikrer ligestilling mellem kvoteomfattet og ik-

ke-kvoteomfattet elproduktion. Det Økologiske Råd støtter forslaget og anbefaler, at ikke-

kvoteomfattet elproduktion omfattes af kvotesystemet.

VedvarendeEnergi anfører, at fjernelsen af CO

-kompensationsordningen bør følges op af et

politisk initiativ, der kan sikre en fortsat decentral kraftvarmeproduktion. Mens fjernelsen af

kompensationsordningen er logisk, idet der ikke længere gives gratiskvoter til elproduktion,

vil ændringen bidrage til udfasning af gaskraftvarmeværker, inden der er en tilstrækkelig er-

statningskapacitet i form af vedvarende energi og/eller fleksibelt elforbrug.

Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Industri og Landbrug og Fødevarer anfører, at af-

skaffelse af CO

-kompensationsordningen ikke vil medføre ligestilling, men vil medføre en

skævvridning mellem kvoteomfattede og ikke-kvoteomfattede elproducenter. Dette skyldes,

at kvoteprisen og den CO

-pris, som følger af afgiftslovgivningen, ikke er identisk. Det øn-

skes, at der indføres en mekanisme, som ligestiller CO

-afgiften på brændsler til elproduktion

med kvoteprisen. Landbrug og Fødevarer anfører desuden, at lovforslaget vil medføre stigen-

de omkostninger ved industriel kraftvarmeproduktion og at incitamentet til at bibeholde denne

derfor forrringes. En reduktion i industriel kraftvarmeproduktion vil medføre en nedsættelse

Side 4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af effektiviteten i det danske energisystem. Landbrug og Fødevarer er på denne baggrund

skeptisk over for lovforslaget. Dansk Gartneri anbefaler, at CO

-kompensationsordningen op-

retholdes.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen anerkender, at der er forskel på kvoteprisen og den udgift, som ikke-

kvoteomfattede producenter har til CO

-relaterede afgifter. Dette medfører, at henholdsvis

kvoteomfattede og ikke-kvoteomfattede elproducenter ikke ligestilles for så vidt angår udgif-

ter, der vedrører CO

-udledning. Der er imidlertid tale om et politisk valg, idet midlerne fra

CO2-kompensationsordningen omprioriteres og udgør en del af finansieringen af de øvrige

initiativer i aftalen af 14. juli 2014 om tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften mv. og

lempelser af PSO. Energistyrelsen vil inddrage problemstillingen i forbindelse med den frem-

tidige planlægning og udvikling af energisystemet og noterer sig forslaget om en mekanisme,

der ligestiller CO

-afgiften med kvoteprisen.

C. Afskaffelse af betaling til offentlige forpligtelser (PSO) for gas

Generelle bemærkninger

Dansk Fjernvarme, Dansk Industri, HMN Naturgas og Landbrug & Fødevarer hilser afskaf-

felsen af PSO-tariffen for gas velkommen.

Finansiering via finansloven

Brancheforeningen for Biogas og VedvarendeEnergi finder det problematisk, at der med æn-

dringen fra PSO-finansiering til statsfinansiering opstår en øget usikkerhed, idet finansierin-

gen dermed er genstand for de årlige finanslovsforhandlinger. Dette vil gøre det vanskeligt at

tiltrække investorer. Brancheforeningen for Biogas ønsker en tydeliggørelse af, hvordan fi-

nansieringen tænkes tilvejebragt og hvordan der skabes sikkerhed for finansieringen nogle år

ud i fremtiden.

Energistyrelsens bemærkninger:

Med lovforslaget gennemføres dele af aftalen af 14. juli 2014 mellem Regeringen, Venstre,

Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om tilbagerulning af forsyningssik-

kerhedsafgiften mv. og lempelser af PSO. I aftalen indgår, hvilke konkrete midler til finansie-

ringen af lempelsen, der afsættes frem til 2020. De forventede udgifter til tilskud til opgrade-

ring eller rensning af biogas opføres på bevillingslovene.

Forhold til EU-statsstøttereglerne

Brancheforeningen for Biogas understreger, at det er afgørende, at den igangværende dialog

med Europa-Kommissionen om omlægning af finansieringssystemet ikke fører til usikkerhed

om finansieringsgrundlaget for biogas. En sådan usikkerhed vil skabe usikkerhed i projekter,

som er under etablering og i de projekter, hvor investeringsbeslutningen endnu ikke er truffet.

Det Økologiske Råd og VedvarendeEnergi bemærker, at usikkerheden i forhold til Europa-

Kommissionen generelt gør indholdet af lovforslaget usikkert. Herudover mener de to organi-

sationer, at finansieringen af opgradering af biogas via statsbudgettet kan være i konflikt med

EU’s statsstøtteregler. Dansk Industri mener, at de generelle lempelser af PSO vedtaget med

vækstpakken ikke kræver godkendelse af Europa-Kommissionen efter EU's statsstøtteregler.

Energistyrelsens bemærkninger:

Side 5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det bemærkes, at støtteordningen til opgraderet eller renset biogas til tilføjelse på henholds-

vis naturgasnettet eller et bygasnet baseret på PSO-finansiering tidligere er godkendt af Eu-

ropa-Kommissionen. I drøftelserne med Europa-Kommissionen om elementerne i vækstafta-

len har Kommissionen nu bekræftet, at en omlægning af finansieringen ikke kræver Kommis-

sionens godkendelse. Derfor vil denne del af vækstaftalen kunne træde i kraft den 1. januar

2015, som det var forudsat i aftalen. Lovforslaget er tilpasset i overensstemmelse hermed.

Øvrige bemærkninger

Brancheforeningen for Biogas bemærker, at der i lovforslaget benyttes flere forskellige for-

muleringer for finansiering via finansloven, herunder også "bevillingsramme fastsat på finans-

loven" og "finansieret via statsbudgettet"

Energistyrelsens bemærkninger:

Der er ikke tiltænkt nogen indholdsmæssig forskel mellem de anvendte formuleringer vedr. fi-

nansiering via statsbudgettet. Energistyrelsen vil gennemgå lovforslaget med henblik på at

sikre klar og ensartet sprogbrug.

D. Regler om pristillæg og afregningsvilkår for havvindmølleparken Horns Rev 3

Dansk Energi støtter forslaget og mener at det medvirker til at skabe stabile investeringsram-

mer tidligere i udbudsprocessen og minimerer risiko for forsinkelse af selve anlægsprojektet.

Dansk Industri kvitterer for, at forslagets regler om afregningsvilkår for havvindmølleparken

Horns Rev 3 medvirker til at fremme en omkostningseffektiv implementering af vindenergi i

elsystemet.

VedvarendeEnergi mener, at der bør indføres en regel om at 20% af kapaciteten udbydes til

vindmøllelaug (både eksisterende laug og nye laug) i region Syddanmark.

Energistyrelsens bemærkninger:

I lyset af at elementet er taget ud af lovforslaget, har Energistyrelsen ingen bemærkninger til

de afgivne høringssvar.

E. Fravigelse af iblandingsprocent for biobrændstoffer

Energi- og Olieforum støtter de foreslåede ændringer af loven, herunder at bestemmelserne

får virkning fra januar 2014.

HMN, Dansk Energi, Brancheforeningen for Biogas og NGF Nature Energy støtter alle

lovforslaget. Selskaberne udtrykker dog også ønske om, at biobrændstofloven ændres med

henblik på at sikre en mere smidig inddragelse af biogas i transportsektoren. Det påpeges

endvidere, at dette gerne må ske med inddragelse af certifikater.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen kan oplyse, at der allerede nu findes certifikatordninger, der er godkendt af

EU, der kan håndtere disse ønsker. Videre kan det oplyses, at Energistyrelsen har en

igangværende kontakt til parterne på området med henblik på at afsøge og klarlægge

området.

Side 6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nordic Green oplyser, at man allerede i dag kan overføre et bio-overskud fra en periode til en

anden, og henviser i den forbindelse til Energistyrelsens håndbog om biobrændstoffer.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen er enig i, at man efter Energistyrelsens håndbog om biobrændstoffer kan

overføre et evt. biooverskud fra en periode til en anden. Det skal bemærkes, at den periode,

der her omtales er en periodisering, der kan tillades i forbindelse med anvendelse af

massebalanceprincippet, og derfor ligger uden for lovforslagets område.

Nordic Green påpeger videre, at lovforslaget kan være på kant med EU’s regler om

massebalanceprincippet.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen skal bemærke, at lovforslaget relaterer sig til opfyldelse af det danske

iblandingskrav af biobrændstoffer, og at lovforslaget i denne relation ikke påvirkes af

reglerne om massebalanceprincippet.

Nordic Green har yderligere fremsat forslag om bl.a. udfasning af 92-oktan benzin, krav til

basebenzin og at der fastsættes stigende, bindende mål for iblanding af biobrændstoffer i

transportsektoren for perioden 2015-2020.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen er opmærksom på de fremsatte problemstillingen og forslag, De ligger dog

udenfor lovforslagets område, men Energistyrelsen har noteret sig disse med henblik på

eventuelle senere drøftelser

Daka og Dansk Erhverv støtter op om forslaget men påpeger, at der er en risiko for, at der kan

ske markedspåvirkninger. Daka nævner, at det kan være tilfældet, hvor olieselskaberne bruger

fleksibiliteten til at spekulere i indkøb af biobrændstoffer i forhold til de prisvariationer, der er

hen over året med en økonomisk skadevirkning for biobrændstofproducenterne. Dansk Er-

hverv peger endvidere på, at der kan findes eksempler på, at biobrændstoffer til tider har væ-

ret billigere end fossile brændstoffer.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen er enig i, at priserne på biobrændstoffer kan variere hen over året. Det er

dog ikke Energistyrelsens vurdering, at denne mulighed øges på grund af den øgede fleksibili-

tet som lovforslaget giver. Prisen på biobrændstof er ikke statisk, men fluktuerer hele tiden på

samme måde som andre varegrupper. Det forventes ikke, at lovforslaget vil give olieselska-

berne øgede muligheder for at spekulere i prisen på biobrændstoffer til skade for biobrænd-

stofproducenterne.

Energistyrelsen er endvidere opmærksom på, at der har været få tidspunkter i løbet af de se-

neste år, hvor prisen for bioethanol har været lavere end prisen på benzin. Når det i lovbe-

mærkninger beskrives, at prisen for biobrændstoffer er højere end for fossile brændstoffer

skal det tages som udtryk for, at prisen for biobrændstoffer generelt er højere end prisen for

fossile brændstoffer set hen over året, og ikke som, at den til enhver tid er højere.

Side 7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3F kan acceptere lovforslaget, men at det er vigtigt, at olieselskaberne hurtigt fremsender en

præcis dokumentation for lovens overholdelse.

Energistyrelsens bemærkninger:

Det fremgår af § 10 i bekendtgørelse nr. 1403 om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. af 15.

december 2009, at de af loven forpligtede virksomheder senest den 1. april skal indsende en

dokumenteret rapport til Energistyrelsen om, hvordan virksomheden det foregående år har

opfyldt lovens forpligtelser.

Det Økologiske Råd og VedvarendeEnergi mener ikke, at reglerne bør ændres pga. omkost-

ningsbelastningen ved eventuel højere iblanding, da den mulige øgede omkostning er fuld-

stændig marginal f.eks. i forhold til prissvingningerne på benzin og diesel på verdensmarke-

det. Det Økologiske Råd og VedvarendeEnergi mener yderligere, at de nuværende iblan-

dingskravs uheldige og manglende hensyn til biobrændstoffernes faktiske klimapåvirkning er

en god anledning til gennem regelændring at søge at reducere en overiblanding på den frem-

lagte måde.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen er enig i, at lovændringen ikke vil afstedkomme markante prisændringer på

brændstoffer til transport, men skal gøre opmærksom på, at der antageligt vil komme et min-

dre prisfald, der vil komme forbrugere og virksomheder til gode samtidigt med, at det gøres

lettere for de af loven omfattede at overholde lovens krav om iblanding af biobrændstoffer.

For så vidt angår biobrændstoffers klimapåvirkning, skal det for det første bemærkes, at alt

andet lige vil lovforslaget mindske brugen af biobrændstoffer en anelse. Derudover skal det

bemærkes, at det af høringsparterne foreslåede ligger uden for dette lovforslags emneområde,

hvorfor det ikke behandles yderligere i forbindelse med fremsættelsen af nærværende lov-

forslag.. Energistyrelsen skal videre bemærke at spørgsmåle om biobrændstoffers faktiske

klimapåvirkninger indgår som en del af den igangværende ændring af direktivet om

vedvarende energi.

CO-industri og DTL Danske Vognmænd støtter forslaget.

Der har udelukkende været positive tilkendegivelser vedrørende forslaget om, at lovforslaget

får virkning fra den 1. januar 2014.

F. Justeringer af lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders pro-

duktionsprocesser

I høringssvaret fra Dansk Gartneri indgår også kommentarer til en ændring af lov om tilskud

til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser. Kommentarerne inde-

holder således ønske om en yderligere ændring ud over det, der fremgår af lovforslaget, og

kommentarerne behandles derfor ikke i nærværende høringsnotat.

Offentliggørelse af oplysninger om tilskud

Datatilsynet anfører, at det fremgår af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 4, nr. 2, at

offentliggørelse af oplysninger om tilskud skal ske i overensstemmelse med EU's statsstøtte-

regler. Datatilsynet går i den forbindelse ud fra, at man med de nye statsstøtteregler har for-

Side 8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

holdt sig til forholdet til databeskyttelsesdirektivet, og at en offentliggørelse af oplysninger,

som er omfattet af persondatalovens regler, sker under overholdelse heraf.

Energistyrelsens bemærkninger:

Datatilsynets høringssvar vil blive imødekommet i lovforslaget med en tilføjelse i de specielle

bemærkninger, således det kommer til at fremgå, at offentliggørelse af oplysninger om tilskud

sker under overholdelse af persondatalovens regler.

G. Faktureringsoplysninger m.v. til slutkunder af energi, hvis forbrug måles eller afreg-

nes med fordelingsmålere

Definitioner og anvendelsesområde

Ista Danmark A/S støtter op om den foreslåede ændring, men bemærker samtidig, at forde-

lingsmålere skal nævnes eksplicit.

Danske Regioner oplyser, at der kan være mange bimålere på hospitalerne, som er ældre,

upræcise eller ikke fungerende, og derfor ikke kan bruges til at opgøre energiforbrug. Derfor

skal det præciseres, at reglerne kun gælder fungerende målere af en vis kvalitet.

BAT-kartellet bakker op om lovforslaget, da det vurderes, at det kan have en positiv effekt på

energiforbruget, at slutkunderne har mulighed for at få oplysninger om og kontrollere deres

eget energiforbrug.

Dansk Energi anbefaler generelt at erstatte begrebet “bimåler” i lovforslaget med begrebet

“fordelingsmåler”. Dansk Energi konstaterer, at den foreslåede hjemmel ikke fastlægger nye

eller ændrede forpligtelser i forhold til de gældende faktureringsforpligtelser. Det er Dansk

Energis opfattelse, at den foreslåede hjemmel alene vil rette sig mod hovedmålerbrugere og

derfor ikke, hverken direkte eller indirekte, vil kunne anvendes til at stille yderligere krav til

el- og naturgasvirksomhedernes fakturering af kunder, der er i et direkte kundeforhold til el-

og naturgasvirksomhederne.

Det Økologiske Råd finder det centralt for virksomheder mm, at de kan følge deres energifor-

brug, hvis de skal blive motiveret for at gennemføre energibesparelser eller omlægning til VE.

Det er endvidere vigtigt, at de kan følge, om energiforbruget udvikler sig som ønsket, og man

når de fastsatte energieffektiviseringsmål. Ligeledes er afregning via bimålere en central del

af en mulig forretningsmodel for f.eks. elbiler.

Energistyrelsens bemærkninger

Høringssvarene viser, at der er generel opbakning om regler, der kan bidrage til besparelser

af energiforbruget.

Energistyrelsen er enig i at anvende begreberne afregningsmåler og fordelingsmåler i stedet

for hovedmåler og bimåler. § 1, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 563 af 2. juni 2014 om individuel

måling af el, gas, vand, varme og køling (målerbekendtgørelsen) lyder som følger: “Ved for-

delingsmåling forstås i denne bekendtgørelse, at for ejendomme, der består af flere bolig- el-

ler erhvervsenheder, hvor betaling til forsyningsvirksomheden sker fælles for ejendommen,

fordeles forbruget mellem de enkelte bolig- eller erhvervsenheder efter det på fordelingsmåle-

re registrerede forbrug. Ved afregningsmåling forstås, at den enkelte bolig- eller erhvervsen-

hed betaler direkte til forsyningsvirksomheden.” Når der i lovforslaget henvises til forde-

Side 9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lingsmåler skal det således forstås som en måler, der anvendes til fordelingsmåling, såsom

det er defineret i målerbekendtgørelsen. Ved en afregningsmåler forstås en måler, der anven-

des til afregningsmåling, såsom det er defineret i målerbekendtgørelsen.

Reglerne, der bliver fastsat i medfør af den foreslåede hjemmel i lov om fremme af besparel-

ser i energiforbruget, vil alene gælde fordelingsmålere, der per definition anvendes til at måle

og afregne forbruget på. Hvis en måler ikke bruges til måling eller afregning af forbruget, vil

brugeren af måleren ikke kunne gøre krav på de rettigheder, som reglerne i medfør af den fo-

reslåede hjemmel i lov om besparelse af energiforbruget vil give slutkunder af energi.

Den foreslåede ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget vil tillade, at kli-

ma-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler, der gennemfører krav i energieffek-

tivitetsdirektivets artikel 10 og 11 i forhold til fakturering og fakturerings-

/forbrugsoplysninger, som brugere af fordelingsmålere skal have adgang til. Ændringen vil

således have konsekvenser for brugere af afregningsmålere. Energistyrelsen kan bekræfte

Dansk Energis konklusion, at dette forslag ikke fastlægger nye eller ændrede forpligtelser i

forhold til energivirksomheder. Direktivets krav i forhold til energivirksomheder vil for så

vidt de ikke allerede er gennemført i dansk lovgivning, blive gennemført ved evt. ændringer af

reguleringen i medfør af forsyningslovene.

Fremtidig udmøntning af den foreslåede hjemmel

HOFOR finder, at varmeforsyning og afregning via bimålere kan være yderst problematisk i

forbindelse med opgørelse ud over årlige beregninger i forhold til forsyningsselskabets årsop-

gørelse. Desuden gøres der opmærksom på, at der i forhold til ønsket i direktivet (gældende

fra 1. januar 2017), om at etablere direkte kundeforhold i ejendomme med flere lejefor-

hold/lejligheder, ved fjernvarme kan være store udfordringer af energimæssige og varmetek-

niske forhold, hvorfor det ikke er teknisk hensigtsmæssigt. HOFOR er enig i, at det i forbin-

delse med fjernvarme er den mest fordelagtige løsning med årlige opgørelser, når der ikke er

smarte målere. Kvartalsvise opgørelser bidrager efter HOFOR's opfattelse ikke til at være

hensigtsmæssigt for varmekunderne. For fjernvarmeområdet er der meget store forbrugsud-

sving på grund af vejrlig, så almindelig sammenligning af forbrug per kvartal ikke giver sær-

lig mening uden nærmere kendskab til brugsvandsforbrug og forbrugsmønstre. På sigt, hvor

der bliver indført smarte fjernvarmemålere, kan der være månedsopgørelser af forbrug.

Der vil efter Dansk Energis opfattelse ikke være megen forbrugsrelevant information at finde

for den enkelte slutbruger i en samlet forbrugsopgørelse for samtlige fordelingsmålere. Dansk

Energi opfordrer til, at det i bemærkningerne tydeliggøres i hvilket omfang brugeren af ho-

vedmåleren skal tilpasse de samlede fakturerings- og forbrugsoplysninger fra energivirksom-

heden til den enkelte fordelingsmåler inden videregivelse til slutbrugeren.

Danske Regioner er ikke overbevist om, at lovforslaget kun vil have begrænsede økonomiske

og administrative konsekvenser for regionerne.

Det Økologiske Råd anbefaler, at der stilles krav om, at der installeres intelligente bimålere,

som registrerer energiforbruget på timebasis.

Brancheforeningen for Husstandsvindmøller mener, at en skarp definition af

faktiske

bør fore-

tages, således at der ikke åbnes op for, at elselskaberne kan få lov til at gå bag om måleren og

Side 10

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kræve afgifter for egenproduktion af strøm, der bliver samtidsforbrugt. Det vil være en kræn-

kelse af privatlivets fred.

Energistyrelsens bemærkninger

Energieffektivitetsdirektivets artikel 10 og 11 giver slutkunder af energi visse rettigheder i

forhold til fakturering, fakturerings- og forbrugsoplysninger og adgang til disse. Artikel 10,

stk. 1, og bilag VII stiller mindstekrav til fakturering og faktureringsoplysninger baseret på

det faktiske forbrug. Bl.a. anføres det, at faktureringen her bør finde sted mindst en gang år-

ligt, og faktureringsoplysningerne bør stilles til rådighed mindst hvert kvartal, på anmodning

eller hvis forbrugerne har valgt elektronisk fakturering, ellers to gange årligt. Artikel 10, stk.

1, fastsætter dog samtidig hermed, at disse krav alene skal stilles i det omfang det er teknisk

muligt og økonomisk begrundet.

Indførelse af krav om installering af intelligente fordelingsmålere i samtlige bolig- og er-

hvervsenheder vurderes at medføre en massiv omkostning for bygningsejere. På varmeområ-

det har Energistyrelsen f.eks. lavet et skøn over omkostningerne, som blev estimeret til ca. 1.3

mia. kr. i omkostninger ved udskiftning af fordampningsmålere til intelligente målere. Det

fremgår ikke af Det Økologiske Råds høringssvar, hvorvidt anbefalingen vedrører installation

af intelligente bimålere i nybyggeri eller udskiftning af fordampningsmålere i bestående be-

byggelse. Det er Energistyrelsens opfattelse, at der i nybyggeri ikke længere installeres for-

dampningsmålere. Udskiftning af samtlige eksisterende fordampningsmålere, som forventeligt

omfatter mere end 1 mio. målere, vurderes ikke at være økonomisk begrundet. Hverken må-

lerbekendtgørelsen eller den kommende faktureringsbekendtgørelse på fjernvarmeområdet

stiller krav om intelligente fordelingsmålere fremfor gængse elektroniske fordelingsmålere el-

ler krav til målernes tekniske formåen. Energistyrelsen påpeger desuden, at HOFOR i sit hø-

ringssvar har anført, at der på sigt, hvor der bliver indført smarte fjernvarmemålere, kan væ-

re månedsopgørelser af forbrug, hvorfor det umiddelbart vurderes, at registrering på timeba-

sis heller ikke er teknisk muligt i den nærmere fremtid.

I forhold til de bolig- og erhvervsenheder, hvor der er installeret fordelingsmålere, vurderes

det umiddelbart ikke økonomisk begrundet som standard at foretage hyppigere målinger end

dem, der allerede sker i dag. På varmeområdet gælder desuden, at der er udsving i forbruget

efter vejret/sæsonen, hvorfor kvartalsvise opgørelser, såsom det også fremgår af HOFOR's

høringssvar, ikke vil kunne give et målrettet incitament til besparelser. I forhold til forde-

lingsmålere betragtes det derfor som en løsning, der er økonomisk begrundet og teknisk mu-

ligt, at disse slutkunder kan få oplysninger om det faktiske og aktuelle forbrug på afregnings-

måleren, f.eks. kombineret med fordelingsnøglen fra den seneste afregning. Energistyrelsen er

enig i med Dansk Energi i, at det ikke vil være i overensstemmelse med direktivets formål at

sikre alene oplysning om det totale forbrug på afregningsmåleren. En slutkunde, hvis forbrug

måles eller afregnes med en fordelingsmåler, skal herudover også få en indikation af dens

andel i det totale forbrug. Bemærkningerne er tilpasset i overensstemmelse hermed.

Hvis kravene gennemføres på den i forrige afsnit angivne måde vurderes det ikke, at forslaget

vil medføre væsentlige administrative eller økonomiske konsekvenser for brugere af afreg-

ningsmålere. Ved udmøntning af den foreslåede hjemmel skal det undersøges nærmere, hvor-

vidt anvendelse af fordelingsmålere på sygehuse skal reguleres af de nye regler om fakture-

ring og fakturerings-/forbrugsoplysninger. Som anført før, vil reglerne alene gælde for forde-

lingsmålere, der per definition anvendes til at måle eller afregne forbruget på. På sygehuse

kan fordelingsmålere anvendes i et mindre omfang, f.eks. måling af forbruget i personaleboli-

Side 11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ger eller klinikker til alment praktiserende læger eller speciallæger. På et sygehus vil det så-

ledes ikke være sådan, at de anvendte fordelingsmålere tilsammen vil udgøre den største del

af bygningens energiforbrug, men formentlig typisk udgøre en mindre del i forhold til hospita-

lets totale energiforbrug. Det er Energistyrelsens umiddelbare vurdering, at det ikke er øko-

nomisk begrundet at indføre regulering af fakturering m.v. i disse tilfælde, hvor de økonomi-

ske og administrative omkostninger, som reguleringen vil medføre, ikke vil kunne opveje den

besparelse, man potentielt ville kunne opnå. Dette fremgår nu af bemærkningerne til lov-

forslaget.

Kravene i artikel 10 i energieffektivitetsdirektivet går i øvrigt alene ud på at sikre forbrugere

fakturaer og faktureringsoplysninger, der er nøjagtige og bygger på det faktiske, målte for-

brug, i modsætning til oplysninger med udgangspunkt i et anslået forbrug. Elnetselskabernes

målinger sker alene ved afregningsmåleren.

Energistyrelsen er i øvrigt ikke enig i HOFOR’s fortolkning af energieffektiviseringsdirekti-

vets art. 9, stk. 3. Hvis det er teknisk gennemførligt og omkostningseffektivt skal der i bestå-

ende bebyggelse senest 31. december 2016 installeres varmeenergimålere. Som alternativ kan

varmefordelingsmålere stadig benyttes. Det bemærkes, at anvendelse af varmeenergimålere

ikke er betinget af at de enkelte boligenheder har et direkte kundeforhold. Forholdene er im-

plementeret i bekendtgørelse om individuel måling af el, gas, vand, varme og køling (måler-

bekendtgørelsen).

Som bekendt er der allerede krav om installering af individuelle målere i bolig- og erhvervs-

enheder, hvilket sikrer et gennemsigtigt faktureringsgrundlag og bidrager til et lavere res-

sourceforbrug hos de enkelte slutkunder. For nybyggeri gælder ubetingede krav om installa-

tion af målere. For el og varme i bestående bebyggelse skal der ligeledes installeres målere,

hvilket har været et krav siden 1999. For gas, varmt vand og køling i bestående bebyggelse

skal der installeres målere såfremt det er teknisk gennemførligt og omkostningseffektivt.

Øvrige bemærkninger

Ista Danmark A/S bemærker, at det bør præciseres, at omkostninger ved adgang til målings-

og faktureringsoplysninger, herunder forbrugsoplysninger, kan overføres til slutkunderne.

Energistyrelsens bemærkninger

Energistyrelsen tager dette til efterretning. Bemærkningerne til lovforslaget er ændret i over-

ensstemmelse med ista Danmarks høringssvar.

H. Udvidelse af klageadgang til Energiklagenævnet

Dansk Energi støtter ændringen, som bl.a. betyder, at netselskaber vil kunne klage til Energi-

klagenævnet over afgørelser, som Energinet.dk træffer vedrørende dækning af netselskabers

omkostninger til bl.a. tilslutning af vedvarende energianlæg til det kollektive net. Det Økolo-

giske Råd og Vedvarende Energi støtter også ændringsforslaget, men understreger, at sagsbe-

handlingstiderne ikke må øges pga. ændringerne, hvorfor der kan være behov for tilførsel af

ekstra midler. Landbrug & Fødevarer og Brancheforeningen for Biogas finder, at det bør være

et generelt princip, at afgørelser kan prøves i klagesystemet.

Side 12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Energiklagenævnet bemærker, der vil være et ressourceforbrug for nævnet ved klagesagsbe-

handlingen og evt. efterfølgende retssager. For at sikre at Energiklagenævnet har de fornødne

ressourcer, og at sagsbehandlingstiderne dermed holdes på et rimeligt niveau, bør der i lov-

forslaget indbygges en mekanisme, der sikrer nævnet yderligere ressourcer, i det omfang lov-

ændringen giver et øget ressourceforbrug.

Energistyrelsens bemærkninger:

Det skønnes, at det yderligere ressourceforbrug, som udvidelsen af klageadgangen kan føre

til, vil være af begrænset karakter. Det er aftalt med Energiklagenævnet, at eventuelle merud-

gifter for Energiklagenævnet som følge af lovforslaget vil blive afholdt inden for Klima-,

Energi- og Bygningsministeriets eksisterende rammer.

Side 13