Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 46 Bilag 4
Offentligt
1427491_0001.png
Til lovforslag nr.
L 46
Folketinget 2014-15
Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 27. november 2014
Betænkning
over
Forslag til lov om Danmarks Grønne Investeringsfond
[af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 30. oktober 2014 og var til
1. behandling den 11. november 2014. Lovforslaget blev ef-
ter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervs-, Vækst-
og Eksportudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og erhvervs- og vækstministeren sendte den
2. september 2014 dette udkast til udvalget, jf. ERU alm. del
– bilag 333 (2013-14). Den 30. oktober 2014 sendte er-
hvervs- og vækstministeren de indkomne høringssvar og et
notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 3 spørgsmål til erhvervs- og vækstmi-
nisteren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (S, RV, SF, EL og UFG (Uffe El-
bæk)) indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Et
mindretal
i udvalget (V, DF, LA og KF) indstiller lov-
forslaget til
forkastelse.
Venstres medlemmer af udvalget er tilhængere af inve-
steringer i grøn omstilling og initiativer, der både fører til
mere hensigtsmæssig anvendelse af vores ressourcer og har
potentiale til at skabe arbejdspladser. Det er for så vidt til-
fældet med Danmarks Grønne Investeringsfond. Imidlertid
står de midler, det er meningen der skal bruges på at etablere
fonden, ikke mål med de miljømæssige og beskæftigelses-
mæssige gevinster. Dansk Industri har i sit høringssvar an-
ført, at organisationen anslår, at omkostningen pr. reduceret
ton CO
2
i den samlede indsats kan blive op til 30.000 kr.
ved fuld udnyttelse af lånerammen på 5 mia. kr. og ved en
forventet samlet CO
2
-reduktionseffekt på 165.000 t. CO
2
.
Til sammenligning er en langsigtet kvotepris forudset af
Europa-Kommissionen på kun 225 kr. Regeringen har lige-
ledes tidligere fremlagt en klimaplan, hvoraf det fremgår, at
Danmark kan nå et mål om 40 pct. CO
2
-reduktion gennem
initiativer, der alle har en skyggepris på under 1.000 kr. pr.
ton CO
2
. Det betyder, at Danmarks Grønne Investeringsfond
kan blive op til 30 gange dyrere end regeringens øvrige kli-
mainitiativer. Venstre kan derfor ikke støtte etableringen af
Danmarks Grønne Investeringsfond.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stor sym-
pati for at øge fokus på bæredygtige grønne investeringer.
Men i forbindelse med etablering af Danmarks Grønne Inve-
steringsfond er der efter Dansk Folkepartis opfattelse lagt alt
for brede rammer til grund for investeringsinitiativerne,
f.eks op til 60 pct. i medfinansiering fra fonden og løbetider
op til 30 år. Det er efter Dansk Folkepartis vurdering alt for
bredt, og der er tilmed for meget fokus på, at midlerne alene
skal kunne tilgå projekter, som ikke ville være blevet igang-
sat uden den offentlige medfinansiering. På den baggrund
kan DF ikke anbefale lovforslaget til endelig vedtagelse.
Et medlem af udvalget (Uffe Elbæk (UFG)) bemærker, at
det bør fremgå af lovens formålsbeskrivelse, at fonden ikke
kan tildele lån til investeringer i fossile brændsler.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-
givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger
eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller
et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/
mindretal ved afstemning i Folketingssalen.
AX016609
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427491_0002.png
2
Trine Bramsen (S) Julie Skovsby (S) Anne Sina (S) Mette Reissmann (S) Karin Gaardsted (S)
fmd.
Thomas Jensen (S)
Ole Sohn (S) Ida Auken (RV) Nadeem Farooq (RV) Jeppe Mikkelsen (RV) Steen Gade (SF) Lisbeth Bech Poulsen (SF)
Frank Aaen (EL) Stine Brix (EL) Uffe Elbæk (UFG) Kim Andersen (V) Michael Aastrup Jensen (V)
Anne-Mette Winther Christiansen (V)
nfmd.
Preben Bang Henriksen (V) Torsten Schack Pedersen (V)
Jakob Engel-Schmidt (V) Hans Christian Schmidt (V) Hans Christian Thoning (V) Hans Kristian Skibby (DF)
Dennis Flydtkjær (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Kim Christiansen (DF) Joachim B. Olsen (LA) Brian Mikkelsen (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Socialdemokratiet (S)
Dansk Folkeparti (DF)
Radikale Venstre (RV)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Enhedslisten (EL)
Liberal Alliance (LA)
47
47
22
17
12
12
9
Det Konservative Folkeparti (KF)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Siumut (SIU)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
8
1
1
1
1
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427491_0003.png
3
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 46
Bilagsnr.
1
2
3
Titel
Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervs- og vækstministeren
Tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget
1. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 46
Spm.nr.
1
Titel
Spm., om ministeren vil uddybe, hvad det er for nogle projekter, som
fonden skal virke til gavn for, og i forlængelse heraf svare på, om det
er tanken, at der skal stilles visse krav til projekterne, f.eks. vedrøren-
de forventet effekt på miljø og grøn omstilling eller sund forretnings-
førelse, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
Spm., om ministeren kan garantere, at etableringen af fonden ikke vil
resultere i konkurrenceforvridning i forhold til det eksisterende låne-
marked, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
Spm., om ministeren anerkender, at der er en vis risiko for, at statens
indskud i fonden bliver investeret i meget dyre og urentable projekter
med forhøjet risiko for, at projektet ikke bliver til noget og pengene
mistes, eller at effekten i forhold til miljøet og den grønne omstilling
bliver begrænset eller helt udebliver, til erhvervs- og vækstministeren,
og ministerens svar herpå
2
3