Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 46 Bilag 1
Offentligt
29. september 2014
Erhvervs- og Vækstministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Sendt pr. e-mail til:
DI's bemærkninger til høring om Danmarks Grønne Investeringsfond
DI takker for muligheden for at kommentere på høringen om Danmarks Grønne
Investeringsfond.
Det anføres at fonden kan yde lån til energieffektivisering, vedvarende energi og
ressourceeffektivitet. Energi- og ressourceeffektivitet rummer store potentialer, når både
energi-, vand-, ressource- og råvareforbrug tænkes sammen, f.eks. når vand- og
spildevandssektoren medtænker energieffektivisering i udskiftningen af deres pumper
og andre teknologier, opnås der store besparelser.
DI har tidligere anslået, at omkostningen pr. reduceret ton CO
2
i den samlede indsats
kan blive op til 30.000 kr. ved fuld udnyttelse af lånerammen på 5 mia. kr. og ved en
forventet samlet CO
2
-reduktionseffekt på 165.000 tons CO
2
. På den baggrund er det DI’s
vurdering, at indsatsen i Danmarks Grønne Investeringsfond er relativt dyr
sammenlignet med andre klimapolitiske initiativer. Til sammenligning er en langsigtet
kvotepris forudset af EU-Kommissionen på 225 kr., og af regeringens tidligere fremlagte
klimaplan fremgår, at Danmark kan nå et mål om 40 pct. CO
2
-reduktion gennem
initiativer, der alle har en skyggepris under 1.000 kr. pr. ton CO
2
. DI vil gerne opfordre
til, at Danmarks klimaindsats er omkostningseffektiv. DI vil derfor gerne opfordre til, at
der sker en prioritering af indsatsen efter, hvor der opnås størst klima- og miljøeffekt for
pengene.
DI finder det samtidig væsentligt, at incitamentsstrukturen for eksisterende
markedsbaserede
ordninger,
både
almindelig
kredit,
energiselskabernes
energispareindsats og Energy Performance Contracts, ikke påvirkes negativt af denne
aftale.
Betingelserne for bevilling af lån til de enkelte projekter bør udformes på en måde, så det
sikrer en enkel administration med klare kriterier, da det vil være afgørende for fondens
succes.
DI arbejder for en række andre løsninger, som gør det lettere for bygningsejere og
industri at gennemføre energi- og ressourceeffektivisering, f.eks. gennem nye løsninger
som OPP, ESCO, anvendelse af totaløkonomi som beslutningsværktøj og fokus på ejer-
�½