PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 46 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

24. oktober 2014

14/08036-1

Høringsnotat om udkast til lovforslag om Danmarks Grønne Investe-

ringsfond

1. Indledning

Regeringen, SF og Enhedslisten blev i forbindelse med aftalen om "Et

grønnere Danmark" fra juni 2014 enige om at oprette Danmarks Grønne

Investeringsfond.

Formålet med lovforslaget er at skabe grundlaget for oprettelsen af Dan-

marks Grønne Investeringsfond samt fastlægge rammerne for dens virke

og dermed følge op på aftalen om "Et grønnere Danmark".

Forslaget blev sendt i høring den 1. september 2014 med frist den 29.

september 2014 til i alt 144 organisationer, myndigheder mv.

Der er modtaget høringssvar fra i alt 26 organisationer og 10 myndighe-

der. Heraf har 19 organisationer og tre myndigheder afgivet substans-

mæssige bemærkninger til udkastet til lovforslag. De indholdsmæssige

bemærkninger gennemgås nedenfor.

2. Generelle bemærkninger

Høringen har affødt relativt mange bemærkninger. De fleste høringssvar

indeholder en generel støtte til etableringen af Danmarks Grønne Investe-

ringsfond og det formål, den skal udfylde.

Dansk Energi fremhæver, at det fremlagte lovforslag giver relativt brede

rammer for etablering af fonden. Dansk Energi er af den vurdering, at

fonden med den rette implementering og et målrettet fokus, inden for de

beskrevne rammer i forslaget, vil kunne medvirke til, at energiprojekter

bliver gennemført, som ellers ikke ville være blevet til noget. Dansk

Energi bakker derfor op om etableringen af fonden.

Finansrådet understreger, at fondens aktiviteter ikke må være konkurren-

ceforvridende og fremfører desuden det synspunkt, at Danmarks Grønne

Investeringsfond navnlig bør imødekomme behovet for risikovillig kapital

i små og mellemstore virksomheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/13

Dansk Erhverv tager godt imod nyheden om etableringen af Danmarks

Grønne Investeringsfond. De har dog en række bemærkninger til det

fremsatte lovforslag. De fremhæver blandt andet, at Danmarks Grønne

Investeringsfond bør etableres med politisk armslængde, og at der ned-

sættes en uafhængig bestyrelse, som får fuldt ansvar for og kompetence til

at træffe alle beslutninger inden for fondens formål.

Dansk Industri påpeger, at de mener, at Danmarks Grønne Investerings-

fond er et relativt dyrt instrument til reduktion af CO

-udledning sammen-

lignet med andre klimapolitiske initiativer. De påpeger samtidig, at det er

vigtigt, at incitamentsstrukturen i eksisterende markedsbaserede ordninger

ikke påvirkes negativt af fondens etablering.

Det Økologiske Råd finder det overordnet positivt med oprettelsen af

Danmarks Grønne Investeringsfond. De mener, at fondens indsats bør ske

på områder, som er centrale for at sikre en omkostningseffektiv grøn om-

stilling med mest mulig positiv effekt for den danske konkurrenceevne på

de grønne områder. De påpeger samtidig, at bestyrelsen bør have kend-

skab til det grønne område.

Dansk Byggeri er som udgangspunkt positive over for oprettelse af fon-

den. De mener, at det er fornuftigt med en fond, der yder lån til blandt

andet energibesparelser i virksomheder, almene boliger etc. Dansk Byg-

geri mener, at kompetencerne i bestyrelsen bør inkludere kendskab til

energi-, energispare- og bygningsområdet. De påpegede desuden, at an-

søgningsprocessen skal være enkel.

Dansk Miljøteknologi skriver, at de kan støtte etableringen af Danmarks

Grønne Investeringsfond med det formål at yde støtte til udvikling og

anvendelse af miljøeffektive teknikker og processer af hensyn til mere

effektiv brug af ressourcerne og til en fortsat innovativ og bæredygtig

udvikling i et grønnere Danmark.

BL – Almene Boliger støtter generelt op omkring den grønne omstilling

og peger på, at man i sine renoveringsprojekter lægger stor vægt på at

føre bygningerne op til en nutidig energistandard. Dertil kommer, at de

enkelte boligorganisationer løbende deltager i innovative energirenove-

ringsprojekter, som forudsætter ekstern støtte.

Kommentar

Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond er udarbejdet på baggrund af

Aftale om et grønnere Danmark, som blev indgået mellem regeringen, SF

og Enhedslisten i juni 2014. Fonden skal yde lån på rimelige vilkår, der

afspejler lånets risiko, til investeringer, der fremmer en grøn omstilling i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/13

samfundet. Det fremgår af aftalen om et grønnere Danmark, at fonden

skal hvile i sig selv. Renteindtægterne på de ydede lån skal således dække

fondens omkostninger til ydelse af lånene, herunder fundingomkostninger,

tab på lånene og administrationsomkostninger, samt bidrage til opbyg-

ning af fondens egenkapital. Fondens långivning skal ske i overensstem-

melse med EU’s statsstøtteregler.

Fondens investeringer kan f.eks. være inden for følgende områder:



Energibesparelser i virksomhedernes produktionsapparat og byg-

ningsmasse



Vedvarende energianlæg



Større ressourceeffektivitet i virksomhederne

Som led i aftalen blev det fastlagt, at fonden skal ledes af en uafhængig

bestyrelse, og at Vækstfonden skal fungere som sekretariat. Desuden er

det fastlagt, at fonden kan indgå samarbejde med bl.a. energiselskaber

eller andre kommercielle aktører på energiområdet med henblik på at

realisere fondens formål.

3. Konkrete bemærkninger

Kommenteringen af høringssvarene sker med udgangspunkt i følgende

overordnede inddeling.

3.1 Bestyrelsens sammensætning og kompetencer

3.2 Lånevilkår i Danmarks Grønne Investeringsfond

3.3 Ansøgning og kreditvurdering

3.4 Målsektorer for Danmarks Grønne Investeringsfond

3.5 Målgruppe for Danmarks Grønne Investeringsfond

3.6 Sammenspil med andre ordninger

3.7 Samarbejde med kommercielle aktører herunder ESCO’er

3.8 Fondens økonomi og ledelse

3.9 Andre kommentarer

3.1 Bestyrelsens sammensætning og kompetencer

En række organisationer er kommet med høringssvar vedrørende de kom-

petencer, bestyrelsen skal have. Det foreslås blandt andet, at bestyrelsen

skal have et grønt fokus, ligesom der peges på ønsket om repræsentanter

fra det private erhvervsliv. Desuden er der konkrete forslag til, at forenin-

ger eller brancheorganisationer repræsenteres i bestyrelsen.

Dansk Erhverv påpeger, at det er nødvendigt, at der er sikret god ”gover-

nance” i fondens bestyrelse, og at bestyrelsen således stilles til ansvar for,

at der foretages grundige og økonomisk forsvarlige kreditvurderinger,

som understøtter fondens formålsbestemmelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/13

Da administrationen af fonden varetages af Vækstfondens sekretariat,

foreslår Dansk Erhverv endvidere at man lader Vækstfondens egenkapital

stå foran den udstedte statsgaranti.

Kommentar

Aftalen om et grønnere Danmark sætter krav om en selvstændig bestyrel-

se. Lovforslaget indeholder derfor bestemmelser om, at bestyrelsens kom-

petencer bør omfatte økonomiske kompetencer på kredit- og investerings-

området samt viden om energi og ressourcer. Denne sammensætning af

kompetencer vurderes hensigtsmæssig i relation til at sikre opfyldelse af

fondens formål.

For at sikre en fleksibilitet til at opnå den ønskede sammensætning fore-

slås det dog, at antallet af bestyrelsesmedlemmer ændres fra fem til op til

seks.

I relation til bestyrelsens ansvar for, at der foretages grundige og for-

svarlige kreditvurderinger, specificerer lovudkastet, at bestyrelsen fast-

sætter fondens lånepolitik. Bestyrelsen er underlagt ansvar for deres be-

slutninger efter gældende ret.

I relation til Dansk Erhvervs kommentar om, at Vækstfondens egenkapital

bør stå foran den udstedte statsgaranti, vurderes det uhensigtsmæssigt,

idet bestyrelsen for Danmarks Grønne Investeringsfond, og ikke sekreta-

riatet, er ansvarlige for fondens lånepolitik, og bestyrelsens beslutninger

er endelige. Det følger endvidere af lovforslaget, at Vækstfonden ikke må

oppebære et overskud ved at varetage opgaver for fonden.

3.2 Lånevilkår i Danmarks Grønne Investeringsfond

En række organisationer vil gerne have sikret, at fonden yder lån på mar-

kedsvilkår og dermed sikre, at der ikke sker en forvridning af de eksiste-

rende lånemarkeder.

Det er desuden blevet efterspurgt af bl.a. Finansrådet, at fonden kan yde

finansiering i form af egenkapital. Organisationerne fremhæver, at denne

fleksibilitet vil øge muligheden for at opfylde fondens formål om grøn

omstilling.

Finansrådet ønsker endvidere, at fonden alene skal kunne yde efterstillede

lån, da sidestillede lån vil kunne reducere bankernes incitament til at ar-

bejde sammen med fonden.

Advokatrådet påpeger, at erhvervs- og vækstministeren ikke ud fra § 13

kan fastsætte nærmere regler for lånevilkår, jf. § 2 stk. 1 og stk. 2.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/13

Kommentar

Af Aftale om et grønnere Danmark fremgår, at fondens økonomi skal hvi-

le i sig selv, og at renterne på fondens udlån skal fastsættes i overens-

stemmelse med EU’s statsstøtteregler. Dette fremgår ligeledes af lov-

forslagets bemærkninger. Samtidig fremgår det af § 2 stk. 2, at betalingen

for sidestillede og efterstillede lån skal modsvare risikoen i de enkelte

projekter. Det er hensigten, at fonden skal bidrage til finansieringen af

projekter, som ellers ville have vanskeligt ved at kunne opnå finansiering

eller som ligger uden for de typiske finansieringskilders fokus. Medfinan-

siering fra fonden vil derved muliggøre en samlet finansieringsløsning for

det enkelte projekt, hvor anden finansiering vil indgå. Fonden kan ligele-

des yde efterstillede lån, og lån med en længere løbetid end tilfældet vil

have været uden den statsgaranterede låneramme. Således vil målet ikke

være at underbyde eksisterende finansieringskilder, men at yde finansie-

ring til projekter, som ellers ikke vil være blevet igangsat, eller som vil

blive fremrykket væsentligt som følge af finansieringen fra fonden, jf. lo-

vens bemærkninger om fondens opgaver. Disse lån vil ske på rimelige

vilkår ud fra en kreditmæssig vurdering. Fondens virke skal således ikke

konkurrere med de eksisterende finansieringsordninger, men agere som et

supplement hertil, således at den grønne omstilling af samfundet under-

støttes. For at uddybe dette vil det blive yderligere fremhævet i lovens

bemærkninger, at der vil være tale om projekter, som ellers ikke ville væ-

re blevet igangsat, eller som vil blive fremrykket væsentligt som følge af

finansieringen fra fonden.

Forslaget om at give Danmarks Grønne Investeringsfond mulighed for at

yde finansiering i form af egenkapital ligger ud over den politiske aftale,

der danner grundlag for fonden. Aftale om et grønnere Danmark, som

fastlægger, at fonden skal yde lån på rimelige vilkår.

Finansrådet foreslår, at fonden alene skal kunne yde efterstillede lån som

finansiering for at sikre, at bankerne har incitament til at arbejde sam-

men med fonden. Her må det påpeges, at fonden ikke alene kan bære hele

finansieringsbyrden af projekter, men også skal finde min. 40 pct. anden

medfinansiering på porteføljeniveau. Fonden vil således have en meget

konkret tilskyndelse til at strukturere lån til de enkelte projekter på en

sådan måde, at det er attraktivt for fx bankene at samarbejde med fonden.

Der kan imidlertid i visse tilfælde være hensigtsmæssigt for Danmarks

Grønne Investeringsfond at yde sidestillede lån. Det gælder ikke mindst,

fordi låntageren derved – alt andet lige – kan få en lavere rente. Denne

mulighed er derfor medtaget i lovforslaget.

Det skal bemærkes, at såfremt fonden fik mulighed for at yde egenkapital

eller alene skulle yde efterstillede lån, ville risikoen på fondens engage-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6/13

menter stige. I givet fald ville det være nødvendigt at reducere det maksi-

male forretningsomfang, som er aftalt på baggrund af egenkapitalen på

80 mio. kr.

I relation til Advokatrådets kommentar kan det bemærkes, at hjemlen i §

13 netop giver mulighed for at fastsætte nærmere rammer for de øvrige

lånevilkår ift. § 2 stk. 5. Således giver hjemlen i § 13 kombineret med § 2

stk. 5 mulighed for at ændre i alle lånevilkår. Det foreslås præciseret ved

at henvise til § 2, stk. 1 og 2 i §13.

3.3 Ansøgning og kreditvurdering

En række organisationer har understreget behovet for, at ansøgningspro-

cessen bliver så administrativt let som muligt, hvilket blandt andet skal

ses i lyset af små og mellemstore virksomheders interesse for fonden.

BL – Almene Boliger ser gerne muligheden for, at energiselskaberne kre-

ditgodkendes og kan videreformidle lånene til boligselskaberne.

Finansrådet skriver, at det vil være svært at stille sikkerhed for fondens

projekter, da det kan være svært at adskille værdien af projektet fra vær-

dien af fx de enkelte ejendomme som projektet er tilknyttet, og som real-

kreditsektoren ofte vil have pant i.

Maabjerg Energy Concept og BioRefining Alliance mener, at grænsen på

enkeltprojekter på 100 mio. kr. bør øges til 500 mio. kr., så man ikke ude-

lukker finansiering til større anlæg.

Kommentar

Det er i alles interesse, at ansøgningsprocessen bliver så administrativt

let som muligt. Samtidig vil det være nødvendigt at foretage en grundig

kreditvurdering for at sikre, at prissætningen af de enkelte lån modsvarer

den konkrete risiko ved projektet. Ansøgningsprocessen er derfor nødt til

at afspejle, at der foretages en kreditvurdering på de enkelte projekter

og/eller operatørselskab. Danmarks Grønne Investeringsfonds mulighed

for at indgå samarbejder med bl.a. energiselskaberne bør samtidig for-

bedre mulighederne for en let ansøgningsproces.

Det fremgår af lovforslaget, at man kan lave en konstruktion, hvor der

ydes et rammelån til fx energiselskaber, som så videreformidler finansie-

ringen til boligselskaber. Dog må det forventes, at långiveren – uanset om

det er Danmarks Grønne Investeringsfond eller energiselskabet – vil skul-

le foretage den nødvendige vurdering af risici og kreditværdighed, der

ligger til grund for lånet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7/13

Fondens mulighed for at tage pant for udlån vil i sagens natur variere fra

projekt til projekt. Et projekts pant kan imidlertid påvirke prissætningen

positivt, hvorfor muligheden bør indgå i den samlede kreditvurdering.

I relation til ønsket om, at lånegrænsen hæves til 500 mio. kr., må det

påpeges, at fonden har en relativt begrænset egenkapital på 80 mio. kr. i

2014-2016. I lyset heraf vil det være ufornuftigt at give mulighed for at

binde så stor en andel af eksponeringen op i enkelte projekter. Samtidig

kan det fremhæves, at større projekter har mulighed for at låne i Dan-

marks Grønne Investeringsfond, men at de i højere grad vil være nødt til

at finde alternative finansieringskilder som supplement.

3.4 Målsektorer for Danmarks Grønne Investeringsfond

En række organisationer har i deres høringssvar kommenteret på, hvilke

sektorer/former for grøn omstilling, fonden bør, eller ikke bør, fokusere

på. Andre organisationer roser, at lovens formål ikke indeholder en dis-

krimination af enkelte sektorer.

Dansk Erhverv har et eksplicit ønske om, at der årligt udarbejdes en opgø-

relse over, hvilke brancher, der er givet lån til.

Kommentar

Aftale om et grønnere Danmark specificerer, at Danmarks Grønne Inve-

steringsfond skal låne ud til investeringer, der fremmer den grønne om-

stilling af samfundet, f.eks. inden for:



Energibesparelser i virksomhedernes produktionsapparat



Energibesparelser i virksomhedernes bygningsmasse



Vedvarende energianlæg



Større ressourceeffektivitet i virksomhederne

For at sikre størst mulig fleksibilitet i forhold til at opfylde fondens formål

vurderes det ikke hensigtsmæssigt at sætte yderligere begrænsninger i

forhold til, hvilke sektorer/brancher ol., der kan ydes lån til.

I lovens § 8, stk. 3 er fremhævet, at fonden årligt offentliggør en status

over fondens investeringer opdelt efter formål. Det vil således være mu-

ligt at følge hvilke typer projekter, fonden yder medfinansiering til.

3.5 Målgruppe for Danmarks Grønne Investeringsfond

En række organisationer har understreget, at fonden særligt bør henvende

sig til små og mellemstore virksomheder, som kan have sværere ved at

opnå finansiering, blandt andet pga. manglende risikovillig kapital.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8/13

Kommentar

I bemærkningerne til lovforslaget er det fremhævet, at fondens finansie-

ring skal ydes til projekter, som ikke ville være blevet igangsat uden fi-

nansieringen, eller som vil blive fremrykket væsentligt som følge af finan-

sieringen fra fonden. Dermed vil projekter i fx små og mellemstore virk-

somheder, som har svært ved at skaffe finansiering, kunne være en del af

målgruppen. Det vurderes ikke hensigtsmæssigt at opstille yderligere be-

grænsninger ift. målgruppen, da det blandt andet kan begrænse mulighe-

den for at lave større aftaler, fx gennem samarbejde med elselskaber eller

større rammelån til ESCO-projekter målrettet en større kreds af mindre

aktører. Det kan desuden bemærkes, at fondens medfinansieringsgrænse

på 60 pct. af omkostningerne forbundet med investeringsprojekter, jf. § 2

stk. 3, gælder på porteføljeniveau. Således er der mulighed for, at enkelte

projekter kan finansieres med mere end 60 pct., så længe renten afspejler

risikoen i lånet, jf. § 2 stk. 2.

3.6 Sammenspil med andre ordninger

En række organisationer har spurgt til sammenspillet med statslige til-

skudsordninger og Vækstfondens grønne vækstlån.

Kommentar

Danmarks Grønne Investeringsfond yder ikke tilskud, men lån på rimelige

vilkår til projekter, der ellers ikke vil være blevet realiseret. Lånene vil

således som udgangspunkt ikke udgøre statsstøtte/tilskud og vil ikke tælle

med i opgørelsen af virksomhedens modtagelse af støtte/tilskud. Det for-

hold, at en virksomhed har opnået tilskud, vil som udgangspunkt ikke for-

hindre virksomheden i at opnå medfinansiering fra fonden.

Af lovforslagets bemærkninger til Danmarks Grønne Investeringsfonds

opgaver og samarbejder (s. 5 i udkastet) fremgår, at den del af finansie-

ringen, der overstiger de 60 pct. på porteføljeniveau (den resterende fi-

nansiering) skal tilvejebringes af virksomheden selv i form af egenkapital

eller ved anden ekstern

privat

finansiering fx banker eller andre finansie-

ringsinstitutter. Det foreslås, at dette afspejles i de resterende bemærk-

ninger, så det understreges, at den resterende finansiering skal tilveje-

bringes i form af egenkapital eller anden privat ekstern finansiering fra fx

banker, herunder internationale finansieringsinstitutter som EIB og NIB.

Dermed sikres privat finansiering i de finansierede projekter.

Det er hensigten, at der i tildelingen af lån fra Danmarks Grønne Investe-

ringsfond sikres komplementaritet i forhold til de grønne vækstlån. Afta-

len om et grønnere Danmark lægger op til, at Danmarks Grønne Fond

skal yde lån til grøn omstilling af virksomhedernes produktionsapparat og

bygningsmasse. De grønne vækstlån finansierer primært vækst og udvik-

ling af grønne virksomheder. Det er vurderingen, at der vil være projek-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9/13

ter, hvor både Danmarks Grønne Investeringsfond og grønne vækstlån

begge vil kunne være en del af finansiering af projektet samtidig, de vil

dog ikke kunne udgøre hele finansieringen jf. bemærkningen herover.

3.7 Samarbejde med kommercielle aktører, herunder ESCO’er

HMN Naturgas har påpeget, at lovbemærkningerne indgående beskriver

elselskabernes muligheder for at tilbyde finansielle ydelser, men ikke i

samme grad dækker gasselskabernes tilsvarende muligheder.

Dansk Energi peger på vigtigheden af, at Vækstfonden i praksis griber

muligheden for at samarbejde med energiselskaber og ESCO’er. Dansk

Energi foreslår samtidig, at muligheden for at facilitere lån gennem ES-

CO’er også bør give mulighed for at lånene videreformidles til private

husholdninger fx enfamiliehuse.

Danske Regioner anbefaler, at fonden også får mulighed for at indgå

samarbejde med de regionale vækstfora og de operatører, der udfører re-

gionale erhvervsfremmeinitiativer.

Kommentar

Fonden har med det nuværende udkast til lovgrundlag mulighed for at

indgå i samarbejde med energiselskaber og andre kommercielle aktører

på energiområdet med henblik på at realisere fondens formål. Det bety-

der blandt andet, at fonden har mulighed for at samarbejde med bl.a. net-

og distributionsselskaberne om formidling og identifikation af mulige

projekter. Samarbejdsaftalerne kan omfatte rammelån til ESCO-

projekter, som kan videreudlåne til virksomheder. I disse situationer vil

ESCO’erne have de bedste muligheder for at foretage en vurdering af de

enkelte projekter, og derfor vil ESCO’en hæfte for lånet over for fonden.

Det indstilles, at det i lovforslaget bemærkninger fremhæves, at rammelån

ydet gennem fonden til samarbejdspartnere såsom ESCO’er også kan

videreformidles til private husholdninger, såsom ejere af enfamiliehuse,

og benyttes til f.eks. energirenovationer og vedvarende energianlæg.

I relation til HMN Naturgas’ bemærkning om gasselskabernes mulighe-

der for at tilbyde finansielle ydelser foreslås det, at det præciseres i lov-

forslaget.

Lovforslaget giver mulighed for, at Danmarks Grønne Investeringsfond

kan yde lån til offentlige selskaber og institutioner, hvis formue er adskilt

fra statens, regionernes og kommunernes respektive formuer. Det afgø-

rende kriterium for om der kan opnås lån fra fonden er således, at lånta-

ger er en selvstændig juridisk person med egen separat formue og med

mulighed for at optage lån på det private lånemarked. Det vil derfor ikke

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10/13

være muligt for de regionale vækstfora at få lån fra fonden. Aftale om et

grønnere Danmark lægger op til, at fonden kan indgå samarbejdsaftaler

med kommercielle aktører på energiområdet, hvilket er afspejlet i lov-

forslaget. Det skyldes blandt andet, at fonden herved kan trække på den

energibesparelsesfaglige viden, der er opbygget i disse private aktører.

Der er ikke nogen barrierer for, at Danmarks Grønne Investeringsfond

kan indgå i dialog med de regionale vækstfora.

3.8 Fondens økonomi og ledelse

Advokatrådet påpeger, at der er en henvisning til ”den daglige ledelse” i §

4 stk. 1, men at denne ikke er specificeret. Desuden påpeger de, at teg-

ningsforhold for fonden ikke er fremhævet i loven.

Advokatrådet har desuden påpeget, at det er uklart, om fondens økonomi

skal hvile i sig selv, eller om fonden skal opbygge egenkapital.

Det Økologiske Råd ønsker, at fondens mulighed for at investere den an-

del af indskudskapitalen, der ikke anvendes aktivt i finansieringen af akti-

viteter, kun kan investeres i værdipapirer, der fremmer grøn omstilling.

Danske Maritime ønsker, at fonden skal starte med en beskeden egenkapi-

tal og have denne suppleret med funding fra institutionelle investorer,

pengeinstitutter, pensionskasser mv.

Kommentarer

Fondens ledes af en bestyrelse, jf. § 3, og administrationen varetages af

Vækstfonden, jf. § 5. Henvisningen til den daglige ledelse er således en

henvisning til den daglige ledelse i administrationen (sekretariatet). Det

foreslås, at dette tydeliggøres i lovforslagets bemærkninger til § 5. Teg-

ningsforhold for fonden kan specificeres i nærmere regler fastlag af er-

hvervs- og vækstministeren, jf. § 13.

Af lovforslagets bemærkninger fremgår, at det fondens økonomi skal hvile

i selv vil sige, at renteindtægterne på de ydede lån over tid skal dække

fondens fundingomkostninger til ydelse af lånene, tab på lånene og admi-

nistrationsomkostninger samt en opbygning af fondens egenkapital.

Det vurderes ikke hensigtsmæssigt at gennemføre særlige begrænsninger

i fondens muligheder for at foretage investeringer af den del af indskuds-

kapitalen, der ikke anvendes aktivt i finansieringen af aktiviteter, jf. § 7.

Fondens formål er at fremme den grønne omstilling af samfundet ved at

yde af lån på rimelige vilkår. Det er vurderingen, at fondens overordnede

formål bedst fremmes ved, at fondens overskydende indskudskapital pla-

ceres sikkert i likvide aktiver med højest mulige afkast, således at midler-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11/13

ne hurtigt, og med minimale transaktionsomkostninger, kan frigives til

fondens primære aktiviteter.

Fondens egenkapitalgrundlag er fastlagt i den politiske aftale, der ligger

til grund for lovforslaget. Derudover er det specificeret, at fonden skal

låne i det private marked med statsgaranti. Dermed kan der blandt andet

tages lån fra institutionelle investorer. Desuden er der mulighed for, at

den andel af finansieringen i de enkelte projekter, der ikke kommer fra

fonden, kan lånes af institutionelle investorer og ikke mindst i pengeinsti-

tutter.

3.9 Andre kommentarer

Danske Maritime foreslår at fonden finder tilsvarende anvendelse i Grøn-

land og Færøerne.

Kommentarer

Erhvervsområdet er hjemtaget i både Grønland og Færøerne, og det

fremgår ikke af Aftale om et grønnere Danmark, at fondens virke skal

omfatte Grønland og Færøerne.

4 Oversigt over hørte myndigheder, organisationer mv.

Advokatrådet, Andelskassen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Ar-

bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES), Arbejdsmarkedets Til-

lægspension (ATP), Arbejdsskadestyrelsen, Asfaltindustrien, BL - Dan-

marks Almene Boliger, Brancheforeningen for Biogas, Brancheforenin-

gen for Decentral Kraftvarme, Børsmæglerforeningen, DAKOFA, Danish

Venture Capital and Private Equity Association, Danmarks Nationalbank,

Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks

Skibskredit A/S, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Affald, Dansk

Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Danske

Advokater, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Dansk

Ejendomsmæglerforening, Danske Maritime, Danske Regioner, Dansk

Energi, Dansk Energibranche forening, Dansk Erhverv, Dansk Gartneri,

Dansk Fjernvarme, Dansk Gasteknisk Center, Dansk Industri, Dansk In-

vestor Relations Forening – DIRF, Dansk Kredit Råd, Dansk Metal,

Dansk Pantebrevsforening, Dansk Vand- og Spildevandsforening, Danske

Arkitektvirksomheder, Datatilsynet, Den Danske Aktuarforening, Den

Danske Finansanalytikerforening, Den danske Fondsmæglerforening, Det

Økologiske Råd, DS Håndværk og Industri, Ejendomsforeningen, Embal-

lageindustrien, Energi- og Olieforum.dk, Energiforum Danmark, Energi-

tjenesten, Energinet.dk, FDFA – Foreningen af Danske Forsikringsmæg-

lere og Forsikrings-Agenturer, Finansforbundet, Finanshuset i Fredens-

borg A/S, Finansiel Stabilitet A/S, Finans og Leasing, Finansrådet – Dan-

ske Pengeinstitutters Forening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,

Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af danske kraft-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12/13

varmeværker, Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsik-

ringsselskaber, Foreningen af Interne Revisorer, Foreningen af J.A.K.

Pengeinstitutter, Foreningen af Varmepumpefabrikanter i Danmark, For-

eningen for Slutbrugere af Energi, FOREX, Forsikring & Pension, Forsik-

ringsmæglerforeningen, Frivilligrådet, FSR – danske revisorer, Funktio-

nærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Gate21, Garantifonden

for indskydere og investorer, Garban-Intercapital Scandinavia, Green

Network, Greenpeace, GXG Markets A/S, HMN Naturgas I/S, Horesta,

Håndværksrådet, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation

(ISOBRO), InvesteringsForeningsRådet, ISACA Denmark Chapter, IT-

branchen, KommuneKredit, Kommunernes Landsforening, Kuratorfor-

eningen, KøbmandStandens OplysningsBureau, Landbrug & Fødevarer,

Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen af forsvars-

advokater, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lokale Pengeinstitutter,

Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), NASDAQ OMX Copenhagen A/S,

NEAS Energy A/S, Nets, Noah Energi og Klima, Nordisk Folkecenter for

Vedvarende Energi, Offshore Center Danmark, Parcelhusejernes Lands-

forening, Partnerskabet for Brint og Brændselsceller, PostDanmarks Juri-

diske afdeling, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Rederiforeningen

af 1895, Regionale Bankers Forening, Regnskabsrådet, Revisornævnet,

Revisortilsynet, Rigsrevisionen, Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiver-

forening, Spildevandsteknisk forening, Telekommunikationsindustrien i

Danmark, VedvarendeEnergi, Vindmølleindustrien, VP Securities A/S,

Vækstfonden, Western Union, WWF Verdensnaturfonden, Økologisk

Landsforening, Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Fæ-

røerne, Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland, Beskæf-

tigelsesministeriet, Finansministeriet, Forsvarsministeriet, Justitsministe-

riet, Klima, Energi- og Bygningsministeriet, Kulturministeriet, Miljømi-

nisteriet, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Ministeriet for

Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Ministeriet for Fø-

devarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Ligestilling og Kirke, Mini-

steriet for Sundhed og Forebyggelse, Skatteministeriet, Social- Børne- og

Integrationsministeriet, Statsministeriet, Transportministeriet, Udenrigs-

ministeriet, Undervisningsministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet

Følgende organisationer mv. har afgivet høringssvar:

Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Forbrugerombudsmanden

Den Danske Aktuarforening

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste

Uddannelses- og Forskningsministeriet

BL – Danmarks Almene Boliger

Advokatsamfundet

Partnerskabet for brint og brændselsceller

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13/13

Det Økologiske Råd

LO – Landsorganisationen i Danmark

Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)

HORESTA

FSR – danske revisorer

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Rigsrevisionen

Dansk Byggeri

Finansrådet

FTF

Arbejdsskadestyrelsen

BioRefining Alliance (fælles med Maabjerg Energy Concept)

Maabjerg Energy Concept (fælles med BioRefining Alliance)

HMN Naturgas

Danske Maritime

Dansk Erhverv

Fødevareministeriet

Energistyrelsen

Dansk Energi

Dansk Industri

Danske Regioner

Landbrug & Fødevarer

WWF

Miljøministeriet

Dansk Miljøteknologi

Dansk Aktionærforening

Brancheforeningen for Biogas