Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 46:

Forslag til lov om Danmarks Grønne Investeringsfond.

Af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen).

(Fremsættelse 30.10.2014).

Forhandlingen er åbnet med hr. Jakob Engel-Schmidt som Venstres ordfører. Værsgo.

Tak for det. Det kan jo glæde ethvert medlem af Folketinget, at der er så mange kollegaer til stede ved behandlingen af et lovforslag.

L 46 behandler lovgrundlaget for etableringen af Danmarks Grønne Investeringsfond, hvilket lyder flot. Den grønne investeringsfond skal fremme den grønne omstilling i samfundet, skriver man i lovforslaget. Formålet er konkret at støtte investeringer foretaget af offentlige og private virksomheder, fonde, foreninger og almennyttige boligselskaber med lån til investeringer i foranstaltninger, som fører til energibesparelser og bedre udnyttelse af vores ressourcer. Fonden etableres med en egenkapital på op til 200 mio. kr. og en statsgaranteret låneramme på 5 mia. kr., så det er altså ikke småpenge, vi taler om på skatteborgernes vegne. Den her egenkapital opbygges over en årrække, i takt med at man investerer.

Det hedder i lovforslaget, at formålet med fonden er at yde lån til projekter, som ikke ville være blevet igangsat uden den finansiering, som kan være med til at fremrykke projekterne, og det er noget, vi i Venstre bider mærke i, hvilket jeg vender tilbage til.

Det foreslås i lovforslaget, at man kan yde lån på op til 60 pct. af projektomkostningerne; resten af finansieringen skal så stilles af virksomheden, den private organisation eller låntageren generelt.

Det skal bemærkes, at Danmarks Grønne Investeringsfond åbner op for, at der også kan gives støtte til såkaldte ESCO-projekter. Det skulle være en model, hvorefter organisationen, den private, den offentlige eller andet, som ønsker at foretage en energieffektivisering, som giver en økonomisk besparelse over en årrække, kan tilbagebetale udgiften til sit projekt.

Danmarks Grønne Investeringsfond placeres som en selvstændig enhed under Erhvervs- og Vækstministeriet, og formanden for bestyrelsen refererer til ministeren. Det er også ministeren, der udpeger formanden for bestyrelsen og selve bestyrelsen, som ifølge lovforslaget tæller 6 medlemmer.

Mit parti, Venstre, er tilhængere af investeringer i grøn omstilling og initiativer, som fører til en mere hensigtsmæssig anvendelse af vores ressourcer og har potentiale til at skabe arbejdspladser, men her stopper enigheden med lovforslaget også.

Læser man høringssvarene igennem, kan man se, at Dansk Industri anslår, at omkostningen pr. reduceret ton CO 2 i Danmarks Grønne Investeringsfond kan blive op til 30.000 kr., og det er jo ikke småpenge. Godt købmandskab siger jo, at det, når man skal bruge skatteborgernes penge på at reducere 1 t CO 2 til en pris af 30.000 kr., så er en temmelig dårlig forretning, når kvoteprisen på 1 t CO 2 i dag ligger på et meget lille beløb – faktisk er vi helt nede på 225 kr. Og derfor må jeg som Venstres ordfører også spørge mig selv: Er det her et reelt forslag, der vil gøre en forskel for miljøet og den grønne omstilling, eller er det et paradeforslag baseret på Enhedslistens præmisser om, at vi bruger skatteborgernes surt opsparede penge til at finansiere projekter, der ikke kan betale sig i virkeligheden?

Det, man skriver i lovforslaget, er sådan set, at når jeg går ned i banken og får et nej til mit projekt, så skal de danske skatteborgere i stedet være med til at finansiere det til en markedsmæssig overpris. Det er spild af skatteborgernes penge, og det kan Venstre naturligvis ikke være med til at støtte. Ville man fra regeringens side og med Enhedslisten og SF som støttepartier virkelig gøre en forskel med de danske skatteborgeres penge, kunne man jo købe miljøfiltre og sætte dem på skorstene i Østeuropa; det ville give en fornuftig miljømæssig forbedring kontra den måde, vi bruger vores grønne investeringsfond på i dag.

Venstres holdning er, at det her er et paradeforslag, det er spild af skatteborgernes penge, det er et blålys, der ikke kommer til at gøre en reel forskel, det er symbol- og signalpolitik, og det koster for meget. Det bliver et klart nej tak herfra, og jeg glæder mig til debatten med mine kollegaer.

Tak til Venstres ordfører. Så er det hr. Thomas Jensen som socialdemokratisk ordfører.

Tak. Jeg kan godt garantere, at jeg ikke får svunget mig op i samme toneleje, som den foregående ordfører gjorde.

Med det her lovforslag skaber vi Danmarks Grønne Investeringsfond, som skal bidrage til at investere målrettet i den grønne omstilling af Danmark. Fonden skal medvirke til at realisere energiprojekter, som ellers ikke ville blive gennemført. Og lovforslaget er så en del af den aftale om et grønnere Danmark, som blev indgået mellem regeringen, SF og Enhedslisten i juni 2014.

Socialdemokraterne er glade for initiativet, fordi det bringer Danmark på forkant. Den grønne omstilling er fuldstændig afgørende for, at vi kan skabe et bæredygtigt samfund, men det kræver også mange store og også nogle lidt mindre investeringer. Og derfor etablerer vi den her fond med en egenkapital på op til 200 mio. kr. og en statsgaranteret låneramme på op til 5 mia. kr. I løbet af de første 3 år får fonden 80 mio. kr. i egenkapital og 2 mia. kr. i statsgaranteret låneramme. Med de midler kan investeringsfonden så investere i energibesparelser i virksomheders produktionsapparat og bygningsmasse og i vedvarende energi-anlæg og i større ressourceeffektivitet i virksomhederne.

Det er vigtigt at understrege, at fondens økonomi skal hvile i sig selv, og at renterne på fondens udlån skal fastsættes i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler. Og selvfølgelig er fondsbestyrelsens beslutninger om långivning endelige og kan ikke ændres af ministeren. Der er således tale om et sundt armslængdeprincip mellem fonden og ministeren.

Hvordan styres fonden? Vi skaber en uafhængig bestyrelse med op til 6 medlemmer, der udpeges af erhvervs- og vækstministeren. Bestyrelsen skal både have viden om kredit- og investeringsområdet samt om energi- og ressourceområdet.

Hvor meget må fonden udlåne til det enkelte projekt? Fondens finansieringsandel til det enkelte projekt kan maksimalt være 60 pct. Den resterende finansiering ud over 60 pct. skal så tilvejebringes af virksomheden selv i form af egenkapital eller ved anden privat finansiering f.eks. fra banker eller andre finansieringsinstitutter.

Hvad er fondens forhold til andre finansieringsinstitutter? Der er det vigtigt at understrege, at fonden ikke er ude på at underbyde eller skabe ulige konkurrence i forhold til andre finansieringskilder. Det er nemlig sådan, at betalingen for sidestillede eller efterstillede lån skal modsvare risikoen i de enkelte projekter. Fonden skal bidrage til finansieringen af projekter, som ellers ville have vanskeligt ved at opnå finansiering, eller som ligger uden for de typiske finansieringskilders fokus. Og medfinansieringen fra fonden vil så muliggøre en samlet finansieringsløsning for det enkelte projekt, hvor anden finansiering vil indgå.

Fonden skal også yde efterstillede lån og lån med en lidt længere løbetid, end tilfældet ville have været uden den statsgaranterede låneramme. Og således vil målet ikke være at underbyde eksisterende finansieringskilder, men at yde finansiering til projekter, som ellers ikke ville være blevet igangsat, eller som nu kan blive fremskyndet væsentligt som følge af finansieringen fra fonden.

Afsluttende vil jeg sige, at med oprettelsen af Danmarks Grønne Investeringsfond giver vi mulighed for, at virksomheder, fonde, foreninger, almene boligorganisationer osv. får mulighed for at finansiere grønne investeringer, som er fornuftige, men som det hidtil har været svært at finde finansiering til. Og derfor støtter Socialdemokraterne naturligvis forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Jakob Engel-Schmidt.

Tak for det. Jeg vil blot spørge, om ordføreren kan bekræfte, at de initiativer, der foretages under Danmarks Grønne Investeringsfond, bliver op til 30 gange dyrere end regeringens øvrige klimainitiativer.

Samtidig vil jeg bede ordføreren forholde sig til, om det ikke ville være mere fornuftigt f.eks. at forlænge boligjobordningen, som er en succes, der skaber 5.000 arbejdspladser – arbejdspladser, der nu står til at falde bort, i og med at man ikke vil forlænge ordningen.

Jeg har svært ved at se den gode socialdemokratiske ræson i at kaste dyre penge efter få arbejdspladser og en lille miljømæssig forskel i stedet for at lade en fornuftig ordning fortsætte.

Ordføreren.

Som folketingsmedlem skal man nok prøve at holde sig for god til at blæse sine tal alt for meget op, hr. Jakob Engel-Schmidt. Nu ved jeg jo, at det er Dansk Byggeri, der har været ude at påstå, at den her boligjobordning giver 5.000 flere arbejdspladser. De beregninger, som Skatteministeriet har lavet, viser jo, at i og med den aktivitet, der affødes af boligjobordningen, jo er faldende over årene her, er det under 1.000 mennesker, som kommer i arbejde ved den; og det er vel at mærke nogle dyre jobs. Det er jo sådan, at det er skatteborgerne, der finansierer, at folk kan få tilskud til boligjobordningen. Regeringen har vurderet, at vi nu er på den side af krisen, hvor der ikke længere er grundlag for at opretholde det kriseinstrument, som boligjobordningen har været, og at det derfor er fornuftigt og også økonomisk ansvarligt at sige, at boligjobordningen har den naturlige udløbsdato, som vi tidligere har sat.

I forhold til hvad omkostningerne ville være i forhold til andre CO 2 -tiltag fra regeringens side, skal jeg ikke kunne sige, om postulatet fra Venstres ordfører om de 30 gange er korrekt. Det må ordføreren jo selv få tjekket op på ved at stille spørgsmål under udvalgsbehandlingen.

Hr. Jakob Engel-Schmidt.

Jeg synes jo egentlig, det er lidt ærgerligt, at den socialdemokratiske ordfører og medlem af Folketinget tyer til personlige angreb i forbindelse med et egentlig ganske fredeligt spørgsmål. Det, jeg siger, er blot, at en CO 2 -reduktion koster 30.000 kr. under Danmarks Grønne Investeringsfond, men ude i markedet koster mellem 225 og lidt over 1.000 kr. Det synes jeg er en kedelig måde at bruge de danske skatteborgeres penge på.

Men jeg forstår også godt, at ordføreren står i en svær situation. Det her er jo et forslag, der er designet som en gave til SF og Enhedslisten, og derfor er ordføreren naturligvis nødt til at stå på mål for forslaget. Men kunne ordføreren ikke anerkende, at det er en meget høj pris pr. ton CO 2 , man betaler her, kontra det, markedet tilbyder?

Ordføreren.

Jeg synes, det er ganske fornuftigt med den her grønne investeringsfond, dels fordi den sætter turbo på den grønne omstilling i bl.a. danske virksomheder, dels fordi tiltaget forhåbentlig også kan afføde nogle arbejdspladser. Så alt i alt synes jeg, at det i den nuværende situation og i årene fremover er ganske fornuftigt, at vi sætter turbo på den grønne omstilling.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Hr. Hans Kristian Skibby som Dansk Folkepartis ordfører.

Det lovforslag, som vi behandler her, er et lovforslag, som er kommet efter den aftale om et grønnere Danmark, som regeringen tidligere på året har indgået med SF og Enhedslisten. Formålet med forslaget er, som det også tidligere er blevet sagt af andre ordførere, at der skal ydes lån til investeringer, der fremmer en grøn omstilling i Danmark. Det er investeringer i energibesparelser, vedvarende energi-anlæg, og det er til investeringer i en bedre udnyttelse af energiressourcerne.

Det lyder jo sådan set alt i alt meget fornuftigt, og i Dansk Folkeparti er vi også positivt indstillet over for, at man har fokus på en kontinuerlig tilgang til, at det med at investere i grøn omstilling faktisk er sund fornuft, i hvert fald så længe det ikke er noget, der foregår ved en alt for kunstig økonomisk stimulering. Det er jo det, som vi bl.a. har set med hensyn til PSO-afgiftens himmelflugt og andre genvordigheder, som bl.a. medfører, at den danske konkurrenceevne lige så stille skrider og glider os af hænde, fordi det bliver dyrere at producere i Danmark.

Det forslag, som ligger her, er på mange måder sådan set fornuftigt nok, hvis man har for øje, at man ønsker den her grønne omstilling, og det ønsker vi selvfølgelig også. Men der er en række, synes jeg, meget grundlæggende bekymringer ved det her forslag. Jeg vil ikke gå op i det højere toneleje som Venstres ordfører, men vi deler sådan set Venstres bekymringer om eksempelvis det her med, hvilke typer projekter man vil kunne opnå lån til, fordi det jo klart står præciseret i lovforslaget, at det skal være projekter, som ikke ville være blevet igangsat uden denne finansiering, eller projekter, som vil blive væsentlig fremrykket som følge af den her medfinansiering. Det er jo det samme som at sige, at det er til projekter, som ikke ville få pil opad, hvis man gik ind til sin virksomheds eller organisations bank eller kreditvirksomhed eller andre steder og sagde, at man gerne ville investere i den her omlægning for eksempelvis at gøre sine energiudgifter mindre.

Det betyder jo også, at der er en større risiko, og jeg har også bidt mærke i, at der står i lovforslaget, at man lægger op til, at der kan være helt op til 30 års løbetid. Det, vi typisk har set andre steder, hvor man har lavet beregninger, er, at man måske kan få sin investerede kapital tjent ind i løbet af en væsentlig kortere periode end 30 år. Vi synes, det måske er til den lange side, og vi synes også, at det er bekymrende, at man lægger op til, at hele 60 pct. af beløbet kan finansieres via Danmarks Grønne Investeringsfond. Det er en ret stor procentsats, synes vi i Dansk Folkeparti.

Vi er også bekymrede for, om det her reelt er en ny måde at drive bank på i Danmark, for det er jo sådan, at man alt andet lige konkurrerer om at låne penge ud, og hvis der her kan lånes penge til nogle projekter, som på grund af deres højrisikoprofil ellers ville være ret dyre at få igennem hos private banker eller kreditvirksomheder, er det en ny måde at drive bank på i forbindelse med det her lovforslag. Her er jo tale om skatteydernes midler, og her er ikke mindst tale om en stor statsgaranti forbundet med de her investeringer.

Vi vil ikke afvise, at vi kan støtte forslaget, men det må altså komme an på, om der kommer nogle ændringer af nogle af de ting, jeg har talt om. Jeg synes stadig væk, det er alt for stort, at man kan få op til 60 pct. af sin finansiering igennem, og jeg synes også, at det er en lang tilbagebetalingstid på op til 30 år. Jeg synes altså, at hvis regeringen ønsker et bredt forlig om det her, hvor andre partier skal være med, er man altså nødt til at gøre de delelementer væsentlig bedre. Ellers kan vi ikke støtte lovforslaget. Men vi er jo altid åbne for forhandlinger. Det vil vi også være i den her sag, og vi ser frem til udvalgets yderligere behandling af lovforslaget.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Hr. Nadeem Farooq som radikal ordfører.

Tak. Med dette lovforslag etableres Danmarks Grønne Investeringsfond. Formålet med fonden er at medfinansiere investeringer, der understøtter den grønne omstilling. Det sker ved at tilvejebringe lån til investeringer i ressourceeffektivitet og energibesparelser.

Fonden skal yde lån på rimelige vilkår og over tid hvile i sig selv. Der er i dag grønne projekter, der ikke bliver gennemført, ikke mindst på grund af manglende investering. Det er så vores forventning, at fonden kan bidrage med at lukke et hul i kapitalmarkedet for grønne projekter og dermed bidrage til formålet om en grøn omstilling, som der jo er et bredt flertal for i Folketinget, og det er også en god ting.

Samlet set kan Radikale Venstre støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Steen Gade som SF's ordfører.

Tak. SF støtter lovforslaget. Det er jo, som andre har sagt, en del af en aftale mellem regeringen, SF og Enhedslisten i forbindelse med vækstaftalen. Det er jo så den aftale, som implementeres med det her lovforslag.

Jeg vil til den diskussion, vi har haft – som mest, kan man sige, har handlet om, at fondens midler går til energibesparelser – sige, at det jo er et af de steder, hvor vi faktisk mangler en indsats. Det er jo et af de steder, hvor vi er bagefter, kan man sige, i Danmark. De kan også gå til vedvarende energi, og så kan de gå til ressourceeffektivitet. Det er også et sted, hvor vi mangler at få det løbet i gang.

Så hvis vi nu ser på de områder, der er nævnt her, kan vi se, at der jo er oplagte områder, hvor vi mangler at få løbet det i gang. Det er også områder, som er karakteriseret ved, at der faktisk er folk, der har initiativer, men som kan have svært ved at optage lån. Det kan der være rigtig mange grunde til at man har vanskeligheder ved. Alle nye initiativtagere i de her år har svært ved at få lån, men de, der så også har grønne initiativer eller måske er en lille smule fornyende eller lige gør det på en lidt anden måde, kan have endnu vanskeligere ved det. Jeg håber, at fonden her kan udvikle sig til at blive sådan en fond, der kan gøre det, med de bevillinger, vi har sat af: i 2014 15 mio. kr., 25 mio. kr. i 2015 og 40 mio. kr. i 2016.

Jeg vil så sige til Venstres ordfører, at det var en interessant melding, der kom, nemlig at det både er symbolpolitik – og symbolpolitik betyder jo, at det er sådan noget uden indhold – og at det er rasende dyrt for skatteyderne. Men hvis det er symbolpolitik, kan det ikke være rasende dyrt for skatteyderne, og hvis det er rasende dyrt for skatteyderne, er det næppe symbolpolitik. Så det hænger jo ikke sammen.

Sagen er jo, at den her konstruktion skal hvile i sig selv. Det er jo ikke en konstruktion, som gør andet, end at den stiller midler til rådighed, og forventningen er – og hele konstruktionen er lavet sådan – at den skal hvile i sig selv. Og det er jo, fordi de initiativer, der skal gives lånemuligheder til, skal have et sted, det er lettere at komme til og få lån end på det øvrige kapitalmarked, som det ser ud i dag. Men det er jo ikke sådan, at pengene ikke skal betales tilbage igen. Så med de bemærkninger støtter SF forslaget.

Tak til SF's ordfører. Hr. Per Clausen som Enhedslistens ordfører.

Jeg kunne jo forstå på hr. Jakob Engel-Schmidts indlæg, at jeg på Enhedslistens vegne burde være glad i dag – og det er jeg sådan set også, for jeg opfatter det her lovforslag som udtryk for, at vi er nogle, der forsøger at påtage os det ansvar, som vi har over for fremtidige generationer. For nogle år siden var det sådan en god borgerlig pointe, at man ikke skulle efterlade regningen i børneværelset. Det synes jeg jo er meget rigtigt, men det gælder vel ikke mindst, når det handler om miljøregningen. Den kan jo være ganske meget sværere at rette op på end en regning, som udelukkende er økonomisk.

Det er jo derfor, at vi efter et par hundrede år med meget voldsomt ressourceforbrug, meget voldsom forurening står over for at skabe en fremtid, hvor vi i stand til at reducere vores ressourceforbrug og reducere vores forurening, samtidig med at vi skaber arbejdspladser og skaber mulighed for udvikling, også for vores efterkommere.

Det er den udfordring, vi står over for, og som vi så forsøger at løfte gennem en lang række konkrete initiativer. Det her er så et af dem, og det vigtige her er jo sådan set, at vi siger, at vi tror, at der som et supplement til de markedskræfter, som orienterer sig efter at tjene så mange penge så hurtigt som muligt, er brug for noget andet, mere og bedre, nemlig en lånemekanisme, som låner penge ud, ikke med det formål, at det skal koste staten penge, men med det formål, at der i de projekter, der faktisk er samfundsøkonomisk og i øvrigt økonomisk rentable, kan blive investeret i, at de kan blive gennemført.

Det handler om at fremme den grønne omstilling af samfundet i form af energibesparelser og vedvarende energi-anlæg. Så handler det også om det, som hedder større ressourceudnyttelse, og som jo bl.a. handler om at sætte skub på en udvikling, som gør, at vi kan få det, man sådan med et lidt teknisk udtryk kalder cirkulær økonomi, altså at vi sikrer os, at det, som vi i gamle dage troede var affald, fremover er en ny ressource, og at vi producerer på en sådan måde, at vi sikrer os, at det, vi producerer, kan genanvendes, uden at ressourcerne går til spilde, og uden at man hele tiden skal bruge nye ressourcer.

Det at sikre investering i det kræver i nogle tilfælde, at vi går ind med direkte støtteordninger. Det har Enhedslisten også i et par tilfælde etableret sammen med den nuværende regering, og så handler det om at skabe nogle muligheder for, at forskellige aktører på det her område, hvad enten det nu er private virksomheder, foreninger, almene boligorganisationer osv., får en mulighed for at komme i gang med det her.

Formålet med fonden er jo så, at initiativer, der ellers ikke ville blive taget, bliver taget, hvis de har en miljømæssig fornuftig effekt, og hvis de i øvrigt vurderes at hænge økonomisk sammen. Det er så det, som Venstre og måske også Dansk Folkeparti er imod. De siger, at der skal ikke tages et eneste initiativ, som ikke kan finansieres af de almindelige finansieringsinstitutter. Der vil jeg bare sige, at så tror jeg, at der er rigtig mange gode og fornuftige projekter, som vil lide skade, og det forsøger vi altså rette op på her.

I nogle tilfælde er der tale om projekter, hvor man vil sige at det nok vil komme engang. De energibesparelsesprojekter, der kan gennemføres ved den her fond næste år og næste år igen, vil nok blive gennemført om 10, 15, 20 år i stedet for, og så er det vel lige så godt og måske endda blevet lidt billigere.

Så er man bare nødt til at sige, at hvis man tager de rapporter, som FN netop har offentliggjort omkring klimaudfordring, bare en lille smule alvorligt, er man godt klar over, at beslutningerne og investeringerne skal ske nu og i de kommende 5, 10 år, hvis vi skal have en lille mulighed for at begrænse de truende klimaforandringer, om hvilke vi jo i mange år sådan lidt spøgende sagde, at de nok kun ville være til fordel for Danmark. Jeg tror, at der er rigtig mange i Vendsyssel, der inden for den sidste måneds tid har revideret den opfattelse af, at klimaforandringerne bare er til glæde og gavn for danskerne.

Så det her handler altså om at udvise rettidig omhu, træffe beslutning om, at vi påtager os et ansvar også for de livsbetingelser, som fremtidige generationer, vores egne børn og børnebørn, får, og satser på at understøtte den udvikling. Det er det, den her fond handler om, og jeg er glad for, at det har været muligt at gennemføre en aftale med regeringen om det. Det er dog et blandt heldigvis flere eksempler på, at der stadig er en lille smule forskel på det, man kalder højre og venstre i dansk politik.

Tak til Enhedslistens ordfører. Hr. Villum Christensen som Liberal Alliances ordfører.

I fravær af vores ordfører kan jeg oplyse, at Liberal Alliance ikke finder, at det er formålstjenligt at udvide paletten af særordninger for den grønne omstilling. Det kan i virkeligheden være umådelig kunstigt at definere noget som grønt eller sort. Produktionen af en vindmølle er vel i virkeligheden særdeles sort for ikke at tale om batterier til en elbil. Men uanset hvordan man definerer den såkaldte grønne sektor, tror jeg ikke, at man kan finde nogen branche eller sektor, som har større offentlige støtteordninger og hjælpeforanstaltninger end den såkaldte grønne sektor.

Vi er ikke i et sekund i tvivl om, at der er tale om velmenende ordninger, og vi kan også sagtens forstå det fornuftige i, at vi bliver flere, der sparer på energien osv., men jeg skal også love for, at der er mange tilskudsordninger til energibesparelser.

Det offentlige engagement kan man jo sige skal stoppe på et eller andet tidspunkt, hvis vi ikke skal forværre forvridningerne i den samlede økonomi. Vi ved, at hvis man giver bedre statsstøttede vilkår til andre, så går det ud over produktiviteten. Produktiviteten i den grønne sektor er jo klart lavere end i den øvrige sektor, og det er jo på grund af det mindre konkurrencepres. Sådan er logikken naturligvis.

Vi ser meget hellere, at alle virksomheder får bedre vilkår, ikke som en indirekte støtte, som der her er tale om, men gennem lavere skatter og afgifter. Vi er bange for, at vi med lovforslaget her ikke får den mest omkostningseffektive CO 2 -reduktion. Det vil formentlig i øjeblikket være ved at købe en bunke CO 2 -kvoter og så brænde dem bagefter. De koster en flad halvtredser. Så vil CO 2 -udledningen blive reduceret i EU, og man vil tvinge de mest omkostningseffektive ordninger igennem på tværs af landene. Dansk Industri har beregnet – det har vi jo allerede hørt her i eftermiddag – at reduktionen vil svare til svimlende 30.000 kr. på markedet, og det er altså i forhold til den flade halvtredser, som jeg nævnte før, hvis alle 5 mia. kr. kommer i spil.

Selv om der selvfølgelig kan komme nogle positive sideeffekter af den her fond, er det jo himmelråbende dyrt – ikke mindst set i lyset af de andre tilskud i form af PSO-afgifter, hvor nogle teknologier får uforholdsmæssig gode vilkår, især hvis man kan definere dem som grønne, og disse gode vilkår er jo som bekendt ikke gratis, hverken for borgerne eller for den samlede økonomi. Så derfor kan vi ikke støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Brian Mikkelsen som konservativ ordfører.

Det Konservative Folkeparti er skeptisk over for forslaget. Det er ikke en effektiv udnyttelse af de ressourcer, som man burde bruge til investeringer i sunde, levedygtige virksomheder. Vi er ikke som udgangspunkt imod, at man investerer i grøn teknologi og grønne virksomheder. Det har været en vækstindustri for det danske samfund, skaffet mange arbejdspladser, genereret meget innovation og viden og har spredt sig som ringe i vandet. Så den grønne industri er til gavn for det danske samfund.

Men når man laver en sådan grøn investeringsfond som gave til SF og Enhedslisten og også i bemærkningerne til forslaget skriver, og jeg citerer, og det har Dansk Folkepartis ordfører jo også gjort tidligere, at fonden skal yde lån til projekter, som ikke ville være blevet igangsat uden finansieringen – som ikke ville være blevet igangsat uden finansieringen – så virker det meget planøkonomisk. Det virker ikke særlig markedsøkonomisk, og det virker i hvert fald ikke som en sund forretning, hverken for dem, som etablerer projekterne, eller for dem, som spytter penge i projekterne.

Derfor skal vi også have en dialog – også under udvalgsbehandlingen – med regeringen i form af spørgsmål, hvor vi for det første får kigget på, hvad det er for nogle projekter, man har tænkt sig at investere i, og hvad det genererer at viden og innovation, og for det andet får kigget på, om vi får en garanti for, at der ikke sker en konkurrenceforvridning, hvis man løser for meget op. For der er jo et marked for lånekapital. Der er et marked, hvor man må mødes, hvis man har nogle fornuftige projekter. Så kan det være, at der er en kapitalfond, der investerer i en; det kan være, det er en bank, et realkreditinstitut; det kan sågar være Dansk Vækstkapital, som hører under Erhvervs- og Vækstministeriet; det kan være Vækstfonden; det kan være i alle mulige andre forskellige fora.

Det, at man laver en ny konstruktion, får en ny idé, er jeg ikke sikker på vil være til gavn for investeringerne i virksomhederne og heller ikke i den grønne industri, for de kan jo sagtens rammes inden for de eksisterende fora, den eksisterende konstruktion. Så vi er skeptiske over for forslaget ikke sådan af ideologiske grunde, for vi vil gerne investere i grønne virksomheder og synes også, det er okay, at staten går med ind i nogle konstruktioner med en paraplyvirksomhed, men fordi man så lige netop eksplicit skriver, at man vil støtte projekter, som ellers ikke ville være blevet til noget. Der synes jeg man er ude på meget tynd is.

Tak til ordføreren. Erhvervs- og vækstministeren.

Jeg skal takke alle de partier, som i dag har tilkendegivet, at de vil stemme for forslaget. Jeg skal vende tilbage til noget af argumentationen her. Jeg har bemærket, at der er lidt forskellige indgangsvinkler og forskellige betænkeligheder fra højre side af salen, i forhold til om man ønsker at støtte forslaget eller ej. Jeg mener, at Dansk Folkepartis ordfører havde en række betragtninger og stillede sig også konstruktivt til rådighed for, at vi kan drøfte forslaget videre i udvalget, og det vil jeg meget, meget gerne bidrage til uden at love, at vi skal lave om på en masse.

Men fælles for mange af de borgerlige partier har været det her, som jeg også tror den konservative ordfører sagde til sidst, med, at fejlen i konstruktionen er, at man går ind og støtter projekter, som ellers ikke ville blive til noget, og at man bare kan se, at det er det uansvarlige i det. Der synes jeg måske, at jeg ville anlægge en anderledes positiv vinkel, hvis nu jeg var konservativ i forbindelse med det her, og i stedet se på det på en anden måde. En af de største udfordringer, vi igennem de seneste mange år har haft, har jo netop været at tilvejebringe nok risikovillig kapital. Det har jo været det, der har været allerallersværest – netop også at få en lang række af virksomhederne til at vækste, fordi der har været knaphed på risikovillig kapital. Og jeg vil egentlig bare se det her som et sted, hvor man går ind og tilvejebringer risikovillig kapital. Er det så målrettet grønne investeringer? Det er jo så fondens formål. Men alt andet lige er det jo noget, der er med til at hjælpe i forhold til at løsne op for kreditsituationen derude.

Jeg må også til det der underlige regnestykke, som Dansk Industri har lavet, og som forudsætter, at jeg taber alle pengene, hvis det nu skal gå op, sige, at det har jeg nu som udgangspunkt ikke tænkt mig at gøre. Jeg har faktisk tænkt mig, at den her fond skal hvile i sig selv. Så man skal hellere lave regnestykket med, at det vil blive helt gratis rent faktisk at nå det her mål, som der stilles op. Det ville være den rigtige måde at regne på frem for den meget besynderlige måde, som Dansk Industri har stillet tingene op på, og det forstår jeg ikke helt.

Eksempelvis Dansk Industri og andre – og nu har jeg så lagt mærke til, at der er en række erhvervsorganisationer, som faktisk svarer meget positivt på forslaget her – har været inde at diskutere, hvad det egentlig er, man kan støtte i forbindelse med sådan en fond her. Det kan være energibesparelser, det vil sige investeringer, der fører til lavere forbrug af el, gas og brændsel i virksomhedernes produktionsapparat. Det må man sige er rigtig godt for virksomhederne. Det er vedvarende energianlæg, f.eks. vindmøller, solceller og termiske anlæg – noget, som vi i forvejen har stor glæde og gavn af for at nå vores mål. Det er større ressourceeffektivitet, investeringer i mere effektiv brug af materialer og råstoffer i produktionen, øget genanvendelse og bedre affaldshåndtering. Det er en lang række kerneopgaver i danske virksomheder, som man tumler med i dag, og som det er svært i dag at finde finansiering til. Derfor er der faktisk en hel del firmaer, private, som har været inde at kvittere positivt for, at der nu åbnes en ny mulighed for, at man kan få finansieret noget af det, som man har stået og efterstræbt i lang tid.

Så jeg ville egentlig se meget mere positivt på det, hvis nu jeg var ovre fra højre side, og så lade være med at være sur over, hvem det er, der har lavet aftalen, for det er der jo ingen grund til, for man har jo alle muligheder for bare at kvittere for, at det faktisk er en udmærket og god idé, som der her er åbnet op for.

Så vil jeg bare lige i forlængelse af, jeg tror, det var hr. Steen Gades og hr. Per Clausens fine indlæg, sige, at det her jo er et sted, hvor man på fineste vis faktisk går hånd i hånd, altså det offentlige og markedet, og sørger for at drive en bevidst udvikling frem, men en bevidst udvikling, som også har et politisk formål, nemlig at sørge for at få bragt bare lidt bedre balance i forhold til nogle af de store klimaudfordringer, vi står med. På trods af at den ene jammerkommode efter den anden har stået og beklaget, at vi skulle investere i det grønne område, har det jo faktisk vist sig – det tror jeg også den konservative ordfører understregede – at være et af de steder, hvor Danmark tjener allerflest penge hjem i øjeblikket, fordi vi i sin tid med nogle fremsynede menneskers hjælp sørgede for at investere i at isolere vores huse, sørgede for effektiv energiforsyning og sørgede for, at vi i det hele taget fik orden på vores energidistribution. Det betød, og det betyder i dag, at vi er ude i verden og sælge vores produkter, fordi vi har de fremskridt. Derfor er det at tage politisk initiativ og det, at vi kan samarbejde med erhvervslivet, faktisk en rigtig god ting, og derfor er den her fond også en god idé.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.