Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 45:

Forslag til lov om indfødsrets meddelelse.

Af justitsministeren (Mette Frederiksen).

(Fremsættelse 30.10.2014).

Forhandlingen er åbnet med hr. Jan E. Jørgensen som Venstres ordfører.

Igen i dag skal vi behandle et af de lovforslag, som giver dansk statsborgerskab til en række mennesker. I dag er der tale om 1.607 voksne og 888 børn, der får indfødsret sammen med deres forældre.

For mig som Venstres ordfører er det altid glædeligt at kunne være med til at sikre, at en masse mennesker kan føje dansk statsborgerskab til deres identitet. De har med deres ansøgning allerede vist, at de vælger Danmark og vil Danmark, og det er glædeligt, for Danmarks døre er åbne for dem, der kan og vil Danmark og danske værdier.

Tidligere på formiddagen behandlede vi forslaget om dobbelt statsborgerskab her i salen, og de mennesker, som vi nu giver statsborgerskab, vil jo altså også få muligheden for at opnå dobbelt statsborgerskab, hvis de ønsker det. Det kan være, fordi de også føler sig knyttet til deres oprindelige hjemland og derfor ønsker at bevare statsborgerskabet dertil. Og det er der jo heldigvis bred politisk forståelse for her i Folketinget.

Venstre byder de mange nye statsborgere velkommen, og vi støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Fru Karen J. Klint som socialdemokratisk ordfører.

Tak for det. Vi har en af de årlige beslutninger om, hvem der efter anmodning kan få et dansk statsborgerskab. På det lovforslag, vi har med at gøre i dag, er det 1.607 personer, og de står oplistet i selve lovforslaget.

Der har været lidt kritik nogle steder af, at det er svært at finde sig selv med den systematik, man er listet op efter i navnerækken. Jeg ved ikke, om det skal drøftes på et eller andet tidspunkt, altså om man kan stå der alfabetisk, eller hvordan det er, man skal stå der, så folk ikke skal rende alle navnene igennem for at finde sig selv. Og når jeg tager den lille detalje op, er det jo netop for at fortsætte den debat om, at mennesker ser det som noget enormt positivt, at de, uanset hvilken identitet de har med sig hjemmefra, når de kommer til Danmark, også gerne vil have en fuldgyldig dansk identitet ved at få et dansk statsborgerskab, og derfor kigger de jo meget efter, hvilket nummer de har i lovforslaget. Jeg ser det som en positiv forventning og ikke som en kritik af metodikken.

Socialdemokraterne kan støtte det lovforslag, der foreligger her, med de personer, der er på. Og jeg skal sige fra SF's ordfører, der desværre ikke kunne være her, at de også stemmer for.

Tak til ordføreren. Hr. Christian Langballe som Dansk Folkepartis ordfører.

Jeg ville i grunden ønske, at man kunne tage, som man gjorde i de gode, gamle dage, hver enkelt navn på listen og så stemme om det. Det ville der faktisk være ræson i. Man gør det vistnok stadig væk i Schweiz, når man overvejer at give statsborgerskab – så drejer det sig om hver enkelt.

Når jeg siger det, er det, fordi jeg ikke er i tvivl om, at der er en masse gode mennesker på den her liste, men jeg har også været vidne til igennem de år, hvor regeringen har siddet, at der i praksis er blevet lempet og lempet. I praksis er det sket ved, at der stort set er blevet givet dispensation til alle dem, der søgte om det – det har flertallet gjort – og lovgivningsmæssigt ved, at man har slækket på kravene.

Nu er vi så kommet i en situation, hvor der hver eneste uge står en flyttekasse på vores kontorer fyldt med dispensationssager. Man kan spørge, hvorfor der er så mange. Det kan der være flere grunde til, men det kunne jo være, fordi folk har fundet ud af, at regeringen dispenserer i så høj grad, som den gør. Jeg antyder det, og så er det det.

Ansøgerne beder om, at vi ser bort fra sprogkravene, altså giver dem statsborgerskab, uden at de nødvendigvis kan dansk, uden at de nødvendigvis ved ret meget om Danmark. Og det er så, hvad et flertal i Folketinget bestående af S og R og SF og Enhedslisten gør. De siger stort set ja til det hele. Jeg ved godt, at dispensationerne gives på baggrund af ptsd, altså posttraumatisk stress-syndrom.

Når jeg nævner det her forhold, er det, fordi jeg stadig væk synes, at når man lider af en sygdom, skal man hjælpes, men skal man nødvendigvis have et statsborgerskab? Det mener vi ikke. Når jeg nævner papkasserne og det forhold, at et flertal i Folketinget i øjeblikket agerer gummistempel i forhold til at give dispensationer, så er det også for at sige, hvorfor vi ikke kan stemme for. Det er ikke på grund af de mange gode mennesker, der står på listen – dem vil vi gerne have ind – men vi kan ikke blive ved med at sige ja og ja til nogle mennesker, som vi ikke synes lever op til kravene for at få dansk statsborgerskab.

Lovgivningsmæssigt gælder det, at der er lempet sådan, at man f.eks., hvis man er født og opvokset i landet, automatisk kan få statsborgerskab, når man bliver 18 år. der er også lempet i forhold til sprogkravene, skønt det er en afgørende betingelse, vil jeg mene, for at blive integreret i det danske samfund, at man i det mindste kan sproget. Her har regeringen så slækket på kravene til sprogkundskaber, hvilket er den helt forkerte vej at gå. Sprogkravene burde selvfølgelig strammes.

Så er der de praktiske lempelser. De sker i forhold til de mange dispensationer, der konstant gives. De udtrykker sig fysisk i de flyttekasser, som hver uge rulles ind på vores kontorer, i hvert fald 300 sager om måneden. Og så længe det er sådan, så længe der lovgivningsmæssigt og i praksis er lempet, kan vi ikke stemme for en lov om indfødsret. Det gælder også denne. Så derfor et nej fra Dansk Folkepartis side.

Tak til ordføreren. Fru Marlene Borst Hansen som radikal ordfører.

Det er altid en glædelig begivenhed, de to gange om året hvor vi her i Folketinget byder nye statsborgere velkommen i vores danske fællesskab. I dag bliver vores fællesskab større, og når fællesskaber skal fungere, kræver det, at vi alle tager det på os, at vi tager ansvaret på os og samarbejder om at gøre det stærkt og robust. Det er jeg ikke i tvivl om at de 1.607 personer samt deres børn, som nu får indfødsrets meddelelse, vil kæmpe og arbejde for, og jeg er også sikker på, at langt, langt de fleste af os, der i dag udgør det danske fællesskab, vil glæde os over at byde de nye medlemmer velkommen. Jeg vil i hvert fald gøre det her fra folkestyrets allerfineste platform, nemlig Folketingets talerstol. Jeg vil byde alle de nye danske statsborgere hjertelig velkommen i vores danske fællesskab.

Tak til ordføreren. Jeg ser ingen ordfører fra Enhedslisten. Er der en ordfører til stede fra Enhedslisten? Der kommer en løbende lige nu. Fru Pernille Skipper som Enhedslistens ordfører.

Tak. Undskyld forsinkelsen. Jeg skal på Enhedslistens vegne sige, at vi selvfølgelig støtter det her lovforslag og ønsker alle de nye statsborgere tillykke fra Enhedslisten. Det er en glædelig dag for rigtig, rigtig mange mennesker, som vi gerne vil være med til at fejre sammen med dem.

Tak for det. Hr. Leif Mikkelsen, Liberal Alliances ordfører.

Det her lovforslag er sådan set et problematisk lovforslag, for lovforslaget går på en række enkeltpersoner. Det indeholder en række personer, som efter vores opfattelse bestemt skal tildeles dansk statsborgerskab – og dem vil vi gerne byde velkommen og ønske tillykke – men så indeholder det jo også en lang stribe af personer, som får det her erhvervet via en dispensationsansøgning. Det er jo, som Dansk Folkepartis ordfører, hr. Christian Langballe, påpegede her fra talerstolen, fuldstændig korrekt, at denne regering – måske inspireret af Enhedslisten – på det her område har ændret politik i forhold til den tidligere regerings praksis, hvilket betyder, at man næsten pr. automatik får ja til en dispensationsansøgning, uden hensyn til om man egentlig vil det så alvorligt, at man lærer sproget og kan bestå indfødsretsprøven og alle de ting, der egentlig er en forudsætning for at nå til en fornuftig integration af de her personer.

Det ses der i de her år bort fra en bloc, sådan at det næsten er en illusion med den enkelte sagsbehandling, fordi der næsten pr. automatik siges ja til dem. Og dem har vi så en del af på det her lovforslag, hvilket for Dansk Folkepartis vedkommende har ført til en vurdering af, at man så ikke kan støtte forslaget. Det fører det ikke til for Liberal Alliances vedkommende.

Vi ender op med at stemme for det her lovforslag, fordi der, som jeg indledte med at sige, her er en lang række personer, som vi mener skal have tildelt et dansk statsborgerskab, som er efter de regler, der nu er for det. Men vi mener ikke, at det skal ske på baggrund af en dispensationsansøgning, hvor vi, hver eneste gang, når vi dykker ned i den flyttekasse med sager, som også kommer på mit kontor en gang om ugen, jo finder enkelte, som der bør gives dispensation til, men hvor det efter min opfattelse sådan set næsten er et detektivarbejde at finde frem til dem, som der efter vores vurdering kan siges ja til.

Så jeg påpeger bare det problematiske i den linje, der efter vores opfattelse nu er lagt, men vi støtter lovforslaget i sin helhed, fordi det for langt hovedparten følger de retningslinjer, der er vedtaget for at få dansk statsborgerskab.

Der er en kort bemærkning fra fru Karen J. Klint.

Jeg finder anledning til at komme med en kort bemærkning. For vi har hørt Dansk Folkepartis ordfører sige, at det er ca. 300 sager om måneden, og det passer altså ikke, og nu står hr. Leif Mikkelsen også og siger noget om de sager, hvor vi giver dispensation. Det er rigtigt, at nogle af os sidder i det udvalg, der hedder Indfødsretsudvalget, hvor vi også giver dispensation, men vi gør det jo ud fra nogle klare regler. Vi gør det jo også ud fra, at folk mener det alvorligt, når de gerne vil have et dansk statsborgerskab, og hvor de i dag ikke har muligheden for at få et dobbelt statsborgerskab, og så er der nogle regler for, hvordan man kan dispensere. Jeg synes, det er rigtig fint, at de regler er der, og det også er en politisk drøftelse, der skal til, når vi har en grundlov, der netop beskytter det i forhold til, hvem det er, der kan give et dansk statsborgerskab. Men jeg er dybt uenig i udsagnet om, at man, fordi der måske er nogle helbredsmæssige grunde, der gør, at man ikke kan bestå en eksamen, så ikke kan blive en god dansk statsborger. Jeg synes, vi har nogle oplagte, klare regler.

Det var bare lige for at give en bemærkning til det, at folk altså ikke er dårligere mennesker i Danmark, fordi man har et helbred, der gør, at man ikke kan bestå en eksamen.

Ordføreren.

Nu har det ikke noget med dårligere mennesker at gøre; det er et spørgsmål om, at man tildeler nogen et dansk statsborgerskab, fordi vedkommende gerne skulle integreres og blive en del af det danske samfund. Jeg har ikke nævnt noget om antallet, men jeg vil gerne understrege det, som hr. Christian Langballe peger på, altså den praksis, som er meget omstændelig, og som meget går på sagsbehandling, hvor man hver eneste uge bærer hele flyttekasser ind, som indeholder i nærheden af 80-100 enkeltsager, der skal behandles, og som så får en behandling, hvor resultatet på forhånd er givet, fordi det røde flertal pr. automatik siger ja til striben af personer, uanset at man jo sagtens kunne argumentere seriøst for, at en væsentlig forudsætning for, at nogen overhovedet kan integreres, dog er, at de lærer det danske sprog. Spørgeren vil vide, at der, når det gælder en del af de sagsbehandlinger, vi foretager – uden at jeg overhovedet skal afdække noget om enkeltsagsbehandlingen – ikke engang er gjort forsøg på at deltage i danskuddannelse, og så er integrationen utrolig vanskelig, for ikke at sige umulig.

Derfor synes vi, det er forkert, at der ikke tages hensyn til det i sagsbehandlingen, som så fører til, at man alligevel siger ja. Det er bare der, hvor jeg siger, at det er helt rigtigt, at der med det røde flertal er sket nogle virkelige lempelser. Der kan vi så se frem til, at vi på et andet tidspunkt forhåbentlig har et andet flertal, der har et andet syn på det her, så man tager mere hensyn til, at de faktisk kan integreres, når de får tildelt dansk statsborgerskab, hvad vi gerne medvirker til, når der er saglige begrundelser for det. Det er jo ikke så mærkeligt, at der er nogle specielle regler for det her, som for de flestes vedkommende bliver fulgt. Og så er der alle dispensationsansøgningerne, og det er jo lige præcis der, hvor man går på kompromis med de spilleregler, man ellers har vedtaget.

Ja tak. Så er det fru Karen J. Klint.

Jeg vil igen tillade mig at gå i rette med det med antallet af sager. Når vi lige nu har rigtig mange sager, i forhold til hvad vi plejer at have, så er det jo, fordi der har været en pukkel på 1.800 sager, der har ligget, og som vi nu høvler af på meget kort tid, og det betyder altså, at vi har en ophobning af sager – ellers er der ikke det antal. Allerede i næste uge er det jo kun 30 sager, der er på dagsordenen. Så skru lige lidt ned for dramaet.

Så vil jeg komme med en enkelt lille case, og meget hurtigt, for jeg ved godt, at jeg talte for længe for lidt siden, og det drejer sig om en dame, der søger om dansk statsborgerskab. Hun er analfabet fra sit oprindelsesland. Hun har passet sit arbejde i Danmark uden sygedage og har forsørget sine tre børn, som hun er kommet alene hertil med. Hun har en meget traumatisk fortid. Hun har været en god dansk borger, hun har arbejdet, og hun skader altså ikke Danmark, ved at hun får et statsborgerskab. Og vi respekterer hende ved at give hende det.

Ordføreren.

Jo, men det er jo ikke det, der er linjen, når det gælder den stribe af ansøgninger, vi sidder og behandler, hvor der jo i det røde flertal pr. automatik siges ja, ja, under et, uden at man overhovedet skeler til de forskelle, der er. Det oplever jo vi uge efter uge, når vi dykker ned i de store kasser.

Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Langballe.

Altså, det er jo ikke hver dag, man bliver beskyldt for at tale usandt, så jeg vil godt lige have ordføreren til at bekræfte, at det forhold, jeg nævner, er, at vi lige i øjeblikket har 300 sager om måneden. Det er løseligt anslået, og det er faktisk et tal, som jeg har fra Indfødsretskontoret, som siger, at det er sådan, tallene vil være i de kommende måneder. Jeg har spurgt om, hvor mange sager der faktisk kommer, og de svarer, at det drejer sig om de her 75-80 sager. Jeg ved godt, at det så er et spørgsmål om, at der måske kommer mange sager nu, og at der måske i fremtiden ikke kommer så mange sager, men det er sådan set ikke det, vi diskuterer.

Det, jeg så bare lige vil spørge om – for det er det, der er det afgørende i hele den her diskussion – er: Er det rigtigt, at det røde flertal stort set siger ja til det hele, altså agerer gummistempel, som jeg har sagt i min ordførertale, og som ordføreren her har antydet? Kan det siges, at man i måske 80-90 pct. af sagerne bare siger ja?

Ordføreren.

Jeg kan jo ikke sige noget om, hvorvidt man agerer gummistempel; jeg kan bare konstatere, at min opfattelse efter at have været med til møderne og til sagsbehandlingen er, at der bliver sagt ja en bloc uden nogen skelen til de problemstillinger, vi har peget på her, og som er uheldige i forbindelse med tildelingen af dansk statsborgerskab. Det er en automatreaktion, og det er noget, som, når man ser historisk på det, i forhold til tidligere har ændret sig, efter vi fik det røde flertal. Og det er derfor, jeg har forhåbninger til fremtiden, nemlig at vi får en mere ansvarlig sagsbehandling på det her område, når vi får et andet flertal.

Der er ikke mere, så tak til ordføreren. Fru Charlotte Dyremose som konservativ ordfører.

Endnu en gang har jeg lovet at sige det her på vegne af hr. Tom Behnke, som ikke kunne være til stede.

Det Konservative Folkeparti kan støtte forslaget. Vi er ganske vist ikke enige i de lempelser, som regeringen har gennemført, lempelser af kravene til at opnå dansk statsborgerskab, herunder lempede krav til danskkundskaber, men vi anerkender, at personerne på lovforslaget opfylder kravene til at få dansk statsborgerskab eller har fået dispensation af særlige grunde. Derfor mener vi anstændigvis, at personerne skal have dansk statsborgerskab, og vi kan således støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Justitsministeren.

Tak for det, og tak for opbakningen til lovforslaget. Jeg kan ikke lade være med bare lige at dvæle et kort øjeblik ved ordførertalen fra Det Konservative Folkeparti, for det synes jeg var en ualmindelig fin måde at behandle det her område på. Et er, at man kan have politiske diskussioner om, hvordan man skal kunne opnå dansk statsborgerskab, men når de beslutninger så er truffet og den lovgivning virker, synes jeg faktisk, at der er noget meget, meget fint i, at man af hensyn til de mennesker går op og siger, at selvfølgelig, når man lever op til kravene, er man også velkommen som statsborger i landet.

Så det er egentlig bare en kvittering for en – synes jeg – ret fin måde at håndtere et område på, som jo er omgivet af nogle politiske uenigheder, men hvor vi også har at gøre med nogle konkrete borgere, hvis navne står på en liste på et lovforslag, og som netop fordi de lever op til de krav, som et flertal er blevet enige om er de rigtige, selvfølgelig skal bydes velkommen på en ordentlig måde. Så tak for ikke mindst det sidste bidrag, men også for opbakningen i det hele taget.

Så er der i dag rejst – vi diskuterede det også i Folketingssalen i går, Dansk Folkepartis ordfører og jeg – spørgsmålet om, hvordan udvalget tilrettelægger sit arbejde, og hvordan der gives dispensation. Jeg vil bare igen opfordre til, at hvis man ønsker en diskussion, må man jo gøre det i udvalget, fordi det er udvalgets ansvar at forholde sig til, om der skal dispenseres i de konkrete sager eller ej. Det er udvalgets opgave, det er også udvalgets ansvar.

Hr. Christian Langballe, en kort bemærkning.

Når vi bringer det op her, og det er rigtigt, at vi havde diskussionen i salen, jeg havde den ære at have den med ministeren, og tak for det, så er det jo sådan set bare en forlængelse af den diskussion, der er i udvalget i forvejen. Når Liberal Alliances ordfører og vi bringer det op, er det, fordi vi anser det for et problem. Det har vi også gjort opmærksom på i udvalget, og det er sådan set en kendt diskussion. Udvalget er sådan set bare Folketinget repræsenteret af enkeltpersoner, så derfor kommer den her debat nu, fordi vi betragter det som et meget, meget alvorligt problem. Det har fået os til at stemme nej, selv om vi gerne ville stemme ja, og det har fået Liberal Alliance til at stemme ja, selv om de også kunne se nogle begrundelser for at stemme nej.

Ministeren. ( Justitsministeren (Mette Frederiksen): Jeg har ikke yderligere).

Så siger jeg tak til ministeren. Forhandlingen er afsluttet, da ikke flere har bedt om ordet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Indfødsretsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.