Skatteudvalget 2014-15 (1. samling), Skatteudvalget 2014-15 (1. samling), Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
L 43 , L 43 A , L 43 B
Offentligt
1425624_0001.png
26. november 2014
J.nr. 14-3881387
Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 43 - Forslag til Lov om ændring af momsloven, registreringsafgiftsloven,
brændstofforbrugsafgiftsloven og lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. (Ophævelse
af fradragsbegrænsningen for moms på hotelophold og harmonisering af afgifterne på
personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 30 af 25. november 2014. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Torsten Schack Pedersen.
Benny Engelbrecht
/ Lene Skov Henningsen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1425624_0002.png
Spørgsmål
I forlængelse af svaret på spørgsmål 19 bedes ministeren give regneeksempler på, hvilke
konsekvenser en udskiftningen af de nuværende biltyper for taxikørsel vil have for pro-
venuet ved afskaffelsen af frikørselsordningen. Herunder bedes ministeren særligt fokuse-
re på de konsekvenser og følgeudgifter, der vil opstå som konsekvens af dårligere ar-
bejdsmiljøforhold, arbejdsskader og ringere energiklassebiler som bliver kørt længere end
to år.
Svar
Som jeg har anført i min besvarelse af L 43 – spørgsmål 8, betyder afskaffelsen af frikør-
selsordningen, at det hidtidige afgiftsmæssige tilskud til erhvervet bortfalder. Efterspørgs-
len efter brugte biler forventes ikke påvirket af afgiftsharmoniseringen, og statens mer-
provenu afhænger derfor ikke af evt. ændringer i udbuddet af brugte taxier.
Jeg har ligeledes i mine besvarelser af L 43 – spørgsmål 8 og 19 anført, at der må forven-
tes en større spredning på den periode, bilerne kører som taxier. Med ophævelsen af fri-
kørselsordningen kan den enkelte vognmand tilpasse sig det nye marked og således ud fra
økonomiske overvejelser vælge at beholde bilerne i kortere eller længere tid end i dag. Det
vurderes på den baggrund, at der samlet set ikke er nævneværdige effekter som følge af
eventuelle ændringer i udskiftningstakten for bilerne.
Det skal i øvrigt bemærkes, at krav til køretøjerne, herunder for syn af køretøjerne samt
for køretøjernes indretning og udstyr samt miljø- og energiklassekrav er reguleret i anden
lovgivning end Skatteministeriets. I lovgivningen stilles krav til køretøjernes udstyr, ind-
retning og sikkerhed med henblik på at sikre et højt sikkerhedsniveau for alle biltyper.
Et eventuelt skifte til mindre biler må forventes at forbedre taxiernes gennemsnitlige
brændstoføkonomi.
Endelig bemærkes, at forslaget er et led i
Aftale om en vækstpakke
indgået mellem regerin-
gen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative
Folkeparti i juni 2014.
Aftale om en vækstpakke
indeholder en række initiativer rettet mod
bedre regulering, styrket virksomhedsservice, forskning og uddannelse samt bedre er-
hvervsbeskatning m.v., som styrker vækst og beskæftigelse samlet set. Konsekvenser af
dette forslag kan ikke ses isoleret fra den øvrige aftale.
Side 2 af 2