Skatteudvalget 2014-15 (1. samling), Skatteudvalget 2014-15 (1. samling), Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
L 43 Bilag 12, L 43 A Bilag 12, L 43 B Bilag 12
Offentligt
1433940_0001.png
1. december 2014
J.nr. 14-5098594
Svar på samrådsspørgsmål H og I – ULØ alm. Del
Samrådsspørgsmål
H
Hvad er ministerens holdning til, at en tredjedel af
samtlige landtaxier er forsvundet siden 2007?
Hvilke konsekvenser vil lovforslag L 43 få for
taxibetjeningen i landdistrikterne, og hvilke over-
vejelser givet dette ministeren anledning til?
Samrådsspørgsmål
I
Indledning
Tak for lejligheden til at deltage i dette
samråd i udvalget for landdistrikter og øer.
Det er ikke så ofte, jeg har lejlighed til
komme i dette udvalg.
Jeg vil gerne besvare samrådsspørgsmål H
og I under et. Lad mig starte med spm. I,
der handler om lovforslag L43 og taxibe-
tjening i landdistrikterne.
Regeringens lov-
forslag indgår som
Regeringen har fremsat lovforslaget L 43,
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1433940_0002.png
led i Aftale om en
vækstpakke
der blandt andet omfatter en afgiftsmæssig
ligestilling af personbiler til erhvervsmæs-
sig befordring. Det indebærer både, at regi-
streringsafgiften for taxierhvervet helt af-
skaffes, og den såkaldte frikørselsordning
bortfalder.
Lovforslaget er en del af
Aftale om en vækst-
pakke
fra juni 2014, som er indgået mellem
regeringen, og alle partier i folketinget,
bortset fra Liberal Alliance.
Venstre, som har indkaldt til dette samråd,
er med i aftalen og har i forhandlingsforlø-
bet stillet spørgsmål og fået svar på alle
spørgsmål. Det kan derfor undre, at Ven-
stre i forbindelse med lovbehandlingen har
haft behov for at stille yderligere 35
spørgsmål.
Vækstpakken
indeholder en række initiati-
ver rettet mod bedre regulering, styrket
virksomhedsservice, forskning og uddan-
nelse samt lavere erhvervsbeskatning.
Aftale om en
Vækstpakke
Venstre er med i
aftalen
Vækstpakken gav-
ner erhverv i yder-
områderne
Side 2 af 16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1433940_0003.png
Vækstpakken
styrker beskæftigelsen i
Danmark og understøtter ikke mindst in-
dustrien, som jo spiller en vigtig rolle i
landdistrikterne.
Indhold af forslaget
vedr. taxier:
Men vækstpakken omfattede også forslaget
om en afgiftsmæssig ligestilling af person-
biler til erhvervsmæssig befordring, som vi
skal drøfte i dag.
Forslaget indebærer, at registreringsafgiften
afskaffes for taxier, limousiner og syge-
transportbiler, så alle personbiler til er-
hvervsmæssig persontransport herefter er
fritaget for registreringsafgift.
Desuden afskaffes reglerne om frikørsel af
taxier og limousiner, så der fremover skal
betales registreringsafgift ved videresalg af
taxier og limousiner.
Endelig omlægges de løbende afgifter for
Registreringsafgif-
ten og frikørsels-
ordningen afskaf-
fes for alle kørsels-
typer.
Side 3 af 16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1433940_0004.png
biler til offentlig servicetrafik, så alle kør-
selstyper er fritaget for vægt- og brænd-
stofforbrugsafgift, og der betales dobbelt
udligningsafgift for dieselbiler.
Afgiftsharmonise-
ringen betyder for-
bedret konkurrence
i erhvervet.
Forslaget medfører, at vi får mere lige
konkurrencevilkår for de forskellige dele af
taxierhvervet vedrørende afgifterne. For-
slaget bidrager også til finansieringen af de
andre initiativer i vækstpakken og har posi-
tive langsigtede effekter på samfundsøko-
nomien.
Men jeg vil godt understrege, at der i rege-
ringens oprindelige udspil også indgik et
forslag til liberalisering af erhvervet efter
anbefaling fra erhvervet selv. Regeringens
forslag indeholdt således en række positive
elementer for taxibranchen, ud over den
nuværende afgiftsharmonisering.
Blandt andet ville regeringen erstatte de
nuværende fire tilladelsestyper med en så-
Regeringen ville
gerne gennemføre
en større liberalise-
ring af erhvervet
efter anbefalinger
fra erhvervet, men
kunne ikke opnå
opbakning til for-
slaget.
Side 4 af 16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1433940_0005.png
kaldt universaltilladelse. Den ny universal-
tilladelse skulle udstedes uden geografiske
bindinger og uden begrænsninger for, hvor
mange biler den enkelte vognmand kunne
have.
Taxivirksomhed skulle kunne drives i sel-
skabsform, og retten til at udføre alminde-
lig taxikørsel skulle flyttes fra vognmænd
til kørselskontorer.
Alle disse initiativer ville have betydet en
generel forenkling af reglerne og større
muligheder for konkurrence og serviceud-
vikling. Det ville have været til gavn for he-
le erhvervet.
Regeringens forslag var faktisk et resultat
af et større udvalgsarbejde, som taxier-
hvervet deltog i.
Venstre kunne ikke
støtte forslaget om
liberaliseringen
Jeg kan ikke i detaljer redegøre for for-
handlingsforløbet om vækstpakken, da det
Side 5 af 16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1433940_0006.png
er foregået i regi af Transportministeriet og
Finansministeriet. Men det forlyder, at bl.a.
Venstre – Danmarks liberale parti - ikke
kunne støtte liberaliseringen. Derfor gik
erhvervet glip af nogle forbedringer.
Samtidig må jeg jo bare undre mig, når jeg
ser, at Jakob Engel-Schmidt fra Venstre i
forbindelse med introduktion af det nye
koncept, Uber, har udtalt, at Venstre går
ind for fri konkurrence og gerne vil være
med til at modernisere taxilovgivningen.
[Uber er en app, hvorigennem man kan
bestille kørsel – ikke med taxaer – men ved
eksempelvis at dele udgifterne til en kørsel
med en anden privatbilist.]
Det får mig til at tvivle på, hvem der egent-
lig fører ordet for Venstre i denne sag. Er
det Venstres ledelse, der tilsyneladende var
imod den fulde omlægning af taxilovgiv-
ningen, som ville have medført et mere
Side 6 af 16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1433940_0007.png
konkurrencedygtigt taxierhverv. Er det Ja-
kob Engel Smith, som synes liberalisering
er godt? Eller er det andre respekterede
medlemmer af Venstre, som har stillet de
mange spørgsmål til forslaget efter for-
handlingerne om vækstreformen blev af-
sluttet. Man skulle jo nærmest tro, at de var
uenige i de beslutninger, som Venstres le-
delse traf, da Vækstpakken blev aftalt.
De offentlige finan-
ser styrkes med ca.
130 mio. kr. Belø-
bet er disponeret i
vækstpakken.
Men lad mig vende tilbage til forslagets
indhold. Den afgiftsmæssige ligestilling
medfører, at den hidtidige skattemæssige
begunstigelse af taxi-erhvervet reduceres.
Forslaget styrker de offentlige finanser
med ca. 130 mio. kr. årligt på længere sigt.
I
Aftale om en vækstpakke
er pengene dispo-
neret til en række lempelser, herunder bl.a.
beskatningen af selskabers porteføljeinve-
steringer og lavere PSO, som forbedrer er-
hvervenes rammevilkår og sænker om-
kostningsniveauet.
Vækstpakken
gavner
dermed ikke mindst virksomheder i yder-
Side 7 af 16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1433940_0008.png
områder og landdistrikter.
Jeg skal samtidig minde om, at selve lov-
forslaget – L 43 – også indeholder en op-
hævelse af fradragsbegrænsningen for
moms på hotelophold – et forslag, som
også vil komme turisterhvervet i yderom-
råderne til gode.
Forslaget og bidra-
get herfra til
vækstpakken med-
fører samlet set
øget økonomisk
velstand.
Reduktionen af tilskuddet til taxierhvervet
medfører isoleret set en samfundsøkono-
misk gevinst, fordi der ikke bindes res-
sourcer i erhvervet alene som følge af de
lempelige afgiftsvilkår. Det medfører i
gennemsnit højere produktivitet og øko-
nomisk velstand på sigt.
Det er samtidig vigtigt at huske, at forsla-
get også indebærer, at registreringsafgiften
afskaffes for taxi’er.
Og at frikørselsordningen først afskaffes
for de taxi’er, der indregistreres efter den 1.
januar 2015.
Side 8 af 16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1433940_0009.png
Afskaffelsen af til-
skuddet gennem
frikørselsordningen
kan medføre høje-
re priser for taxier
og limousiner
Skatteministeriet har i den samlede vurde-
ring lagt til grund, at reduktionen af af-
giftsbegunstigelsen til taxierhvervet på sigt
vil slå igennem på prisdannelsen. Med re-
duktionen af tilskuddet gennem afskaffel-
sen af frikørselsordningen, kan der således
blive tale om højere priser for transport
med taxi og limousiner.
Vognmændene kan dog – fx ved at vælge
billigere biler – mindske stigningen i pri-
serne.
Desuden kan en stigning i priserne forde-
les forskelligt på de forskellige delmarkeder
og ydelser afhængigt af konkurrencefor-
hold m.v.
I den udstrækning priserne øges på kørsel
med taxi og limousiner, må det forventes,
at efterspørgslen efter kørsel fra disse dele
af erhvervet reduceres, mens efterspørgs-
Efterspørgslen ef-
ter andre varer og
tjenesteydelser
øges
Side 9 af 16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1433940_0010.png
len efter andre transportydelser eller helt
andre vare- og tjenesteydelser øges.
Der er som udgangspunkt ikke grundlag
for at antage, at den foreslåede ligestilling
med hensyn til registreringsafgift vil påvir-
ke taxierhvervet i landdistrikterne anderle-
des end i den øvrige del af landet.
Reguleringen af
erhvervet er på
centrale områder
uændret
Reglerne for taxibetjeningen, herunder be-
tingelserne for drift af bestillingskontorer –
de såkaldte Taxicentraler – er reguleret i
anden lovgivning end skatte- og afgiftslov-
givningen. Her er der fastlagt krav til taxi-
betjening i hele landet, herunder yderom-
råderne. Disse regler ændres ikke med det
foreliggende forslag om ligestilling af afgif-
terne for taxierhvervet.
Når det nye forslag har virket, og branchen
efterhånden har indrettet sig efter de nye
forhold, vil der således efter min opfattelse
fortsat være grundlag for en samlet set god
Fortsat grundlag
for god betjening
Side 10 af 16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1433940_0011.png
betjening i såvel by- som landområder med
personbiler til erhvervsmæssig befordring.
Det afslutter min besvarelse af samråds-
spørgsmål I.
Herefter vil jeg bevæge mig videre til be-
svarelse af samrådsspørgsmål H, som godt
nok ligger noget uden for mit område som
skatteminister.
I spørgsmålet konstateres det, at en tredje-
del af samtlige landtaxier er forsvundet si-
den 2007. Det er præmissen for spørgsmå-
let.
Antallet af taxier er
faldet på landsplan
Jeg er helt på det rene med, at antallet af
taxier er faldet på landsplan.
Men som jeg er informeret, kan man ikke
sige noget præcist om udviklingen i antallet
af landtaxier.
Hvor stammer op-
lysningerne fra
Oplysningen i Samrådsspørgsmål H om, at
Side 11 af 16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1433940_0012.png
en tredjedel af samtlige landtaxier skulle
være forsvundet siden 2007, stammer fra
Dansk Taxi Råds undersøgelse fra oktober
2014. Undersøgelsen bygger bl.a. på un-
dersøgelser udført af foreningen ”Bevar
landtaxierne”.
”Landtaxi” er ingen
officiel betegnelse
Reguleringen af erhvervet i taxilovgivnin-
gen hører under Transportministeriet. Men
betegnelsen ”landtaxi” findes ikke i denne
lovgivning.
Transportministeriet har imidlertid oplyst,
at betegnelsen formentligt angår taxier, der
ikke er tilsluttet et bestillingskontor.
I kommuner med mindre end 10 taxier, er
der ikke krav om bestillingskontor. På den
måde stilles altså færre krav til landtaxier
end til andre taxier. Landtaxier findes i små
kommuner og kommuner i landdistrikter.
Der findes imidlertid ingen officielle opgø-
relser over udviklingen af antallet af så-
Side 12 af 16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1433940_0013.png
kaldte landtaxier.
Tallene er påvirket af
kommunalreformen
fra 2007
Transportministeriet vurderer på den bag-
grund, at en væsentlig del af forklaringen
på den omtalte nedgang i antallet af
såkaldte landtaxier skal findes i det for-
hold, at et stort antal landkommuner uden
bestillingskontorer blev sammenlagt ved
den seneste kommunalreform, der trådte i
kraft den 1. januar 2007, som Venstres
formand jo stod i spidsen for.
Kommunalreformen indebar, at et større
antal taxier, der hidtil ikke havde været
omfattet af pligten til at være tilsluttet et
bestillingskontor, skulle oprette eller tilslut-
te sig et bestillingskontor. Det betød, at an-
tallet af taxier, som traditionelt havde været
betegnet som landtaxier, faldt betydeligt.
Faldet er ikke så
stort som anført i
Dansk Taxi Råds
undersøgelse
Ifølge Transportministeriet har der givet
været et fald i antallet af taxier i landdistrik-
terne, ligesom i resten af landet. Men det
kan ikke konkluderes, at faldet skulle have
den størrelsesorden, som anføres i sam-
Side 13 af 16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1433940_0014.png
rådsspørgsmål H og i Dansk Taxi Råds
undersøgelse.
Antallet af taxier fal-
det med 15-20 pct.
siden 2000
Antallet af taxier steg generelt fra 1994 til
2002, hvorefter det faldt frem mod 2007.
Efter kommunalreformen trådte i kraft,
var der en beskeden vækst i et par år,
hvorefter antallet af almindelige taxier faldt
frem mod i dag. Målt i forhold til 2007 er
der frem til i dag sket et fald på ca. 16 pct.
over hele landet.
Og som jeg er blevet oplyst, er det ikke på
det foreliggende grundlag muligt at afgøre,
hvorvidt antallet af taxier i landdistrikter
har udviklet sig anderledes end antallet af
taxier generelt.
Faldet skyldes dels
den økonomiske kri-
se…
En af forklaringerne på den generelle ned-
gang i antallet af taxier er utvivlsomt den
økonomiske krise siden efteråret 2008. De
svage konjunkturer har også ramt taxier-
hvervet.
Side 14 af 16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1433940_0015.png
… dels en øget an-
del OST-biler
En anden forklaring er, at en større del af
den offentlige kørsel nu udføres af de regi-
onale trafikselskaber med biler, der kører
med tilladelser til offentlig servicetrafik.
Endeligt har befolkningsgrundlaget i land-
distrikterne været vigende.
Regeringen har haft
stor fokus på yder-
områderne
Regeringen har haft stor fokus på landdi-
strikterne og yderområderne, herunder
transport i yderområderne.
Blandt andet indgik regeringen i 2012 en
trafikaftale med Enhedslisten og Dansk
Folkeparti en aftale om forbedring af den
kollektive transport i yderområderne. Der
er bl.a. afsat en ny pulje på 285 mio. kr. i
perioden 2013-2017 til at forbedre den kol-
lektive trafik i landets yderområder.
Jeg kan også nævne
Togfonden,
som skal sik-
re, at ”Timemodellen” realiseres. ”Time-
modellen” vil give hurtigere og bedre tog-
Pulje på 285 mio kr
til forbedring af kol-
lektiv transport i
yderområder.
Togfonden
Side 15 af 16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1433940_0016.png
forbindelser i hele landet, hvilket betyder,
at mange borgere i landdistrikts- og yder-
områder vil rykke inden for pendlerafstand
af de større vækstcentre.
Forhøjet befordrings-
fradrag for yderom-
råderne.
På mit eget område kan jeg nævne, at rege-
ringen har forhøjet befordringsfradraget i
yderområderne. I forbindelse med Vækst-
pakken blev anvendelsesområdet for det
forhøjede befordringsfradrag udvidet.
Regeringen har gennemført mange andre
initiativer for yderområderne, som kunne
nævnes, men det går vist ud over samråds-
spørgsmålet.
Stå ved de aftaler,
der er indgået.
Jeg vil gerne slutte af med at sige, at vi i re-
geringen står ved de aftaler, vi har indgået.
Det gælder også afgiftsharmoniseringen
for taxier. I modsætning til Venstre ryster
vi ikke i bukserne, selv om vi som nævnt
ikke fik hele vores forslag igennem.
Tak for ordet.
Side 16 af 16