Skatteudvalget 2014-15 (1. samling), Skatteudvalget 2014-15 (1. samling), Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
L 42 Bilag 2, L 42 A Bilag 2, L 42 B Bilag 2
Offentligt
Skatteministeriet
J. nr. 14-0357670
Forslag
til
Lov om ændring af skatteforvaltningsloven, opkrævningsloven og forskellige
andre love
(Hurtig afslutning i visse klagesager, omkostningsgodtgørelse i retssager, dækningsrækkefølgen for
underholdsbidrag, restanceforebyggelse, momsregistrering af visse virksomheder, forbedret inddri-
velse af restancer til det offentlige m.v.)
§1
I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 175 af 23. februar 2011, som ændret bl.a.
ved § 1 i lov nr. 545 af 26. maj 2010 og senest ved § 1 i lov nr. 649 af 12. juni 2013, foretages føl-
gende ændringer:
1-4. - - -
5.
I
§ 48, stk. 1, 1. pkt.,
ændres ”den øverste administrative klageinstans” til: ”klageinstansen”.
6.
§ 48, stk. 2,
affattes således:
”Stk.
2.
Er der forløbet mere end 6 måneder efter den påklagede afgørelses indbringelse for den ad-
ministrative klageinstans, kan afgørelsen dog indbringes for domstolene, selv om klageinstansen
endnu ikke har truffet en afgørelse. Det gælder dog ikke, hvis klageren fra skatteankeforvaltningen
har modtaget en sagsfremstilling med oplysninger om den afgørelse, som sagens oplysninger efter
skatteankeforvaltningens vurdering fører til, jf. § 35 d, stk. 1, 2 eller 4, eller hvor klageren i øvrigt i
forbindelse med en høring har modtaget oplysninger om den afgørelse, som sagens oplysninger
efter skatteankeforvaltningens vurdering fører til.”
7.
I
§ 48, stk. 3, 2. pkt.,
ændres ”den endelige administrative instans” til: ”klageinstansen”.
8.
§ 52, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2.
Godtgørelsen er på 100 pct. af de godtgørelsesberettigede udgifter, hvis udgifterne ifølge
regning skal betales eller er betalt, i anledning af at told- og skatteforvaltningen forelægger en afgø-
relse truffet af et skatteankenævn for Skatterådet til ændring, jf. § 2, stk. 3, eller Skatteministeriet
indbringer en skatterådsafgørelse for Landsskatteretten, jf. § 40, stk. 1, eller Skatteministeriet ind-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
bringer et spørgsmål afgjort af skatteankeforvaltningen, et skatteankenævn, et vurderingsankenævn,
et motorankenævn eller Landsskatteretten for domstolene, eller Skatteministeriet anker en dom til
højere instans. Godtgørelse efter 1. pkt. ydes kun til dækning af de godtgørelsesberettigede udgifter,
som afholdes til sagens behandling ved den pågældende administrative klageinstans eller domstols-
instans. Dog ydes godtgørelse også for godtgørelsesberettigede udgifter, som afholdes, efter at der
er truffet afgørelse i klage- eller retssagen, når udgifterne direkte knytter sig til udfaldet af den truf-
ne afgørelse og er nødvendige for at gennemføre den. Hjemvises en sag som følge af nye oplysnin-
ger, som den skatte- eller afgiftspligtige fremlægger i sagen, ydes der dog ikke omkostningsgodtgø-
relse til behandlingen ved hjemvisningsinstansen, medmindre klageinstansen eller domstolen har
taget stilling til det spørgsmål i klagen eller retssagen, som de nye oplysninger angår, og der efter de
almindelige regler ydes omkostningsgodtgørelse ved denne hjemvisningsinstans.«
9-14. - - -
15.
I
§ 55
indsættes som
stk. 4:
»Stk. 4.
Endelig ydes godtgørelse for godtgørelsesberettigede udgifter, som afholdes, efter at der
er truffet afgørelse i en klage- eller retssag, hvortil udgifterne er godtgørelsesberettigede, når udgif-
terne direkte knytter sig til udfaldet af den trufne afgørelse og er nødvendige for at gennemføre den.
Hjemvises en sag som følge af nye oplysninger, som den skatte- eller afgiftspligtige fremlægger i
sagen, ydes der dog ikke omkostningsgodtgørelse til behandlingen ved hjemvisningsinstansen,
medmindre klageinstansen eller domstolen har taget stilling til det spørgsmål i klagen eller retssa-
gen, som de nye oplysninger angår, og der efter de almindelige regler ydes omkostningsgodtgørelse
ved denne hjemvisningsinstans.«
16. - - -
§§ 2 – 3 - - -
§4
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1041 af 15. september 2014, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 7 Q, stk. 1, nr. 2, 2. pkt.,
ændres ”i det omfang beløbet ikke må anses for ydet som følge af
yderens retlige interesse i sagen” til: ”hvis beløbet ikke må anses for ydet som følge af yderens ret-
lige interesse i sagen, eller hvis det er aftalt, at den godtgørelsesberettiget persons honorar til yderen
for bistand i sagen udgør en andel af den økonomiske gevinst, som den godtgørelsesberettigede
opnår i sagen”.
§§ 5-7 - - -
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
§8
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2015, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2 -4 - - -
Stk. 5.
Skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2, 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, har
virkning for sager, hvor klageren modtager oplysninger om den afgørelse, som sagens oplysninger
efter skatteankeforvaltningens vurdering fører til, den 1. januar 2015 eller senere.
Stk. 6.
Skatteforvaltningslovens § 52, stk. 2, 1. og 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8,
samt § 1, nr. 11 og 14, har virkning fra og med den 1. januar 2014.
Stk. 7.
Skatteforvaltningslovens § 52, stk. 2, 3. og 4. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8, og
§ 55, stk. 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 15, har virkning for sager, som påklages til en ad-
ministrativ klageinstans eller indbringes for domstolene den 1. januar 2015 eller senere.
Stk. 8.
§ 4 har virkning for udgifter, der skal betales eller er betalt den 1. januar 2015 eller senere.
§9---
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets formål og baggrund
3. Lovforslaget enkelte elementer
3.1.- - -
3.2. Overspringelse af klageinstans
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Lovforslaget
3.3. -3.4. - - -
3.5. Omkostningsgodtgørelse for udgifter i hjemvisningssager og til afsluttende arbejder
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Lovforslaget
3.6.- - -
3.7. Skattefrie tredjemandstilskud
3.7.1. Gældende ret
3.7.2. Lovforslaget
3.8.- 3.20 - - -
4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
5. Administrative konsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
8. Administrative konsekvenser for borgerne
9. Miljømæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
11. Høring
12. Sammenfattende skema
1. Indledning
Med virkning fra den 1. januar 2014 blev der gennemført en ny klagestruktur på skatteområdet.
Efter de nye regler skal klage over afgørelser truffet af SKAT eller Skatterådet som udgangspunkt
indgives til Skatteankestyrelsen. Skatteankestyrelsen foretager herefter en visitering af sagen til
klagebehandling i et skatteankenævn, vurderingsankenævn, motorankenævn, Landsskatteretten eller
Skatteankestyrelsen selv.
Samtidig blev der gennemført konsekvensændringer af kapitel 19 i skatteforvaltningsloven om om-
kostningsgodtgørelse.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5
Der har vist sig behov for mindre justeringer af reglerne, og samtidig har der i praksis været rejst
spørgsmål vedrørende omkostningsgodtgørelsesordningen, som det er fundet hensigtsmæssigt at få
afklaret i lovteksten.
Derudover indeholder lovforslaget en ændring af dækningsrækkefølgen ved inddrivelsen af under-
holdsbidrag, så private krav dækkes forud for offentlige krav, nogle justeringer i reglerne om
SKATs restanceforebyggende arbejde og en præcisering af, at virksomheder, der ikke har leveran-
cer her i landet, alene kan momsregistreres her i landet, hvis de er etableret her.
Endelig udmønter lovforslaget de dele af aftalen af 3. juni 2014 om kommunernes økonomi for
2015 (”kommuneaftalen for 2015”), der vedrører en forbedret inddrivelse af restancer til det offent-
lige. I afsnit 6 i aftalen anføres følgende:
”Det er aftalt, at regeringen i den kommende folketingssamling vil arbejde for at tilpasse lovgivnin-
gen på følgende områder:
Tillægge restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om modregning forældelsesafbrydende
virkning for restfordringen
En udvidelse af adgangen til lønindeholdelse for biblioteksrestancer og krav opstået som følge
af fraflytningsgarantier
Adgang for kommunerne til selv at tiltræde en sikkerhed stillet efter udlændingeloven”.
2. Lovforslagets formål og baggrund
Forslaget har til formål:
At gøre det muligt at etablere smidigere procedurer i klagesager, når klageren og SKAT er
enige om resultatet i klagesagen, således at denne kan afsluttes hurtigere. Der er tale om en
justering af de nye klagestrukturregler, hvor en hurtig afslutning af klagesagen i dag er be-
tinget af, at den skattepligtige opnår fuldt medhold.
At sikre, at en klager, som har modtaget klageinstansens indstilling til sagens afgørelse, ikke
kan springe klageinstansen over.
At sikre, at der - som tilsigtet ved indførelsen af de nye klagestrukturregler - kan ydes om-
kostningsgodtgørelse i retssager om bl.a. ejendomsvurdering og motorregistrering.
Med en enkelt modifikation at lovfæste gældende administrativ praksis for at yde omkost-
ningsgodtgørelse i hjemvisningssager og for afsluttende arbejder som opfølgning på en af-
gjort godtgørelsesberettiget klage- eller retssag. En dom fra Højesteret fra oktober 2013 har
sat spørgsmålstegn ved hjemlen for denne praksis, som blev etableret i 2004.
At sikre, at pantefogeden kan foretage udlæg for et tilbagebetalingskrav vedrørende omkost-
ningsgodtgørelse.
At sikre, at tredjemandstilskud ikke ydes skattefrit i sager, hvor yder og den godtgørelsesbe-
rettigede har indgået en aftale om honorar for bistand i den godtgørelsesberettigede skatte-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6
sag på no cure no pay-vilkår.
At ændre dækningsrækkefølgen ved SKATs inddrivelse af krav på underholdsbidrag. For-
slaget skal rette en fejl i den gældende regel, der ikke sondrer mellem private og offentlige
krav på underholdsbidrag. Denne regel trådte i kraft 1. august 2013 i forbindelse med idrift-
sættelsen af Ét Fælles Inddrivelsessystem (EFI). Indtil ikrafttrædelsen fik private krav på
underholdsbidrag en prioriteret dækning ved inddrivelsen, og det var forudsat, at denne prio-
riterede dækning skulle videreføres.
At foretage enkelte justeringer i reglerne om SKATs restanceforebyggende arbejde for at
modernisere reglerne og fjerne nogle konstaterede omgåelsesmuligheder. Ændringerne ved-
rører primært regler i opkrævningsloven, der trådte i kraft 1. januar 2001.
At det i overensstemmelse med hidtidig praksis og for at undgå tvivl om momsregistre-
ringsmuligheder for virksomheder, der ikke har leverancer her i landet, fastsættes, at virk-
somheder, der ikke har leverancer her i landet, kun kan registreres her, hvis de er etableret
her.
At give adgang til inddrivelse af biblioteksgebyrer ved særskilt lønindeholdelse.
At give adgang til inddrivelse af bibliotekers erstatningskrav vedrørende beskadiget eller
bortkommet udlånsmateriale gennem lønindeholdelse eller ved udlæg foretaget af pantefo-
geden, hvis skyldner skriftligt har anerkendt erstatningskravet, eller - ved bortkommet mate-
riale - biblioteket tilbyder afleveringskvitteringer.
At gøre det muligt ved lønindeholdelse og udlæg foretaget af pantefogeden at inddrive re-
greskrav, der opstår for en kommune m.v., der ifølge en garantiforpligtelse har måttet dække
udlejers udgifter til istandsættelse ved lejers fraflytning.
At en kommune selv skal kunne søge sig fyldestgjort i en sikkerhed, der i medfør af udlæn-
dingeloven er stillet af den herboende forsørger til sikkerhed for forsørgelsesudgifter, som
kommunen har afholdt, frem for at fordringen skal sendes til inddrivelse hos restanceinddri-
velsesmyndigheden.
At tillægge restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om modregning forældelsesafbry-
dende virkning for restfordringen.
Endelig indeholder forslaget en række præciseringer og redaktionelle ændringer.
3. Lovforslagets enkelte elementer
3.1. Hurtig afslutning i visse klagesager
---
3.2. Overspringelse af klageinstans
3.2.1. Gældende ret
Det følger af skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2, at er der forløbet mere end 6 måneder efter den
påklagede afgørelses indbringelse for den endelige administrative instans, kan afgørelsen indbringes
for domstolene, selv om den endelige administrative instans endnu ikke har truffet en afgørelse.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7
Bestemmelsen indebærer, at skatte- eller afgiftspligtige ikke behøver at afvente en afgørelse fra en
klageinstans, men - under de nævnte omstændigheder - kan springe klageinstansen over og indbrin-
ge sagen direkte for domstolene. Hvis sagen indbringes for domstolene, anses sagen for den admini-
strative klageinstans for bortfaldet, hvorefter Skatteankestyrelsen skriftligt meddeler klager, at sa-
gen er henlagt, jf. § 17, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1516 af 13. december 2013 om Skatteankestyrel-
sen.
3.2.2. Lovforslaget
Det foreslås, at en klager ikke kan vælge at indbringe afgørelsen for domstolene, selv om der er
forløbet mere end 6 måneder efter den påklagede afgørelses indbringelse for den administrative
klageinstans, hvis klageren fra Skatteankestyrelsen har modtaget en sagsfremstilling med oplysnin-
ger om den afgørelse, som sagens oplysninger efter styrelsens vurdering på tidspunktet for udsen-
delse af sagsfremstillingen vil føre til, jf. skatteforvaltningslovens § 35 d, stk. 1, 2 eller 4, eller hvor
klageren i øvrigt i forbindelse med en høring har modtaget oplysninger om den afgørelse, som sa-
gens oplysninger efter Skatteankestyrelsens vurdering på tidspunktet for udsendelse af indstillingen
fører til.
I disse situationer vil behandlingen af klagen være fremskreden og vil ofte være nær sin afslutning.
Klagerens behov for af tidsmæssige hensyn at kunne springe klageinstansen over og indbringe afgø-
relsen for domstolene vil derfor ikke være til stede i samme omfang. Med forslaget opnås det, at en
klager, der fra Skatteankestyrelsen har modtaget oplysninger om den afgørelse, som sagens oplys-
ninger efter Skatteankestyrelsens vurdering på tidspunktet for udsendelse af indstillingen vil føre til,
ikke kan vælge at springe klageinstansen over med henblik på at opnå et bedre resultat ved domsto-
lene. En sådan fremgangsmåde, hvor overspringsreglen anvendes meget sent i sagsforløbet, er ikke
en hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne, hverken ved den administrative klageinstans eller ved
domstolene.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6.
3.3. Præcisering af kompetencen vedr. omkostningsgodtgørelse til syn og skøn
---
3.4. Omkostningsgodtgørelse i retssager
---
3.5. Omkostningsgodtgørelse for udgifter i hjemvisningssager og til afsluttende arbejder
3.5.1. Gældende ret
Efter ordningen med omkostningsgodtgørelse ydes der en godtgørelse på 50 pct. af de udgifter, som
en fysisk person ifølge regning skal betale eller har betalt til sagkyndig bistand m.v. i en række
nærmere fastsatte typer af sager inden for Skatteministeriets område. Dog ydes en godtgørelse på
100 pct., hvis den pågældende person i sagen har fået fuldt medhold eller medhold i overvejende
grad.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8
Godtgørelsen er dog altid på 100 pct. af de godtgørelsesberettigede udgifter, hvis udgifterne ifølge
regning skal betales eller er betalt, i anledning af at skattemyndighederne viderefører en sag efter
skatteforvaltningsloven § 52, stk. 2.
Siden 2004 har SKAT ydet omkostningsgodtgørelse i sager, som en klageinstans eller domstolene
hjemviser til fornyet behandling, ligesom der ydes godtgørelse for afsluttende arbejder, i det om-
fang udgifterne direkte relaterer sig til udfaldet af klagesagen og er nødvendige for at realisere den
trufne afgørelse i klagesagen. Denne praksis har gennem årene været beskrevet i de offentliggjorte
vejledninger ”Processuelle regler på SKATs område” og ”Den juridiske vejledning”.
Ved ”hjemvisning” af en sag forstås normalt, at klage- eller domstolsinstansen underkender afgørel-
sen fra den forrige instans, men overlader det til SKAT eller underinstansen at gennemføre en nær-
mere opgørelse m.v., som lægges til grund for en ny afgørelse. SKAT eller underinstansen vil i den
forbindelse lægge de retningslinjer, som klage- eller retsinstansen udstikker, til grund for sin afgø-
relse.
Landsskatteretten og Skatteankestyrelsen har mulighed for at træffe såkaldte delafgørelser. Efter
forretningsordenen for Landsskatteretten og forretningsordenen for Skatteankestyrelsen kan disse
myndigheder i ganske særlige tilfælde træffe en afgørelse, der uden beløbsmæssig opgørelse alene
fastlægger de principper, hvorefter den påklagede afgørelse skal træffes. SKAT foranlediger heref-
ter, at afgørelsen træffes i overensstemmelse med denne anvisning. Delafgørelserne er principielt at
sammenligne med hjemvisning.
I hjemvisningssagerne, herunder sager med delafgørelser, er udgifterne til sagkyndig bistand for-
bundet med behandlingen af den hjemviste afgørelse i hjemvisningsinstansen blevet godtgjort. Det
er sket ud fra den betragtning, at udgifterne direkte relaterer sig til udfaldet af klagesagen og er
nødvendige for at realisere den trufne afgørelse. Først når hjemvisningsinstansen har truffet sin af-
gørelse, er sagen anset for endeligt afsluttet.
Efter praksis ydes der godtgørelse for udgifter til den sagkyndiges gennemgang af hjemvisningsaf-
gørelsen og af SKATs talmæssige opgørelse for det eller de indkomstår eller afgiftsperioder, som er
omfattet af klagesagen, og som danner grundlag for SKATs nye afgørelse. Endvidere ydes der
godtgørelse for udgifter til den sagkyndiges gennemgang og kontrol af den nye afgørelse fra hjem-
visningsinstansen/SKAT, herunder af renteberegningen. Derimod ydes der efter praksis ikke godt-
gørelse for udgifter til sagkyndig bistand til behandling af forhold, som ikke er omfattet af klagesa-
gen, ligesom der ikke ydes godtgørelse for udgifter til den sagkyndiges behandling af spørgsmål,
som vedrører et tidligere eller senere indkomstår eller afgiftsperiode, som ikke har været omfattet af
klagesagen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
9
Ved godtgørelse af udgifter til ”afsluttende arbejder” er ifølge Den juridiske vejledning forstået
sådanne udgifter til den sagkyndige for arbejde, som udføres, efter at der er truffet afgørelse af kla-
ge- eller retsinstansen, når arbejdet er forbundet med behandlingen af den opfølgende afgørelse fra
SKAT på baggrund klagesagen. Det er ifølge vejledningen en betingelse for at yde godtgørelse, at
udgifterne direkte relaterer sig til udfaldet af klagesagen, og at de er nødvendige for at realisere den
trufne afgørelse.
Efter praksis om godtgørelse af udgifter til afsluttende arbejder ydes der godtgørelse for udgifter til
den sagkyndiges gennemgang af afgørelsen fra klage- eller retsinstansen samt for udgifter til den
sagkyndiges gennemgang af den nye afgørelse fra SKAT, herunder af renteberegningen, til sikring
af, at den er i overensstemmelse med udfaldet af afgørelsen fra klage- eller retsinstansen. Det er kun
de udgifter, der vedrører de påklagede indkomstår/afgiftsperioder, der er godtgørelsesberettigede.
Derimod ydes der efter praksis ikke godtgørelse for udgifter til efterfølgende bistand udført vedrø-
rende andre indkomstår eller afgiftsperioder end dem, som er omfattet af klagesagen, herunder til
udarbejdelse af en genoptagelsesanmodning. Endvidere ydes der bl.a. ikke godtgørelse til sagkyndig
bistand i forbindelse med en ændret beslutning om overførsel af overskud i virksomhedsskatteord-
ningen eller til efterfølgende bistand i forbindelse med betaling af skattekravet – herunder ved ind-
drivelse af kravet, ved gennemførelse af afdrags- eller akkordordninger, ved behandling af spørgs-
mål om sikkerhedsstillelse eller om forældelse af skattekrav.
I modsætning til ovenstående hjemvisningssager og afsluttende arbejder ydes der ikke godtgørelse
for efterfølgende udgifter til en genoptagelsessag, hvor klage- eller retsinstansen har givet den skat-
te- eller afgiftspligtige medhold i, at sagen skal genoptages. Grunden hertil er, at formalitetsklagen
over SKATs afslag på genoptagelse og selve genoptagelsesbehandlingen - efter at klage- eller rets-
instansen har fastslået, at der skal ske genoptagelse - anses for to selvstændige sager. I modsætning
til hjemvisningssagerne er her ikke tale om, at overinstansen overlader en del af klagebehandlingen
til underinstansen. Om den materielle behandling af ansættelsen imødekommer den skatte- eller
afgiftspligtige er således ikke givet med klage- eller retsinstansens afgørelse om, at sagen skal gen-
optages. Imødekommer SKAT ved opfølgning på genoptagelsessagen den skatte- eller afgiftspligti-
ges påstand, bliver den skatte- eller afgiftspligtige stillet, som om at SKAT på forhånd har imøde-
kommet den skatte- eller afgiftspligtiges ønske om genoptagelse, og i den situation er der ikke ad-
gang til omkostningsgodtgørelse.
I sager, der afgøres administrativt, afgiver den instans, der træffer afgørelse i den godtgørelsesberet-
tigede sag, samtidig med afgørelsen i sagen en begrundet udtalelse om, i hvilket omfang den godt-
gørelsesberettigede har fået medhold i det eller de godtgørelsesberettigede spørgsmål, som er fore-
lagt den. Denne udtalelse indgår i vurderingen af størrelsen af den godtgørelse, den godtgørelsesbe-
rettigede er berettiget til. Udtalelsen er dog ikke bindende for afgørelsen af spørgsmålet om godtgø-
relsens størrelse.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
10
3.5.2. Lovforslaget
Lovforslaget skal ses på baggrund af Højesteret dom af 10. oktober 2013, som er offentliggjort på
SKATs hjemmeside som SKM2013.731.HR.
I dommen fastslog Højesteret, at en andelsboligforening ikke var berettiget til omkostningsgodtgø-
relse for efterfølgende udgifter til rådgiver, efter at Landsskatteretten havde pålagt vurderingsmyn-
digheden at genoptage ansættelsen af foreningens ansættelse af fradrag i grundværdien for forbed-
ringer vedrørende boligselskabets ejendom.
Andelsboligforeningen havde gjort gældende, at ovennævnte administrative praksis, hvorefter der i
sager, som klage- eller domstolsinstansen hjemviser til fornyet behandling, ydes godtgørelse ved
hjemvisningsbehandlingen, også bør gælde i genoptagelsessager.
Højesteret fandt ikke, at andelsboligforeningen var berettiget til omkostningsgodtgørelse efter den
nævnte praksis og gav ikke andelsboligforeningen medhold i sagen. Højesteret udtalte i den forbin-
delse, at retten ikke fandt, at der efter skatteforvaltningsloven er hjemmel til at yde omkostnings-
godtgørelse for sagkyndig bistand, der ydes, efter at der er truffet afgørelse i klageinstansen.
Den administrative praksis om godtgørelse for udgifter, der er afholdt, efter at klageinstansen eller
domstolen har truffet afgørelse, herunder i hjemvisningssager, forekommer rimelig. Det foreslås
derfor, at praksis for godtgørelse af sådanne udgifter til sagkyndig bistand lovfæstes med en enkelt
modifikation, jf. nærmere herom nedenfor.
Forslaget går nærmere ud på, at der ydes omkostningsgodtgørelse til godtgørelsesberettigede udgif-
ter, som afholdes, efter at der er truffet afgørelse i klage- eller retssagen, når udgifterne direkte
knytter sig til udfaldet af den trufne afgørelse og er nødvendige for at gennemføre den, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 15.
Hvis skattemyndighederne har videreført sagen, vil godtgørelsen til sagkyndig bistand m.v. ved
hjemvisningsinstansen eller til de afsluttende arbejder altid være 100 pct. Dette sikres ved lov-
forslagets § 1, nr. 8.
I andre sager end dem, som skattemyndighederne viderefører, beror godtgørelsesprocenten på, i
hvilket omfang den godtgørelsesberettigede opnår medhold i den sag, som klage- eller retsinstansen
hjemviser, eller hvortil de afsluttende arbejder knytter sig.
Har den godtgørelsesberettigede eksempelvis opnået fuldt eller overvejende medhold ved klage-
eller retsinstansen, skal der ydes omkostningsgodtgørelse på 100 pct. ved hjemvisningsbehandlin-
gen af sagen eller til de afsluttende arbejder. Påklages denne afgørelse, godtgøres der efter de al-
mindelige regler. Stadfæster klageinstansen den nye afgørelse, kan der kun gives 50 pct. i godtgø-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
11
relse. Får den godtgørelsesberettigede derimod medhold ved klageinstansen, ydes der godtgørelse
med 100 pct. også for denne instans.
For begge bestemmelser i lovforslagets § 1, nr. 8 og 15, gælder en enkelt modifikation i forhold til
gældende praksis. Det foreslås således, at hjemvises en sag som følge af nye oplysninger, som den
skatte- eller afgiftspligtige fremlægger i sagen, ydes der ikke omkostningsgodtgørelse til behandlin-
gen ved hjemvisningsinstansen, medmindre klageinstansen eller domstolen har taget stilling til det
spørgsmål i klagen eller retssagen, som de nye oplysninger angår, og der efter de almindelige regler
ydes omkostningsgodtgørelse ved denne hjemvisningsinstans.
Denne del af forslaget har til formål at tilskynde den skatte- eller afgiftspligtige til at fremlægge alle
væsentlige oplysninger i sagen på et så tidligt tidspunkt i sagsforløbet som muligt. Dermed bidrager
forslaget til, at klagen kan finde sin endelige afgørelse i sagsforløbet på et så tidligt tidspunkt som
muligt, og at en eventuel klage- eller retssag kan realitetsbehandles på et fyldestgørende faktuelt
grundlag.
Når SKAT eller klageinstansen ikke har haft lejlighed til at vurdere betydningen af de nye oplys-
ninger, vil klage- eller retsinstansen i mange tilfælde hjemvise sagen uden i øvrigt at tage materiel
stilling til klagen eller retssagen. Ved en sådan hjemvisning er det ikke fundet rimeligt, at der kan
opnås omkostningsgodtgørelse for udgifterne til sagkyndig bistand m.v. ved hjemvisningsinstansens
fornyede behandling af sagen, henset til, at der ikke i øvrigt kan opnås omkostningsgodtgørelse ved
klagebehandlingen af sagen ved disse instanser.
En betingelse for at afskære for godtgørelse ved hjemvisningsbehandlingen er, at klageinstansen
eller domstolen ikke har taget stilling til det spørgsmål, som de nye oplysninger angår. Hvis ikke
denne betingelse stilles, men godtgørelse ved hjemvisningsinstansen blot forudsætter, at klagein-
stansen eller domstolen har forholdt sig til klagen eller sagen, som den forelægges domstolen, vil
der være risiko for, at den skatte- eller afgiftspligtige inddrager forhold under sagen alene med hen-
blik på at få klageinstansen eller domstolen til at tage materiel stilling til disse spørgsmål for der-
med at kunne opnå omkostningsgodtgørelse ved hjemvisningsbehandlingen.
Hvis den skatte- eller afgiftspligtige f.eks. gør en formalitetsindsigelse gældende samtidig med, at
de nye oplysninger om sagens hovedspørgsmål, f.eks. dokumentation af et fradrag, fremlægges i
sagen, og klageinstansen eller domstolen tager stilling til formalitetsindsigelsen, men hjemviser
spørgsmålet om dokumentationens betydning for sagens hovedspørgsmål, vil hjemvisningen uden
den anførte betingelse indebære, at der måtte ydes omkostningsgodtgørelse ved hjemvisningsinstan-
sens behandling.
Omvendt kan der efter bestemmelsen ydes omkostningsgodtgørelse ved hjemvisningsinstansen,
hvis f.eks. sagen angår spørgsmålet, om en person er fuldt skattepligtig her til landet eller ej, hvor-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
12
under spørgsmålet om dokumentation for, at skattepligt er ophørt, indgår. Tager klage- eller retsin-
stansen stilling til skattepligtsspørgsmålet, men hjemviser sagen til SKAT til fornyet ansættelse som
følge af nye oplysninger, vil der være adgang til omkostningsgodtgørelse i hjemvisningsinstansen.
Der kan eksempelvis henvises til Vestre Landsrets dom i TfS 1996, 284, hvor sagen blev hjemvist
til Landsskatteretten med henblik på en talmæssig opgørelse, fordi retten var enig med skatteyderen
i, at Skatteministeriets oplysning om, at ministeriet tidligere have erkendt, at skatteyderen tillige var
omfattet af den fulde skattepligt til udlandet, indeholdt en bindende proceserklæring. Skatteyderen
måtte herefter anses for hjemhørende i såvel Danmark som i udlandet.
Indgår der flere forhold i en sag, hvor hjemvisning dels skyldes, at nye oplysninger angår et
spørgsmål, som klage- eller retsinstansen ikke har taget stilling til, dels skyldes, at de nye oplysnin-
ger angår et spørgsmål, som klage- eller retsinstansen overordnet har taget stilling til, skal den sag-
kyndige ved ansøgningen om omkostningsgodtgørelse foretage en skønsmæssig fordeling af sine
udgifter ved hjemvisningsbehandlingen af de pågældende spørgsmål.
Selv om klageinstansen eller domstolene ikke tager materiel stilling til de nye oplysninger, men
hjemviser sagen til fornyet behandling som følge af oplysningerne, vil der kunne ydes omkost-
ningsgodtgørelse ved hjemvisningsinstansen, hvis der efter de almindelige regler om omkostnings-
godtgørelse kan ydes godtgørelse ved en sags behandling ved denne instans. Er det domstolen, som
hjemviser en sag f.eks. til Landsskatteretten, som tilfældet var i TfS 1996, 284 som nævnt ovenfor,
vil der kunne ydes godtgørelse til hjemvisningsbehandlingen ved Landsskatteretten. Bliver sagen
derimod hjemvist til f.eks. SKAT eller et vurderings- eller motorankenævn, ydes der ikke omkost-
ningsgodtgørelse ved hjemvisningsbehandlingen.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8 og 15.
3.6. Forbehold for tilbagebetaling af omkostningsgodtgørelse fra den sagkyndige, herunder i acon-
tosager, samt sikring af tilbagebetalingskravet ved udpantning
---
3.7. Skattefrie tredjemandstilskud
3.7.1. Gældende ret
Efter ligningslovens § 7 Q, stk. 1, nr. 2, gælder som udgangspunkt, at beløb, som betales til en
godtgørelsesberettiget person til dækning af dennes udgifter til sagkyndig bistand m.v. - et såkaldt
tredjemandstilskud - ikke skal medregnes ved opgørelsen af den godtgørelsesberettigedes skatte-
pligtige indkomst. Der gælder dog to undtagelser herfra:
1) I det omfang beløbet med tillæg af omkostningsgodtgørelsen - som efter bestemmelsens nr. 1
ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst - og andre godtgjorte udgifter over-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
13
stiger den godtgørelsesberettigede persons samlede udgifter til sagkyndig bistand m.v. i sagen, skal
tilskuddet medregnes ved opgørelsen af personens skattepligtige indkomst.
2) Selv om godtgørelsen, tredjemandstilskuddet og andre godtgjorte udgifter ikke overstiger perso-
nens samlede udgifter i sagen, skal tredjemandsmandstilskuddet dog medregnes ved opgørelsen af
den godtgørelsesberettigede persons skattepligtige indkomst, i det omfang beløbet ikke må anses for
ydet som følge af yderens retlige interesse i sagen.
Tredjemandstilskud kan efter ligningslovens § 7 Q, stk. 2, ikke fradrages ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, medmindre yderen er en fond eller forening m.v., der efter lovgivningens
almindelige regler har fradrag for udlodninger eller uddelinger. Ydes beløbet som led i et ansættel-
sesforhold eller som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt til dækning af modtagerens udgif-
ter til sagkyndig bistand m.v., og fradrager arbejdsgiveren m.v. beløbet ved opgørelsen af sin skat-
tepligtige indkomst, medregnes beløbet ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst.
Er der ydet et tredjemandstilskud, skal yderen underrette SKAT om beløbets størrelse og modtage-
rens identitet efter skattekontrollovens § 7 H. Tredjemandstilskuddet reducerer ikke de udgifter,
som godtgøres efter skatteforvaltningslovens kapitel 19 om omkostningsgodtgørelse.
Den retlige interesse som nævnt ovenfor under nr. 2 vil som udgangspunkt være dokumenteret ved,
at der ydes et tilskud på trods af, at der ikke er fradragsret hos yderen for tilskuddet. Synspunktet er
således, at en person, der vil yde et ikke-fradragsberettiget tilskud til dækning af en skatte- eller
afgiftspligtigs udgifter til sagkyndig bistand i en sag, højst sandsynligt vil have en retlig interesse i,
at sagen føres.
I praksis er betingelsen om retlig interesse imidlertid blevet anerkendt, selv om interessen i at yde et
tredjemandstilskud udelukkende har været økonomisk og ikke retlig. Denne udvikling er sket med
baggrund i Landsskatterettens kendelse i SKM2007.99.LSR, hvori det blev anerkendt, at en repræ-
sentant kunne yde et tredjemandstilskud til sin klient.
I sagen fandtes klagerens repræsentant berettiget til at yde et tilskud til klageren efter ligningslovens
§ 7 Q, uden at dette medførte reduktion af grundlaget for beregning af omkostningsgodtgørelse.
Klagen skyldtes, at et skattecenter kun havde godkendt omkostningsgodtgørelse med 50 pct. af
halvdelen af det fakturerede beløb, da repræsentanten havde udstedt en kreditnota til klageren på 50
pct. af det fakturerede beløb. Repræsentanten oplyste under sagen, at dennes virksomhed organisa-
torisk sorterede under en landbrugsorganisation, som ydede tilskud til skattesager af rådgivnings-
værdi. Af samme grund måtte det efter repræsentantens opfattelse anerkendes, at vedkommendes
virksomhed havde retlig interesse i sagens førelse.
3.7.2. Lovforslaget
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
14
Forslaget går ud på at opstille yderligere en betingelse for at kunne yde et skattefrit tredjemandstil-
skud efter ligningslovens § 7 Q, stk. 1, nr. 2. I dag kan tilskuddet ikke ydes skattefrit, i det omfang
det overstiger sagens samlede udgifter til sagkyndig bistand m.v. efter fradrag af omkostningsgodt-
gørelse og andre godtgjorte udgifter, og i det omfang tilskuddet ikke er ydet som følge af yderens
retlige interesse. Efter forslaget stilles nu som en yderligere betingelse, at det ikke må være aftalt, at
den godtgørelsesberettigede persons honorar til yderen for bistand i sagen udgør en andel af den
økonomiske gevinst, som den godtgørelsesberettigede opnår i sagen.
På baggrund af udviklingen i praksis som omtalt ovenfor i afsnit 3.7.1 tager forslaget i særlig grad
sigte på repræsentanter, der yder tilskud til deres klienters skatte- eller afgiftssager, når størrelsen af
yderens honorar fra den godtgørelsesberettigede udgør en andel af den økonomiske gevinst, som
den godtgørelsesberettigede opnår i sagen. Sådanne aftaler som baserer sig på sagens udfald beteg-
nes i almindelig som aftaler indgået på no cure no pay-vilkår.
Omkostningsdækningsudvalget advarede i sin betænkning nr. 1382/2000 mod, at godtgørelsesreg-
lerne blev udformet på en sådan måde, at de kunne føre til en uønsket udvikling i retning af en ord-
ning med no cure no pay, som den kendes fra andre lande. Aftaler om no cure no pay kan typisk
være udformet således, at honoraret udgør f.eks. 30 pct. af den økonomiske gevinst, som klienten
opnår. Taber klienten sagen, modtager repræsentanten modsat intet vederlag. No cure no pay-
ordninger kan føre til, at repræsentanter tager alle sager, de kan få ind, for at reservere så lidt tid
som muligt til hver sag og satse på, at en af dem bliver gennemført til gunst for klienten. Sådanne
vilkår kan føre til, at klienten opnår en dårligere rådgivning og behandling af repræsentanten, end
hvis repræsentanten havde anvendt mere almindelig afregningsmetoder som timebetaling eller fast
pris.
I Danmark har advokater som udgangspunkt ikke mulighed for at indgå aftaler på no cure no pay-
vilkår. Retsplejeloven § 126, stk. 2, fastslår, at en advokat ikke må kræve et højere vederlag for sit
arbejde, end hvad der kan anses for rimeligt. Heri ligger, at advokaten ikke må indgå en honoraraf-
tale om vederlæggelse af en andel af det udbytte, der måtte opnås ved gennemførelse af en sag.
For revisorer gælder, at spørgsmål om vederlag er reguleret i revisorloven i § 26. Bestemmelsen
fastslår, at en revisor ikke må betinge sit vederlag af andre forhold end det udførte arbejde. Be-
stemmelsen forbyder derved, at en aftale indgås på no cure no pay-vilkår. Det er en forudsætning, at
opgaven falder ind under lovens § 1, stk. 2. Heri ligger, at der skal være tale om revisionsydelser, i
modsætning til rådgivningsydelser.
Hvis et revisionsfirma yder revisionsydelser, eller hvis det yder revisionsydelser og rådgivnings-
ydelser, kan no cure no pay-princippet således ikke anvendes. Hvis en kunde derimod alene modta-
ger rådgivningsydelser, er det tilladt for revisionsfirmaet at fastsætte vederlaget på markedsvilkår.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
15
Formålet med forslaget er at afskære muligheden for at yde skattefrie tredjemandstilskud, hvor yder
har indgået en honoraraftale med klienten på no cure no pay-vilkår. Baggrunden herfor er, at skatte-
og afgiftslovgivningen ikke bør understøtte indgåelsen af sådanne aftaler ved at tillade, at tredje-
mandstilskuddet kan ydes skattefrit.
3.8. Ændret dækningsrækkefølge ved inddrivelsen af underholdsbidrag
---
3.9. Inddragelse af alle registreringer, hvis hovedregistreringen inddrages efter fire foreløbige fast-
sættelser
---
3.10. Ændring af betingelserne for sikkerhedsstillelse hos igangværende virksomheder
---
3.11. Ændring af betingelserne for sikkerhedsstillelse ved registreringen af virksomheder
---
3.12. Ændring af fastsættelsen af sikkerhedens størrelse ved pålæg om sikkerhedsstillelse
---
3.13. Ændring af betingelserne for frigivelse af en stillet sikkerhed
---
3.14. Præcisering af muligheden for momsregistrering af visse virksomheder
---
3.15. Ændring af angivelsesfristen for moms ved inddragelse af en virksomheds momsregistrering
---
3.16. Forbedret inddrivelse af biblioteksgebyrer
---
3.17. Forbedret inddrivelse af bibliotekers erstatningskrav
---
3.18. Forbedret inddrivelse af krav opstået som følge af fraflytningsgarantier
---
3.19. Adgang for kommuner til selv at tiltræde en sikkerhed stillet efter udlændingeloven
---
3.20. Afbrydelse af forældelsesfristen ved restanceinddrivelsesmyndighedens modregning
---
3.20.1.2. Inddrivelse af gæld til det offentlige
---
4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget indeholder en række forskellige elementer. Der foreligger ikke umiddelbart tilgænge-
lige oplysninger, der kan danne grundlag for et egentligt provenuskøn. Rent skønsmæssigt vurderes
lovforslaget med væsentlig usikkerhed samlet set at medføre et umiddelbart merprovenu i størrel-
sesordenen 15 mio. kr. årligt. Efter tilbageløb og adfærd skønnes merprovenuet til ca. 10 mio. kr.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16
årligt. Af dette merprovenu vedrører ca. 5 mio. kr. kommunerne. De provenumæssige konsekvenser
af de enkelte forslag er beskrevet nærmere nedenfor.
Forslaget om hurtig afslutning i visse klagesager skønnes ikke at have nævneværdige provenumæs-
sige konsekvenser.
De dele af forslaget, som angår ordningen med omkostningsgodtgørelse, har ikke provenumæssige
konsekvenser.
Forslaget om at ændre dækningsrækkefølgen for underholdsbidrag medfører ….
Forslaget om, at skattefriheden for tredjemandstilskuddet betinges af, at tilskudsyder ikke har ind-
gået en honoraraftale med den godtgørelsesberettigede på no cure no pay-vilkår, forhindrer et util-
sigtet mindreprovenu.
Forslaget om kun at tillade virksomheder uden leverancer…
5. Administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget skønnes at medføre engangsomkostninger på i alt ca. 6 mio. kr. og løbende årsom-
kostninger på ca. 10,1 mio. kr. Samtidig skønnes lovforslaget at medføre en årlig løbende besparel-
se på ca. 1,2 mio. kr. Sammenlægges disse omkostninger og besparelser skønnes lovforslaget derfor
samlet set at medføre engangsomkostninger på i alt ca. 6 mio. kr. samt årlige løbende udgifter på ca.
8,9 mio. kr. Herudover vil lovforslaget medføre, at utilsigtede udgifter i forbindelse med omkost-
ningsgodtgørelsesordningen undgås.
Nedenfor er udgifterne specificeret på de enkelte forslag.
Forslaget om omkostningsgodtgørelse for udgifter i hjemvisningssager og til afsluttende arbejder
skønnes at medføre merudgifter til godtgørelsesordningen på op til ca. 10 mio. kr. årligt. Det skyl-
des, at flere rådgivere kan blive opmærksomme på muligheden for også at opnå omkostningsgodt-
gørelse for denne type udgifter.
Forslaget om at ændre reglen om registreringsinddragelse ved fire foreløbige fastsættelser af virk-
somhedens tilsvar skønnes at medføre ….
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget om hurtig afslutning i visse klagesager skønnes ikke at have nævneværdige økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
17
Forslaget om omkostningsgodtgørelse sikrer, at godtgørelsesberettigede virksomheder kan opnå
omkostningsgodtgørelse ved domstolsprøvelse af afgørelser fra flere administrative instanser, såle-
des som det var forudsat ved gennemførelsen af lov nr. 649 af 12. juni 2013, som angår den nye
klagestruktur på skatteområdet.
Forslaget om omkostningsgodtgørelse til udgifter i hjemvisningssager og til afsluttende arbejder
sikrer, at godtgørelsesberettigede, hvis sag af klageinstansen eller domstolen hjemvises til fornyet
behandling, som udgangspunkt fortsat kan opnå omkostningsgodtgørelse for de godtgørelsesberet-
tigede udgifter ved hjemvisningsinstansen. Tilsvarende gælder godtgørelsesberettigede udgifter til
afsluttende arbejder. Forslaget kan føre til, at flere rådgivere bliver opmærksomme på muligheden
for at opnå omkostningsgodtgørelse for denne type udgifter.
En række af forslagene modvirker, at virksomheder kan opbygge omfattende restancer til SKAT….
Herudover indeholder forslaget ikke nævneværdige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Erhvervsstyrelsen, Team Effektiv Regulering (TER), vurderer, at lovforslagets administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet samlet set ikke overstiger 10.000 timer årligt. De administrative konse-
kvenser af forslaget vil derfor ikke blive kvantificeret yderligere.
Forslaget om hurtig afslutning i visse klagesager gør det muligt at ….
Forslaget om omkostningsgodtgørelse for udgifter i hjemvisningssager og til afsluttende arbejder vil
give anledning til, at ansøgningsskemaet for omkostningsgodtgørelse skal ændres. Skemaet kom-
mer således til at indeholde et felt om den type udgifter, som skal udfyldes, hvis sådanne udgifter
afholdes. Det vurderes ikke, at de administrative konsekvenser for erhvervslivet herved er nævne-
værdige set i forhold til de gældende krav om specifikation af den sagkyndiges udgifter ved klage-
instansen og eventuelt ved domstolene.
….
Forslaget indeholder i øvrigt ingen nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget om hurtig afslutning i visse klagesager gør det muligt …..
Forslaget om omkostningsgodtgørelse for udgifter i hjemvisningssager og til afsluttende arbejder vil
give anledning til, at ansøgningsskemaet for omkostningsgodtgørelse skal ændres. Skemaet kom-
mer således til at indeholde et felt om den type udgifter, som skal udfyldes, hvis sådanne udgifter
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
18
afholdes. Det vurderes ikke, at de administrative konsekvenser for borgerne herved er nævneværdi-
ge set i forhold til de gældende krav om specifikation af den sagkyndiges udgifter ved klageinstan-
sen og eventuelt ved domstolene.
Forslaget indeholder i øvrigt ingen nævneværdige administrative konsekvenser for borgerne.
9. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden den 24. juni til den 22. august 2014 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, AErådet, ATP, Borger- og Retssikkerhedschefen i SKAT, Cepos, Cevea, Dansk Ak-
tionærforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Told &
Skatteforbund, Danske Advokater, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, DI, Domstolsstyrel-
sen, Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv Regulering, Ejendomsforeningen Danmark, Ejerlejlighe-
dernes Landsforening, Finansrådet, FSR – danske revisorer, Foreningen af Danske Skatteankenævn,
Forsikring & Pension, Håndværksrådet, Investeringsfondsbranchen, KL, Kraka, Landbrug & Føde-
varer, Landsskatteretten, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Skatteankestyrelsen, SRF Skatte-
faglig Forening, Videncentret for Landbrug, Vurderingsankenævnsforeningen.
Et udkast til lovforslagets § 2, nr. 2, nr. 3, for så vidt angår bilag 1, nr. 33-35, i lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige, §§ 6 og 7 og § 8, stk. 1 og 3, har i perioden den 15. august til den 12. sep-
tember 2014 været sendt i særskilt høring hos ovennævnte myndigheder og organisationer m.v.
Samtidig med fremsættelsen af dette lovforslag er lovforslagets § 1, nr. 5-8 og 15, § 4 og § 8 sendt i
ekstern høring til ovennævnte høringskreds med høringsfrist torsdag den 13. november 2014. Når
denne del af lovforslaget ikke indgik i det lovforslag, der blev sendt på høring forud for fremsættel-
sen, skyldes det, at der først i forbindelse med høringen og efterfølgende er fremkommet hørings-
svar og oplysninger, som har foranlediget den foreslåede justering af lovforslaget. Henset til forsla-
genes karakter gennemføres der imidlertid som nævnt en høring i forlængelse af forslagets fremsæt-
telse.
Lovforslagets § 9, stk. 2 og 3, med anordningshjemler for henholdsvis Grønland og Færøer-
ne/Grønland har i perioden den 20. oktober til den 27. oktober 2014 været sendt i særskilt høring
hos Færøernes Landsstyre og Grønlands Selvstyre.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1414138_0019.png
19
12. Sammenfattende skema
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/ min-
dreudgifter
Forslaget vurderes samlet set at
medføre et umiddelbart merpro-
venu på ca. 15 mio. kr. årligt.
Efter tilbageløb og adfærd skøn-
nes merprovenuet til ca. 10 mio.
kr. årligt.
Forslaget skønnes at medføre en
årlig løbende besparelse på ca.
1,2 mio. kr.
Negative konsekven-
ser/merudgifter
Forslaget skønnes ikke at have
nævneværdige
økonomiske
konsekvenser for det offentlige.
Økonomiske konsekvenser
for det offentlige
Administrative konsekven-
ser for det offentlige
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Forslaget skønnes samlet at
medføre engangsomkostninger
på i alt ca. 6 mio. kr. og løben-
de årsomkostninger på ca. 10,1
mio. kr.
Forslaget om hurtig afslutning i Forslaget medfører alt andet
visse klagesager skønnes ikke at lige, at forældelsesfristen for en
have nævneværdige økonomiske del af virksomhedernes gæld til
konsekvenser for erhvervslivet.
det offentlige forlænges.
Forslaget sikrer erhvervslivet
omkostningsgodtgørelse i flere
retssager samt – som udgangs-
punkt - for udgifter i hjemvis-
ningssager og til afsluttende ar-
bejder.
Forslagene om ændringer i de
restanceforebyggende regler gi-
ver mulighed for i højere grad at
stille virksomhederne konkurren-
cemæssigt lige ved at modvirke,
at virksomheder kan opbygge
omfattende restancer til SKAT.
Samlet set medfører det en min-
dre, positiv effekt for erhvervsli-
vet.
Forslaget om hurtig afslutning i
visse klagesager gør det muligt at
fremrykke afslutningen af en
klagesag, hvori SKAT og klage-
ren er enige om resultatet.
Forslaget om at ændre reglen om
Forslaget skønnes derudover
ikke at have nævneværdige
økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet.
Administrative konsekven-
ser for erhvervslivet
Forslaget skønnes ikke at med-
føre nævneværdige administra-
tive konsekvenser for erhvervs-
livet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1414138_0020.png
20
registreringsinddragelse ved fire
foreløbige fastsættelser af virk-
somhedens tilsvar indebærer en
mindre administrativ lettelse for
virksomheder.
Administrative konsekven-
Forslaget om hurtig afslutning i Forslaget skønnes ikke at med-
visse klagesager kan give bor- føre nævneværdige administra-
ser for borgerne
gerne en administrativ lettelse.
tive konsekvenser for borgerne.
Ingen.
Miljømæssige konsekvenser
Ingen.
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Forholdet til EU-retten
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 og 4
…..
Til nr. 2
….
Til nr. 3
….
Til nr. 5
Efter skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, gælder, at medmindre andet er bestemt efter anden lov-
givning, kan en afgørelse truffet af en skattemyndighed først indbringes for domstolene, når afgø-
relsen er blevet prøvet eller afvist af den øverste administrative klageinstans på området. Retten kan
dog tillade, at et nyt spørgsmål inddrages under retssagen, hvis det har en klar sammenhæng med
det spørgsmål, som har givet grundlag for retssagen, og det må anses for undskyldeligt, at spørgs-
målet ikke har været inddraget tidligere, eller der er grund til at antage, at en nægtelse af tilladelse
vil medføre et uforholdsmæssigt retstab for parten.
Forslaget går ud på at ændre udtrykket ”den øverste administrative klageinstans” til ”klageinstan-
sen”. Dette er en konsekvensrettelse som følge af den nye klagestruktur på skatteområdet, der blev
indført ved lov nr. 649 af 12. juni 2013, hvor der for enhver klagesag kun er én administrativ klage-
instans.
Til nr. 6
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2, at er der forløbet mere end 6 måneder efter den
påklagede afgørelses indbringelse for den endelige administrative instans, kan afgørelsen indbringes
for domstolene, selv om den endelige administrative instans endnu ikke har truffet en afgørelse.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
21
Bestemmelsen indebærer, at skatte- eller afgiftspligtige ikke behøver at afvente en afgørelse fra en
klageinstans, men - under de nævnte omstændigheder - kan springe klageinstansen over og indbrin-
ge sagen direkte for domstolene. Hvis sagen indbringes for domstolene, anses sagen for den admini-
strative klageinstans for bortfaldet, hvorefter Skatteankestyrelsen skriftligt meddeler klager, at sa-
gen er henlagt, jf. § 17, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1516 af 13. december 2013 om Skatteankestyrel-
sen.
Det foreslås, at udtrykket ”den endelige administrativ instans” ændres til ”den administrative klage-
instans”. Dette er en konsekvensrettelse som følge af den nye klagestruktur på skatteområdet, der
blev indført ved lov nr. 649 af 12. juni 2013, hvor der for enhver klagesag kun er én administrativ
klageinstans.
Det foreslås desuden, at en klager ikke kan vælge at indbringe afgørelsen for domstolene, selv om
der er forløbet mere end 6 måneder efter den påklagede afgørelses indbringelse for den administra-
tive klageinstans, hvis klageren fra Skatteankestyrelsen har modtaget en sagsfremstilling med op-
lysninger om den afgørelse, som sagens oplysninger efter styrelsens vurdering på tidspunktet for
udsendelse af sagsfremstillingen vil føre til, jf. skatteforvaltningslovens § 35 d, stk. 1, 2 eller 4, eller
hvor klageren i øvrigt i forbindelse med en høring har modtaget oplysninger om den afgørelse, som
sagens oplysninger efter Skatteankestyrelsens vurdering på tidspunktet for udsendelse af indstillin-
gen fører til.
I disse situationer vil behandlingen af klagen være fremskreden og vil ofte være nær sin afslutning.
Klagerens behov for af tidsmæssige hensyn at kunne springe klageinstansen over og indbringe afgø-
relsen for domstolene vil derfor ikke længere være til stede i samme omfang. Med forslaget opnås
det, at en klager, der fra Skatteankestyrelsen har modtaget oplysninger om den afgørelse, som sa-
gens oplysninger efter Skatteankestyrelsens vurdering på tidspunktet for udsendelse af indstillingen
fører til, ikke kan vælge at springe klageinstansen over med henblik på at opnå et bedre resultat ved
domstolene.
I de situationer, hvor Skatteankestyrelsen udarbejder en sagsfremstilling efter skatteforvaltningslo-
vens § 35 d, stk. 1 eller 4, skal denne indeholde en redegørelse for de oplysninger vedrørende sa-
gens faktiske forhold, der påtænkes tillagt betydning ved afgørelsen, samt oplysninger om den afgø-
relse, som disse oplysninger efter Skatteankestyrelsens vurdering på tidspunktet for udsendelse af
sagsfremstillingen fører til, med en begrundelse, der opfylder de krav til begrundelsen af en forvalt-
ningsafgørelse, der følger af forvaltningsloven, jf. skatteforvaltningslovens § 35 d, stk. 2 og stk. 4,
2. pkt. Denne sagsfremstilling skal sendes til udtalelse hos sagens parter med en svarfrist, der ikke
uden parternes samtykke kan være på mindre end 15 dage regnet fra høringsskrivelsens datering,
medmindre en anden frist er bestemt i lovgivningen, jf. skatteforvaltningslovens § 35 d, stk. 2 og
stk. 4, 2. pkt.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
22
Der kan også være andre situationer, hvor klageren i forbindelse med en høring har modtaget oplys-
ninger om den afgørelse, som sagens oplysninger efter Skatteankestyrelsens vurdering på tidspunk-
tet for udsendelse af indstillingen fører til. Det er f.eks. tilfældet, hvor der skal holdes retsmøde i
sagen, og Skatteankestyrelsens indstilling til klagens afgørelse derfor sendes til udtalelse i SKAT,
jf. § 13, stk. 2, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 1516 af 13. december 2013 om Skatteankestyrelsen. Kla-
geren vil i denne situation blive hørt over indstillingen.
Til nr. 7
Efter skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3, kan en endelig administrativ afgørelse ikke indbringes
for domstolene senere end 3 måneder efter, at afgørelsen er truffet. Har den endelige administrative
instans afvist at behandle sagen, kan afvisningen ikke indbringes for domstolene senere end 3 må-
neder efter, at afvisningen er sket.
Forslaget går ud på at ændre udtrykket ”den endelige administrative instans” til ”klageinstansen”.
Dette er en konsekvensrettelse som følge af den nye klagestruktur på skatteområdet, der blev indført
ved lov nr. 649 af 12. juni 2013, hvor der for enhver klagesag kun er én administrativ klageinstans.
Til nr. 8
Efter skatteforvaltningslovens § 52, stk. 2, ydes der en godtgørelse på 100 pct. af de godtgørelsesbe-
rettigede udgifter, hvis udgifterne ifølge regning skal betales eller er betalt, i anledning af at SKAT
forelægger en afgørelse truffet af et skatteankenævn for Skatterådet til ændring, eller skatteministe-
ren indbringer en skatterådsafgørelse for Landsskatteretten, eller Skatteministeriet indbringer en
landsskatteretsafgørelse for domstolene, eller ministeriet anker en dom til højere instans. Når skat-
temyndighederne viderefører en sag, sker det typisk, fordi den er principiel. Godtgørelsen ydes kun
til dækning af de godtgørelsesberettigede udgifter, som afholdes til sagens behandling ved hen-
holdsvis Skatterådet, Landsskatteretten og den pågældende domstolsinstans og ydes uanset udfaldet
af sagen ved den pågældende instans.
Det forhold, at der i disse situationer ydes 100 pct. i godtgørelse, kan få betydning, hvis den skatte-
eller afgiftspligtige taber sagen ved den pågældende instans. Derved får den skatte- eller afgiftsplig-
tige fuldt ud dækket sine udgifter ved den pågældende instans til behandling af en sag, som er vide-
reført i skattemyndighedernes interesse.
Det er ikke et krav, at udgifterne til sagkyndig bistand m.v. er betalt ved ansøgning om godtgørelse.
Det er tilstrækkeligt, at udgifterne skal betales ifølge regning.
Forslaget går for det første ud på at udvide området for godtgørelsesberettigede sagstyper med de
sager, som Skatteministeriet indbringer for domstolene. Det foreslås således, at der i overensstem-
melse med hensigten med det gennemførte lovforslag om en ny klagestruktur på skatteområdet ydes
en godtgørelse på 100 pct., hvis Skatteministeriet indbringer et spørgsmål afgjort af Skatteankesty-
relsen, et skatteankenævn, et vurderingsankenævn eller et motorankenævn for domstolene. Det ydes
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
23
i forvejen godtgørelse ved Skatteministeriets indbringelse af en landsskatteretskendelse for domsto-
lene. Der henvises i den forbindelse til afsnit 3.4 i de almindelige bemærkninger.
Forslaget går for det andet ud på at gennemføre sproglige ændringer af bestemmelsen. Således fore-
slås det i lighed med lovforslagets § 1, nr. 1 og 4, at det af bestemmelsen fremgår, at det er Skatte-
ministeriet og ikke skatteministeren, som indbringer en skatterådsafgørelse for domstolene. Endvi-
dere foreslås rent redaktionelt, at bestemmelsen om, at godtgørelsen kun dækker de godtgørelsesbe-
rettigede udgifter ved de instanser, som er opregnet i bestemmelsen, sprogligt forenkles således, at
udgifterne kun dækker de godtgørelsesberettigede udgifter ”ved den pågældende administrative
instans eller domstolsinstans”. De administrative instanser er de, som er nævnt i § 52, stk. 2, 1. pkt.
Forslaget går for det tredje ud på med en enkelt modifikation, jf. nedenfor, at lovfæste administrativ
praksis, hvorefter der også ydes en godtgørelse på 100 pct. for godtgørelsesberettigede udgifter i
hjemvisningssager og til afsluttende arbejder, som direkte knytter sig til en klage- eller retssag, som
skattemyndighederne har videreført. Bestemmelsen finder alene anvendelse, hvis det er skattemyn-
dighederne, som har videreført sagen for den instans, som træffer den endelige afgørelse i sagen.
Har Skatteministeriet eksempelvis indbragt en kendelse fra Landsskatteretten for byretten og dér
fået medhold, men vælger den skatte- eller afgiftspligtige at anke byrettens dom til landsretten uden
at få overvejende medhold ved landsretten, vil udgifterne til sådanne arbejder ikke blive godtgjort
med 100 pct., men kun med 50 pct.
Den omtalte modifikation går ud på at fastslå, at hjemvises en sag som følge af nye oplysninger,
som den skatte- eller afgiftspligtige fremlægger i sagen, ydes der ikke omkostningsgodtgørelse til
behandlingen ved hjemvisningsinstansen, medmindre klageinstansen eller domstolen har taget stil-
ling til det spørgsmål i klagen eller retssagen, som de nye oplysninger angår, og der efter de almin-
delige regler ydes omkostningsgodtgørelse ved denne hjemvisningsinstans.
Det er ikke afgørende, at den skatte- eller afgiftspligtige fremlægger de nye oplysninger i sagen på
eget initiativ. Tilsvarende vil gælde, hvis de nye oplysninger bliver fremlagt af den skatte- eller af-
giftspligtige i en retssag efter opfordring fra Skatteministeriet, og domstolen hjemviser sagen.
Forslaget sikrer, at godtgørelseshensyn ikke bliver bestemmende for, hvornår i sagsforløbet den
skatte- eller afgiftspligtige vælger at forelægge oplysninger af væsentlig betydning for sagen for
SKAT, den administrative klageinstans eller domstolene. Forslaget medvirker samtidig til, at der
kan træffes en rigtig afgørelse på et fyldestgørende grundlag så tidligt som muligt i sagsforløbet.
Der henvises til afsnit 3.5 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 9 -14
….
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
24
Til nr. 15
Efter tidligere gældende administrativ praksis blev der ydet godtgørelse for godtgørelsesberettigede
udgifter, som blev afholdt i hjemvisningssager, samt for godtgørelsesberettigede udgifter til afslut-
tende arbejder.
Den tidligere gældende praksis foreslås lovfæstet med en enkelt modifikation, jf. nedenfor. I over-
ensstemmelse med den tidligere gældende praksis er godtgørelsen betinget af, at udgifterne direkte
knytter sig til udfaldet af den trufne afgørelse og er nødvendige for at gennemføre denne. Det præ-
ciseres samtidig i bestemmelsen, at godtgørelse for udgifter til sådanne arbejder forudsætter, at der
har været tale om en klage- eller retsinstans, hvortil udgifterne er godtgørelsesberettigede.
Den omtalte modifikation går ud på at fastslå, at hjemvises en sag som følge af nye oplysninger,
som den skatte- eller afgiftspligtige fremlægger i sagen, ydes der ikke omkostningsgodtgørelse til
behandlingen ved hjemvisningsinstansen, medmindre klageinstansen eller domstolen har taget stil-
ling til det spørgsmål i klagen eller retssagen, som de nye oplysninger angår, og der efter de almin-
delige regler ydes omkostningsgodtgørelse ved denne hjemvisningsinstans.
Forslaget sikrer, at godtgørelseshensyn ikke bliver bestemmende for, hvornår i sagsforløbet den
skatte- eller afgiftspligtige vælger at forelægge oplysninger af væsentlig betydning for sagen for
SKAT, den administrative klageinstans eller domstolene. Forslaget medvirker samtidig til, at der
kan træffes en rigtig afgørelse på et fyldestgørende grundlag så tidligt som muligt i sagsforløbet.
Der henvises til afsnit 3.5 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 16
….
Til §§ 2-3 - - -
Til § 4
Til nr. 1
Efter ligningslovens § 7 Q, stk. 1, nr. 2, gælder som udgangspunkt, at beløb, som betales til en
godtgørelsesberettiget person til dækning af dennes udgifter til sagkyndig bistand m.v. - et såkaldt
tredjemandstilskud - ikke skal medregnes ved opgørelsen af den godtgørelsesberettigedes skatte-
pligtige indkomst. Det gælder dog ikke, i det omfang beløbet med tillæg af omkostningsgodtgørel-
sen og andre godtgjorte udgifter overstiger personens samlede udgifter til sagkyndig bistand m.v. i
sagen, eller i det omfang beløbet ikke må anses for ydet som følge af yderens retlige interesse i sa-
gen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
25
Tredjemandstilskud kan efter ligningslovens § 7 Q, stk. 2, ikke fradrages ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, medmindre yderen er en fond eller forening m.v., der efter lovgivningens
almindelige regler har fradrag for udlodninger eller uddelinger. Er der ydet et tredjemandstilskud,
skal yderen underrette SKAT om beløbets størrelse og modtagerens identitet efter skattekontrollo-
vens § 7 H. Tredjemandstilskuddet reducerer ikke de godtgørelsesberettigede udgifter.
Den retlige interesse som betingelse for at yde tredjemandstilskuddet vil som udgangspunkt være
dokumenteret ved, at der ydes et tilskud på trods af, at der ikke er fradragsret hos yderen for til-
skuddet. I praksis er betingelsen om retlig interesse dog blevet anerkendt, selv om interessen i at
yde et tredjemandstilskud snarere har været økonomisk end retlig.
Forslaget går ud på at erstatte udtrykket ” i det omfang” med ”hvis”, som er et mere præcist udtryk
for realiteten i betingelsen: enten at anse hele tilskuddet for skattefrit eller at anse hele tilskuddet for
skattepligtigt. Dette er også i overensstemmelse med den måde, hvorpå udtrykket forstås i praksis.
Endvidere går forslaget ud på at knytte den yderligere betingelse til skattefriheden, at yder ikke må
have indgået en honoraraftale med den godtgørelsesberettiget person for bistand i sagen, som udgør
en andel af den økonomiske gevinst, som den godtgørelsesberettigede opnår i sagen. En sådan aftale
er indgået på no cure no pay-vilkår, og forslaget tager sigte på, at skatte- og afgiftslovgivningen
ikke understøtter indgåelsen af sådanne aftaler.
Der henvises til afsnit 3.7 i de almindelige bemærkninger.
Til §§ 5-7 ---
---
Til § 8
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. januar 2015, jf. dog stk. 2 og 3.
Det foreslås i
stk. 2,
at ….
Det foreslås i
stk. 3,
at …
Det foreslås i
stk. 4,
at …
Det foreslås i
stk. 5
om overspringelse af klageinstans, at skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2, 2.
pkt., som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 6, har virkning for sager, hvor klageren modtager oplys-
ninger om den afgørelse, som sagens oplysninger efter Skatteankestyrelsens vurdering fører til, den
1. januar 2015 eller senere.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
26
Det foreslås i
stk. 6,
at skatteforvaltningslovens § 52, stk. 2, 1. og 2. pkt., som affattet ved lovforsla-
gets § 1, nr. 8, om omkostningsgodtgørelse i sager, som skattemyndighederne viderefører, har virk-
ning fra den 1. januar 2014, da det med etableringen af den nye klagestruktur på skatteområdet ved
lov nr. 649 af 12. juni 2013 var forudsat, at der kunne ydes omkostningsgodtgørelse i de nævnte
sager med virkning fra den 1. januar 2014.
Med samme begrundelse foreslås det, at § 1, nr. 14, om omkostningsgodtgørelse i retssager om vur-
dering og motorregistrering får virkning fra den 1. januar 2014.
Med forslaget er der således mulighed for - efter at loven er trådt i kraft - at yde omkostningsgodt-
gørelse i de pågældende sager, f.eks. ved acontoudbetalinger.
Forslaget er alene til gunst for de skatte- eller afgiftspligtige.
Endelig forslås det, at ændringen i lovforslagets § 1, nr. 11, der er en konsekvens af den nye klage-
struktur på skatteområdet, tilsvarende får virkning fra den 1. januar 2014.
Det foreslås i
stk. 7
om lovfæstelsen af administrativ praksis om godtgørelse i hjemvisningssager og
for efterfølgende arbejder samt modifikationen hertil, at disse bestemmelser har virkning for sager,
som påklages til en administrativ klageinstans eller indbringes for domstolene den 1. januar 2015
eller senere.
Det foreslås i
stk. 8,
at § 4 har virkning for udgifter, der skal betales eller er betalt den 1. januar
2015 eller senere.
Til § 9
- - -
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
27
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Lovforslaget
§1
I skatteforvaltningsloven, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 175 af 23. februar
2011, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr.
545 af 26. maj 2010 og senest ved § 1 i
lov nr. 649 af 12. juni 2013, foretages
følgende ændringer:
1.-4. - - -
§ 48.
Medmindre andet er bestemt
efter anden lovgivning, kan en afgørel-
se truffet af en skattemyndighed først
indbringes for domstolene, når afgø-
relsen er blevet prøvet eller afvist af
den øverste administrative klagein-
stans på området. Retten kan dog tilla-
de, at et nyt spørgsmål inddrages under
retssagen, hvis det har en klar sam-
menhæng med det spørgsmål, som har
givet grundlag for retssagen, og det må
anses for undskyldeligt, at spørgsmålet
ikke har været inddraget tidligere, eller
der er grund til at antage, at en nægtel-
se af tilladelse vil medføre et ufor-
holdsmæssigt retstab for parten.
Stk. 2.
Er der forløbet mere end 6 må-
neder efter den påklagede afgørelses
indbringelse for den endelige admini-
strative instans, kan afgørelsen dog
indbringes for domstolene, selv om
den endelige administrative instans
endnu ikke har truffet en afgørelse.
5.
I
§ 48, stk. 1, 1. pkt.,
ændres ”den
øverste administrative klageinstans”
til: ”klageinstansen”.
Gældende formulering
6.
§ 48, stk. 2,
affattes således:
”Stk.
2.
Er der forløbet mere end 6
måneder efter den påklagede afgørel-
ses indbringelse for den administrative
klageinstans, kan afgørelsen dog ind-
bringes for domstolene, selv om klage-
instansen endnu ikke har truffet en
afgørelse. Det gælder dog ikke, hvis
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
28
klageren fra skatteankeforvaltningen
har modtaget en sagsfremstilling med
oplysninger om den afgørelse, som
sagens oplysninger efter skatteanke-
forvaltningens vurdering fører til, jf. §
35 d, stk. 1, 2 eller 4, eller hvor klage-
ren i øvrigt i forbindelse med en hø-
ring har modtaget oplysninger om den
afgørelse, som sagens oplysninger
§ 52.
Der ydes en godtgørelse på 50 efter skatteankeforvaltningens vurde-
pct. af de udgifter, som en person om- ring fører til.”
fattet af § 53 ifølge regning skal betale
eller har betalt til sagkyndig bistand
7.
I
§ 48, stk. 3, 2. pkt.,
ændres ”den
m.v. som nævnt i § 54 i de sager, der endelige administrative instans” til:
er nævnt i § 55. Dog ydes en godtgø- ”klageinstansen”.
relse på 100 pct., hvis den pågældende
person i sagen har fået fuldt medhold
eller medhold i overvejende grad.
Stk. 2.
Godtgørelsen er på 100 pct. af
8.
§ 52, stk. 2,
affattes således:
de godtgørelsesberettigede udgifter,
»Stk. 2.
Godtgørelsen er på 100 pct. af
hvis udgifterne ifølge regning skal de godtgørelsesberettigede udgifter,
betales eller er betalt, i anledning af at hvis udgifterne ifølge regning skal
told- og skatteforvaltningen forelægger betales eller er betalt, i anledning af at
en afgørelse truffet af et skatteanke- told- og skatteforvaltningen forelægger
nævn for Skatterådet til ændring, jf. § en afgørelse truffet af et skatteanke-
2, stk. 3, eller skatteministeren ind- nævn for Skatterådet til ændring, jf. §
bringer en skatterådsafgørelse for 2, stk. 3, eller Skatteministeriet ind-
Landsskatteretten, jf. § 40, stk. 1, eller bringer en skatterådsafgørelse for
Skatteministeriet indbringer en lands- Landsskatteretten, jf. § 40, stk. 1, eller
skatteretsafgørelse for domstolene Skatteministeriet
indbringer
et
eller Skatteministeriet anker en dom til spørgsmål afgjort af skatteankeforvalt-
højere instans. Godtgørelsen efter 1. ningen, et skatteankenævn, et vurde-
pkt. ydes kun til dækning af de godt- ringsankenævn, et motorankenævn
gørelsesberettigede udgifter, som af- eller Landsskatteretten for domstolene,
holdes til sagens behandling ved hen- eller Skatteministeriet anker en dom til
holdsvis Skatterådet, Landsskatteretten højere instans. Godtgørelse efter 1.
og den pågældende domstolsinstans.
pkt. ydes kun til dækning af de godt-
Stk. 3-6- - -
gørelsesberettigede udgifter, som af-
holdes til sagens behandling ved den
pågældende administrative klagein-
Stk. 3.
En endelig administrativ afgø-
relse kan ikke indbringes for domsto-
lene senere end 3 måneder efter, at
afgørelsen er truffet. Har den endelige
administrative instans afvist at behand-
le sagen, kan afvisningen ikke ind-
bringes for domstolene senere end 3
måneder efter, at afvisningen er sket.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
29
stans eller domstolsinstans. Dog ydes
godtgørelse også for godtgørelsesbe-
rettigede udgifter, som afholdes, efter
at der er truffet afgørelse i klage- eller
retssagen, når udgifterne direkte knyt-
ter sig til udfaldet af den trufne afgø-
relse og er nødvendige for at gennem-
føre den. Hjemvises en sag som følge
af nye oplysninger, som den skatte-
eller afgiftspligtige fremlægger i sa-
gen, ydes der dog ikke omkostnings-
godtgørelse til behandlingen ved
hjemvisningsinstansen,
medmindre
klageinstansen eller domstolen har
taget stilling til det spørgsmål i klagen
eller retssagen, som de nye oplysnin-
ger angår, og der efter de almindelige
regler ydes omkostningsgodtgørelse
ved denne hjemvisningsinstans.«
9.-14.
---
15.
I
§ 55
indsættes som
stk. 4:
»Stk. 4.
Endelig ydes godtgørelse
for godtgørelsesberettigede udgifter,
som afholdes, efter at der er truffet
afgørelse i en klage- eller retssag,
hvortil udgifterne er godtgørelsesberet-
tigede, når udgifterne direkte knytter
sig til udfaldet af den trufne afgørelse
og er nødvendige for at gennemføre
den. Hjemvises en sag som følge af
nye oplysninger, som den skatte- eller
afgiftspligtige fremlægger i sagen,
ydes der dog ikke omkostningsgodtgø-
relse til behandlingen ved hjemvis-
ningsinstansen, medmindre klagein-
stansen eller domstolen har taget stil-
ling til det spørgsmål i klagen eller
retssagen, som de nye oplysninger
§ 55. - - -
Stk. 3.
Godtgørelse ydes endvidere
ved domstolsprøvelse af sager, som
er godtgørelsesberettigede efter stk.
1, nr. 1-4, og ved domstolsprøvelse
af afgørelser i sager som nævnt i
stk. 2.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
30
angår, og der efter de almindelige reg-
ler ydes omkostningsgodtgørelse ved
denne hjemvisningsinstans.«
16. - - -
§§ 2-3
---
§4
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1041 af 15. september 2014, fore-
tages følgende ændring:
§ 7 Q.
Til den skattepligtige indkomst
medregnes ikke:
1) Godtgørelse efter skatteforvalt-
ningslovens § 52 samt renter efter
samme lovs § 57, stk. 2 og 5.
2) Beløb, som betales til en godtgørel-
sesberettiget person efter skattefor-
valtningslovens kapitel 19 til dækning
af dennes udgifter til sagkyndig bi-
stand m.v. Det gælder dog ikke, i det
omfang beløbet med tillæg af omkost-
ningsgodtgørelsen og andre godtgjorte
udgifter overstiger personens samlede
udgifter til sagkyndig bistand m.v. i
sagen, eller i det omfang beløbet ikke
må anses for ydet som følge af yderens
retlige interesse i sagen.
Stk. 2-3.---
1.
I
§ 7 Q, stk. 1, nr. 2, 2. pkt.,
ændres
”i det omfang beløbet ikke må anses
for ydet som følge af yderens retlige
interesse i sagen” til: ”hvis beløbet
ikke må anses for ydet som følge af
yderens retlige interesse i sagen, eller
hvis det er aftalt, at den godtgørelses-
berettiget persons honorar til yderen
for bistand i sagen udgør en andel af
den økonomiske gevinst, som den
godtgørelsesberettigede opnår i
§§ 5-7
---
§8
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1.
januar 2015, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. - - -
Stk. 3. - - -
Stk. 4.- - -
Stk. 5.
Skatteforvaltningslovens § 48,
stk. 2, 2. pkt., som affattet ved denne
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
31
lovs § 1, nr. 6, har virkning for sager,
hvor klageren modtager oplysninger
om den afgørelse, som sagens oplys-
ninger efter forvaltningens vurdering
fører til, den 1. januar 2015 eller sene-
re.
Stk. 6.
Skatteforvaltningslovens § 52,
stk. 2, 1. og 2. pkt., som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 8, samt § 1, nr. 11
og 14, har virkning fra og med den 1.
januar 2014.
Stk. 7.
Skatteforvaltningslovens § 52,
stk. 2, 3. og 4 pkt., som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 8, og § 55, stk. 4,
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 15,
har virkning for sager, som påklages til
en administrativ klageinstans eller
indbringes for domstolene den 1. janu-
ar 2015 eller senere.
Stk. 8.
§ 4 har virkning for udgifter,
der skal betales eller er betalt den 1.
januar 2015 eller senere.
§9 ---
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
32