Skatteudvalget 2014-15 (1. samling), Skatteudvalget 2014-15 (1. samling), Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
L 42 , L 42 A , L 42 B
Offentligt
1429289_0001.png
2. december 2014
J.nr. 14-0357670
Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 42 - Forslag til Lov om ændring af skatteforvaltningsloven, opkrævnings-
loven og forskellige andre love. (Hurtig afslutning i visse klagesager, omkostningsgodtgø-
relse i retssager, dækningsrækkefølgen for underholdsbidrag, restanceforebyggelse,
momsregistrering af visse virksomheder, forbedret inddrivelse af restancer til det offentli-
ge m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 12 af 2. december 2014.
Benny Engelbrecht
/ Camilla Christensen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1429289_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 2. december 2014 fra Rådet for Socialt
Udsatte, jf. L 42 - bilag 7.
Svar
Henvendelsen fra Rådet for Socialt Udsatte vedrører den såkaldte særskilte lønindehol-
delse, der blev indført ved lov nr. 252 af 30. marts 2011, og som i lovforslagets § 2, nr. 2,
foreslås udvidet med biblioteksgebyrer. Forslaget er en udmøntning af kommuneaftalen
for 2015.
Baggrunden for indførelsen af den særskilte lønindeholdelse er, at den omfatter krav,
navnlig visse kontrolafgifter, som retspraksis har fastsat som forpligtelser, der skal afhol-
des af en skyldners rådighedsbeløb, f.eks. licens og transportomkostninger.
Den særskilte lønindeholdelse kan højst udgøre 400 kr. pr. måned.
Det anføres i henvendelsen fra Rådet for Socialt Udsatte, at argumentationen med rådig-
hedsbeløbet ikke holder, fordi den enkeltes transportudgifter for eksempel ikke bliver
mindre, mens man afdrager på en gammel gæld fra DSB-bøder.
Hertil bemærkes, at det afgørende er, at DSB-bøden
relaterer
sig til den pågældendes
transport. Havde den pågældende haft en gyldig rejsehjemmel – hvilket der med rådig-
hedsbeløbet er afsat penge til – var der ikke opstået en kontrolafgift.
Biblioteksgebyrerne kan i lighed med kontrolafgifterne helt undgås ved behørig aflevering
af materialet.
Side 2 af 2