PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skatteudvalget 2014-15 (1. samling), Skatteudvalget 2014-15 (1. samling), Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
L 42 Bilag 1, L 42 A Bilag 1, L 42 B Bilag 1
Offentligt

30. oktober 2014

J.nr. 14-0357670

Til Folketinget – Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, opkrævningsloven og forskel-

lige andre love (Hurtig afslutning i visse klagesager, omkostningsgodtgørelse i retssager,

dækningsrækkefølgen for underholdsbidrag, restanceforebyggelse, momsregistrering af

visse virksomheder, forbedret inddrivelse af restancer til det offentlige m.v.).

Benny Engelbrecht

/ Per Hvas

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatrådet

Advokatrådet er tilfreds med, at

der efter forslaget ydes en om-

kostningsgodtgørelse på 100 pct.,

hvis Skatteministeriet indbringer

et spørgsmål afgjort af skatteanke-

forvaltningen, et skatteankenævn,

et vurderingsankenævn eller et

motorankenævn for domstolene.

Imidlertid mener rådet principielt,

at Skatteministeriets adgang til at

indbringe administrative afgørelse

for domstolene efter skattefor-

valtningslovens § 49 bør ophæves.

Rådet kan tilslutte sig, at der vil

kunne ydes omkostningsgodtgø-

relse ved domstolsprøvelse af af-

gørelser i sager, hvor afgørelser

fra et vurderingsankenævn eller et

motorankenævn af den private

part indbringes for domstolene.

Rådet foreslår, at der samtidig

gennemføres en konsekvensæn-

dring af skatteforvaltningslovens §

54, stk. 1, nr. 6. Efter bestemmel-

sen ydes der omkostningsgodtgø-

relse for udgifter til en sagkyndigs

udtalelse om, hvorvidt en afgørel-

se i en klage- eller retssag bør på-

klages eller prøves ved domstole-

ne. Rådet gør opmærksom på, at

de nye regler om en ændret klage-

struktur udelukker tilfælde, hvor

klagesager ”påklages” videre i det

administrative klagesystem.

Rådet foreslår, at ovennævnte be-

stemmelse, § 54, stk. 1, nr. 6,

kommer til at indeholde en præci-

sering, hvorefter der fremover

ydes omkostningsgodtgørelse ved

procesvurderinger af, om afgørel-

Forslaget ligger uden for lov-

forslagets rammer.

Der er i lovforslaget medtaget

en konsekvensændring af be-

stemmelsen på dette punkt, så-

ledes at ”påklages” udgår af be-

stemmelsen.

Forslaget er ikke imødekommet,

fordi sådanne vurderinger knyt-

ter sig knytter sig til afgørelsen

fra SKAT i 1. instans. Godtgø-

relsesreglerne angår udgifter i

klage- og retssager, dvs. hvor

Side 2 af 13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ser fra SKAT i 1. instans skal på-

klages.

klage- eller retssagen er påbe-

gyndt. Forslaget ligger derfor

uden for rammer af godtgørel-

sesordningen.

Rådet foreslår på baggrund af

SKM 2006.48.DEP

og TfS

2008.789.LSR, at det bliver tyde-

liggjort, at der også ydes omkost-

ningsgodtgørelse ved domstols-

prøvelse af andre typer sager end

hæftelsessager, der afgøres af

Skatteankeforvaltningen, og som

ikke berettiger til omkostnings-

godtgørelse ved selve Skatteanke-

forvaltningen.

Der vurderes ikke at være be-

hov for en tydeliggørelse af, at

skatteforvaltningslovens § 55,

stk. 3, også omfatter domstols-

prøvelse af andre typer sager

end hæftelsessager, der afgøres

af Skatteankeforvaltningen, og

som ikke berettiger til omkost-

ningsgodtgørelse ved selve Skat-

teankeforvaltningen. Dette føl-

ger direkte af ordlyden af § 55,

stk. 3, hvorefter der også ydes

omkostningsgodtgørelse ”ved

domstolsprøvelse af afgørelser i

sager som nævnt i stk. 2”. Be-

stemmelsen i stk. 2 omfatter og-

så afgørelser, som ikke beretti-

ger til omkostningsgodtgørelse

ved selve Skatteankeforvaltnin-

gen, jf. også departementets

kommentar

SKM

2006.48.DEP, hvor spørgsmålet

om forståelsen af skatteforvalt-

ningslovens § 55, stk. 3, be-

handles nærmere.

ATP

ATP har ingen bemærkninger til

forslaget.

Dansk Byggeri

Dansk Byggeri er overordnet til-

freds med lovforslaget og har in-

gen specifikke bemærkninger til

udkastet.

Dansk Byggeri står uforstående

overfor, hvorfor reglerne om om-

Et sådant forslag ligger uden for

Side 3 af 13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

kostningsgodtgørelse til skatte-

pligtige selskaber og fonde ikke

samtidig genindføres.

Dansk Byggeri tager forslagene,

som bidrager til at modvirke en

kraftig restanceopbygning fra

virksomhedernes side over for

SKAT, til efterretning.

Dansk Byggeri anser i øvrigt pri-

mært lovforslaget som indehol-

dende konsekvensrettelser, bl.a.

som følge af lov om ny klage-

struktur på skatteområdet.

lovforslagets rammer.

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv har ingen umid-

delbare bemærkninger til forsla-

get.

Danske Advokater

Danske Advokater ønsker det

præciseret, at tilbagebetaling af for

meget udbetalt omkostningsgodt-

gørelse sker uden opkrævning af

renter.

Dette er præciseret i bemærk-

ningerne til lovforslaget.

Danske Advokater ønsker en ud-

dybning af bemærkningerne til

forslaget om omkostningsgodtgø-

relse for udgifter i hjemvisnings-

sager og til afsluttende arbejder.

Danske Advokater foreslår såle-

des, at det præciseres, at der også

ydes godtgørelse for gennemgang

af årsopgørelser for indkomstår,

som ikke er påklaget, men som er

ændret som følge af den trufne

afgørelse/ afsagte dom samt an-

det arbejde vedrørende andre ind-

komstår end de, som omfattes af

sagen, når dette arbejde er en di-

Lovforslaget lovfæster på dette

punkt tidligere gældende prak-

sis. Det følger af Den juridiske

vejledning, afsnit A.A.13.4., at

der ikke ydes godtgørelse for

udgifter til bistand udført ved-

rørende andre indkomstår/ af-

giftsperioder end de påklagede.

Det vurderes på den baggrund

ikke, at den ønskede præcisering

afspejler tidligere gældende

praksis, og forslaget kan derfor

ikke imødekommes.

Side 4 af 13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

rekte følge af den trufne afgørel-

se/ afsagte dom.

Datatilsynet

Datatilsynet har ingen bemærk-

ninger til forslaget.

DI finder det positivt, at de util-

sigtede virkninger af reglerne om

den nye klagestruktur bliver imø-

degået. Derudover har DI har in-

gen bemærkninger.

Domstolsstyrelsen

Domstolsstyrelsen har ingen be-

mærkninger.

Erhvervsstyrelsen – Team Ef-

fektiv Regulering

TER peger på, at de administrati-

ve byrder for virksomhederne ved

lovforslaget består i, at ansøgere

omkostningsgodtgørelse

fremover skal udfylde et ekstra

felt i ansøgningsskemaet, hvis der

ansøges om godtgørelse i en

hjemvisningssag eller for afslut-

tende arbejder.

De administrative lettelser for

virksomhederne ved lovforslaget

består i, at virksomheder i forbin-

delse med registreringsinddragelse

ikke længere selv skal afmelde sig

de resterende pligter, hvis hoved-

registreringsforholdet inddrages.

Derudover vil et begrænset antal

virksomheder opleve en admini-

strativ lettelse, hvis en klagesag

kan afsluttes hurtigt ved enighed

mellem virksomheden og SKAT.

TER vurderer, at de administrati-

Side 5 af 13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ve konsekvenser ikke overstiger

10.000 timer årligt på samfunds-

niveau og vil ikke blive kvantifice-

ret yderligere.

FSR – danske revisorer

FSR noterer med tilfredshed, at

Skatteministeriet har efterkommet

FSRs ønske om at indsætte en

hjemmel, således at sager, hvor

både SKAT og skatteyderen er

enige i resultatet, kan få en hurti-

gere afslutning, også selv om sa-

gen verserer ved et administrativt

klageorgan.

FSR har for nærværende ikke

yderligere kommentarer til forsla-

get.

KL er enig i forslaget om at ændre

dækningsrækkefølgen ved inddri-

velsen af underholdsbidrag, så

private krav dækkes inden de of-

fentlige.

KL henviser til, at restancerne

vedrørende de forskudsvist udlag-

te underholdsbidrag – dvs. de of-

fentlige krav – er steget markant i

de senere år, hvilket påvirker ind-

drivelsen af de efterstillede krav

negativt. En bidragspligtig skyld-

ner med god lønindtægt kan ved

at lade bidragsgælden gå til ind-

drivelse reelt sikre sig, at den øv-

rige gæld til kommunen ikke kan

inddrives. På den baggrund fore-

slår KL, at dækningsrækkefølgen

ændres for de offentlige krav på

underholdsbidrag, så inddrivelsen

af disse ikke forsinker inddrivel-

sen af efterstillede krav.

Den foreslåede ændring i dæk-

ningsrækkefølgen for under-

holdsbidrag, så de private krav

dækkes inden de offentlige, har

alene til formål at korrigere en

utilsigtet fejl ved affattelsen af

den nuværende bestemmelse.

I kommuneaftalen for 2015 er

aftalt, at der i regi af KL-

partnerskabet og frem mod for-

året 2015 gennemføres en ana-

lyse af restancetypen under-

holdsbidrag.

Side 6 af 13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

KL vurderer, at de forslag, der

skal gennemføre restancedelen af

kommuneaftalen for 2015, vil in-

debære en forbedring for kom-

munerne, navnlig forslaget om at

tillægge restanceinddrivelsesmyn-

dighedens modregninger afbry-

delsesvirkning for forældelsesfri-

sten for en restfordring.

KL foreslår dog, at der for biblio-

tekers erstatningskrav og for re-

greskrav, der skyldes fraflytnings-

garantier, indføres en adgang til

særskilt lønindeholdelse, da dette

vil kunne have en adfærdsregule-

rende effekt på borgerne.

Ved forslaget indføres adgang til

under visse betingelser at kunne

foretage lønindeholdelse og ud-

pantning for disse krav, der er

civilretlige. De krav, der i dag

kan inddrives ved særskilt løn-

indeholdelse, er navnlig visse

kontrolafgifter, dvs. krav, der

kan gøres gældende med hjem-

mel i en lovbestemmelse og helt

kan undgås ved at overholde

lovgivningen. Derfor foreslås i

lovforslaget, at der skabes ad-

gang til særskilt lønindeholdelse

for biblioteksgebyrer, der netop

har en vis lighed med de nævnte

kontrolafgifter.

Forslaget går derfor videre end

kommuneaftalen og det forud-

gående analysearbejde og ligger

således uden for forslagets

rammer.

Landbrug & Fødevarer

Se høringssvaret fra Videncentret

for Landbrug.

Landsskatteretten

Landsskatteretten kan tiltræde

forslagets § 1, nr. 2, og er således

enig i, at delegation vedrørende

afvisning i skatteforvaltningslo-

Side 7 af 13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

vens § 13, stk. 3, bør udgå.

Retten har heller ingen bemærk-

ninger til udkastets § 1, nr. 6, om

kompetencen til at meddele for-

håndstilsagn om omkostnings-

godtgørelse.

Retten peger på, at den del af for-

slaget, som angår omkostnings-

godtgørelse for udgifter i hjem-

visningssager og til afsluttende ar-

bejder, ikke forholder sig til alle

relevante reaktioner fra Lands-

skatteretten i klagesager. Rettens

delafgørelser er således ikke om-

talt. Af hensyn til forudberegne-

ligheden foreslår retten en juste-

ring for forslaget på dette punkt.

Forslaget er imødekommet.

Bemærkningerne er udbygget

bl.a. med en omtale at rettens

delafgørelser.

Skatteankestyrelsen

Styrelsen har ingen bemærkninger

til lovudkastets § 1, nr. 2, om at

delegation vedrørende afvisning i

skatteforvaltningslovens § 13, stk.

3, udgår, nr. 3 om hurtig afslut-

ning i visse klagesager, og nr. 6

om kompetencen til at meddele

forhåndstilsagn om omkostnings-

godtgørelse.

Styrelsen har ingen bemærkninger

til ønsket om at lovfæste admini-

strativ praksis vedr. omkostnings-

godtgørelse til udgifter i hjemvis-

ningssager og til afsluttende ar-

bejder, men foreslår, at lovudka-

stet udbygges, således at der ikke

er tvivl om, hvorledes Landsskat-

terettens og Skatteankestyrelsens

delafgørelser skal behandles i

godtgørelsesmæssig henseende.

Styrelsen går ud fra, at det nye stk.

Der henvises til kommentaren

til Landsskatterettens hørings-

svar.

Med virkning fra fremsættelses-

Side 8 af 13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

4 til skatteforvaltningslovens § 55

(§ 1, nr. 5) om godtgørelse i

hjemvisningssager mv., når skat-

teyderen klager – på samme måde

som tilsvarende bestemmelse i

forslaget til den ændrede affattelse

af lovens § 52, stk. 2, (§ 1, nr. 11)

om sager, som myndighederne vi-

derefører, skal have virkning fra

den 1. januar 2014.

tidspunktet af forslaget er den

tidligere gældende administrati-

ve praksis vedr. godtgørelse for

udgifter i hjemvisningssager og

til afsluttende arbejder faldet

bort. Denne afløses herefter af

lovbestemmelser, som lovfæster

den tidligere gældende praksis.

Det sker, med virkning fra

fremsættelsesdatoen. Lovforsla-

gets ikrafttrædelsesbestemmelse

i forhold til de nævnte bestem-

melser er tydeliggjort.

Lovbestemmelserne om om-

kostningsgodtgørelse i hjemvis-

ningssager og for afsluttende

arbejder er blevet udbygget med

henblik på at imødegå flere

hjemvisningssager.

Styrelsen bemærker, at de øko-

nomiske konsekvenser af forsla-

get om godtgørelse af udgifter i

hjemvisningssager og til afslutten-

de arbejder er vanskelige at vurde-

re og afhænger af, i hvilket om-

fang rekursmyndighederne eller

domstolene vælger at hjemvise

sagerne i stedet for selv at træffe

en egentlig afgørelse i sagerne.

Styrelsen gør opmærksom på, at

det ikke kan udelukkes, at reakti-

onen fra rekursmyndighedernes

side i visse større sagskomplekser

– som f.eks. FFF-sagerne – ek-

sempelvis kan blive hjemvisning i

en eller udstrækning.

SRF Skattefaglig Forening

SFR har ingen bemærkninger.

Videncentret for Landbrug

Videncentret foreslår, at det sik-

res, at der kan ydes omkostnings-

godtgørelse i forbindelse med en

hurtig afslutning af en klagesag.

Efter skatteforvaltningslovens §

§ 52 og 55 ydes omkostnings-

godtgørelse i klage- og retssager

for udgifter til sagkyndig bistand

mv. Ved anvendelsen af de nye

regler om hurtig afslutning i

klagesager vil udgifter til sag-

kyndig bistand mv. kunne godt-

Side 9 af 13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

gøres efter gældende regler. En

klagesag, i hvilken de nye regler

er anvendt, vil først være afslut-

tet, når der er taget endelig stil-

ling til genoptagelsesspørgsmå-

let. Udgifterne kan derfor ses

som en integreret del af klage-

eller retssagen.

Videncentret foreslår, at reglerne

om omkostningsgodtgørelse til

skattepligtige selskaber og fonde

genindføres.

Videncentret foreslår, at det over-

vejes at indføre omkostnings-

godtgørelse til sagkyndig bistand

ved anmodning om bindende

svar, der visiteres til Skatterådet.

Forslaget ligger uden for lov-

forslagets rammer.

Reglerne om omkostningsgodt-

gørelse angår godtgørelse af ud-

gifter til sagkyndig bistand mv. i

forbindelse med klage- og rets-

sager. Forslaget bryder afgøren-

de med rammerne for godtgø-

relsesordningen og kan ikke

imødekommes.

Med den foreslåede affattelse af

skatteforvaltningslovens § 52,

stk. 4, præciseres det, at det i al-

le tilfælde er Skatteankestyrelsen

og SKAT, der er de eneste

kompetente myndigheder til at

afgøre spørgsmålet om for-

håndstilsagn om omkostnings-

godtgørelse. Hvis en afgørelse

fra Skatteankestyrelsen kunne

påklages til Landsskatteretten,

ville det ikke harmonere med

denne

kompetencefordeling.

Skatteankestyrelsens

eller

SKATs afgørelse om forhånds-

tilsagn vil kunne indbringes for

domstolene.

Et skatteankenævn, Landsskat-

teretten eller Skatterådet har

desuden mulighed for at træffe

Videncentret peger på, at forslaget

om kompetencen vedr. omkost-

ningsgodtgørelse til syn og skøn

ikke løser det problem, at Skatte-

ankestyrelsens nægtelse af at ville

give forhåndstilsagn om omkost-

ningsgodtgørelse vil kunne med-

føre, at skatteyder afholder sig fra

at afholde syn og skøn. Videncen-

tret foreslår derfor, at Landsskat-

teretten får mulighed for at prøve

rigtigheden af styrelsens afslag på

forhåndstilsagn.

Side 10 af 13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

afgørelse om fuld omkostnings-

godtgørelse til syn og skøn, når

sagen endeligt afgøres. Dette

gælder også i de situationer,

hvor Skatteankestyrelsen eller

SKAT har givet afslag på at give

forhåndstilsagn om omkost-

ningsgodtgørelse til syn og

skøn. På dette tidspunkt har an-

kenævnet, Landsskatteretten el-

ler Skatterådet det fulde grund-

lag for at vurdere, om et syn og

skøn har tilvejebragt oplysnin-

ger af afgørende betydning for

sagen, som ikke på anden vis

har kunnet indhentes.

På baggrund af ovenstående

imødekommes forslaget ikke.

Videncentret foreslår, at der ind-

føres omkostningsgodtgørelse ved

sager for vurderingsankenævn og

motorankenævn.

Videncentret finder det hensigts-

mæssigt at fastholde, at der kan

ydes omkostningsgodtgørelse for

udgifter i hjemvisningssager og til

afsluttende arbejder.

Videncentret finder ikke forslaget

om tilbagebetaling af acontoudbe-

talinger vedr. omkostningsgodt-

gørelse hos den sagkyndige for

hensigtsmæssigt, eftersom forsla-

get ikke tager højde for, at den

sagkyndige har et krav mod den

godtgørelsesberettigede, der anta-

ges (delvist) at være betalt ved, at

godtgørelsen er udbetalt til den

Forslaget ligger uden for lov-

forslagets rammer.

Efter den foreslåede bestem-

melse i skatteforvaltningslovens

§ 52 A sker udbetalingen med

forbehold om tilbagebetaling,

hvad enten udbetalingen sker til

den godtgørelsesberettigede el-

ler den sagkyndige. Den sag-

kyndige vil derfor være oriente-

ret om den mulighed, der følger

af skatteforvaltningslovens § 57,

Side 11 af 13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

sagkyndige. At der evt. er udbetalt

for meget, bør være et spørgsmål,

som afklares mellem den godtgø-

relsesberettigede og SKAT.

stk. 4, om, at et tilbagebeta-

lingskrav mod den sagkyndige

evt. kan gøres gældende af

SKAT.

Det er således vurderet, at det

bør være den sagkyndige – og

ikke SKAT – der bør bære den

risiko, der er forbundet med at

inddrive et tilbagebetalingskrav

hos den godtgørelsesberettige-

de.

Videncentret foreslår, at udtrykket

”Skatteankeforvaltningen” i skat-

teforvaltningsloven ændres til

”Skatteankestyrelsen”, som er

navnet på denne forvaltning.

På lovniveau anvendes beteg-

nelsen

”skatteankeforvaltnin-

gen”, der er betegnelsen for den

forvaltning, der skal varetage de

opgaver, der er beskrevet i skat-

teforvaltningslovens kapitel 2 a.

I bekendtgørelse om Skattean-

kestyrelsen fremgår det, at Skat-

teankestyrelsen varetager de op-

gaver, der er tillagt skatteanke-

forvaltningen.

Betegnelsen

”Skatteankestyrelsen” anvendes

derfor i bekendtgørelser og i

lovbemærkninger. Ved ikke at

ændre betegnelsen i skattefor-

valtningsloven bevares en flek-

sibilitet i forhold til eventuelle

fremtidige

navneændringer

og/eller ressortomlægninger.

Videncentret finder forslaget om

præcisering af muligheden for

momsregistrering af visse virk-

somheder for hensigtsmæssigt,

idet forslaget giver en bedre rets-

sikkerhed for virksomhederne.

Videncentret finder ikke, at for-

slaget om ændring af angivelses-

fristen for moms ved inddragelse

af en virksomheds momsregistre-

En inddragelse af momsregi-

streringen vil bl.a. kunne ske i

medfør af opkrævningslovens §

11, stk. 9, hvis en sikkerhed,

Side 12 af 13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ring er hensigtsmæssigt, når der er

tale om virksomheder på måneds-

afregning for moms.

som virksomheden efter § 11,

stk. 1, er pålagt at stille, ikke er

stillet. Et alternativ til et pålæg

om sikkerhedsstillelse vil i flere

tilfælde kunne være et pålæg om

at skulle anvende en forkortet

angivelsesfrist, jf. momslovens §

62, stk. 1, der kræver, at betin-

gelserne i opkrævningslovens §

11, stk. 1, er opfyldt. Ved et så-

dant pålæg vil en månedsafreg-

nende virksomhed skulle angive

og afregne momstilsvaret senest

den 15. dag i måneden efter af-

giftsperioden. En månedsafreg-

nende virksomhed risikerer der-

for allerede i dag at skulle an-

vende en angivelsesfrist på 15

dage, dvs. stort set svarende til

forslagets frist på 14 dage. Der-

til kommer, at al momspligtig

aktivitet øjeblikkeligt skal ind-

stilles, når momsregistreringen

inddrages. Det vurderes derfor

at være rimeligt, at virksomhe-

den pålægges den forkortede

angivelsesfrist på 14 dage ved

en sådan inddragelse.

Side 13 af 13