Det sidste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 41:

Forslag til lov om ændring af ligningsloven, fondsbeskatningsloven, lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov om et indkomstregister og forskellige andre love. (Udvidelse af kredsen af yderkommuner med forhøjet befordringsfradrag, forhøjelse af kommunernes andel af selskabsskatten og udvidet mulighed for videregivelse af oplysninger til finansielle virksomheder).

Af skatteministeren (Benny Engelbrecht).

(Fremsættelse 30.10.2014).

Jeg giver ordet til hr. Thomas Danielsen fra Venstre.

Tak for det, formand. I De Konservatives fravær skal jeg lige oplyse, at jeg også taler på vegne af dem. L 41 er forslag til lov om ændring af ligningsloven, fondsbeskatningsloven, lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov om et indkomstregister og forskellige andre love.

Den del af lovforslaget, der vedrører befordringsfradraget i yderkommunerne, går ud på, at vi udvider kredsen af kommuner, der kan opnå et forhøjet befordringsfradrag. Det glæder Venstre meget, at vi her går ind og understøtter muligheden for, at man kan blive boende i et område, som man er glad for, selv om man har fået et arbejde, der ligger langt væk fra ens bopæl.

Lovforslaget betyder, at trængte kommuner ikke mister endnu flere skatteydere til kommuner, der har mange arbejdspladser. Der er kommuner, der er hårdt ramt af statens centraliseringer af statslige arbejdspladser, og det er ikke en udvikling, Venstre bifalder, men det glæder os, at vi så trods alt kan imødekomme de hårdest ramte kommuner med denne lov.

Derudover vil kommunerne få en forhøjelse af andelen af selskabsskatten fra 13,41 pct. til 15,24 pct. i perioden 2014-2016. Det skal selvfølgelig tilskynde kommunerne til at være mere erhvervsvenlige, hvilket Venstre bifalder. Derudover udvider vi muligheden for at videregive oplysninger til de finansielle virksomheder.

Forslaget om at udvide de finansielle virksomheders adgang til at modtage data fra SKAT på borgerområdet efter samtykke fra deres kunder betyder, at de oplysninger, pengeinstitutterne tidligere fik fremsendt på papir, nu kan hentes digitalt, og det hjælper jo begge parter.

Med disse bemærkninger kan Venstre støtte lovforslaget.

Tak til Venstres ordfører. Så er det Socialdemokraternes ordfører, fru Astrid Krag.

Tak for det. Den tidligere ordfører er noget højere end mig, så jeg kører lige talerstolen ned i fornuftig højde.

Regeringen ønsker et levende byliv og landboliv og erhvervsliv i hele Danmark, og det er jo en målsætning, som lovforslaget her støtter op om. Det er jo også endnu et forslag, der stammer fra sommerens aftaler om en vækstpakke, som jo blev indgået af et stort flertal af Folketingets partier.

Med lovforslaget her giver vi et forhøjet befordringsfradrag til cirka 9.700 flere pendlere, som hver dag har lang transport fra deres hjem til deres arbejdsplads. Det gør vi ved at udvide kredsen af yderkommuner fra 16 til 25, hvor borgere, som pendler, kan opnå et forhøjet befordringsfradrag, og det gør vi for lige præcis at støtte op om de mennesker, som vælger at blive boende i det, vi kalder yderområderne, og skabe deres liv og hverdag der, også selv om de så har en lang transporttid til deres arbejdsplads.

For at give kommunerne økonomisk tilskyndelse til at fastholde og tiltrække virksomheder og skabe et aktivt, attraktivt erhvervsliv, foreslår vi med lovforslaget her også gradvist at forhøje kommunernes andel af selskabsskatten fra de 13,41 pct., de er nu, til 15,24 pct. frem til 2016. Og endelig – i en lidt anden boldgade – indeholder lovforslaget et forslag om udvidet mulighed for videregivelse af oplysninger til finansielle virksomheder.

Når vi kigger på høringssvarene, har de jo generelt været positivt stemte for, at flere yderkommuner kan få andel i det forhøjede befordringsfradrag, og også for, at kommunernes andel af selskabsskatten forhøjes.

Der har været udtrykt en bekymring om det sidste element i lovforslaget – her og også i pressen i går – nemlig i forhold til borgernes retssikkerhed i del af forslaget, der vil udvide muligheden for at videregive oplysninger til finansielle virksomheder. Det er jo en bekymring, man skal tage alvorligt. Vi er inde at røre ved noget meget centralt her, men jeg må også sige, at som jeg har læst bekymringen og set pressedækningen og kan se af høringssvarene, baserer det sig altså på en misforståelse om, at den her videregivelse af oplysninger kan ske i et mere vidtgående omfang, end det vil ske i virkeligheden.

Altså, retssikkerheden skal være på plads. Derfor skal vi nok også sørge for i lovbehandlingen at få gjort klart, at der altså er tale om et samtykke, der gives en gang. Det er ikke sådan et carte blanche til at videregive oplysninger, og det er ikke sådan, at bankerne i det hele taget får adgang til nogle oplysninger, som de ikke i dag skal have adgang til, for at rådgive kunderne. Men der bliver en lettere adgang til gavn for kunderne.

Men selvfølgelig skal vi tage det alvorligt, når der er folk, der udtrykker bekymring, og derfor ser jeg også frem til, at vi kan få klargjort i udvalgsarbejdet, hvad der er op og ned. Sidder man derude og er i tvivl og bekymret, vil jeg anbefale en god læsning, nemlig den pressemeddelelse, som skatteministeren i går sendte ud om den del af forslaget. Det tror jeg vil berolige de fleste.

Så overordnet set er det her jo et lovforslag, der gør det lettere at være bankkunde. Forhåbentlig kan det bidrage til, at der bliver levet gode liv i yderområderne, og at kommunerne også tager deres del af ansvaret for at have et attraktivt klima for det lokale erhvervsliv.

Tak til Socialdemokraternes ordfører. Så er det Dansk Folkepartis ordfører, hr. Mikkel Dencker.

Det lovforslag, som vi behandler her, er en del af vækstpakken fra i sommer. Det var en aftale, som indeholdt en række delaftaler med forskellige partier. I Dansk Folkeparti var vi en del af aftalerne, som bliver udmøntet i det her lovforslag, så derfor støtter vi naturligvis lovforslaget.

Lovforslaget indeholder en længere række elementer. Det indeholder en udvidelse af kredsen af yderkommuner, som har et forhøjet befordringsfradrag, og det indeholder en forhøjelse af kommunernes andel af selskabsskatten og en udvidet mulighed for videregivelse af oplysninger til finansielle virksomheder.

Omkring udvidelsen af kredsen af yderkommuner med forhøjet befordringsfradrag er det sådan i dag – det har allerede været sagt tidligere i debatten – at 16 kommuner er omfattet, hvilket med dette lovforslag bliver udvidet til 25 kommuner. Det synes vi i Dansk Folkeparti er rigtig positivt, da det vil kunne bidrage til at fastholde og ikke mindst tiltrække flere pendlere til yderommunerne, som der vil kunne bo og bidrage til at opretholde gode og bæredygtige lokalsamfund. Det giver også øget mobilitet på arbejdsmarkedet, hvilket jo også er rigtig godt.

Den anden del, der handler om gradvis forhøjelse af kommunernes andel af selskabsskatten, er også et ganske fornuftigt initiativ, som går ud på at hæve den andel af selskabsskatten, som kommunerne får. Konkret hæves satsen fra 13,41 pct. til 15,24 pct. i perioden fra 2014 til 2016. Det er klart, at når man hæver den del, kommunerne selv får lov til at beholde, øger man deres økonomiske tilskyndelse til at fastholde og tiltrække virksomheder, og det er en rigtig positiv ting.

Jeg synes dog også, det er vigtigt at bemærke, at ændringen også har til formål at opveje, at selskabsskatten er sat ned. Nedsættelsen af selskabsskatten gav nemlig en mindre tilskyndelse til kommunerne til at være erhvervsvenlige, da en mindre selskabsskat medfører et mindre provenu og dermed også færre penge til kommunerne. Det er dog grundlæggende en god vej at gå, at kommunerne får et større incitament til at være erhvervsvenlige, så derfor støtter vi naturligvis også denne del af lovforslaget.

Lovforslaget omhandler også et element om at give udvidet mulighed for at videregive oplysninger til finansielle virksomheder. Mere konkret betyder det, at f.eks. banker får en udvidet mulighed for at modtage data fra SKAT på borgerområdet efter samtykke fra kunderne. De finansielle virksomheder kan efter forslaget få oplysninger til brug for rådgivning af kunden og opdatering af kundeoplysningerne. Det vil være et godt redskab for virksomheder i deres risikovurderinger, men det er klart, at det skal ske i en balance i forhold til virksomhedernes håndtering af personlige data – og som sagt kun efter samtykke fra kunden selv.

Så med de bemærkninger skal jeg sige, at vi i Dansk Folkeparti støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det den radikale ordfører, hr. Nadeem Farooq.

Tak. Dette lovforslag, L 41, indeholder også, som det tidligere forslag, initiativer fra vækstaftalen. Der er tre initiativer her: Der er det forhøjede befordringsfradrag, så sætter vi kommunernes andel af selskabsskatten op, og så er der endelig det her forslag om e-SKATdata. Det at udvide kredsen af yderkommuner med forhøjet befordringsfradrag fra 16 til 25 er et rigtig godt initiativ, fordi det gør, at vi kommer nærmere visionen om Danmark i balance. Det gør det nemmere for kommuner at tiltrække og fastholde arbejdskraft, og det er der i den grad brug for, også ud fra den tankegang, at det især er områder, som er udfordret, som i høj grad skal gøre sig selv attraktive. Derfor er det jo vigtigt, at vi giver en håndsrækning, og det gør vi med det her forslag.

Derudover øger vi kommunernes andel af selskabsskatten. Jeg synes, at det er en god justering i forhold til incitamentsstrukturen. Det her med, at der er en sund kappestrid om at være den førende erhvervskommune både nationalt og inden for sin region eller at være den bedste bosætningskommune, som vi vil understøtte fra centralt hold. Man kan sige, at vi tidligere har ændret udligningssystemet, således at det trak i den forkerte retning i forhold til kommunernes incitament til at tiltrække virksomheder, så det her er et skridt i den rigtige retning, og det er vi rigtig glade for.

Endelig er der initiativet om, at det bliver nemmere for dem, som skal bruge finansielle virksomheder, at få sendt data til virksomheden med e-SKATdata, og det er også ganske udmærket. Så samlet set kan Radikale Venstre støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det SF's ordfører, fru Lisbeth Bech Poulsen.

Det her lovforslag er også en del af udmøntningen af den aftale om vækstpakke, der blev gennemført i juni 2014. Tidligere ordførere er kommet ind på, hvad lovforslaget indeholder. Det er en blandet landhandel af forskellige ting, bl.a. at udvide kredsen af yderkommuner, og ligesom andre, jeg tror, det var fru Astrid Krag, der var inde på det, synes vi, det er en rigtig positiv ting. At kommunernes andel af selskabsskatten bliver forhøjet, som hr. Nadeem Farooq var inde på, synes vi også er rigtig positivt, i forhold til at erhvervsudviklingen jo foregår lokalt derude. Det synes vi også er passende.

Men det, jeg vil bruge mest tid på her, er den del af lovforslaget, der indeholder en udvidet adgang for banker og andre finansielle virksomheder for digital adgang til SKATs oplysninger om borgerne. En række organisationer har udtalt bekymring, f.eks. IT-Politisk Forening, og også i høringssvarene ser vi en bekymring fra f.eks. Datatilsynet, Advokatrådet, Danske Advokater og Danmarks Skatteadvokater.

Jeg synes også, at der i stor stil er blevet svaret godt på nogle af de bekymringer, der har været, men fra SF's side vil vi også gerne stille en række spørgsmål, både her til ministeren og selvfølgelig også under selve udvalgsbehandlingen, f.eks. når Datatilsynet i høringssvaret skriver, at der alene kan gives en begrænset adgang til henholdsvis oplysninger i indkomstregisteret, oplysninger, der indgår i årsopgørelser og restanceoplysninger, og Skatteministeriet så her svarer, at det vil der blive taget højde for ved udformningen af ordningen. Betyder det så, at det vil blive præciseret i lovforslaget, og betyder det, at der ikke må være universelt samtykke?

Generelt er SF optaget af, hvordan oplysningerne bliver håndteret, altså hvem, hvordan, hvornår, hvor længe; at der skal foreligge et specifikt samtykke til en saglig konkret anledning; at der ikke kan bedes om universelt samtykke; at oplysningerne skal være individuelt konkrete og ikke kan bruges gentagne gange, men kun i den konkrete situation; at der ikke må videregives oplysninger til datterselskaber og tilknyttede virksomheder.

I en tid med begrundet bekymring om vores rets- og datasikkerhed med hackerforbrydelser, sløset omgang med data og diskussioner om omfanget af vores data finder vi i SF, at det er bydende nødvendigt, at vi vender enhver sten, så vi kan være sikre på, at vi beskytter borgernes ret til privatliv og rets- og datasikkerhed, og den tryghed også er at finde ude i befolkningen.

I foråret nedsatte Justitsministeriet et tværministerielt udvalg efter Nets- og Se og Hør-skandalen, som skulle kigge på borgernes datasikkerhed. Da udvalget blev nedsat, udtalte professor Søren Sandfeld Jakobsen, at datalæk er et problem, der opstår stadig mere hyppigt, og han mener, at det kan skyldes, at alt for mange har adgang til personfølsomme oplysninger.

Fra SF's side synes vi, at det er relevant at afvente konklusionen fra regeringens nedsatte udvalg, der netop skal se på det her. Så vidt jeg er orienteret, er dette arbejde færdigt før jul. Da SF deler både regeringens bekymring og støtter det nedsatte udvalg, virker det måske som en god idé at have udvalgets konklusioner på plads, før vi færdigbehandler det her lovforslag. Men jeg ser frem til den videre behandling og de mange spørgsmål i udvalget.

Tak til SF ordfører. Så er det hr. Ole Birk Olesen, der taler for Enhedslisten... Sludder, Liberal Alliance. Enhedslistens ordfører er her nemlig ikke. Værsgo.

Tak. Det aktuelle lovforslag rummer tre elementer, og Liberal Alliance kan støtte alle tre elementer.

Det første element handler om en udvidelse af antallet af såkaldte yderkommuner, hvor borgerne har ret til et udvidet befordringsfradrag. Det er sådan i dag, at man i almindelige kommuner kun har ret til et fradrag på 1,05 kr. pr. kørt kilometer over 120 km om dagen, mens man i yderkommuner har ret til det dobbelte, nemlig 2,10 kr. Denne ret til det dobbelte befordringsfradrag, også af kilometer kørt over 120 km, skal nu gælde ikke for 16 kommuner, men for 25 kommuner, og det støtter vi.

Så er der det andet element, som handler om, at kommunerne skal have en større andel af selskabsskatteprovenuet. Det stiger fra 13,4 pct. i dag til 15,25 pct. med dette lovforslag. På den måde bliver kommunerne mere interesseret i at have et godt erhvervsklima og tiltrække virksomheder, fordi de får en større andel af selskabsskatten, og det støtter vi også.

Så er der det tredje element, som handler om at udnytte de digitale muligheder på skatteområdet på den måde, at hvor en kunde, som skal have et lån eller skal have rådgivning hos banken, før i tiden skulle give banken skattepapirerne, skulle hjem og finde dem i skrivebordsskuffen, og hvis man ikke kunne finde dem, så rekvirere dem hos SKAT og så give dem til banken, så kan man nu udnytte de digitale muligheder til, at kunden kan give banken en tilladelse til at hente oplysningerne digitalt.

Denne sidste del af lovforslaget har der været, synes jeg, en del misforståelser om i den offentlige debat. Nogle har troet, at man udvider bankernes adgang til borgeroplysninger hos SKAT, men i virkeligheden handler det jo om, at det er oplysninger, som bankerne har kunnet efterspørge hos kunderne i årtier. Jeg kan da selv huske, da jeg skulle låne til et hus, hvordan jeg blev bedt om at komme med årsopgørelse og lignende, som jeg så skulle finde frem i skuffen og give til banken som betingelse for at optage et lån. Det er jo så det, som vi allerede har i dag, nemlig en lovgivning, som sikrer, at kunden i stedet bare kan skrive under på, at det er i orden, at banken henter oplysningerne digitalt. Denne del af lovgivningen skal så udvides til, at det ikke kun er i lånesituationer, men også i rådgivningssituationer, at banken kan gøre tingene digitalt, som den allerede i dag kan gøre med papir, nemlig bede kunden om oplysningerne, som kunden så kan rekvirere hos SKAT eller i skrivebordsskuffen og give til banken. Det kan nu ske digitalt til lettelse af både kundens oplevelse af at være i banken, men også af bankens bureaukrati.

Det kan vi ikke indvende noget imod. Det er vores indtryk, at meget af den kritik, der har været af det, bygger på misforståelser, herunder måske på den misforståelse, at kunden ikke skulle give en tilladelse til det. En anden misforståelse har måske været, at man som kunde giver tilsagn til ubegrænset adgang til ens oplysninger hos SKAT, men der er faktisk kun tale om en begrænset adgang til oplysninger om SKAT, og adgangen er kun knyttet til den konkrete rådgivningssituation eller den konkrete lånesituation.

Så selvfølgelig skal det sikres, at de ting, der står i lovforslagets bemærkninger om, at det kun er i de konkrete situationer, og at det ikke er en ubegrænset adgang, også udfolder sig i lovens tekst, men det står altså i lovforslagets bemærkninger, at det er det, der er hensigten med lovens bogstav. Vi vil så holde regeringen op på det og se, at det er sådan, det bliver, men hvis man alene tager udgangspunkt i lovforslagets bemærkninger, er der ingen tvivl om, at hensigten med lovforslaget ikke er at åbne en ladeport for bankers adgang til private oplysninger hos SKAT, men kun konkrete oplysninger, som banken kan hente efter tilladelse fra kunden, konkrete oplysninger, som banken allerede i dag kan bede kunden om at levere på papir.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Så er det den konservative ordfører, hr. Brian Mikkelsen.

Tak. Jeg vil godt, efter at Venstre venligt tilkendegav, at K også støtter forslaget, lige uddybe, hvad der er baggrunden for det.

Vi er positive over for tre elementer i forslaget: For det første får man udvidet befordringsfradraget; det giver fleksibilitet og mobilitet i samfundet, og det har alle brug for. For det andet bliver der større incitament for kommunerne til at sørge for at have et bedre erhvervsklima i forhold til selskabsskatten. Og det sidste element, som vil fjerne bureaukrati og lette overgangen i udvekslingen af informationer mellem borgere og finansielle virksomheder, kan vi også godt støtte.

Så vi kan fra konservativ side støtte forslaget.

Tak til den konservative ordfører. Så giver jeg til sidst ordet til skatteministeren.

Først og fremmest vil jeg gerne sige tak for den store tilslutning til lovforslaget. Jeg er glad for, at et bredt flertal af partier på begge sider af salen vil støtte op om disse initiativer for vækstaftalen.

Med lovforslaget udvides kredsen af yderkommuner med forhøjet befordringsfradrag fra 16 til 25. Det betyder, at disse kommuner får lettere ved at tiltrække og fastholde arbejdskraft. Det er et godt og effektivt led i at dæmme op for afvandringen fra yderkommunerne i Danmark.

Herudover indeholder lovforslaget et andet element, der begunstiger kommunerne. Det foreslås nemlig at forhøje kommunernes andel af selskabsskatten for at øge kommunernes økonomiske tilskyndelse til at fastholde og tiltrække virksomheder.

Endelig indeholder lovforslaget regler, som gør det lettere for finansielle virksomheder og borgere at sikre de nødvendige oplysninger til brug for bankers rådgivning af borgerne og opdateringer af kundeoplysninger. Denne del af lovforslaget har været kritiseret i pressen, og i den forbindelse synes jeg, at det er værd at pointere, at der ikke er noget nyt i, at banker skal have kendskab til kundens økonomi, når de rådgiver kunden eller opdaterer kundeoplysninger. Det er faktisk sådan, at der er regler om, at det skal de, og med bankernes tab under finanskrisen i baghovedet er det da også ganske fornuftige regler. Forslaget giver blot kunden en lettere adgang til at give banken oplysninger, nemlig ved at give SKAT samtykke til at sende oplysninger til banken.

Fru Lisbeth Bech Poulsen var inde på dette område i sin ordførertale og herunder også en række konkrete spørgsmål, som jeg håber at jeg allerede nu kan afdække lidt nærmere. For konkret er det jo selvfølgelig sådan, at hvordan man anvender oplysningerne, afviger fra bank til bank og fra situation til situation. Typisk er det dog sådan, at det, man har behov for, er oplysninger om indkomst, oplysninger om formue og oplysninger om gæld. Det er sådan set sådan, uagtet om man søger eksempelvis et lån, eller man søger rådgivning i øvrigt i banken. Oftest vil banken således spørge om seneste årsopgørelse, de seneste tre lønsedler og oplysninger om gæld og restancer. Det er det, der er baggrunden for, at de oplysninger, som indgår i ordningen, er årsopgørelsesoplysninger, det er data fra e-indkomst, hvor løn og overførselsindkomster indberettes til, og det er restanceoplysninger.

Så spørges der ind til det retssikkerhedsmæssige i forhold til det, og der kan man jo sige, at det er sådan, at bankerne alene kan få oplysninger efter samtykke fra kunden. Der er tale om oplysninger, som bankerne allerede er forpligtet til at indhente efter reglerne på Finanstilsynets område, dvs. efter bekendtgørelsen om god skik for finansiel virksomhed, om ledelse og styring af pengeinstitutter m.v. Der er således alene tale om spørgsmål om, hvordan oplysningerne indhentes. Dermed er det altså svært at se, at de retssikkerhedsmæssige betænkeligheder skulle være derved, at SKAT under disse omstændigheder og efter klart eksplicit samtykke fra kunden vil give oplysninger til banken.

Jeg har også noteret mig, at der selvfølgelig har været spørgsmål rejst om, hvorvidt der så er tale om et reelt frivilligt samtykke i forbindelse med det, og der må jeg understrege, at det allerede efter de gældende regler kan få konsekvenser for en kunde, hvis vedkommende ikke vil afgive de nødvendige oplysninger til banken, som banken skal have for at kunne give rådgivning eller for at kunne opdatere kundeoplysningerne, uanset om man så afleverer informationerne, som det blev nævnt – jeg mener, det var hr. Ole Birk Olesen, der sagde, at man jo kan medbringe de informationer på papir – eller om man opgiver det via e-skat.

Hvis banken ikke mener, at den har tilstrækkelige oplysninger til at kunne yde rådgivning, må banken undlade at rådgive. Hvis banken ikke mener, at kundeoplysningerne er korrekte og kunden ikke vil medvirke til, at banken får korrekte oplysninger, vil det ligeledes kunne få konsekvenser for kunden, men det, vi sikrer med forslaget her, er blot, at kunden på en lettere måde kan give banken de relevante oplysninger.

Også i forhold til spørgsmålet omkring samtykke kan man sige, at det jo er bedst lige at isolere samtykket til at forstås således, at man fra kundens side giver et samtykke til SKAT og samtykket gives, efter at kunden har logget sig ind på ordningen hos SKAT med sin NemID, og først når de har registreret det her samtykke hos SKAT, kan oplysningerne overføres til banken. Desuden vil kunden til enhver tid kunne gå ind i sin skattemappe og se, hvilke oplysninger og hvilke samtykker der er givet, og hvilke oplysninger der er overført.

Så kan man jo spørge, når nu ordningen har været i kraft på låneoplysningsområdet og nu udvides til også at skulle omfatte rådgivning, hvor omfattende anvendelsen af det her så er. Ordningen startede op i fjerde kvartal i 2012, og dengang, i det kvartal, blev der givet 38.570 samtykker. Altså, over 38.000 gange var der danskere, som valgte at anvende den her mulighed i forbindelse med, at de skulle videregive oplysninger til deres bank. Og i det senest opgjorte kvartal, altså i tredje kvartal af 2014, blev der 53.865 gange givet et samtykke til at udlevere oplysninger på den her måde, fordi man havde en konkret sag – typisk altså så i det her tilfælde låneanmodninger, hvor man havde brug for at udlevere de her oplysninger.

Så systemet kører og fungerer og tilsyneladende ret så upåklageligt, også sådan rent retssikkerhedsmæssigt, det er i hvert fald ikke sådan, at der er tilgået mig informationer om, at der skulle være problemer desangående. Der er på nuværende tidspunkt indgået aftaler mellem SKAT og i alt 38 penge- og realkreditinstitutter, og det vil sige, at det altså ikke er alle bankkunder, der kan nyde godt af det her, for forudsætningen er, at man laver en aftale ved den konkrete bank eller det konkrete realkreditinstitut, for at det her kan ske. Men fremadrettet må man selvfølgelig forvente, at der vil være en større interesse i at kunne benytte sig af det her.

Men igen, oplysningerne frigives kun, hvis det er sådan, at kunden giver sit eksplicitte samtykke, og samtykket gælder kun for den ene anmodning. Derfor skal jeg selvfølgelig også for en god ordens skyld sige, at de tal, jeg har oplyst, godt kan dække over, at der er enkeltpersoner, der har givet mere end ét samtykke, både i en konkret sag, men altså også fordi man måske søger rådgivning i mere end ét pengeinstitut.

Jeg skal afslutningsvis blot sige, at jeg ser frem til den videre behandling af lovforslaget, og SF er selvfølgelig mere end velkommen til også at stille skriftlige spørgsmål, så vi i udvalgsbehandlingen kan uddybe det nærmere. Jeg vil selvfølgelig bestræbe mig på at besvare spørgsmål så hurtigt som overhovedet muligt.

Vi siger tak til skatteministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse imod det, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.