PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
L 40 Bilag 1
Offentligt

30. oktober 2014

J.nr. 14-3286777

Til Folketinget – Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til lov om ændring af fondsbeskatningsloven, kursgevinstloven, selskabs-

skatteloven og skatteforvaltningsloven (Lempelse af udbyttebeskatningen).

Benny Engelbrecht

/ Lise Bo Nielsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatsamfundet

Advokatrådet bemærker, at det fo-

rekommer uhensigtsmæssigt, at

der er forskellig skattemæssig be-

handling af udbytter og avancer.

Der er i lovforslaget ikke indsat

ændringer i kildeskattelovens reg-

ler om indeholdelse af udbytteskat.

Efter de gældende regler kan dan-

ske selskaber modtage udbytter fra

porteføljeaktier med en indehol-

delsesprocent på 22 pct. svarende

til selskabsskatteprocenten på 22

pct. i 2016. Tidligere, da selskabs-

skatteprocenten og selskabernes

medregningsprocent udgjorde

henholdsvis 30 pct. og 66 pct.,

blev indeholdelsesreglen for sel-

skaber nedsat til 19,8 pct., svaren-

de til en effektiv sats på 66 x 30

pct. Så vidt det ses, bør lovforsla-

get derfor ændres, således at inde-

holdelsesprocenten nedsættes for

selskaber mv., der modtager ud-

bytte fra unoterede porteføljeakti-

er, således at indeholdelsesprocen-

ten for disse nedsættes fra 22 pct.

til 15,4 pct. (22 pct. x 70 pct.).

I forslagets § 3 foreslås en ny be-

stemmelse i selskabsskattelovens §

13, stk. 2. Det anføres i forslaget til

lovteksten, at den foreslåede lem-

pelse af udbyttebeskatningen ikke

finder anvendelse, hvis det udbyt-

tegivende selskab har fradrag for

udbytteudlodningen. I øvrigt hen-

vises til bestemmelsens stk. 1, nr.

2, 4. pkt., der finder tilsvarende

anvendelse. Efter Advokatrådets

opfattelse skal der tillige henvises

til bestemmelsens stk. 1, nr. 2, 3.

pkt., jf. også lovforarbejdernes

Der henvises til kommentaren til

Dansk Erhverv.

Dette imødekommes ved lov-

forslaget. Det vil først træde i kraft

fra 1. januar 2016, da det ikke er

muligt at have alle systemændrin-

gerne på plads fra 1. januar 2015.

Det fremgår af den foreslåede §

13, stk. 2, at hvis porteføljeselska-

bet har fradrag for udlodningen,

vil der ikke være adgang til den fo-

reslåede lempelse. Dette svarer

indholdsmæssigt til, hvad der

fremgår af selskabsskattelovens §

13, stk. 1, nr. 2, 3. pkt., og fremgik

også af den tidligere regel om

medregning af 66 pct. af udbyttet.

Hvis porteføljeselskabets dattersel-

skab eller dettes datterselskab (alt-

så på et lavere ejerniveau) har fra-

Side 2 af 9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

specifikke bemærkninger herom.

Vedrørende fradrag på et ”lavere

ejerniveau” er der i de specifikke

bemærkninger til forslagets § 3

alene og konsekvent omtalt ”dat-

terselskaber”. Advokatrådet går ud

fra, at et porteføljeselskabs fradrag

for udbytteudlodninger på et ”la-

vere ejerniveau” dermed ikke for-

hindrer lempelsen i udbyttebeskat-

ningen.

Når beskatningen af de to udbytte-

former på unoterede porteføljeak-

tier beløbsmæssigt harmoniseres,

kunne det ønskes, at Skattemini-

steriet overvejede en tilsvarende

harmonisering af de to bestemmel-

ser i henholdsvis selskabsskattelo-

vens § 13, stk. 2 (som foreslået) og

selskabsskattelovens § 2, stk. 3.

I den forbindelse skulle det over-

vejes, om det forsat er nødvendigt

at betinge en nedsættelse af udbyt-

teskatten til 15 pct., at der forelig-

ger en skatteaftale med det pågæl-

dende land. Danmark har i dag

indgået et væsentligt antal skatteaf-

taler, også med såkaldte skattely-

lande, og det må derfor være et

ubetydeligt antal udenlandske sel-

skaber, der er domicileret i et land,

som ikke har en skatteaftale med

Danmark.

I samme moment kunne det over-

vejes, om der kunne ske en yderli-

gere harmonisering, således at

lempelsen af udbytteskatten efter

selskabsskattelovens § 2, stk. 3, til

15 pct. blev udvidet med udbytte

fra de datterselskabsaktier, der ikke

drag for udbytteudlodningen, vil

der ligeledes ikke være adgang til

den foreslåede lempelse.

Der er ikke tale om, at den foreslå-

ede § 13, stk. 2, 4. pkt., skal omfat-

te udbytter fra et porteføljesel-

skabs eventuelle aktier i et porte-

føljeselskab.

Det er ikke tanken med lovforsla-

get, at udbyttebeskatningen skal

lempes for selskabers børsnotere-

de porteføljeaktier. Der henvises

til kommentaren til Nasdaq.

Det er nødvendigt med en henvis-

ning til skatteaftaler, da det af kon-

trolmæssige hensyn kan være nød-

vendigt at indhente oplysninger fra

det andet lands skattemyndigheder

om det udbyttemodtagende sel-

skab.

Der ses ikke at være behov for en

udvidelse af bestemmelsen til dat-

terselskaber hjemmehørende i lan-

de, som Danmark ikke har en

dobbeltbeskatningsoverenskomst,

herunder skattelylande.

Side 3 af 9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

kvalificerer til fritagelse efter sel-

skabsskattelovens § 2, stk. 1, litra

Arbejdsmarkedets til-

lægspension

Ingen bemærkninger.

Danmarks Rederifor-

ening

Ingen bemærkninger.

Dansk Byggeri

Dansk Byggeri bakker op om lov-

forslaget. Ideelt set så vi gerne en

ligestilling, så beskatning på udbyt-

te af porteføljeaktier også blev af-

skaffet for de børsnoterede aktier.

Der henvises til kommentaren til

Nasdaq.

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv anfører, at da det

ikke er hensigtsmæssigt at have en

asymmetri i beskatningen af avan-

cer og udbytter, bør man fjerne

udbyttebeskatningen både for dan-

ske selskaber men også for uden-

landske selskaber. Hvis et sådant

forslag blev gennemført, vil skatte-

lovgivningen blive enklere og mere

harmonisk, og samtidig sikres det,

at virksomheder ikke oplever dob-

belt- og trippelbeskatning ved be-

skatningen af udbytte.

Formålet med lovforslaget er at

sikre symmetri, således at beskat-

ningen af danske investorer (stort

set) svarer til den danske kildebe-

skatning på udenlandske investo-

rers udbytter fra danske unoterede

porteføljeaktier.

En fuldstændig skattefritagelse af

udbytter vil medføre, at Danmark

som følge af EU-retlige hensyn må

opgive kildebeskatningen af udbyt-

ter, der tilfalder udenlandske ejere

– herunder kapitalfonde og deres

bagvedliggende ejere, uanset hvor

de er hjemmehørende. Hertil

kommer, at dele af den danske kil-

deskat på udbytter til udenlandske

ejere modregnes i ejernes ind-

komstskat i bopælslandet (dvs. den

udenlandske skat skal betales, hvis

den danske skat ikke overstiger

den udenlandske skat). Hvis den

danske beskatning ophæves, tilfal-

Side 4 af 9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

der hele provenuet bopælslandet.

Denne effekt har således karakter

af en overførsel fra den danske stat

til en udenlandsk statskasse. Det

giver ikke positive strukturvirknin-

ger, hvis investor alligevel skal be-

tale den skat, der spares i Dan-

mark, i bopælslandet.

Dansk Erhverv mener ligeledes, at

det bør overvejes at se på mulig-

heden for at kunne tiltrække risi-

kovillig kapital fra de danske hus-

holdninger, da det må vurderes, at

netop husholdningerne i større stil

vil være villige til at investere i

mindre virksomheder, end de gør i

dag. Det foreslås derfor at sænke

aktieindkomstskatten til det lave

niveau på 27 pct. Med et sådant

indgreb sikres det, at skattesyste-

met forenkles, idet progressions-

knækket fjernes, der sikres større

lighed mellem aktiebeskatningen

og andre kapitalbeskatningstyper,

og endelig gør det meget mere at-

traktivt for småsparere at lægge

husholdningens opsparing i små

virksomheder frem for eksempel-

vis som en passiv investering i bo-

ligen.

Det bemærkes, at dette lovforslag

omhandler udbyttebeskatningen af

selskaber og ikke personer.

Den foreslåede lempelse for per-

soner forudsætter bl.a., at det så-

kaldte ”hovedaktionærproblem” er

løst. Det netop nedsatte Er-

hvervsbeskatningsudvalg skal bl.a.

analysere mulighederne for at løse

dette problem gennem en hoved-

aktionærmodel, som kan sikre en-

ten en sondring mellem afkastet af

investeret kapital og afkastet af ar-

bejdsindsats, eller en samlet be-

skatning, der er uafhængig af, hvil-

ken af disse former afkastet har.

Dansk Industri

Dansk Industri støtter forslaget.

DVCA

Det er DVCA’s opfattelse, at såvel

udbytter som aktieavancer bør væ-

re fuldstændig skattefri. Hvis fuld-

stændig skattefrihed ikke kan op-

nås, henstilles til, at der gennemfø-

res en mere markant nedsættelse af

den effektive beskatning, f.eks. en

medregningsprocent på 40-45 pct.

Formålet med lovforslaget er at

nedsætte beskatning af danske sel-

skaber, der modtager udbytte fra

unoterede porteføljeaktier, således

at der opnås en (tilnærmelsesvis)

ligestilling med den danske be-

skatning af udenlandske selskaber,

der modtager tilsvarende udbytter.

Side 5 af 9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dette opnås ved at medregne 70

pct. af udbyttet. Der henvises i øv-

rigt til kommentaren til Dansk Er-

hverv.

DVCA henstiller til, at indeholdel-

sesprocenten for selskaber og fon-

de, der modtager udbytter fra uno-

terede porteføljeaktier, nedsættes

fra 22 pct. til 15,4 pct.

DVCA henstiller til, at den delvise

skattefritagelse for udbytter på

unoterede porteføljeaktier ikke

medfører beskæringer i fondes

fradrag for hensættelser og udde-

linger.

Dette imødekommes med lov-

forslaget. Se svaret til Advokat-

samfundet.

Bestemmelsen i fondsbeskatnings-

loven skal forhindre, at fonde får

dobbelt skattefritagelse, dels som

følge af (delvis) skattefritagelse for

udbytterne, og dels som følge af

fradrag, når udbytterne hensættes

eller uddeles. Bestemmelsen fand-

tes også i forhold til den tidligere

66 pct.-regel og fastholdes i den

nye regel.

Finansrådet

Det foreslås, at selskabsskattelo-

vens § 13, stk. 1, kommer til at in-

deholde en henvisning til aktie-

avancebeskatningslovens § 4 C.

Finansrådet anser det for at være

uhensigtsmæssigt, at aktionærernes

beskatning skal afhænge af brugen

af definitionen ”reguleret marked”

og ”ikke-reguleret marked”.

Finansrådet har rettet henvendelse

til Skatteministeriet om, at ikke

blot direkte medlemmer af World

Federation of Exchanges (WFE)

bør betragtes som regulerede mar-

keder uden for EU/EØS, men at

såfremt et medlem af WFE ejer en

eller flere markedspladser, er disse

markedspladser uden for

EU/EØS også at betragte som re-

gulerede markeder uden for

Den afgrænsning, der er foretaget

vedrørende regulerede markeder,

er hentet med inspiration fra lov-

givningen inden for det finansielle

område. Formålet er at sikre en

operationel administration af hen-

syn til selskaberne og SKAT.

For så vidt angår ABL § 4 C om-

fatter definitionen ikke kun regule-

rede markeder, men også multila-

terale handelsfaciliteter. De nævnte

børser vil kunne falde ind under

sidstnævnte.

Side 6 af 9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

EU/EØS.

Skatteministeriet meddelte Finans-

rådet i svar af 20. juli 2012, at for-

slaget ikke kunne tiltrædes.

Dette indebærer, at børserne i fx

Toronto og Tokyo ikke vil være

regulerede markeder uden for

EU/EØS, hvilket forekommer

uforståeligt.

Finansrådet skal derfor venligst

anmode Skatteministeriet om at

genoverveje sit svar af 20. juli 2012

og dermed definition af et regule-

ret marked uden for EU/EØS.

Skatteministeriet vil overveje mu-

lighederne for at finde en mere

hensigtsmæssig afgrænsning af re-

gulerede markeder uden for

EU/EØS.

Forsikring og Pension

Ingen bemærkninger.

FSR – danske revisorer

FSR anfører, at for at beskatnin-

gen (stort set) svarer til dansk kil-

debeskatning af udenlandske inve-

storers udbytte fra danske unote-

rede porteføljeaktier burde der kun

medregnes 68 pct. af det modtag-

ne beløb og ikke 70 pct.

Medregning af 68 pct. (svarende til

en beskatning på 14,96 pct.) vil

medføre, at udenlandske udbytte-

modtagende selskaber ville blive

diskrimineret i forhold til danske

selskaber. Dette kan være i strid

med reglerne om kapitalens fri be-

vægelighed.

Den foreslåede lempelse for ud-

bytter fra unoterede porteføljeakti-

er sikrer en ligestilling af danske og

udenlandske investorer. Hertil

bemærkes, at de gældende værns-

regler ikke er begrænset til unote-

rede aktier, men tillige gælder for

noterede.

Værnsreglen skal sikre, at der ikke

er asymmetri i den skattemæssige

behandling ved udlodningen (fra-

drag uden korresponderende be-

Skattefriheden for avancer og den

delvise skattepligt for udbytter

(ABL § 4 C-aktier) indebærer, at

det er nødvendigt med en række

komplicerede værnsregler. Der kan

ligge en stor forenklingsmæssig

gevinst, hvis der kan findes midler

til at fjerne udbyttebeskatningen.

Ifølge lovforslaget finder lempel-

sen ikke anvendelse, hvis det ud-

byttegivende selskab har fradrag

for udbytteudlodningen. FSR be-

Side 7 af 9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

mærker, at porteføljeaktionærer

kan have vanskeligt ved vide eller

fremskaffe oplysninger om, hvor-

vidt det udenlandske selskab har

fradrag for udlodningen.

skatning). Frem til 2009, hvor der

gjaldt en 66 pct. regel, var der ind-

sat en tilsvarende værnsregel.

Asymmetrien opstår oftest, fordi

det andet land anser den indskudte

kapital for at være fremmedkapital

i stedet for egenkapital. Den enkel-

te aktionær har adgang til oplys-

ninger om, hvordan skattereglerne

i det pågældende land er udformet,

og dermed om der gives fradrag

for betalinger på det pågældende

hybride instrument, som skatte-

yderen har investeret i.

Dette kan bekræftes.

Skatteministeriet bedes bekræfte,

at den foreslåede regel i § 13, stk.

2, også finder anvendelse for

udenlandske selskaber, når disse

efter regler om sambeskatning,

CFC-beskatning eller på anden vis

skal opgøre en indkomst efter dan-

ske regler.

Ingen bemærkninger.

Nasdaq

Nasdaq anfører, at vækst ikke kun

skabes i unoterede virksomheder,

men også i børsnoterede virksom-

heder. En svensk undersøgelse vi-

ser, at den årlige jobskabelse for

små børsnoterede selskaber var på

36 pct. fra 2006-2013, mens pri-

vatejede selskaber havde en job-

skabelsesprocent på 1,5 pct.

Nasdaq udtrykker bekymring for

den forskelsbehandling, som lov-

forslaget lægger op til af unoterede

aktier i forhold til noterede aktier,

hvilket kan indebære, at selskaber

afholder sig fra at lade sig notere.

Selskabers investeringer i børsno-

terede porteføljeaktier kan typisk

bedst sammenlignes med en kapi-

talanbringelse. For at undgå unø-

dig forvridninger i skattesystemet

bør kapitalanbringelser behandles

ensartet i skattemæssig henseende,

og derfor bør afkast fra børsnote-

rede porteføljeaktier være skatte-

pligtigt i lighed med andre kapital-

anbringelser såsom investeringer i

obligationer.

Hertil kommer, at udfordringerne

med at skaffe den fornødne kapital

til vækst er mindre for de noterede

Side 8 af 9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Nasdaq opfordrer til, at lovforsla-

get genovervejes, således at det af-

gørende for den beskatningsmæs-

sige fordel ikke er, om et selskab er

noteret eller unoteret, men der-

imod selskabets størrelse. Dermed

sikres bedre muligheder for vækst

til mindre selskaber, uden at det

bliver på bekostning af de fordele

en børsnotering kan medføre.

end de unoterede selskaber. Hen-

sigten med lovforslaget er netop at

tilskynde til, at flere selskaber inve-

sterer deres overskudskapital i

unoterede selskaber for derved at

sikre, at vækstbetingelserne også er

til stede for de unoterede selska-

ber. Dette sker konkret ved at

lempe beskatningen af udbytter fra

unoterede porteføljeaktier.

SRF Skattefaglig For-

ening

Ingen bemærkninger.

Side 9 af 9