Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 2. behandling af lovforslag nr. L 40:

Forslag til lov om ændring af fondsbeskatningsloven, kildeskatteloven, kursgevinstloven, selskabsskatteloven og skatteforvaltningsloven. (Lempelse af udbyttebeskatningen af visse unoterede porteføljeaktier).

Af skatteministeren (Benny Engelbrecht).

(Fremsættelse 30.10.2014. 1. behandling 11.11.2014. Betænkning 26.11.2014. Ændringsforslag nr. 1 af 01.12.2014 uden for betænkningen af Lisbeth Bech Poulsen (SF)).

Er der nogen, der ønsker at udtale sig? Fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak. L 40 er udmøntningen af en delaftale fra vækstpakken fra juni i år, som SF ikke er med i. Men vi har en service til det ærede Ting: Vi har et ændringsforslag, som vi synes vil gøre det rigtig meget bedre, specielt i de her tider med Lux Leaks og skattelydiskussioner osv. Og ændringsforslaget lyder:

»1. pkt. finder kun anvendelse på skattefri porteføljeaktier, der er udstedt af selskaber, der skattemæssigt er hjemmehørende i en fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, på Færøerne, i Grønland eller i en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, der omfatter udbyttebeskatning.«

Vi synes, det er fuldstændig rimeligt, at vi kun laver de her aftaler med lande, der ikke er skattelylande, som enten er medlem af EU eller EØS, eller som vi har en dobbeltbeskatningsaftale med. Det er jo derfor, vi indgår et hav af dobbeltbeskatningsoverenskomster med andre lande. Det er, fordi vi synes, det ellers ville være fuldstændig urimeligt.

Vi er grundlæggende principielt imod den her skattelettelse, hvor man dækker sig ind under, at det er en hjælp til små iværksættere. Det er også en reel skattelettelse til meget store virksomheder. Men vi synes, at det her ændringsforslag i det mindste kunne sikre, at den skattelettelse ikke går til virksomheder i skattely.

Tak til ordføreren. Er der flere, der ønsker at udtale sig? Ja, det er der, hr. Frank Aaen, Enhedslisten. Værsgo.

Vi er faktisk inde i en meget god periode med regeringen i øjeblikket, hvor vi går imod forskellige former for skattely. I eftermiddag har vi møde over hos erhvervs- og vækstministeren, i morgen har vi det hos skatteministeren, og vi regner med at forstærke indsatsen mod skattely.

Så har vi desværre set, at regeringen altså i den ene afdeling går imod skattely, og så vedtager man ovre i Finansministeriet at sælge aktier i DONG til Goldman Sachs i skattely. Vi har også haft en diskussion om en dobbeltbeskatningsaftale med Ghana, som heller ikke på samme måde rigtig lever op til de krav, som regeringen ellers siger at den har.

Derfor synes jeg i virkeligheden, at en fra regeringen bør gå op og tage ordet og fortælle, hvorfor man ikke kan støtte et ændringsforslag, der simpelt hen siger nej til brug af skattely, når man skal udnytte en skattefidus. Det kalder vi det jo, f.eks. forskerskatten, som også bruges af sportsfolk og alt muligt andet godtfolk, der tjener rigtig mange penge, så de kan slippe billigt i skat. Men hvorfor kan den skat ...

Nu undskylder jeg, jeg kom lige til at rode det sammen med et andet lovforslag, men hvorfor kan man ikke beslutte at stemme for, at dem, der vil bruge skattely, ikke kan få den skattefordel, der er lagt op til her. Det kan jeg ikke forstå.

Tak til hr. Frank Aaen. Er der flere, der ønsker at udtale sig? Skatteministeren, værsgo.

Jeg vil bare for en god ordens skyld henvise til svarene på spørgsmål nr. 1 og 2, som er kommet frem under lovbehandlingen, og som jeg har besvaret. Det er det, der handler om EU-reglerne, som jeg også henviser til i min besvarelse, altså dette, at den frie kapitalbevægelse jo selvfølgelig er en forudsætning, som vi skal opfylde. Derfor afviser jeg selvfølgelig også dette ændringsforslag, jævnfør dette, at det er der gjort opmærksom på undervejs i lovbehandlingen.

Så synes jeg måske, at det for en god ordens skyld skal understreges over for SF's ordfører, at Luxembourg jo er et EU-land.

Der er en kort bemærkning fra fru Lisbeth Bech Poulsen.

Det er måske ikke alle i Folketinget, der har læst skatteministerens svar, eller som har læst det med samme interesse, som jeg har. Ministeren henviser i sit svar til kapitalens frie bevægelighed, også i forhold til lande, der ikke er EU-lande. Der må jeg bare sige, at der lige nu foregår en diskussion i EU om det rimelige i brugen af skattely og om de gråzoneregler, som vi ser.

Der er blevet lavet en vurdering, et skøn, fra ministeriets side. Det respekterer jeg. Men det betyder ikke, at det er hugget i sten og granit, og derfor kan jeg ikke forstå, at ministeren ikke i højere grad vil udfordre ved at sige: Er det lige nu, at EU og Kommissionen med en kommissionsformand fra Luxembourg, der er ved at blive undersøgt, vil sige nej til, at Danmark indfører en værnsregel? Jeg tror, det kunne blive en ret interessant diskussion både i Europa-Parlamentet og Kommissionen, hvis man sagde nej til det. Så jeg kan ikke forstå, at ministeren ikke er mere interesseret i at prøve det her af.

Tak. Ministeren.

Senest i torsdags havde vi en udmærket debat om bl.a. den værnsregel, som vi forventer bliver gennemført i Ecofin på Ecofins næste møde, den 9. december, og som bl.a. skal være med til at dæmme op for en række af de udfordringer, som SF også selv har været med til at påpege.

Men til selve det, at man forhindrer kapitalens frie bevægelighed, er det jo en grundforudsætning også i Det Europæiske Fællesskab, at det gør vi ikke. Derfor mener jeg ikke, at det vil være relevant. Der er mange andre måder, hvorpå vi kan dæmme op for de udfordringer, som ordføreren peger på, og det har vi sandelig også tænkt os at gøre.

Tak til skatteministeren. Er der flere, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 1 uden for betænkningen af Lisbeth Bech Poulsen (SF), og der kan stemmes.

Afstemningen er sluttet.

For stemte 17 (SF, EL og Uffe Elbæk (UFG)), imod stemte 93 (V, S, DF, RV, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Dermed er ændringsforslaget er forkastet.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.