Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 40:

Forslag til lov om ændring af fondsbeskatningsloven, kildeskatteloven, kursgevinstloven, selskabsskatteloven og skatteforvaltningsloven. (Lempelse af udbyttebeskatningen af visse unoterede porteføljeaktier).

Af skatteministeren (Benny Engelbrecht).

(Fremsættelse 30.10.2014).

Forhandlingen er åbnet. Og jeg giver først ordet til Venstres ordfører, hr. Torsten Schack Pedersen.

Tak for det. For Venstre er det afgørende, at vi sikrer bedre vilkår for at drive virksomhed i Danmark, for uden et velfungerende erhvervsliv bliver enhver diskussion om at fordele velfærd rimelig tom. Pengene skal tjenes, og det budskab har vi jo rejst rundt med længe, så derfor var det også positivt, da regeringen indså behovet for at tage yderligere initiativer til at sikre, at der kommer gang i væksten i Danmark. Det blev så til den vækstaftale, som med skiftende flertal blev aftalt i juni og juli.

Det er nok ikke nogen hemmelighed, at vi fra Venstres side gerne havde set, at aftalen var blevet mere ambitiøs, men aftalen er et skridt i den rigtige retning. For mange virksomheder er mangel på kapital måske den allerstørste vækstbarriere, og det lovforslag, vi behandler nu, lemper på udbyttebeskatningen af unoterede porteføljeaktier. Det sker helt konkret på den måde, at virksomhederne fremover kun skal medregne 70 pct. af de modtagne udbytter i deres skattepligtige indkomst. Det betyder en reel nedsættelse af udbyttebeskatningen for selskabers beholdning af unoterede porteføljeaktier.

Forslaget betyder også, at der sker en ligestilling af danske og udenlandske investorer, og det skulle gerne være med til at øge investeringerne i Danmark. Når skatten bliver lavere, bliver flere investeringer rentable. Og vi har absolut behov for at øge investeringerne i virksomhederne i Danmark, for hvis ikke vi får flere investeringer, jamen så får vi ikke den kapital, der kan være så afgørende for, at virksomhederne kan vækste, kan skabe flere arbejdspladser og kan sikre, at der er gang i hjulene i Danmark.

Lovforslaget udspringer som sagt af aftalen fra juni måned, og i den forbindelse må jeg sige, at det undrer os i Venstre, at regeringen må udskyde den del af lempelsen, der vedrører, hvor meget porteføljeselskaber skal indeholde i skat. På baggrund af nødvendige systemtilretninger, som det lyder i forslaget, ja, så kan det faktisk ikke træde i kraft her fra den 1. januar 2015, men desværre først fra den 1. januar 2016. Og nu er vi jo så langt henne i processen, at der nok desværre ikke er tid til at få rettet op på det, men jeg må sige, at det da undrer mig, at det kan komme bag på regeringen, når det nu er mere end 6 måneder siden, at regeringen præsenterede forslaget.

Men som sagt er lovforslaget et skridt i den rigtige retning. Det betyder, at skatten på udbytter fra porteføljeaktier lempes, og det synes vi fra Venstres side er en god idé. Derfor støtter vi naturligvis forslaget.

Tak til Venstres ordfører. Så er det den socialdemokratiske ordfører, fru Astrid Krag.

Tak for det. Jeg tror ikke, det er nogen hemmelighed, at den økonomiske krise har været hård ved særlig de små virksomheder her i landet. Der er mange, der har haft vanskeligt ved at skaffe finansiering i bankerne. Det begrænser jo mulighederne for at vokse sig større – det, der på moderne dansk hedder at vækste, som vi lige kunne høre fra Venstres ordfører. Det begrænser deres muligheder for at investere i den nødvendige udvikling, og derfor begrænser det også deres mulighed for at være med til at skabe nogle af de nye, tiltrængte arbejdspladser.

Derfor har vi fra regeringspartiernes side været optaget af at se på, hvad vi kan gøre for at sikre risikovillig kapital til de mindre danske virksomheder, og det er jo så det, der er hensigten med den politiske aftale, der blev indgået før sommer, og det lovforslag, vi behandler her i dag. Det var vækstpakken, der blev indgået aftale om, og det var en aftale mellem regeringen, Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti, og derfor står vi her i dag med et forslag, som skal lempe beskatningen af selskabers udbytte for unoterede porteføljeaktier, så de får lettere adgang til kapital.

Venstres ordfører har været inde på det. Fremover bliver det 70 pct. af udbytterne, der vil blive medregnet i danske selskabers skattepligtige indkomst, modsat i dag, hvor det jo er det hele. På den måde falder beskatningen fra 24,5 pct. i år til godt 15 pct. i 2016. Med forslaget sikrer vi også noget, som er vigtigt og relevant, nemlig en ligestilling af danske og udenlandske investorer.

Det her forslag skal vi jo se som en håndsrækning til de trængte mindre virksomheder, som har ideerne til at udvikle sig, vokse sig større og være med til at skabe arbejdspladser, hvilket vi jo har god brug for, men som mangler finansiering til at føre ideerne ud i livet. Fra Socialdemokraternes side er vi glade for den aftale, der blev indgået før sommer, og vi støtter selvfølgelig også op om lovforslaget her.

Tak til Socialdemokraternes ordfører. Så er det Dansk Folkepartis ordfører, hr. Mikkel Dencker.

Lovforslaget her vedrører en lempelse af udbyttebeskatningen. Baggrunden er en aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. Det er altså en aftale, som Dansk Folkeparti er med i, så jeg kan allerede nu afsløre, at vi naturligvis støtter forslaget.

Konkret handler lovforslaget om, at man vil lempe danske selskabers beskatning af udbytte fra unoterede porteføljeaktier. Formålet er at tilskynde til, at flere selskaber investerer i unoterede virksomheder, og derved at gøre det lettere at tiltrække risikovillig kapital. Netop det at skaffe risikovillig kapital kan være meget svært, specielt for iværksættere og nystartede virksomheder, og med dette lovforslag tager vi et skridt i den retning og gør det nemmere.

Det mere tekniske i lovforslaget er, at fremover vil 70 pct. af udbytterne medregnes i danske selskabers skattepligtige indkomst i modsætning til 100 pct. under de gældende regler. Dermed reduceres den reelle beskatning fra 24,5 pct. i 2014 til godt 16 pct. i 2015 og godt 15 pct. i 2016.

Lempelsen vil desuden sikre en ligestilling af danske og udenlandske investorer. Man kan sige, at tidligere var udenlandske investorer bedre stillet end danske investorer, så det er positivt, at vi med dette forslag får ændret det. Men hovedårsagen til dette lovforslag er, at det bliver nemmere at tiltrække kapital til iværksættere, og det er et formål, som Dansk Folkeparti bakker op om.

Så med disse ord kan jeg sige, at Dansk Folkeparti støtter lovforslaget.

Tak. Så er det den radikale ordfører, hr. Nadeem Farooq.

Tak for det. Jeg vil også i solidaritet med Dansk Folkepartis ordfører sige, at ja, jeg afslører, at Radikale Venstre støtter lovforslaget.

Man kan sige, at med »Vækstplan DK«, første del, gik vi for ca. 1½ år siden ind og forbedrede erhvervslivets rammevilkår, hvilket var absolut nødvendigt. Det gjaldt de generelle rammevilkår, men vi var også inde at se på nogle branchespecifikke forhold. Og det er jo, fordi erhvervslivet er afgørende i forhold til at øge velstanden og få Danmark ud af den økonomiske krise.

Med »Vækstplan DK«, anden del, fulgte vi i kølvandet på »Vækstplan DK«, første del, og forbedrede endnu en gang erhvervslivets rammevilkår. Et af de rigtig gode forslag er det her forslag, som vi behandler nu, nemlig forslaget om at lempe udbyttebeskatningen. Det er rigtigt, at vi her tager ét skridt, men det er et vigtigt skridt, for det må ikke være sådan, at kapitalbeskatningen, herunder udbyttebeskatningen, hæmmer investeringsklimaet og hæmmer den mulighed, der er, for, at iværksættere kan blive til vækstiværksættere. Det er utrolig afgørende, at erhvervslivet og især vækstvirksomheder har adgang til kapital, og det er vigtigt, at der er et incitament for investorer til at investere i de her vigtige selskaber.

Så samlet set kan jeg kun sige, at vi i Det Radikale Venstre i særdeleshed er glade for det her forslag.

Tak, og så er det SF's ordfører, fru Lisbeth Bech Poulsen.

Lovforslaget er en del af udmøntningen af den aftale om vækstpakke, der blev gennemført tidligere i år, i 2014, men den her del står SF uden for. Der er blevet sagt meget om, hvad det indeholder, og så vil jeg bare sige, at i forhold til lempelsen af udbytte fra alle unoterede porteføljeaktier har SF ikke kunnet støtte det. Vi ser det som en skattelettelse, hvor der er en prioritering, vi ikke er enige i, og derfor kommer vi heller ikke til at stemme for forslaget.

Tak, og så er det hr. Ole Birk Olesen, der taler for Liberal Alliance – idet jeg ikke ser nogen fra Enhedslisten.

Lovforslaget udgør en lempelse af udbyttebeskatningen af unoterede porteføljeaktier, som reelt vil betyde en lettelse fra godt 24 pct. til godt 15 pct. Det støtter Liberal Alliance af de samme grunde, som andre ordførere her fra talerstolen har sagt, at de støtter det. Det er et godt tiltag til at øge lysten til at investere i Danmark, og det er også godt, at vi får ligestillet beskatningen af udenlandske investorer og danske investorer. Så LA bakker op om dette lovforslag.

Tak, og så er det den konservative ordfører, hr. Brian Mikkelsen.

En af de væsentligste vækstudfordringer, vi har i det danske samfund, er iværksætternes mulighed for at skabe plads til produktionsudvidelse, og det gør de ved at få noget kapital. De mangler likviditet, de mangler ofte noget kredit. Så en af de ting, som man må fokusere meget på, når man skal have vækst i et samfund, er, hvordan man giver iværksætterlaget mulighed for at få finansiering til innovation og produktionsforøgelse.

Det kan man jo gøre ved hjælp af en hel palet af forskellige initiativer, alt lige fra Vækstfonden til bedre kreditmuligheder osv., men den væsentligste og bedste måde at gøre det på er jo trods alt, at der er nogle private investorer, der går ind og investerer i nogle produktionsvirksomheder – iværksættere, som vil udvikle og skabe en forretning. Det, at man nu letter beskatningen af udbytter for unoterede porteføljeaktier, gør, at flere virksomheder nu får mulighed for at investere i unoterede selskaber, og det er jo typisk iværksætterselskaber.

Så derfor kan Det Konservative Folkeparti selvfølgelig støtte forslaget. Vi var selv med til at indgå aftale om det i forbindelse med vækstaftalen, og det er et godt forslag, som trækker i den rigtige retning, så vi støtter forslaget.

Tak. Så har skatteministeren mulighed for at afslutte.

Jeg vil gerne indlede med at takke for modtagelsen af forslaget. Forslaget er jo blevet til på baggrund af den »Aftale om Vækstpakke 2014«, som regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti blev enige om, og i den forbindelse blev man enige om at lempe udbyttebeskatningen. Formålet er, at det skal være lettere at tiltrække risikovillig kapital til bl.a. mindre vækstvirksomheder. Med forslaget gennemføres en målrettet lempelse af udbyttebeskatningen for danske selskabsaktionærer. Lempelsen indebærer konkret, at danske selskabsaktionærer alene skal medregne 70 pct. af udbytterne ved opgørelsen af deres skattepligtige indkomst og deres investering i unoterede porteføljeaktier.

Jeg vil gerne knytte ganske få bemærkninger til de afgivne ordførerbemærkninger: I store træk var det jo positive tilkendegivelser fra ordførerne – fra fru Astrid Krag, fra hr. Mikkel Dencker, fra hr. Nadeem Farooq og fra hr. Brian Mikkelsen. Det var det også fra hr. Ole Birk Olesen, som jeg kan forstå på vegne af Liberal Alliance indikerer, at man stemmer for forslaget. Jeg anerkender naturligvis fru Lisbeth Bech Poulsens indikation af, at det her ikke er SF's prioritering.

Til hr. Torsten Schack Pedersen er der også anerkendelse af de rosende ord, der var om det, og den deltagelse, som selvfølgelig er i aftalen. Men hr. Torsten Schack Pedersen var selvfølgelig inde omkring den del, der handler om implementeringen og datoerne herfor. Der vil jeg godt slå fast, at udbytter fra unoterede porteføljeaktier, som et selskab modtager efter den 1. januar 2015, alene skal medregnes med 70 pct. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det modtagende selskab, og derfor opfylder vi fra regeringens side sådan set også aftalen.

I praksis sker beskatning af udbytter ved, at det udloddende danske selskab indeholder udbytteskatten og sender den til SKAT; i dag indeholdes 22 pct. af udbyttet, når modtageren er et andet dansk selskab. Der skal foretages en række systemtilretninger, før denne indeholdelse kan nedsættes til de 15,4 pct., og disse kan desværre først være på plads i 2016. Det indebærer, at der for 2015 fortsat vil blive indeholdt 22 pct. i udbytteskat på unoterede porteføljeaktier. De modtagende selskaber kan indkassere skattelettelsen ved at nedsætte deres indbetalinger af frivillig acontoskat i marts og november måned 2015, svarende til lettelsen.

Så afslutningsvis skal jeg blot sige, at denne regering har en stærk målsætning om at forbedre rammevilkårene for dansk erhvervsliv, og dette forslag vil medvirke til at sikre vækst og ikke mindst arbejdspladser i Danmark. Jeg vil gerne takke for debatten, selv om den ikke blev så lang, og jeg ser frem til en konstruktiv udvalgsbehandling.

Der er en kort bemærkning fra hr. Torsten Schack Pedersen.

Tak for ministerens bemærkninger til debatten. Det er præcis det, som ministeren var inde at berøre til sidst, som får mig til at tage ordet. For det betyder altså, at når SKATs it-systemer ikke kan være på plads, skal det selskab, der udlodder aktieudbyttet, tilbageholde et større beløb, end modtageren skal svares i skat af. Jeg vil da sige, at det jo giver noget bøvl, men jeg vil så bare opfordre ministeren til at sikre, at der så bliver gjort klart opmærksom på det her, så virksomhederne, der modtager udbytterne, ikke lader det indgå fuldt ud i deres skatteberegning. For ellers bliver der jo ikke tale om den lempelse på den korte bane, som forslaget lægger op til.

Så jeg håber, at ministeren vil tage initiativ til, at de muligheder, som ministeren beskrev, også bliver kommunikeret klart ud, således at vi ikke kommer til at stå i en situation, hvor den lempelse, vi har aftalt, for nogle ikke bliver realiseret, fordi SKATs systemer ikke kan finde ud af det, og fordi der ikke er skabt den fornødne klarhed om det.

Ministeren.

Vi kan på ingen som helst måde være uenige om, at der skal sikres fuld klarhed, og jeg synes, det letteste vil være, at vi sikrer, at det tekstuelt fremgår af den udvalgsbehandling, der kommer nu, sådan at det også klart kan fremgå af den betænkning over lovforslaget, der bliver lavet, hvordan det her kan fortolkes, så ingen kan være i tvivl om det. Det kan vi ikke være uenige om.

Tak til alle ordførerne og skatteministeren. Nu kom der en ordfører fra Enhedslisten – hr. Frank Aaen – i sidste øjeblik. Jeg vil tillade, at han får lov til at få ordet.

Tak. Jeg beklager, at jeg kommer for sent. Jeg sidder til nogle forhandlinger, som trækker lidt ud.

Jeg skal bare sige, at Enhedslisten ikke kan stemme for det her forslag. Vi er ikke imod, at man støtter iværksættere, imod, at man støtter små virksomheder, men det her lovforslag går ud på at støtte investorer, sådan at dem, der investerer i virksomhederne, får en skattelettelse, og det synes vi ikke om. Vi stemte imod, da man gjorde skattegevinster skattefri, og vi stemmer også imod det forslag, der er her.

Tak. Så fik vi også de ord med på falderebet.

Da der nu ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.