Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
L 4
Offentligt
1413424_0001.png
28. oktober 2014
J.nr. 14-2340667
Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 4 - Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift
af stenkul, brunkul og koks m.v., personskatteloven og forskellige andre love. (Tilbage-
rulning af forsyningssikkerhedsafgiften, nedsættelse af elvarmeafgiften, forhøjelse af elaf-
giften, tilpasning af afgiftsregler for VE-brændsler, forhøjelse af bundskatten og det skrå
skatteloft, nedsættelse af den grønne check samt afgiftsforhøjelse på cigarillos m.v.)
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 29 af 27. oktober 2014. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Benny Engelbrecht
/ Lene Skov Henningsen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1413424_0002.png
Spørgsmål
Er regeringen enig i, at fosforgenvinding er en miljømæssig begrundelse for at forhindre,
at fosfor bindes i asken ved forbrænding af gødning og fiberrest, og at det dermed kan
begrundes at fravige kravet om ligebeskatning efter energibeskatningsdirektivet?
Svar
Energibeskatningsdirektivet fastlægger, hvilke energiprodukter, der skal pålægges afgift,
og omfatter fossile brændsler til energiformål samt visse VE-energiprodukter såsom bioo-
lier og metanol. Således er alle VE-energiprodukter bestemt til motorbrændstof omfattet
af direktivet, mens de fleste VE-energiprodukter til fremstilling af rumvarme mv. er und-
taget fra direktivet.
Medlemsstaterne kan indføre nationale afgifter på VE-energiprodukter, der er undtaget
fra direktivet. Dog skal afgifterne som udgangspunkt være generelle af hensyn til stats-
støttereglerne.
Efter de gældende regler pålægges visse former for VE-affald energiafgift, når de anven-
des til varmefremstilling. Det drejer sig fx om papir- og papaffald og affald i form af hus-
dyrgødning. Dette skal sammenholdes med, at der efter de gældende regler ikke er afgift
på andre typiske VE-brændsler anvendt til rumvarme mv., såsom træpiller, brænde mv.
Med forslaget tilpasses afgiftsreglerne for VE-brændsler. Hermed sikres, at der sker en
ensartet afgiftsmæssig behandling med hensyntagen til EU-retten.
Afgiftsmæssigt gunstigere behandling af ensartede produkter grundet miljøhensyn forud-
sætter en statsstøttenotifikation og godkendelse efter Kommissionens retningslinjer for
statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020. Det betyder, at ændringerne skal ske i
overensstemmelse med de kriterier, som er fastsat i de nævnte retningslinjer. Det vurderes
ikke umiddelbart muligt at få godkendt en selektiv afgift på visse former for VE-affald af
hensyn til fosforbinding.
Side 2 af 2