Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
L 4
Offentligt
1413418_0001.png
28. oktober 2014
J.nr. 14-2340667
Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 4 - Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift
af stenkul, brunkul og koks m.v., personskatteloven og forskellige andre love. (Tilbage-
rulning af forsyningssikkerhedsafgiften, nedsættelse af elvarmeafgiften, forhøjelse af elaf-
giften, tilpasning af afgiftsregler for VE-brændsler, forhøjelse af bundskatten og det skrå
skatteloft, nedsættelse af den grønne check samt afgiftsforhøjelse på cigarillos m.v.)
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 28 af 27. oktober 2014. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Benny Engelbrecht
/ Lene Skov Henningsen
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1413418_0002.png
Spørgsmål
Er regeringen bekendt med, at ingen af de nye biogasprojekter går efter at brænde de
afgassede fibre, og at hovedfokus i Biogas Taskforce i dag er at sikre, at halm og dybstrø-
else er de primære råvarer til at supplere gyllen i biogasanlæggene?
Svar
De afgassede fibre bliver normalt ikke søgt adskilt fra resten af det afgassede biomateriale.
Den samlede afgassede blanding bliver normalt tilført marker.
De afgassede fibre kan søges separeret fra resten. Det kan der være forskellige fordele og
ulemper ved. En mulig fordel består i at de afgassede fibre kan bruges som brændsel,
særligt hvis energien fra den våde røg kan indvindes ved et røggaskondenseringsanlæg. I
hvilket omfang det sker, afhænger af, hvorvidt det kan betale sig.
Med lovforslaget fjernes afgiften på bl.a. afbrænding af afgassede gødningsfibre. Økono-
mien i at anvende afgassede fibre som brændsel blive således forbedret. I provenubereg-
ningerne er det forudsat, at afgassede fibre af en mængde svarende til produktionen på et
biogasanlæg i Holstebro vil blive brændt af.
Det samlede potentiale for biogasproduktion er af Biogas Taskforce opgjort til 48,6 PJ.
Heraf vedrører godt 20 PJ gødning (13,8 gylle og 6,5 dybstrøelse), 11-12 PJ halm, hvis
hele ”halmoverskuddet” bioforgasses, og omkring halvdelen af energien i halmen kan
udnyttes, når halmen bioforgasses, mens resten er forskellige typer afgrøder, restproduk-
ter og fx madaffald mv. fra erhverv og husholdninger.
Det skal understreges, at der er tale om et fysisk bruttopotentiale, og der kan være tekni-
ske og særligt økonomiske problemer med at udnytte potentialet.
Særligt for halm anføres i Biogas Taskforces hovedrapport (s. 37), at det er for tidligt at
vurdere, hvor stort omfanget af brug af halm til biogasproduktion kan og vil blive. Brug
af halm skal først etableres som velfungerende og overbevisende praksis på de første
biogasanlæg, før der er basis for en sådan vurdering.
Der regnes med, at biogasproduktionen, der i de senere år har været omkring 4 PJ, bliver
ca. 10 PJ i 2020.
Det er ikke en fysisk mangel på råmaterialer, der begrænser biogasproduktionen, men
derimod at økonomien ved potentiel biogasproduktion i mange tilfælde ikke er rentabel –
selv med særligt høje tilskud til biogas.
Side 2 af 2