Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
L 4
Offentligt
1411907_0001.png
23. oktober 2014
J.nr. 14-2340667
Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 4 - Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift
af stenkul, brunkul og koks m.v., personskatteloven og forskellige andre love. (Tilbage-
rulning af forsyningssikkerhedsafgiften, nedsættelse af elvarmeafgiften, forhøjelse af elaf-
giften, tilpasning af afgiftsregler for VE-brændsler, forhøjelse af bundskatten og det skrå
skatteloft, nedsættelse af den grønne check samt afgiftsforhøjelse på cigarillos m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 27 af 22. oktober 2014. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Benny Engelbrecht
/ Lene Skov Henningsen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1411907_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for mulighederne for at indføre en lavere sats for bioolier som
eksempelvis i Sverige.
Svar
Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger samt anført i kommentaren til Landbrug
& Fødevarer i høringsskemaet (L 4 - bilag 1), er bioolier mv. rubriceret under position
1507-1518 i EU’s Kombinerede Nomenklatur.
Energibeskatningsdirektivets artikel 2, nr. 1, litra a, omfatter varer under denne position,
når de er bestemt til anvendelse som brændsel til opvarmning eller motorbrændstof. Bio-
olierne er således et energiprodukt, som er omfattet af energibeskatningsdirektivet. Det er
derfor udgangspunktet, at bioolierne skal pålægges almindelige energiafgift.
Energibeskatningsdirektivets artikel 16, stk. 1, giver medlemslandene mulighed for at
anvende afgiftsfritagelse eller reduceret afgift for bl.a. bioolier, når nogle betingelser er
opfyldt. Det er bl.a. en betingelse, at bioolieleverandørerne derved ikke får overkompen-
sation i forhold til de ekstra omkostninger, der måtte være ved at levere bioolier (VE-
brændsel) frem for fossilt brændsel, jf. artikel 16, stk. 3.
Derudover bemærkes, at en evt. lavere sats vil skulle fastsættes i overensstemmelse med
statsstøttereglerne og vil skulle godkendes af Kommissionen, før den kan anvendes. Det
vil derefter årligt overfor Kommissionen skulle godtgøres, at der ikke sker overkompen-
sation.
Som følge af kravet om, at der ikke må ske overkompensation, har de svenske myndighe-
der eksempelvis forpligtet sig til årligt at kontrollere niveauet med henblik på at sikre, at
der ikke sker overkompensation, og samtidig årligt at orientere Kommissionen om status.
Sverige har senest i 2013 ændret deres lovgivning for netop at sikre, at der ikke sker over-
kompensation. Dette er sket ved en nedsættelse af CO2-afgiften for de fossile brændsler.
Regeringen vil gerne undersøge muligheden for at anvende lavere satser på bioolier, som
jeg også indikerede under 1. behandlingen af lovforslaget. Det bemærkes i den forbindel-
se, at eftersom de danske energiafgifter er højere end de svenske, er der større risiko for,
at der ved en lavere sats for bioolier sker overkompensation.
Der udestår et omfattende analysearbejde med at få fastlagt en sats, hvor der ikke sker
overkompensation. Ligeledes vil det som nævnt forudsætte en statsstøttenotifikation af
ændringerne, før de kan sættes i kraft.
Eftersom den nuværende fritagelse indebærer ikke-godkendt støtte, må bioolier pålægges
den almindelige energiafgift indtil videre.
Side 2 af 2