PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
L 4 Bilag 1
Offentligt

3. oktober 2014

J.nr. 14-2340667

Til Folketinget – Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af stenkul,

brunkul og koks m.v., personskatteloven og forskellige andre love (Tilbagerulning af for-

syningssikkerhedsafgiften, nedsættelse af elvarmeafgiften, forhøjelse af elafgiften, tilpas-

ning af afgiftsregler for VE-brændsler, forhøjelse af bundskatten og det skrå skatteloft,

nedsættelse af den grønne check samt afgiftsforhøjelse på cigarillos m.v.).

Benny Engelbrecht

/ Lene Skov Henningsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatrådet

Ingen bemærkninger.

Affald- og Res-

sourceindustrien

(ARI)

Lovforslaget tilbageruller i store træk forsy-

ningssikkerhedsafgiften. Det betyder, at afgifts-

forskellen mellem fossile brændsler og VE-

brændsler reduceres. Det vil alt andet lige

mindske incitamentet til ressourceudnyttelse af

VE-brændsler, men det er fortsat Skattemini-

steriets vurdering, at den nationale ressource-

udnyttelse af VE-brændsler vil stige, og brugen

af fossile brændsler falde. Der vil være forskelle

på udviklingen af anvendelsen af de forskellige

typer VE-brændsler.

Det er ikke korrekt, at tilbage-

rulningen af FSA betyder, at

afgiftsforskellen mellem fossile

brændsler og VE-brændsler

(afgiftsspændet) reduceres. Af-

giftsspændet reduceres pga. af-

taleelement om tilbagerulning

af afgiftsforhøjelserne på fossi-

le brændsler fra

Forårspakke 2.0.

Herved genoprettes det af-

giftsmæssige konkurrence for-

hold mellem VE-brændsler og

fossile brændsler fra før energi-

afgiftsforhøjelserne i

Forårspak-

ke 2.0,

som anbefalet af Skatte-

kommissionen og Klimakom-

missionen. Dette blev aftalt al-

lerede i

Energiaftale 2012

og er

videreført i

Aftale om tilbagerul-

ning af forsyningssikkerhedsafgiften

mv. og lempelser af PSO

af 14. juli

2014.

Det fremgår af

Aftale om tilbage-

rulning af forsyningssikkerhedsafgif-

ten mv. og lempelser af PSO

af 14.

juli 2014, at ”Afgifterne vedr.

bioolier mv. justeres, således at

afgifterne er i overensstemmel-

se med EU-reglerne.”

Ensretning af afgifterne på VE-

brændsler (herunder bioolier,

rent VE-affald mv.) i forhold til

Energibeskatningsdirektivet var

en del af det oprindelige lov-

forslag om FSA, som var i hø-

ring i eftersommeren 2013.

I forbindelse med udarbejdelse

Der foreslås desuden afgiftsændringer for VE-

brændsler, bestående i en ligestilling af afgifts-

belastningen på VE-brændsel og VE-affald,

som konkret betyder, at det afgiftsfritages. Det

betyder i forhold til i dag, at VE-affald afgifts-

lettes med ca. 270 kr. pr. tons, der forbrændes.

Baggrunden herfor er en formodning i Skatte-

ministeriet om, at en manglende ligestilling af

afgiftsbelastningen på VE-brændsler og VE-

affald er i strid med EU’s statsstøtteregler.

Det betyder, at det bliver attraktivt at brænde

VE-affaldsfraktioner, der i dag bliver genan-

vendt. En reduceret affaldsgenanvendelse vil

være i modstrid med Regeringens ressource-

strategi og vil spænde ben for opnåelsen af

genanvendelsesmålene i EU’s affaldsdirektiv.

Side 2 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Affaldsbekendtgørelsen fastsætter, at affalds-

producenter skal sende deres genanvendelige

affald til genanvendelse. Lovforslaget indfører

et incitament til at overtræde nævnte krav og i

stedet aflevere affaldet til forbrænding. Det

skaber en uhensigtsmæssig modstrid mellem to

regelsæt – skattelovgivningen og affaldsreglerne

- og det er samtidig problematisk i relation til

implementeringen af EU’s affaldsdirektiv og

det heri indeholdte affaldshierarki.

Differentierede afgifter på forskellige behand-

lingsmetoder for affald er med til at skabe inci-

tamenterne for øget genanvendelse af affald i

Danmark. Logikken bag dette er, at der pålæg-

ges høj afgift på den adfærd, som ønskes min-

dre af, og ingen afgifter på det, som ønskes me-

re af. Derfor er affald til deponering pålagt den

højeste afgift i dag (ca. 475 kr./tons), affald til

forbrænding er pålagt en lavere afgift (ca. 270

kr./tons) og affald til genanvendelse er ikke på-

lagt afgift (0 kr./tons). Derved er der med af-

gifter skabt en incitamentsstruktur, som under-

støtter EU’s og Danmarks miljøregler og mål-

sætninger på miljøområdet.

Det er et princip, som har været gældende i fle-

re årtier, og som er medvirkende årsag til, at

genanvendelsen i Danmark i dag er 61 pct. af

den totale affaldsmængde, og at forbrændings-

procenten tilsvarende er faldet til 29 pct.

I afsnit 9, ”Miljømæssige konsekvenser” i be-

mærkningerne til lovforslaget – står:

”Afgiftsændringerne vil desuden medføre stør-

re sortering. Det øger mulighederne for, at der

vil være større affaldsmængder, der genanven-

des”. Det er en påstand, som er ganske udo-

kumenteret i materialet, og som vi vurderer, er

fejlkonkluderet. ”Rene læs” er i lovforslaget de-

fineret som ”læs af affald uden fossilt indhold”,

og ikke som læs med én type materiale (altså

rene læs af papir, rene læs af pap, rene læs af

træ). Dermed er der stor risiko for, at den ene-

af FSA-forslaget i 2013 blev det

klart, at de danske afgifter på

VE-brændsler ikke er i over-

ensstemmelse med energibe-

skatningsdirektivet:



En række VE-brændsler, f.eks.

bioolier som brændsel, er om-

fattet af de almindelige afgifts-

regler i energibeskatningsdirek-

tivet, men er fritaget for dan-

ske afgifter.



Samtidig er der danske afgifter

på enkelte VE-brændsler

udenfor energibeskatningsdi-

rektivet, mens andre er frita-

get.

Dette er ikke konsistent i for-

hold til EU-retten.

Idet FSAén ikke gennemføres,

og der dermed ikke lægges af-

gift på VE-brændsler, er det

nødvendigt at fjerne afgiften på

VE-brændsler udenfor energi-

beskatningsdirektivet fx frakti-

oner af husdyrgødning og VE-

affald (træ, papir mv.) i rene

læs.

Konsekvenserne for genanven-

delse mv. fremgår af lovforsla-

gets bemærkninger.

Efter forslaget kan der opnås

afgiftsfritagelse for VE-affald

uden indhold af kulbrinter. Af-

faldet skal leveres i rene læs.

Forslaget indeholder en hjem-

mel til, at der fastsættes krav til

dokumentation for, hvornår

der er tale om rent VE-affald.

Det forventes, at krav til do-

Side 3 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ste sortering affaldsproducenter og affalds-

håndteringsvirksomheder fremover vil foretage

i blandet affald er en frasortering af det fossile

– altså plast (som mængdemæssigt vejer ganske

lidt i den store sammenhæng), hvorefter det

øvrige kan sendes til forbrænding afgiftsfrit. Er

plasten af en kvalitet, som kan genanvendes, vil

der formentlig også være et økonomisk incita-

ment til genanvendelse. Er plasten ikke af en

kvalitet, som kan genanvendes, bevirker afgifts-

strukturen, at der sker en sortering i affald, der

efterfølgende køres til sammen behandling

(forbrænding).

Der foreslås en ny formulering af de miljømæs-

sige konsekvenser ”Såfremt afgiftsændringen

står alene, så vil det medføre en lavere genan-

vendelsesgrad af træfraktioner og fraktioner af

papir og bølgepap og organisk affald. Forskel-

len i afgiftsniveauet mellem genanvendelse og

forbrænding (som er 0 kr.), og affaldsfraktio-

nernes genanvendelsesværdi kan ikke godtgøre

omkostningen til udsortering og evt. separat

indsamling. Det øger risikoen for, at der vil væ-

re færre affaldsmængder samlet set, der genan-

vendes. Dog vil der være mulighed for, at stør-

re mængder plast genanvendes.”.

kumentationen er fastlagt ved

lovens ikrafttræden.

Ændringen i afgifterne fører så-

ledes til en større sortering end

i dag, fordi der skal sorteres i

rene læs for at opnå afgiftsfri-

hed. Dog fører ændringen i af-

gifterne også til, at en mindre

del af det udsorterede biomas-

seaffald genanvendes, og at en

større del afbrændes. Man kan

derfor ikke entydig på forhånd

afgøre, om genanvendelsen af

VE-affald netto vil stige eller

falde.

Den største effekt af afgiftsæn-

dringerne vil være for papir og

pap og træ.

Priserne på returpapir og pap

har endvidere traditionelt været

stærkt varierende. Der har

imidlertid ikke været nogen

umiddelbar effekt mellem pri-

serne på returpapir og pap og

genanvendelsesmængderne.

Nettoeffekten af afgiftsændrin-

gen i forhold til genanvendelse

på papirområdet er således

usikker. Dog skønnes det, at

nettoeffekten ved de givne for-

udsætninger vil være nul, idet

der er en særskilt høj pris for

papir og pap til genanvendelse,

og idet variationerne heri ikke

synes at have påvirket genan-

vendelsen i det mindste på kor-

tere sigt. Det skal dog bemær-

kes, at afgiftsnedsættelsen,

kombineret med særligt lave

priser på affaldsforbrænding

pga. vedvarende overkapacitet

Side 4 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

og særligt lave priser på papir

og pap til genanvendelse i en

længere periode, kan reducere

andelen af dansk returpapir mv.

til genanvendelse, mens genan-

vendelsen modsat vil stige ved

særligt høje priser på affalds-

forbrænding og særligt høje

priser for genbrugspapir.

For træ til genanvendelse er

priserne noget lavere. Det

skønnes derfor, at genanven-

delse af træ vil falde ca. 35.000

tons svarende til ca. 1 pct. af de

samlede mængder affald til af-

brænding. Dog forventes af-

brændingen af affaldstræ at sti-

ge mere, fordi affaldstræ, der i

dag køres til forbrænding i Sve-

rige pga. danske afgifter, frem-

over forventes afbrændt i dan-

ske anlæg.

Dette vil blive præciseret i lov-

forslagets bemærkninger.

Skatteministeriet fastholder, at afgiftsfritagelsen

er et krav fra EU og angiver kort, at det følger

af statsstøttereglerne. Antagelsen må bygge på,

at når noget VE-brændsel er afgiftsfritaget, skal

alle VE-brændsler være afgiftsfritaget for ikke

at forfordele enkelte virksomheder, men Skat-

teministeriet angiver blot, at det følger af stats-

støttereglerne. Der efterlyses en gennemgang af

de juridiske overvejelser herfor.

ARI mener, at der i høj grad er brug for, at po-

litikerne træffer et valg. Lovforslaget fjerner

(delvist) det økonomiske incitament til at gen-

anvende kildesorteret papir-, pap-. træ- eller

madaffald - en genanvendelse, som indgår i re-

geringens ressourcestrategi for affaldshåndte-

ring, og som indgår i målsætningerne for gen-

Vedr. de EU-retlige begrundel-

ser for forslaget vedr. VE-

affald, henvises til kommenta-

rens indledende bemærkninger.

Der henvises til aftaleteksten

fra

Aftale om tilbagerulning af for-

syningssikkerhedsafgiften mv. og

lempelser af PSO.

Side 5 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

anvendelse i EU’s affaldsdirektiv og emballage-

direktiv. Tilsvarende vil det økonomiske inci-

tamentet til at anvende husdyrgødning, fibre fra

separeret afgasset husdyrgødning og spilde-

vandsslam til jordbrugsformål blive mindre til

trods for, at anvendelse af de store mængder

fosfor fra disse kilder er prioriteret i regerin-

gens ressourcestrategi.

Affaldsbekendtgørelsen fastsætter som et krav

til alle affaldsproducenter, at de skal kildesorte-

re deres affald. Når materialerne er separeret,

skal materialer, som er genanvendelige, sendes

til genanvendelse. Nu ønskes en regel indført,

som giver incitament til/økonomisk belønner

overtrædelsen af ovennævnte regler. Det skaber

en uhensigtsmæssig modstrid mellem to regel-

sæt – skattelovgivningen og affaldsreglerne.

Det er også problematisk i relation til imple-

menteringen af EU’s affaldsdirektiv og det heri

indeholdte affaldshierarki. Implementeringen er

sket i miljøbeskyttelsesloven. Hierarkiet kan

alene – lovligt – fraviges, såfremt myndighe-

derne har foretaget en livscyklusvurdering, der

understøtter fravigelsen af hierarkiet. Vi er ikke

bekendt med udarbejdelsen af en sådan, men

beder Skatteministeriet offentliggøre den inden

lovforslagets fremsættelse.

Det VE-affald, der - som noget nyt i forhold til

gældende ret – afgiftsfritages, er ”affald i hele

selvstændige læs til forbrænding, som ikke in-

deholder kulbrinter eller varer m.v., som er af-

giftspligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1-4, eller af-

giftspligtige efter lov om energiafgift af mine-

ralolieprodukter m.v.”. Beskrivelsen af dette af-

fald er ændret en smule siden forrige høring. I

den høring var det ” affald med et vægtindhold

af ikke bionedbrydeligt affald på mindre end 1

pct.”. Der er altså i princippet tale om to

stramninger via et krav om, at affaldet skal til-

føres i hele selvstændige læs og et krav om 0

pct. indhold af fossilt affald.

Det bemærkes, at den relevante

EU-retlige regulering i forhold

til energiafgifterne er energibe-

skatningsdirektivet, ikke af-

faldsdirektivet.

Det oprindelige lovforslag om

indførelse af en forsyningssik-

kerhedsafgift på biomasse, som

ændringerne i afgiftsbehandlin-

gen af VE-affald var en del af,

blev sendt i høring i eftersom-

meren 2013. Det oprindelige

forslag indeholdt en mini-

mumsgrænse på 1 pct. fossilt

indhold i de pågældende læs. På

baggrund af de indkomne hø-

ringssvar, der var kritiske over-

for minimumsgrænsen bl.a. af

kontrolhensyn, er forslaget

Side 6 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ARI bifalder, at der nu opereres med en 0 pct.

grænse og ikke en 1 pct. grænse, da 1 pct. græn-

sen vil resultere i mange afgiftsfrie læs, uanset

et stort volumenmæssigt indhold af plast.

I forhold til dokumentationskravet bemærkes,

at det fremgår af bemærkningerne, at der er tale

om to forskellige krav til dokumentation for

afgiftsfritagelsen (0 pct.). Hvis affaldet er

”født” uden plast m.v., som det eksempelvis er

tilfældet med husdyrgødning, gælder der ingen

specifikke dokumentationskrav.

ARI støtter, at der opereres med to forskellige

krav til dokumentation. Det giver god mening

og sikrer, at affaldslæs, hvor sandsynligheden

for et fossilt indhold er minimal, ikke underka-

stes tunge dokumentationskrav.

Det foreslås i lovforslaget, at skatteministeren

gives hjemmel til at fastsætte nærmere regler

om ovennævnte dokumentation, herunder

regnskab, vedrørende dette affald. Det vil være

regler i en bekendtgørelse, som skatteministe-

ren udsteder efterfølgende. Dokumentationen

skal gives til told- og skattemyndighederne på

forlangende. Der foreslås yderligere krav til

den angivne dokumentation.

skærpet på dette punkt, og det

foreslås nu, at der skal være tale

om rene læs. Det vil sige, at af-

faldet ikke må have fossilt ind-

hold. Minimumsgrænsen på 1

pct. er således ikke videreført.

Der vil efterfølgende blive ud-

arbejdet et udkast til en be-

kendtgørelse omhandlende de

relevante krav til dokumentati-

on. Bekendtgørelsen vil blive

udstedt samtidig med lovens

ikrafttræden. Branchen vil blive

inddraget med henblik på at få

bidrag til brug ved fastsættelsen

af kravene. Ligeledes vil et ud-

kast til bekendtgørelse efter fast

praksis blive sendt i høring hos

høringsberettigede parter.

Det skal i denne sammenhæng

præciseres, at der er tale om en

bemyndigelsesbestemmelse til

skatteministeren til at kunne

fastsætte nærmere regler for

dokumentation i forhold til, at

de pågældende virksomheder

opfylder betingelserne for af-

giftsfritagelsen. Der er med

bemyndigelsesbestemmelsen

ikke hjemmel til at fastsætte

Side 7 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

nærmere regler for dokumenta-

tion til brug i andre sammen-

hænge eksempelvis ved kontrol

af affaldssorteringen. Denne

kontrol hører ikke under Skat-

teministeriets ressort.

Endelig nævnes henvisningen til slambekendt-

gørelsen, og det anføres, at denne henvisning

ikke er relevant.

Der opfordres til at følge udviklingen samt yde

tilsyn hermed.

Bemærkningerne er taget til ef-

terretning og vil i mulig omfang

blive inddraget i det endelige

lovforslag.

Brancheforenin-

gen for Biogas

Brancheforeningen for Biogas har forståelse

for det politiske ønske om at finde administra-

tivt simple alternativer til forsyningssikkerheds-

afgiften og forbedring af erhvervslivets konkur-

renceevne. Brancheforeningen finder imidler-

tid, at det foreliggende lovforslag indeholder en

række elementer, som ud fra en samlet sam-

fundsmæssig vurdering er særdeles uhensigts-

mæssige.

Regeringens ressourcestrategi fra oktober 2013

har fokus på at genanvende flere ressourcer ved

at begrænse afbrændingen og i stedet fremme

genanvendelse og herunder afgasning af orga-

niske fraktioner i biogasanlæg. Nærværende

lovforslag lægger op til at fremme forbrænding

af organiske fraktioner, herunder husdyrgød-

ning gennem fjernelse af energiafgifterne (af-

faldsvarmeafgift og tillægsafgifter).

Det anføres bl.a. at anvendelse af tørstofrige

husdyrgødningsfraktioner i form af dybstrøelse,

fiberfraktioner og fast møg er et vigtigt element

til at fremme biogasudbygningen. Med forsla-

get vil det blive vanskeligt at realisere det meget

store energipotentiale, der er i den flydende del

af husdyrgødningen. Det vil også mindske mu-

ligheden for at reducere udslippet af drivhus-

gasser, lugtgener og næringsstoftab fra gyllen.

Der henvises til høringssvaret

til Affald- og Ressourceindu-

strien.

Lovforslaget har ikke til formål

at fremme eller begrænse for-

brænding af organiske fraktio-

ner. Forslaget har i forhold til

afgiftsændringerne omhandlen-

de VE-brændsler alene til for-

mål at sikre reglernes overens-

stemmelse med EU-retten.

De typer husdyrgødning, der

vil blive brændt af, vil have et

meget højt energiindhold, fx

høvlspåner, halm og træpiller.

Sådan gødninger egner sig dår-

ligt til biogasproduktion.

Side 8 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Lovforslaget fremmer produktion af varme

frem for produktion af biogas, som både kan

bruges til effektiv elproduktion og som trans-

portbrændstof. Der har ligeledes hidtil været

økonomiske incitamenter til at fremme den res-

source- og energikvalitetsmæssige optimale ud-

nyttelse af husdyrgødning gennem afgasning i

biogasanlæg. Biogasproduktion er i modsæt-

ning til afbrænding af husdyrgødning pålagt af-

gift.

Der fremstilles typisk el og

varme i kombination på af-

faldsforbrændingsanlæggene.

Det vurderes endvidere, at ho-

vedparten af den marginale

biogasproduktion vil gå til op-

gradering til naturgasnettet,

hvor der gives større tilskud

end ved afbrænding af husdyr-

gødning.

Det gælder for vådt organisk

affald, der anvendes til biogas-

fremstilling, at afgiftsændringen

er forholdsvis lille pga. lavt

energiindhold, og at biogasan-

læggene kan have en særskilt

høj betalingsvillighed for orga-

nisk affald pga. store tilskud til

fremstilling af biogas. Dermed

vurderes genanvendelsen af or-

ganisk affald ikke at blive på-

virket af forslaget.

Dette vil blive præciseret i lov-

forslagets bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til kom-

mentaren til Affald- og Res-

sourceindustrien.

Centralforenin-

gen af Autorepa-

ratører i Dan-

mark (CAD)

Ingen bemærkninger.

Dansk Affalds-

forening

Dansk Affaldsforening anfører, at affald er en

ressource, hvor afgiftsstrukturen skal under-

støtte, hvordan affaldets ressourcer udnyttes

bedst muligt.

Side 9 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Når der ikke indføres forsyningssikkerhedsaf-

gift på biomasse, er tilbagerulning af forsy-

ningssikkerhedsafgift på øvrige brændsler samt

affaldsenergi en naturlig følge.

Dansk Affaldsforening mener, at den opkræve-

de forsyningssikkerhedsafgift bør tilbagebetales

til de affaldsvarmekunder, som i forventning

om forsyningssikkerhedsafgift på biomasse,

forholdsmæssigt har betalt for meget i afgift.

Efter

Aftale om tilbagerulning af

forsyningssikkerhedsafgiften mv. og

lempelser af PSO

af 14. juli 2014

sker der ingen ændringer ved-

rørende allerede betalt forsy-

ningssikkerhedsafgift på fossile

brændsler.

Forslaget falder udenfor ram-

merne af dette lovforslag.

Dansk Affaldsforening skal endnu en gang op-

fordre Skatteministeriet til at vurdere, om den

afgiftsstruktur, som gælder for affaldsenergien,

sammenlignet med andre energibrændsler, giver

den rette incitamenter i forhold til de overord-

nede energipolitiske målsætninger, herunder af-

faldsenergianlæggenes fremtidige rolle i energi-

systemet og det nuværende kraftvarmekrav.

Der nævnes dernæst en række ønsker til denne

analyse.

Dansk Affaldsforening mener, at der især er

brug for i højere grad at sidestille den biogene

del af affaldsenergi med al anden vedvarende

energi. Det bør føre til, at især den såkaldte til-

lægsafgift (affaldsvarmeafgift) tilpasses propor-

tionalt til affaldsenergiens fossile andel, som i

dag måles og opgøres i forbindelse med af-

faldsenergianlæggenes deltagelse i det europæi-

ske CO2-kvotesystem (ETS).

Dansk Affaldsforening mener, at der er brug

for at fjerne den nuværende CO2-afgift, når

danske affaldsenergianlæg, som nævnt, allerede

er omfattet af CO2-kvotesystemet (ETS). Der

er tale om en dobbeltbeskatning, når affalds-

energianlæggene, som det gælder i dag, både

skal betale CO2-afgift og skal købe CO2-

kvoter.

Hvis hovedparten af det forbrændingsegnede

Forslaget falder udenfor ram-

merne af dette lovforslag.

Forslaget falder udenfor ram-

merne af dette lovforslag.

Der henvises til, at dette lov-

Side 10 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

affald pålægges energi- og miljøafgifter, som

var der tale om fossile brændsler, risikerer

Danmark at miste muligheder for at CO2-

neutralt forbrændingsegnet affald nyttiggøres til

energiformål i Danmark.

Dansk Affaldsforening gør opmærksom på, at

der i dag anvendes biomasse til procesenergi-

formål på affaldskraft/varmeværkerne. Det

drejer sig bl.a. om brug af biomasse under op-

start, nedlukning eller procesregulering. Denne

biomasse bør i lighed med andre brændsler, der

anvendes som procesenergi, fortsat være helt

fritaget for energiafgifter.

Dansk Affaldsforening bemærker, at det ifølge

lovforslaget er energianlæggene, som skal frem-

skaffe dokumentation for den afgiftsmæssige

håndtering af affaldstræ til energiformål. Dansk

Affaldsforening vil gerne samarbejde med

SKAT om at udforme de nærmere vilkår, og

foreningen igangsætter derfor nu et udvalgsar-

bejde om et konkret administrationsgrundlag,

som kan lægges frem til drøftelse med SKAT.

forslag netop fritager rent VE-

affaldsbrændsel fra energiafgift.

Med forslaget foretages der in-

gen ændringer i reglerne for

opgørelse af procesenergi.

Der vil blive udarbejdet et ud-

kast til en bekendtgørelse om-

handlende de relevante krav til

dokumentation, som vil blive

sendt i høring hos høringsbe-

rettigede parter. Dansk Affalds-

forening vil i den forbindelse få

mulighed for at fremkomme

med bemærkninger.

Dansk Aktio-

nærforening

Ingen bemærkninger.

Dansk Arbejds-

giverforening

(DA)

Ingen bemærkninger.

Dansk Byggeri

Dansk Byggeri er overordnet særdeles godt til-

freds med selve indholdet af vækstpakken,

der indeholder mange positive elementer for

erhvervslivet generelt og bygge- og anlægsbran-

chen specifikt. Imidlertid finder de, at forliget

om Vækstpakke 2014 desværre også er udtryk

for en beklagelig og markant ”undladelses-

synd”, idet man politisk har valgt ikke at vide-

reføre Boligjob-ordningen efter udgangen af

Forslaget falder udenfor ram-

merne af dette lovforslag.

Side 11 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

2014.

På finansieringssiden mener Dansk

Byggeri ligeledes, at der kunne være truffet

bedre løsninger end de valgte. Det drejer sig

primært om, at foreningen havde foretrukket

større finansiering fra den grønne check frem-

for bundskatten.

Dansk Byggeri finder det yderst tilfredsstillen-

de, at det politisk er besluttet at afskaffe forsy-

ningssikkerhedsafgiften.

Indførslen af den såkaldte brændeskat på VE-

brændsler ville – som også fremført af Dansk

Byggeri ved høringssvar af 6. september 2013 -

have medført store omkostninger og admini-

strative byrder for både erhvervsliv og forbru-

gerne.

Da den anden del af forsyningssikkerhedsafgif-

ten – på fossile brændsler - alene vedrører

rumvarme, så medfører en tilbagerulning af de

allerede vedtagne dele af afgiften samtidig,

at der heldigvis opnås væsentligt større grad af

neutralitet i energibeskatningen i Danmark, da

den skattemæssige diskrimination af energi

brugt til rumvarme dermed gøres mindre.

Der rettes dermed op på den yderligere diskri-

mination i beskatningen mellem rum- og pro-

cesvarme, der opstod, da man i januar 2013

indførte FSA’en.

En del af finansieringen af afgiftslettelserne

findes ved at hæve bundskatten og det skrå

skatteloft. Dansk Byggeri finder det uhensigts-

mæssigt at øge skatten på arbejde for alle dan-

skere, hvilket er konsekvensen af hævet bund-

skat

Dansk Byggeri anerkender - som det også

fremgår af lovforslagets bemærkninger - at

bundskatten i sig selv er mindre forvridende

end FSA’en, men Dansk Byggeri havde fore-

Der henvises til kommentarer-

ne til Dansk Erhverv.

Side 12 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

trukket en finansiering via den grønne check i

stedet.

En anden del af finansieringen sker ved at re-

ducere den grønne check og den supplerende

grønne check proportionalt. Dansk Byggeri

finder, at dette er et fornuftigt finansieringstil-

tag, dels fordi den grønne check og den supple-

rende grønne check netop blev indført for at

kompensere for nogle af de afgifter, der nu bli-

ver ophævet, og dels fordi den grønne check i

forvejen er en uhensigtsmæssig og unødigt

komplicerende knopskydning i indkomstbe-

skatningen med uheldige virkninger for den

sammensatte marginalskat på en del af ind-

komstskalaen. På den baggrund anbefaler

Dansk Byggeri, at man finansierer tilbagerul-

ningen af FSA ved at afskaffe den grønne

check og den supplerende grønne check fuld-

stændigt og i stedet friholde bundskatten.

I forhold til ændringerne omhandlende lempel-

serne i PSO samt forhøjelse af elafgiften be-

mærker Dansk Byggeri, at organisationen hav-

de håbet, at der med Vækstpakken var skabt ro

om rammerne for energiaftalen og de tilhøren-

de samfundsnyttige investeringer. Det må man

imidlertid desværre konstatere ikke er tilfældet,

eftersom lovforslagets EU-medholdelighed er

bragt i tvivl.

Dansk Byggeri støtter, at der foretages en gene-

rel lempelse af PSO-betalingen, som mod-

svares af en forhøjelse af elafgiften. Det er for-

udsat, at forhøjelsen af elafgiften ikke kommer

til at gælde for elektricitet anvendt til proces i

erhverv, hvilket der da også er lagt op til i lov-

forslaget.

Principielt bør det for god ordens skyld næv-

nes, at denne del af vækstpakken ikke bidrager

til en større sektorneutralitet på energiafgifts-

området. For helt generelt er det jo sådan, at

når man politisk vælger at friholde nogle dele af

Problemstillingen omhandlen-

de PSO-ordningens EU-

medholdelighed falder udenfor

rammerne af dette lovforslag.

Side 13 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

erhvervslivet fx for energiafgifter, så kommer

det øvrige erhvervsliv og forbrugerne til at be-

tale tilsvarende mere, med alt hvad det indebæ-

rer af konsekvenser dels for konkurrenceevne

og privatforbrug.

Dansk Byggeri har ingen bemærkninger til æn-

dringerne vedrørende tobaksafgifterne.

Dansk Energi

Lovforslaget er en del af

Vækstpakke 2014.

Som led heri tilbagerulles de allerede vedtagne

afgiftsforhøjelser på fossile brændsler til ni-

veauet før Forårspakke 2.0, mens afgiften på el

til varme kun lempes i beskedent omfang.

Dermed gøres det billigere at bruge olie og gas

frem for el til varme. Dette er i modsætning til i

dag, hvor der er en afgiftsmæssig ligestilling

mellem el og fossile brændsler til opvarmnings-

formål.

Af det udsendte lovforslags almindelige be-

mærkninger fremgår: ”Der er som følge af fi-

nanslovsaftalen for 2013 indført parallelitet

mellem afgiftsbelastningen på elvarme, jf. lov

om afgift af elektricitet (herefter elafgiftsloven),

og afgiftsbelastningen ved opvarmning baseret

på fossile brændsler som f.eks. olie og natur-

gas”. Der blev dog indført mere end en af-

giftsmæssig parallelitet med finanslovsaftalen

for 2013. Der blev i virkeligheden indført en

afgiftsmæssig ligestilling. Med finanslovsaftalen

for 2013 blev det dermed sikret, at afgiftssy-

stemet var neutralt over for, om der blev brugt

el til opvarmning, eller om der blev brugt fossi-

le brændsler.

Med det udsendte lovforslag bliver elvarmeaf-

giften inkl. PSO ikke ligestillet med den nye la-

ve afgift på fossile brændsler, men derimod

fastsat til et højere afgiftsmæssigt niveau.

Dermed genindføres den afgiftsmæssige favori-

sering af de fossile brændsler fra før finanslo-

ven for 2013.

Med

Finanslovsaftalen for 2013

blev der skabt balance mellem

den samlede afgiftsbelastning

på hhv. elvarme og opvarm-

ning med fossile brændsler. Ef-

terfølgende blev energiafgiften

på fossile brændsler forhøjet i

forbindelse med indførelsen af

FSA på fossile brændsler. El-

varmeafgiften blev imidlertid

ikke forhøjet i forbindelse med

forhøjelsen af afgiften på fossi-

le brændsler. I forbindelse med

selve tilbagerulningen af FSA er

der derfor ikke foreslået en

nedsættelse af elvarmeafgiften.

I lovforslaget tilbagerulles end-

videre forhøjelserne på fossile

brændsler til rumvarme mv. I

den forbindelse nedsættes el-

varmeafgiften parallelt som føl-

ge af

Forårspakke 2.0.

Side 14 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Forslaget medfører, at det bliver billigere at fyre

med olie og gas i de private hjem. Dermed vil

private husstande tilskyndes til at fastholde de-

res olie/gasfyr, evt. investere i et nyt gasfyr eller

købe et træpillefyr i stedet for at investere i

varmepumper, og det alene pga. en skæv af-

giftsbelastning.

Den ny lovgivning vil ikke kun få betydning for

husholdningers valg af opvarmning. Det vil og-

så stille de store varmepumper i de decentrale

områder i en dårligere konkurrencemæssig situ-

ation, hvilket i den nuværende situation er

stærkt uheldigt. Det er vigtigt at være opmærk-

som på, at med det såkaldte grundbeløbs udløb

i 2018 er det netop nu, at der træffes beslutning

om investering i fremtidens opvarmning i de

decentrale områder. Ved at gøre el til opvarm-

ning afgiftsmæssigt dyrere end fossile brændsler

og biomasse, er der risiko for, at investerings-

vinduet smækker i for store varmepumper i de

decentrale områder i lang årrække. Dermed

forpasses muligheden for at få el ind i den de-

centrale fjernvarmeforsyning.

Det kan på sigt vise sig at blive dyrt for stats-

kassen, hvis de investeringer, som nu skal fore-

tages i de decentrale områder, alene bliver i

form af biomassekedler og solvarmeanlæg.

Der er et politisk bredt forankret ønske om en

øget elektrificering af det danske samfund, her-

under til opvarmningsformål. I takt med de sti-

gende mængder vedvarende energi i den danske

energiforsyning fra bl.a. sol, vind og biomasse

mv. er der behov for, at der bruges mere el i

det danske samfund. Det er dog svært at se,

hvordan dette lovforslag hænger sammen med

elektrificeringsdagsordenen, når den grønne el

stilles afgiftsmæssigt ringere end de fossile

brændsler.

Side 15 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv finder det yderst tilfredsstillen-

de, at det politisk er besluttet at afskaffe forsy-

ningssikkerhedsafgiften. Indførslen ville have

medført store administrative problemer for bå-

de erhvervsliv og forbrugerne. Da forsynings-

sikkerhedsafgiften alene vedrører rumvarme, så

medfører en tilbagerulning af de allerede ved-

tagne dele af afgiften samtidig, at der opnås en

større grad af neutralitet i energibeskatningen i

Danmark, da den skattemæssige diskrimination

af energi brugt til rumvarme dermed gøres

mindre, og der rettes dermed op på den yderli-

gere diskrimination i beskatningen mellem

rum- og procesvarme, der kom, da man indfør-

te FSA’en.

En del af finansieringen af skattelettelserne fin-

des ved at hæve bundskatten og det skrå skatte-

loft. Dansk Erhverv mener, at det er uambitiøst

og skadeligt skatteskubberi, at det er nødven-

digt at hæve bundskatten og det skrå skatteloft

yderligere for at finansiere denne del af Vækst-

pakke 2014.

Det er korrekt – som det også fremgår af lov-

forslagets bemærkninger - at bundskatten i sig

selv er mindre forvridende end FSA’en, men en

øget bundskat har også en negativ arbejdssud-

budseffekt og mindsker dermed den positive

arbejdsudbudseffekt af at tilbagerulle og ned-

sætte de øvrige skatter og afgifter. Hævningen

af det skrå skatteloft medfører, at man hæver

den øverste marginalskat, hvilket har en stor

negativ signalværdi.

En anden del af finansieringen sker ved at re-

ducere den grønne check og den supplerende

grønne check proportionalt. Dansk Erhverv

mener, at dette er et fornuftigt finansieringstil-

tag, da den grønne check og den supplerende

grønne check blev indført for at kompensere

for nogen af de afgifter, der nu bliver ophævet.

Det er korrekt, at forhøjelsen af

bundskatten og det skrå skatte-

loft vil reducere arbejdsudbud-

det, men der er tale om en iso-

leret betragtning. Samlet set

skønnes forslaget at medføre

en beskeden forøgelse af ar-

bejdsudbuddet, når alle æn-

dringerne i afgifter, grøn check,

bundskat og skråt skatteloft

medregnes.

Den grønne check og den sup-

plerende grønne check blev

indført i forbindelse med 2009-

skattereformen med virkning

fra 2010 for at kompensere for

de afgiftsforhøjelser på forbrug

af energi og varer med sund-

hedsrisiko, som direkte påhviler

Side 16 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dansk Erhverv mener, at det havde været hen-

sigtsmæssigt at finde finansieringen til at tilba-

gerulle FSA’en mv. ved at afskaffe den grønne

check og den supplerende grønne check fuld-

stændigt.

For det første var formålet med den grønne

check og den supplerende grønne check at

kompensere for FSA’en, som nu bliver afskaf-

fet. For det andet ville en afskaffelse af den

grønne check og den supplerende grønne

check have medført et positivt arbejdsudbud.

Endelig ville der være tale om en forenkling af

skattesystemet, hvilket altid bør være en klar

målsætning ved ændringer i skattelovgivningen.

husholdningerne. Samtidig skal

den grønne check ses som en

del af den samlede fordelings-

mæssige balance i 2009-

skattereformen. Indkomstaf-

trapningen af den grønne check

gør, at checken blev målrettet

lav- og mellemindkomstgrup-

perne.

Der er siden 2009-

skattereformen gennemført en

lang række afgiftsændringer

uden justeringer af den grønne

check. Den grønne check må i

dag egentlig betragtes som et

instrument, der bidrager til at

skabe en fordelingsmæssig ba-

lance.

En finansiering, hvor der sker

en større reduktion eller fuld-

stændig afskaffelse af den

grønne check m.v., ville medfø-

re, at arbejdsudbudseffekten

ville være større. Ændringerne i

afgifter, grøn check m.v. og

bundskat er imidlertid afbalan-

ceret, så forslaget er fordelings-

neutralt målt ved Gini-

koefficienten. En finansiering,

hvor den grønne check m.v.

vægtes højere og bundskatten

mindre, ville gå ud over denne

fordelingsmæssige balance.

Tilsvarende vurderes den for-

delingsmæssige balance også at

veje tungere end den forenkling

af skattesystemet, som en af-

skaffelse af den grønne check

og den supplerende check ville

indebære.

Side 17 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Det foreslås at reducere PSO-afgiften for el i

årene frem mod 2020. Isoleret set mener

Dansk Erhverv, at dette er et meget fornuftigt

tiltag, der sikrer, at dansk erhvervsliv ikke bliver

hårdere afgiftsbelastet end konkurrenter i ud-

landet. Som en del af finansieringen er det

imidlertid valgt at gennemføre en afgiftsforhø-

jelse for el til rumvarme.

Dansk Erhverv mener, at det er helt urimeligt

og økonomisk ufornuftigt, at man på denne

måde tilgodeser nogle brancher og sektorer på

bekostning af andre. Konsekvensen er nemlig,

at skævvridningen mellem rum- og procesvar-

me bliver endnu større end den allerede er i

dag. Dansk Erhverv mener, at dette er den for-

kerte vej at gå afgiftsmæssigt. Det er flere gange

belyst, at afgifterne på procesenergi er lavere i

Danmark, end de er i eksempelvis Sverige og

Tyskland, mens det forholder sig lige modsat

med afgifterne på rumvarme, der er højere i

Danmark end i Tyskland og Sverige.

De sektorer, der har en stor andel af rumvar-

me, som eksempelvis servicesektoren, betaler

dermed indirekte for skattelettelser til den del

af dansk erhvervsliv, der benytter procesenergi.

Dansk Erhverv mener, at det er uhensigtsmæs-

sigt generelt at have forskel i energiafgifterne

mellem rum- og procesvarme. For det første

skaber det en masse administrativt besvær for

virksomheder og myndigheder at operere med

to afgiftsregimer. Derudover forvrider det

markedsmæssige beslutninger, at visse brancher

betaler mere i skat end andre, og endelig giver

det ikke nogen erhvervsmæssig mening at be-

tragte visse former for energiforbrug som virk-

somheder har, som mindre erhvervsmæssige

end andre. Alt energiforbrug i en virksomhed

benyttes for at øge produktiviteten og er en

omkostning for virksomheden.

Dansk Erhverv er bekymret for, om den fore-

De danske energiafgiftslove for

fossile brændsler er opbygget i

henhold til energibeskatnings-

direktivet. Meget overordnet er

opbygningen i lovene, at

brændslerne afgiftsbelægges af-

hængig af deres anvendelse.

Der sondres mellem brændsler

anvendt som rumvarme mv.,

og brændsler anvendt som pro-

cesenergi.

Energiafgiftslovene indeholder

således ingen undtagelser for

procesindustri, men for proces-

energi, uanset i hvilken industri

denne er anvendt.

Der er med forslaget ikke til-

tænkt nogen ændring heri.

Der henvises endvidere til

kommentaren til HORESTA.

Der henvises til kommentarer-

Side 18 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

slåede forhøjelse af afgiften på cigarillos mv. er

alt for voldsom og kan risikere at medføre øget

grænsehandel. Det er set fra tidligere markante

afgifts-forhøjelser, at der kan udløses en ket-

chupeffekt, hvilket vil udhule det forventede

provenu til statskassen. Det vil ligeledes udhule

provenuet, hvis et større antal end forventet

udskifter deres nuværende forbrug med e-

cigaretter, som ikke er pålagt punktafgifter.

ne til Tobaksindustrien.

Dansk Fjern-

varme

Dansk Fjernvarme er tilfreds med, at forsy-

ningsafgiften rulles tilbage, idet en del af den

afgiftsmæssige ulighed der er mellem små

fjernvarmeværker og store fjernvarmeværker,

samt den afgiftsmæssige ulighed, der er overfor

individuelle naturgas- og oliefyr dermed rulles

tilbage. Det har været anført som begrundelse

for tilbagerulningen, at energiafgifter på

brændsler er en ineffektiv måde at beskatte på.

Det kunne tale for, at energiafgifterne nedsæt-

tes yderligere.

Dansk Fjernvarme har det synspunkt, at led-

ningstab i fjernvarmenet er et procesforbrug og

ikke slutforbrug, hvorfor momsregistrerede

virksomheder bør godtgøres herfor. Der på-

lægges ikke afgifter på tab i andre ledningsbår-

ne systemer (el, naturgas, drikkevand, spilde-

vand), hvorfor afgiften pålagt ledningstabet af

varme kan ses som en diskriminering af fjern-

varme.

Fjernvarmeforbrugerne har i perioden 1. febru-

ar 2013 til tilbagerulningen sættes i kraft for-

mentlig den 1. januar 2015 betalt en høj pris for

en omstilling, som endnu ikke rigtigt er kom-

met i gang. Dansk Fjernvarme finder det derfor

rimeligt, at afregnet forsyningssikkerhedsafgift

efter 1. februar 2013 returneres til fjernvarme-

værkerne og dermed forbrugerne.

I lovforslaget er indført en lempelse af PSO-

tariffen, og der er i vækstaftalen givet mulighed

Forslaget falder udenfor ram-

merne af dette lovforslag.

Der henvises til kommentaren

til Dansk Affaldsforening.

Lovforslaget indeholder ikke en

lempelse i PSO-tariffen. Den

Side 19 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

for yderligere lempelser for industrien. Fleksi-

belt elforbrug, der balancerer fluktuerende VE-

elproduktion ved forbrug, når elpriserne er lave

og ved at undlade forbrug, når elpriserne er hø-

je, bør fritages for betaling af PSO-tarif. Fleksi-

belt elforbrug kommer i det nuværende system

til at finansiere den elproduktion, som forbru-

get samtidig balancerer. Det er krydssubsidue-

ring og bør ændres som en del af de yderligere

lempelser af PSO-tariffen.

I lovforslaget indføres en afgift af bioolie til

varmefremstilling. Dansk Fjernvarme mener

denne afgift helt eller delvist bør godtgøres for

forbrug af bioolie til varmefremstilling, idet

bioolie forsyningssikkerheds- og miljømæssigt

adskiller sig fra fossile brændsler. EU regelsæt-

tet tillader dette. En godtgørelse af denne ka-

rakter skulle ifølge de oplysninger, Dansk

Fjernvarme har modtaget, være godkendt for

Sverige for bioolier til varmefremstilling. Dan-

ske arbejdspladser forbundet med bioolien vil

forsvinde som følge af lovforslaget, idet det er

Dansk Fjernvarmes vurdering, at bioolie an-

vendt til fjernvarme vil udfases som følge af

lovforslaget.

I lovforslaget sænkes overskudsvarmeafgiften

fra nuværende 38 pct. til 33 pct. af vederlaget

ved salg til fjernvarmenet. Derved sker der ikke

en fuld tilbagerulning, idet overskudsvarmeaf-

giften før indførsel af forsyningssikkerhedsaf-

giften i 2013 udgjorde 32,5 pct. Hvis

Forårspak-

ke 2.0

for 2009 medtages, bør afgiften sænkes

yderligere som følge af den matematik, der lig-

ger bag fastsættelsen af overskudsvarmeafgif-

ten. Det fremsatte lovforslag vedrørende over-

skudsvarmeafgiften er dermed i modstrid med

”Aftale

om tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgif-

ten mv. og lempelser af PSO”.

I forlængelse af at forsyningssikkerhedsafgiften

blev aftalt indført, blev det samtidigt besluttet,

at solvarmeanlæg, der leverer varme til et kol-

del af aftalen, som vedrører

konkrete lempelser af PSO-

tariffen hører under

Klima-, Energi- og Bygnings-

ministeriet, der vil fremsætte

lovforslag herom.

Dette lovforslag omhandler

alene finansieringen heraf.

Der henvises til kommentaren

til Landbrug & Fødevarer.

Afgiftssatsen blev forhøjet fra

32,5 til 38 pct. i forbindelsen

med indførelsen af FSA på fos-

sile brændsler. Satsen blev ikke

ændret ved

Forårspakke 2.0.

Sat-

sen på 32,5 pct. (uden FSA på

fossile brændsler) er blevet

rundet af til 33 pct. under hen-

syntagen til, at godtgørelsen til

proces nu er større end ved

vedtagelsen af

Forårspakke 2.0.

Side 20 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

lektivt fjernvarmenet, efter 2015 ikke længere

kunne bogføre første års varmeproduktion som

energibesparelse jf. Energispareaftalen. Denne

ændring blev accepteret af Dansk Fjernvarme,

idet forsyningssikkerhedsafgiften medførte

samme incitament til solvarme som energibe-

sparelsen. Nu bliver forsyningssikkerhedsafgif-

ten fjernet, hvorfor incitamentet til solvarme

forringes efter 2015. Dansk Fjernvarme mener

derfor, at ordningen om, at solvarme kan tælle

som energibesparelse skal genindføres som et

led i tilbagerulningen af forsyningssikkerheds-

afgiften.

Dansk Fjernvarme har ikke yderligere bemærk-

ninger til lovforslaget.

Forslaget falder uden for ram-

merne af dette lovforslag.

Det Økologiske

Råd

Det Økologiske Råd ser flere af de foreslåede

lovændringer som væsentlige svækkelser af kli-

ma- og miljøpolitikken, bl.a. sænkning af el-

varmeafgift, fjernelse af forsyningssikkerheds-

afgiften og den generelle, ikke-målrettede lem-

pelse af PSO.

Det drejer sig om fjernelse af afgift på for-

brænding af husdyrgødning og fiberfraktion.

Der har hidtil været økonomiske incitamenter

til at fremme udnyttelse af husdyrgødning i

biogasanlæg, som giver en dobbelt klimagasre-

duktion via reduktion af metan- og lattergas-

fordampning samt substitution af fossile

brændsler. Fiberfraktioner fra separerede afgas-

sede fibre har været pålagt affaldsvarmeafgift,

hvorimod direkte afbrænding af husdyrgødning

har været pålagt fuld energiafgift (affaldsvarme-

afgift og tillægsafgift). Dette lovforslag fjerner

incitamentet til afgasning af husdyrgødning.

Lovforslaget vil således hæmme såvel imple-

menteringen af biogasmålsætningen i Energiaf-

talen fra 2012, som gennemførelse af regerin-

gens ressourcestrategi fra oktober 2013, som

satser på at organisk husholdningsaffald skal til

Der henvises til kommentaren

til Affald- og Ressourceindu-

strien samt til kommentaren til

Brancheforening for Biogas.

Side 21 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

biogasanlæg, oftest sammen med husdyrgød-

ning.

DI bemærker, at visse VE-produkter uden for

energibeskatningsdirektivet, herunder VE-

affald og husdyrgødning, fremover vil blive fri-

taget for almindelig energiafgift; mens andre

energiprodukter, herunder bioolier, pålægges

energiafgift, idet disse falder ind under energi-

beskatningsdirektivet.

DI noterer sig, at omklassificeringen sker af

hensyn til EU-reglerne, dvs. energibeskatnings-

direktivet og statsstøttereglerne. DI bemærker

dog, at energibeskatningsdirektivet (artikel 16)

under visse omstændigheder giver mulighed for

at differentiere satsen for bioolier. DI vil op-

fordre Skatteministeriet til at afdække denne

mulighed.

DI finder det positivt, at Skatteministeriet i

forhold til lovforslaget fra efteråret 2013 – der

implementerede den nu annullerede forsy-

ningssikkerhedsafgift, og som også indeholdt

omtalte omklassificering – med nærværende

lovforslag har specificeret, at det fossile ind-

hold af VE-affald skal være nul procent.

Desuagtet kan de foreslåede ændringer få store

konsekvenser for genanvendelse af affald i

Danmark – og dermed for en række virksom-

heder, der har specialiseret sig inden for hånd-

tering og genanvendelse af affald.

De nuværende regler på affaldsområdet fast-

slår, at affald, der kan genanvendes, skal genan-

vendes. Gennem de seneste to årtier har denne

politik været understøttet af afgiftspolitikken,

som har tilskyndet til genanvendelse, hvis dette

var muligt. Ophæves dette virkemiddel, må ef-

fekterne vurderes nøje; og der skal foretages de

nødvendige tiltag, således at tilskyndelse til

genanvendelse bevares. Hvis hensynet til EU-

Der henvises til kommentaren

til Affald- og Ressourceindu-

strien.

Der henvises til kommentaren

til Landbrug og Fødevarer.

Side 22 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

reglerne forhindrer, at dette kan ske inden for

rammerne af afgiftssystemet, må en løsning

findes i miljøreguleringen. Umiddelbart skal DI

pege på, at reglerne kan udformes mere entydi-

ge, ligesom fokus på tilsyn og håndhævelse må

skærpes, når den økonomiske tilskyndelse til

genanvendelse svækkes.

I forhold til den påtænkte afgiftsforhøjelse af

stykafgiften på cigarillos, cerutter og cigarer

m.v. deler DI den bekymring, som Tobaksin-

dustrien giver udtryk for i sit høringssvar af 10.

september 2014. DI skal derfor anbefale, at af-

giftsforhøjelsen gennemføres trinvis og ikke på

én gang, så risikoen for markedsuro og øget

grænsehandel reduceres.

Der henvises til kommentarer-

ne til Tobaksindustrien.

Dansk Metal

Dansk Metal bakker op om forslaget, som in-

debærer en lempelse af virksomhedernes om-

kostninger til PSO. Dette vil bidrage til at styr-

ke danske virksomheders konkurrencekraft og

derigennem sikre højere beskæftigelse. Forsla-

get er samtidig neutralt for husholdningerne

m.v.

Dansk Metal bemærker, at forslaget er underfi-

nansieret, hvilket skyldtes, at de lavere afgifter

er mere forvridende end de personskatter, der

hæves. Forslaget giver derfor en samfundsøko-

nomisk gevinst i forhold til, hvis forsyningssik-

kerhedsafgiften var blevet gennemført.

Dansk Metal bifalder, at forslaget meget klart

godtgør, at denne gevinst er jævnt fordelt over

indkomstfordelingen.

De samvirkende

Købmænd

(DSK)

DSK kvitterer for, at der ikke indføres en afgift

på brænde. Det ville have medført store admi-

nistrative byrder og en ikke ubetydelig grænse-

handel med træ til brænde mv. Det er derfor

glædeligt, at forslaget ikke indføres. DSK ud-

trykker bekymring for de foreslåede afgiftsfor-

Side 23 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

højelser på cigarillos, cerutter og cigarer.

DSK anfører, at forslaget ud over at fordoble

prisen på de billigste cigarillos også vil medføre

usædvanlig store prisstigninger på andre typer

cigarillos, som allerede i dag er væsentligt dyre-

re end cigaretter.

DSK frygter, at provenuet til statskassen vil

blive udhulet af øget græsehandel og forbruge-

res overgang til e-cigaretter uden punktafgift.

DSK opfordrer regeringen til at genoverveje

forslaget og anfører, at en mulig løsning kan

være en trinvis indførelse af afgiftsforhøjelsen.

Der henvises til kommentarer-

ne til Tobaksindustrien.

Energi- og oliefo-

rum

Energi- og olieforum støtter den foreslåede til-

bagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften med

mere, som det fremgår af lovforslagets ændring

af lov om energiafgifter af mineralolieprodukter,

herunder forslagets præcisering af, at bioolier og

metanol til opvarmning også er afgiftspligtige.

Energi- og olieforum har derudover ikke

kommentarer til de øvrige dele af lovforslaget.

Erhvervsstyrel-

sen

Erhvervsstyrelsen skønner, at forslaget ikke har

administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Bemærkningerne er indarbejdet

i lovforslaget.

Foreningen af

Danske Kraft-

varmeværker

Foreningen af Danske Kraftvarmeværker fin-

der det bekymrende, at der foreslås fuld ener-

gibeskatning (54,5 kr./GJ) på bio-metanol

fremstillet på forgasningsgas.

Bio-metanol anses for et muligt brændstof,

som med fordel kan indgå i den grønne omstil-

ling og et brændstof fremstillet af produkter fra

skoven. En fuld energibeskatning vil med sik-

kerhed medfører, at dette produkt ikke vil være

økonomisk attraktivt i forhold til syntetisk me-

tanol.

Metanol er rubriceret under

position 2905 11 00 i EU’s

Kombinerede Nomenklatur.

Energibeskatningsdirektivets

artikel 2, nr. 1, litra d, omfatter

metanol af ikke syntetisk op-

rindelse under denne position,

når varen er bestemt til anven-

delse som brændsel til opvarm-

ning eller motorbrændstof.

Metanol af ikke syntetisk op-

Side 24 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Det foreslås derfor, at der - for at imødekom-

me EU`s direktiver - i stedet pålægges en mi-

nimumsafgift på forgasningsgassen, som an-

vendes til fremstilling af bio-metanol i lighed

med den netop foreslåede minimumsafgift på

biogas.

rindelse er således et energi-

produkt, som er omfattet af

energibeskatningsdirektivet.

Det er derfor udgangspunktet,

at det skal pålægges almindelige

energiafgift.

Der henvises til kommentaren

til Landbrug & Fødevarer ved-

rørende bioolier, idet det sam-

me gør sig gældende i forhold

til metanol.

Foreningen for

Slutbrugere af

Energi (FSE)

FSE noterer med tilfredshed, at forsyningssik-

kerhedsafgiften tilbagerulles fra 1. januar 2015.

FSE finder det endvidere positivt, at PSO for el

lempes. Vi skal dog bemærke, at PSO forsat in-

debærer en væsentlig konkurrencemæssig be-

lastning for danske erhvervsvirksomheder.

FSR - Danske

Revisorer

FSR hilser de administrative lettelser, indeholdt

i lovforslaget, velkomne.

Lovforslaget indeholder hovedsageligt ændrin-

ger, som tilbageruller forsyningssikkerhedsaf-

giften. FSR har ingen kommentarer til denne

del af lovforslaget.

Lovforslaget indeholder endvidere forslag til

ændring af den afgiftsmæssige behandling af

forskellige VE-produkter. Skatteministeriet an-

fører i lovforslaget, at årsagen til ændringen

skyldes uoverensstemmelser mellem gældende

lovgivning og den bagvedliggende EU lovgiv-

ning. FSR opfordrer Skatteministeriet til nær-

mere at beskrive, hvori disse uoverensstemmel-

ser består, da der lægges op til væsentlige æn-

dringer for en række virksomheder. Dette gæl-

der ikke mindst af hensyn til virksomhedernes

retssikkerhed, idet uoverensstemmelser mellem

dansk ret og EU retten kan have økonomiske

Der henvises til kommentaren

til Affald- og Ressourceindu-

strien samt Landbrug & Føde-

varer.

Side 25 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

konsekvenser.

HOFOR

HOFOR bemærker, at hensigten med lov-

forslaget er, ”at paralleliteten mellem afgiften

på brændsel og elvarme, der blev skabt med fi-

nanslovsaftalen 2013, opretholdes”.

I realiteten vil afgiftslempelsen dog ikke have

samme effekt på værker, som benytter hhv.

brændsel og el til varmeproduktion. Afgifts-

sænkelse gavner ikke udbredelsen af effektive

elvarmepumper i fjernvarmeforsyningen,

tværtimod. Da afgiften er udregnet ud fra den

faktiske virkningsgrad på varmepumper, gør

det, at individuelle varmepumper ofte vil be-

skattes mindre end store varmepumper i fjern-

varmenettet, da de individuelle varmepumper

ofte kan opnå en lidt højere virkningsgrad end

de store varmpumper pga. en lavere fremløbs-

temperatur. Herved udhules den stordriftsfor-

del, man har i et kollektivt fjernvarmesystem.

Når der er det et politisk ønske at fremme store

elvarmepumper i fjernvarmesystemer, er

det uhensigtsmæssigt, at genindføre den af-

giftsmæssige favorisering af at anvende

fossile og biomassebaserede brændsler til var-

meproduktion fra før finansloven 2013.

HOFOR opfordrer derfor til, at den ligestilling,

der blev indført med aftalen om finansloven

for 2013, fastholdes, og dermed at afgift på el

til varme (med indregning af PSO) lempes til

samme niveau som for de fossile brændsler.

Ud over ligestilling af afgifter på el og brænds-

ler til varmeproduktion vil HOFOR derudover

gerne rette opmærksomheden på det samlede

afgiftssystem og behovet for, at det tilpasses til

i højere grad at understøtte de energipolitiske

målsætninger.

Forslaget falder uden for ram-

merne af dette lovforslag.

Der henvises til kommentaren

til Dansk Energi.

Side 26 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

HORESTA

HORESTA ser fokus på at lette energiafgifter-

ne og de administrative byrder for erhvervslivet

som positiv, da netop de høje energiafgifter er

en konkurrencemæssig hæmsko for mange

danske virksomheder, da det forhøjer priserne,

og dermed konkurrenceevnen på det internati-

onale marked.

De er dog stærkt kritiske over, at lempelsen af

PSO’en for danske virksomheder ikke kommer

det brede danske erhvervsliv til gode, men i

stedet kun tilgodeser de traditionelle produkti-

onsvirksomheder. HORESTA finder det posi-

tivt, at regeringen ønsker at lempe energiafgif-

terne, herunder PSO’en, for danske virksom-

heder. Men der bør vælges en model, der sikrer

en sænkelse af PSO’en, der kommer det brede

danske erhvervsliv til gode.

PSO-nedsættelsen kaldes en generel erhvervs-

rettet lempelse, men er rent faktisk målrettet

produktionsvirksomheder. De virksomheder,

som HORESTA repræsenterer inden for hotel,

restaurant- og turisterhvervet, har et energifor-

brug, der betegnes som husholdningslignende.

Dermed får de ikke mulighed for at styrke de-

res konkurrenceevne ved at drage nytte af lem-

pelsen i PSO’en, da de ligesom andre hushold-

ningslignende elforbrugere betaler for lempel-

sen i PSO-afgiften gennem en stigning i elafgif-

ten. En stigning i elafgiften mærkes ikke i pro-

duktionsvirksomheder, da de får refunderet de-

res energiafgifter. En stigning i elafgiften vil til

gengæld kunne mærkes i hotel-, restaurant- og

turisterhvervet, der ikke får samme refusion.

Det er meget kritisabelt, at en såkaldt generel

lempelse af PSO-afgiften rent faktisk ikke er

generel, men derimod forfordeler serviceer-

hverv for produktionserhverv.

HORESTA opfordrer til, at det sikres, at PSO-

lempelsen reelt kommer hele erhvervslivet til

gavn og undersøger andre fordelingsmodeller.

Som det fremgår af

Aftale om

tilbagerulning af forsyningssikker-

hedsafgiften mv. og lempelser af PSO

gennemføres der en erhvervs-

rettet lempelse af PSO for el til

proces, der med dette lov-

forslag gennemføres via en

forhøjelse af elafgiften for

rumvarme mv., som neutralise-

rer effekten af PSO-lempelsen

for husholdningerne mv.

Den overordnede opbygning i

energiafgiftsloven er, at

brændslerne afgiftsbelægges af-

hængig af deres anvendelse.

Der sondres mellem brændsler

anvendt som rumvarme mv.,

og brændsler anvendt som pro-

cesenergi.

Energiafgiftslovene indeholder

således ingen undtagelser for

procesindustri, men for proces-

energi. Dette gælder, uanset i

hvilken industri denne energi er

anvendt.

Aftale om tilbagerulning af forsy-

ningssikkerhedsafgiften mv. og lem-

pelser af PSO

indeholder ikke til-

tag til særskilte lempelser af af-

gifter ved rumvarme for hotel-,

restaurations-, og turismebran-

chen. Aftalen indebærer at af-

Side 27 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

gifterne på energi til erhverve-

nes rumvarme reduceres med

ca. 25 pct. for fossile brændsler

og 15 pct. for elektricitet. Dette

kommer de rumvarmeintensive

erhverv til gode.

Det bør således undersøges, om PSO-

lempelsen kan tildeles alle momsregistrerede

virksomheder, uanset hvordan deres elforbrug

er defineret. Dermed kan man sikre afgiftslet-

telser til samtlige konkurrenceudsatte danske

virksomheder.

Erhverv som f.eks. industri og landbrug har

større mulighed for refusion af deres energiaf-

gifter, fordi deres energiforbrug defineres som

procesvarme. Energiforbruget for virksomhe-

der, som HORESTA repræsenterer, defineres i

vidt omfang som rumvarme med en væsentligt

mindre mulighed for refusion af energiafgifter-

ne.

Turisterhvervet i Danmark konkurrerer hele ti-

den med vores nabolande om at tiltrække turi-

ster, og når turister skal vælge feriedestination

spiller prisen en rolle – derfor er afgiftsniveauet

meget vigtigt for hotel-, restaurant- og turister-

hvervet. Turisterhvervet er stærkt konkurren-

ceudsat, og afgiftsniveauet er afgørende for er-

hvervets konkurrenceevne i forhold til uden-

landske virksomheder.

En nylig sammenligning fra Skatteministeriet

viser, at netop afgiftsniveauet for hoteller er

meget højere i Danmark end i Tyskland og

Sverige. Det bidrager til højere omkostninger

og dermed højere priser i Danmark, hvilket

medfører, at Danmark mister turister til vores

nabolande.

Turismen er i dag et af Danmarks største ek-

sporthverv. Men modsat de fleste andre ek-

sporterhverv er det ikke muligt for turister-

Hotelbranchen tilgodeses ved

Aftale om en Vækstpakke,

hvor

der indføres fuldt momsfradrag

for hotelovernatninger. Initiati-

vet indebærer en umiddelbar

lempelse på 220 mio. kr. om

året.

Forslaget falder uden for ram-

merne af dette lovforslag.

Side 28 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

hvervet at flytte nogle af branchens 122.500 ar-

bejdspladser ud af landet. Med turismens store

bidrag til det danske samfund er det vigtigt, at

erhvervets vilkår er konkurrencedygtige med

vores nabolande. Erhvervet bør have fuld del i

lempelsen af PSO’en.

Tilbagerulningen af Forsyningssikkerhedsafgif-

ten er yderst positiv. Forsyningssikkerhedsaf-

giften er dybt problematisk, da den fører til bå-

de endnu højere afgifter på rumvarme og mere

administrativt bøvl.

HORESTA bakker ligeledes op om tilbagerul-

ningen af afgiftsforhøjelserne på fossile

brændsler fra Forårspakke 2.0. samt en nedsæt-

telse af elvameafgiften, da det kommer det bre-

de danske erhvervsliv til gode.

Selvom det er positivt med tilbagerulningen af

Forsyningssikkerhedsafgiften, så mener HO-

RESTA, at finansieringen er uhensigtsmæssig.

En forhøjelse af bundskatten vil sænke incita-

mentet til at tage et arbejde. Det finder HO-

RESTA problematisk, da ledighedsniveauet i

dag allerede ligger tæt på den strukturelle ledig-

hed. Det er allerede i dag svært at tiltrække

dansk arbejdskraft til en række stillinger, og det

forventes, at udfordringen tiltager i forbindelse

med et eventuelt kommende opsving. Et endnu

lavere incitament til at tage et arbejde, end det

er tilfældet i dag, kan bidrage til at udbuddet af

arbejdskraft forringes yderligere.

En forhøjelse af bundskatten

vil som anført af HORESTA

reducere arbejdsudbuddet. Der

er imidlertid tale om en isoleret

betragtning, hvor der ses bort

fra de positive virkninger på

arbejdsudbuddet af lavere afgif-

ter og reduktion af den grønne

check. Lavere afgifter påvirker

arbejdsudbuddet på samme

måde som en reduktion af skat

på arbejdsindkomst, dvs. den

disponible indkomst forøges,

hvilket øger tilskyndelsen til at

arbejde. Samlet set skønnes

lovforslaget at medføre en be-

skeden forøgelse af arbejdsud-

buddet.

Lovforslaget fjerner bl.a. energiafgifterne på fi-

berfraktioner og visse typer af VE-affald. Den

ændrede afgiftsstruktur vil risikere at have ind-

virkning på, om det kan betale sig at genanven-

de eller afbrænde visse typer af affald. KL hen-

viser til betragtninger fremsat i KL´s hørings-

svar til lovforslaget sendt i høring i 2013 over

forsyningssikkerhedsafgift på VE brændsler

Der henvises til kommentaren

til Affald- og Ressourceindu-

strien.

Side 29 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

KL mener overordnet, at der ikke bør være til-

skyndelse til at brænde genanvendelige materia-

ler. Dette understøttes også i affaldsbekendtgø-

relsens bestemmelser om genanvendelse af

genanvendelige materialer.

Skatteministeriet skriver selv i redegørelsen for

de miljømæssige konsekvenser ved lovforslaget,

at afgiftsændringerne vil medføre større sorte-

ring, og at det øger mulighederne for, at der vil

være større affaldsmængder, der genavendes.

Der står dog også, at hvorvidt afgiftsændrin-

gerne vil påvirke mængderne af affald, der gen-

anvendes, i høj grad vil afhænge af prisen ved

salg af VE-affald til genanvendelse.

Reglerne på affaldsområdet siger, at affald, der

kan genanvendes, skal genanvendes, men prak-

sis er, at de økonomiske virkemidler har stor

indflydelse på vurderingen af, hvad der er gen-

anvendeligt, og hvor affaldet ender.

KL ser derfor en fare for, at fjernelsen af afgif-

ter på VE-affald vil risikere at skabe incitament

for, at affaldsfraktioner, der kræver en ekstra

indsats af affaldsproducenten og i indsamlings-

leddet at genanvende, i højere grad vil tilgå for-

brændingsanlæggene.

Genanvendelse bør selvfølgelig ses i forhold til,

om genanvendelsen alene sker for genanven-

delsens skyld. Genanvendelsen bør ske med

udgangspunkt i, at der er en miljømæssig ge-

vinst ved at genanvende – men også at genan-

vendelsen sker på et økonomisk forsvarligt

grundlag.

KL mener ikke, at en afgiftsfjernelse harmone-

rer med regeringens egen ressourcestrategi og

det fremsatte lovforslag vurderes således at give

kommunerne store udfordringer med hensyn til

at arbejde målrettet for en øget genanvendelse

af de mange ressourcer i affaldet.

Side 30 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Konkurrence- og

Forbrugerstyrel-

sen

Ingen bemærkninger.

Landbrug &

Fødevarer

Landbrug & Fødevarer er meget tilfredse med,

at et bredt politisk flertal med Aftale om

Vækstplan 2014 har videreført en kurs, hvor

der tages fat på at reducere omkostningsbelast-

ningen af produktionserhvervene i Danmark.

Landbrug & Fødevarer bakker fuldt op om in-

tentionerne i lovforslaget.

De politiske fastsatte omkostninger på energi-

regningen udgør en stærk belastning af konkur-

renceevnen, og i de seneste år har særligt om-

kostningerne til PSO-systemet udgjort et mar-

kant og stigende problem. Særligt har miljø- og

energiafgiftssystemet i mange tilfælde nået et

kompleksitetsniveau, der gør det svært for

mange virksomheder at finde ud af, medmindre

de afsætter betydelige ressourcer hertil. Land-

brug & Fødevarer var stærkt kritiske over for

den foreslående model for forsyningssikker-

hedsafgiften og er derfor glade for, at afgiften

tages af bordet, og de indførte afgiftsforhøjel-

ser tilbagerulles.

Landbrug & Fødevarer finder desuden, at det

er fornuftigt, at der er fundet den fornødne fi-

nansiering til at tilbagerulle forsyningssikker-

hedsafgiften og til at lempe PSO-tariffen.

Landbrug & Fødevarer efterspørger en mere

ambitiøs omlægning af PSO-systemet. De aftal-

te ændringer vil primært tage toppen af er-

hvervslivets stigende omkostninger, men tilta-

gene vil ikke medføre mærkbart lavere omkost-

ninger for virksomhederne end i dag. Dette er

utilfredsstillende, og der opfordres til, at PSO-

systemet i sin nuværende udformning ophæves

til fordel for et nyt system, hvor vedvarende

energi støttes via finansloven, hvilket også vil

Det foreslåede falder udenfor

rammerne af

Aftale om tilbagerul-

ning af forsyningssikkerhedsafgiften

m.v. og lempelser af PSO.

Det bemærkes desuden, at den

del af aftalen, som vedrører

konkrete lempelser af PSO-

tariffen, hører under Klima- og

Energiministeriet, der vil frem-

Side 31 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

afspejle, at udbygningen med vedvarende ener-

gi er en samfundsopgave.

Landbrug & Fødevarer opfordrer regeringen til

at sikre, at de aftalte generelle lempelser vedta-

get med effekt fra 1. januar 2015, og den aktu-

elle politiske uro om systemet, jf. EU-

Kommissionens synspunkter, ikke medfører en

udskydelse af de hårdt tiltrængte lempelser.

Landbrug & Fødevarer støtter fuldt ud den fo-

reslåede tilbagerulning af forsyningssikkerheds-

afgiften, der vil medføre en reduceret energiaf-

giftsbelastning for eksempelvis landbrugs- og

fødevareerhvervet.

Landbrug & Fødevarer finder justeringerne af

afgiftsreglerne på VE-brændsler på sin plads,

idet ændringerne i praksis vil ligestille fx hus-

dyrgødning med andre former for biomasser.

Justeringen er derfor ret beset en normalisering

af afgiftstilstanden på området. Der opfordres

desuden til, at man opgiver særskilte nationale

definitioner af biomasseaffald, da den nuvæ-

rende position er med til at skabe barrierer for

effektiv udnyttelse af forhåndenværende res-

sourcer. I stedet bør anvendes en direktivnær

tilpasning af VE-direktivet tilsvarende den

fremlagte tilpasning af energibeskatningsdirek-

tivet.

Landbrug & Fødevarer finder ikke den nye af-

gift på bioolier for rimeligt og advarer herimod.

Det fremgår af energibeskatningsdirektivet ar-

tikel 16, at medlemsstaterne har mulighed for at

anvende afgiftsfritagelse eller reduceret afgift

for en række varer, herunder de pågældende

bioolier. Som udgangspunkt er den nuværende

retstilstand (ingen energiafgift) efter deres vur-

dering i overensstemmelse med energibeskat-

ningsdirektivet.

Skatteministeren har over for Folketinget op-

lyst, at den nuværende afgiftsfritagelse ikke kan

sætte særskilt lovforslag herom.

Med

Aftale om tilbagerulning af

forsyningssikkerhedsafgiften mv. og

lempelser af PSO

tilpasses afgif-

terne på VE-energiprodukter,

således at der sker en ensartet

behandling med hensyn til

energibeskatningsdirektivet.

Bioolier mv., er rubriceret un-

der position 1507-1518 i EU’s

Kombinerede Nomenklatur.

Energibeskatningsdirektivets

artikel 2, nr. 1, litra a, omfatter

varer under denne position, når

de er bestemt til anvendelse

som brændsel til opvarmning

eller motorbrændstof. Bioolier-

ne er således et energiprodukt,

som er omfattet af energibe-

skatningsdirektivet. Det er der-

for udgangspunktet, at biooli-

Side 32 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

forsætte, idet den strider mod et forbud mod

overkompensation. Landbrug & Fødevarer ser

gerne, at der fremlægges beregninger, der kan

understøtte denne konklusion.

Det må af Skatteministeriets svar ligeledes for-

stås, at det vil være inden for energibeskat-

ningsdirektivet at anvende en reduceret energi-

afgift for bioolier fremover, og at lovforslaget

dermed indeholder en reel overimplementering

af energibeskatningsdirektivet på dette punkt.

Dette understøttes af bemærkninger, hvoraf det

fremgår, at bioolier med fuld energiafgift ”me-

get sjældent vil være konkurrencedygtige” med

fossile brændsler, og at salget af bioolier derfor

forventes at ophøre. Det må fortolkes således,

at afgiftens niveau overstiger den kompensati-

on, der er indeholdt i den nuværende afgiftsfri-

tagelse, og at det derfor vil være muligt efter

energibeskatningsdirektivet at pålægge en lavere

afgift end den foreslåede. Det bedes bekræftet,

at denne fortolkning er rigtig.

Betegnelsen bioolier dækker over en lang række

meget forskellige varer, herunder også varer,

der er baseret på animalske og vegetabilske

restprodukter. Alternativet til at disse varer ud-

nyttes til energiformål vil ofte være, at de slet

ikke udnyttes. Anvendelsen til energiformål er

derfor med til at sikre en effektiv ressourceud-

nyttelse, som der også efterspørges i den gene-

relle danske miljø-, energi-, og klimapolitik.

Det vurderes, at lovforslaget vil medføre min-

dre ressourceeffektivitet, hvilket er i modstrid

med ovennævnte politik. Det bemærkes samti-

dig, at substitutionen af bioolier i et vist om-

fang vil ske med fossile brændsler, hvor lov-

forslaget på dette punkt vil medføre en øget

dansk udledning af drivhusgasser, hvilket også

anføres i bemærkningerne. Endelig vil forslaget

også have den konsekvens, at det forringer inci-

tamentet til investeringer i nye innovative løs-

ninger, der kan fremme bioøkonomien og de

erne skal pålægges almindelige

energiafgift.

Energibeskatningsdirektivets

artikel 16, stk. 1, giver med-

lemslandene mulighed for at

anvende afgiftsfritagelse eller

reduceret afgift for bl.a. biooli-

er, når nogle betingelser er op-

fyldt. Det er bl.a. en betingelse,

at bioolieleverandørerne derved

ikke får overkompensation i

forhold til de ekstra omkost-

ninger, der måtte være ved at

levere bioolier (VE-brændsel)

frem for fossilt brændsel, jf. ar-

tikel 16, stk. 3. Dette forbud

mod overkompensation over-

holdes ikke ved den nuværende

afgiftsfritagelse for bioolierne.

Den nuværende afgiftsfritagelse

for bioolier kan således ikke

fortsætte.

Der er på nuværende tidspunkt

ikke fastlagt et niveau for en

reduceret sats, der ikke inde-

holder overkompensation.

Side 33 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

biobaserede samfund. Der anmodes om, at der

arbejdes for at finde den lavest mulige afgift,

der kan opfylde kravet i forhold energibeskat-

ningsdirektivet.

Landbrug & Fødevarer ønsker samtidig en be-

kræftelse på, at forslaget ikke berører de biooli-

er, der anvendes til transport.

Det bekræftes, at lovforslaget

ikke medfører ændringer i be-

skatningen af bioolier til trans-

port, som i dag er omfattet af-

giftspligt efter mineralolieaf-

giftslovens § 1, stk. 2, 2. pkt..

Ændringerne omfatter metanol

omfattet af KN kode 2905 11

00 af både syntetisk og ikke

syntetisk oprindelse. Energibe-

skatningsdirektivet omhandler

metanol af ikke syntetisk op-

rindelse. Dette omfatter ek-

sempelvis biometanol. Metanol

produceret på bases af naturgas

er af fossilt oprindelse. Fossile

brændsler er omfattet af ener-

gibeskatningsdirektivet og de

danske energiafgiftslove. Be-

mærkningerne vil blive præcise-

ret.

Det bekræftes, at ændringerne

alene omfatter den afgiftsmæs-

sige behandling af metanol til

opvarmning.

Landbrug & Fødevarer læser forslaget således,

at metanolproduktion, der er baseret på bio-

masse (biogas), fremover vil være pålagt en væ-

sentlig større afgiftsbelastning i forhold til me-

tanol, der er produceret på basis af naturgas.

Landbrug & Fødevarer forstår det ligeledes så-

ledes, at lovforslaget alene vedrører metanol til

varme og til elektricitet- og varmefremstilling

ved stationære motorer, og at lovforslaget der-

for ikke medfører ændringer i forhold til trans-

port. Dette bedes bekræftet.

LO er tilfreds med forslagets overordnede

formål, der er at forbedre konkurrenceudsatte

virksomheders økonomi og derigennem sikre

højere beskæftigelse.

Forslaget gennemfører en større omlægning

omhandlende en tilbagerulning af forsynings-

sikkerhedsafgiften og en erhvervsrettet lempel-

Side 34 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

se af PSO-afgiften. Erhvervsretningen sker ved

at hæve afgiften for husholdninger tilsvarende.

Yderligere finansiering findes ved at hæve

bundskat og skatteloft med 0,28 pct.-point,

mens den grønne check sænkes med 425 h. til

875 h. Derudover sker der også et løft i afgif-

terne på cigarillos, cigarer og cerutter.

Samlet set indebærer forslaget lettelser for 5,3

mia. h. i 2020, mens der ophæves merskatter

for 4,3 mia. kr. Når forslaget kan underfinan-

sieres, skyldes det, at de sænkede skatter er me-

re forvridende, end de skatter der hæves. Der

er i forslaget sket en vurdering af de forde-

lingsmæssige aspekter. Beregningerne viser, at

den gevinst, der opnås ved den mindre forvrid-

ning, er nogenlunde jævnt fordelt hen over

indkomstfordelingen.

LO finder det prisværdigt, at der i lovforslaget

er tænkt over den fordelingsmæssige balance.

Nærbutikkernes

Landsforening

(NBL)

NBL er bekymrede for, at afgiftsforhøjelsen på

cigarillos, cerutter og cigarer vil påvirke nærbu-

tikkerne negativt. Over 50 pct. af nærbutikkernes

salg er tobaksvarer. NBL mener, at afgiftsstig-

ningerne er så store, at der vil være mange penge

at tjene ved køb syd for grænsen. Grænsehand-

len af varerne vil derfor stige, og de, der begyn-

der at grænsehandle, vil samtidig indkøbe andre

vare.

NBL frygter også en stigning i brugen af illegal

tobak og ulovlige e-cigaretter.

NBL foreslår, at afgifterne sættes op trinvis for

at undgå en umiddelbar negativ grænsehandelsef-

fekt.

Der henvises til kommentarer-

ne til Tobaksindustrien.

Plastindustrien

Plastindustrien bemærker, at forslaget indehol-

der positive og erhvervsvenlige tiltag, som i et

vist omfang vil gøre det billigere at drive pro-

Der henvises til kommentaren

til Landbrug & Fødevarer.

Side 35 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

duktionsvirksomhed i Danmark.

Størstedelen af Plastindustriens medlemmer er

produktionsvirksomheder med et højt energi-

forbrug til proces, og eludgiften udgør da også

den tredjestørste omkostningsfaktor for danske

plastvirksomheder. Branchen er i høj grad ken-

detegnet ved, at de danske plastvirksomheder

er i skarp konkurrence med udenlandske virk-

somheder, hvor skatte- og afgiftsniveauet er

væsentligt lavere. Plastindustrien samlede op-

fattelse af PSO er, at den medvirker til at flytte

produktion ud af Danmark til lande, hvor ener-

gien er langt billigere. Derfor er afgiften ikke

kun skidt for dansk vækst og beskæftigelse –

PSO er også klimamæssigt en rigtig uhensigts-

mæssig konstruktion. Der er således mange go-

de – både grønne og forretningsmæssige – ar-

gumenter for at sænke/afskaffe PSO og set i

det lys, så er Plastindustrien positivt indstillet

overfor, at udkastet til lovforslaget indeholder

en generel erhvervsrettet lempelse af PSO for

el.

Såfremt udkastet til lovforslaget bliver realise-

ret, forventes lempelserne i praksis at betyde at

tariffen for virksomhedernes PSO nedsættes

med 3 øre/kWh i 2015 og 2016 stigende til 5

øre/kWh i 2017 og frem.

Signalværdien i dette tiltag er helt rigtig, men

faktum er også, at virksomhedernes PSO-

bidrag er blevet mere end firdoblet på få år.

Derfor vil lempelsen være et tiltrængt plaster på

såret, men i praksis er virksomhedernes PSO-

bidrag stadigvæk steget markant i de senere år –

også selvom man tager nærværende og evt.

fremtidige og mere målrettede lempelser med i

regnestykket.

Den planlagte generelle erhvervsrettede lem-

pelse for el-PSO med hhv. 3 øre/kWh i 2015

/2016 og 5 øre/kWh i 2017 vil kun i et meget

begrænset omgang reducere de samlede energi-

Side 36 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

omkostninger for en typisk plastvirksomhed.

Derved vil de høje energiafgifter fortsat udgøre

en bremseklods for både øget vækst og flere

produktionsarbejdspladser i Danmark, hvis der

ikke fremover bliver gennemført yderligere af-

giftslettelser.

I forhold til nærværende lovforslags øvrige

elementer glæder Plastindustrien sig over, at

erhvervslivets samlede omkostninger til energi

bliver lempet med 0,8 milliarder kroner i 2020

som en konsekvens af tilbagerulningen af for-

syningssikkerhedsafgiften og forslagets andre

afgiftsreformer.

Derudover vil Plastindustrien også kvittere for,

at de allerede vedtagne lettelser på energi til

proces bliver fastholdt, da denne form for

energiafgift er særligt konkurrencehæmmende

og en stor økonomisk belastning for Plastindu-

striens medlemsvirksomheder.

PWC

PWC er af den opfattelse, at EU-reglerne giver

mulighed for en mere lempelig beskatning, end

lovforslaget lægger op til. Der opfordres til en

anden løsning end den foreslåede, eftersom

fuld energiafgift vil ødelægge markedet for bio-

olier og metanol anvendt til opvarmning som

brændsel.

Med lovforslaget er det planlagt, at der indføres

fuld energiafgift på henholdsvis bioolier og me-

tanol fra 1. januar 2015. Energiafgiften på disse

biobrændsler vil være på samme niveau som

energiafgiften på fossile brændsler, herunder

mineralolie, kul og naturgas.

Det er ifølge skatteministeriet nødvendigt at

indføre fuld energiafgift på bioolier og metanol

for at sikre overensstemmelsen mellem dansk

lovgivning og energibeskatningsdirektivet. År-

sagen hertil er, at direktivet regulerer beskat-

ningen af de pågældende energiprodukter,

Der henvises til kommentaren

til Landbrug & Fødevarer.

Baggrunden for de forslåede

ændringer vedrørende bioolier-

ne og metanol er, at de pågæl-

dende produkter efter gælden-

de ret ikke er pålagt energiafgift

til trods for, at der er tale om

energiprodukter omfattet af

energibeskatningsdirektivet.

Med dette lovforslag rettes der

op herpå.

Side 37 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

hvorfor Danmark er forpligtet til at beskatte

disse biobrændsler efter reglerne i direktivet.

PWC udtrykker forståelse for, at Skatteministe-

riet er forpligtet til at overholde energibeskat-

ningsdirektivet.

Fuld energiafgift på bioolier og metanol vil

imidlertid medføre store negative økonomiske

konsekvenser for en række aktører, såsom pro-

ducenter af vedvarende energiprodukter samt

en række decentrale kraftvarmeværker, hvor

forbrugerne i forvejen oplever høje varmepri-

ser.

Energibeskatningsdirektivet samt andre EU-

retsakter indeholder umiddelbar mulighed for

at tilgodese netop bioolie og metanol i forhold

til fossile brændsler. Det er således ikke nød-

vendigt at indføre fuld energiafgift for at over-

holde reglerne i direktivet. Danmark har mulig-

hed for at lempe eller fritage bioolier og meta-

nol.

Bioolier og metanol er omfattet af energibe-

skatningsdirektivets artikel 2, stk. 1, litra a og d,

og udgangspunktet er, at de skal pålægges al-

mindelig energiafgift på lige fod med de fossile

brændsler.

For at tilskynde til udbredelsen af vedvarende

energiprodukter giver direktivet imidlertid mu-

lighed for, at fx bioolier og metanol beskattes

lempeligere end andre energiprodukter omfat-

tet af direktivet. Undtagelserne i direktivet er

indført i erkendelsen af, at vedvarende energi-

produkter som udgangspunkt ikke er konkur-

rencedygtige i forhold til konventionelle

brændsler, såfremt der betales fuld energiafgift.

Medlemsstaternes mulighed for at fritage eller

lempe beskatningen af bl.a. bioolier og metanol

fremgår af energibeskatningsdirektivets artikel

16, stk. 1.

Den omtalte svenske statsstøt-

tegodkendelse vedrører en af-

giftsfritagelse for biobrændsel i

form af motorbrændstof. Med

dette forslag foreslås det at på-

Side 38 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Direktivets mulighed for at anvende fritagelser

eller lempelser vedrørende bioolier og metanol

er indtil flere gange blevet bekræftet af EU-

Kommissionen. Således har Kommissionen

bl.a. i statsstøttesag N 112/04, Sweden (”Tax

exemption for biofuels”) fastslået, at Sverige

kan anvende en fuld afgiftsfritagelse for bio-

brændstoffer bl.a. med henvisning til artikel 16.

Ligeledes har Kommissionen i statsstøttesag

427/2004, Hungary (”Exice tax exemption for

biofuels”) fastslået, at Ungarn kan anvende af-

giftsfritagelse vedrørende biobrændstoffer med

henvisning til artikel 16.

Derudover henvises til retningslinjerne for

statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi, som

bl.a. regulerer området for afgiftslempel-

ser/fritagelse. Retningslinjerne indeholder be-

stemmelser om, under hvilke betingelser med-

lemsstaterne kan indføre afgiftsfritagelser og

lempelser. Ligeledes under hvilke omstændig-

heder, der kan ydes støtte til vedvarende ener-

gikilder.

I de nævnte afgørelser henviser Kommissionen

ligeledes til de tidligere rammebestemmelser for

statsstøtte til miljøbeskyttelse. Det følger bl.a.

af retningslinjerne, at fritagelser eller afgifts-

lempelser kan være nødvendig, når støttemod-

tagerne ellers ville blive udsat for en konkur-

rencemæssig ulempe af et sådant omfang, at det

ikke ville være muligt at indføre miljøafgiften i

første omgang.

Kommissionen erkender således, at fritagelser

eller lempelser kan være nødvendige, såfremt

fuld afgiftsbelastning vil betyde, at der ikke vil

være noget marked for det pågældende energi-

produkt, hvilket er tilfældet i forhold til bioolier

og metanol. Dette erkendes af skatteministeri-

ets, jf. bemærkningerne, hvor af det følger, at

”bioolier med fuld energiafgift vil meget sjæl-

dent være konkurrencedygtige med fossilt

brændsel…”. Skatteministeriet erkender såle-

lægge afgift på bioolier mv. til

opvarmning. Der ændres ikke

på de gældende afgiftsregler for

biobrændsel i form af motor-

brændstof.

Sverige har fået statsstøttegod-

kendt en afgiftsfritagelse for

energi- og CO2-afgift for bioli-

er mv. til opvarmning. Sverige

fik oprindelig godkendt ved

N866/2006 - Skattefritagelse

for visse biobrændsler anvendt

som brændsel til opvarmning,

og senest ved SA.35586

(2012/N). Godkendelsen gæl-

der for perioden 1. januar 2013

til 31. december 2018. Som føl-

ge af kravet om, at der ikke må

ske overkompensation, har de

svenske myndigheder forpligtet

sig til årligt at kontrollere ni-

veauet med henblik på at sikre,

at der ikke sker overkompensa-

tion og samtidig årligt at orien-

tere Kommissionen om status.

Sverige har senest i 2013 æn-

dret deres lovgivning for netop

at sikre at der ikke sker over-

kompensation.

Side 39 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

des, at salget af bioolier må forventes at ophø-

re, og det er på den baggrund PWC´s opfattel-

se, at kriterierne i retningslinjerne for statsstøtte

til miljøbeskyttelse mv. er opfyldt, eftersom det

ikke er muligt at indføre fuld energiafgift, uden

at markedet for bioolier forsvinder.

Da der er tale om harmoniserede afgifter, vil en

lempeligere beskatning for bioolie og metanol

blive vurderet med udgangspunkt i tre kriterier.

Der vil blive lagt vægt på, om afgiftsbelastnin-

gen mindst udgør minimumssatsen efter ener-

gibeskatningsdirektivet, hvilket betyder, at bio-

lier skal beskattes med den sats, der er fastsat

for et tilsvarende motorbrændstof eller brænd-

sel til opvarmning.

Tages der udgangspunkt i minimumsafgiften

for gasolie (højeste minimumsafgift) til op-

varmningsformål, udgør afgiften 21 EUR pr.

1.000 l. Denne afgift er i dansk lovgivning om-

regnet til 4,5 kr./GJ. Den foreslåede afgift i

lovforslaget udgør 54,5 kr./GJ for henholdsvis

bioolie og metanol. Denne energiafgift er såle-

des ca. 12 gange højere end minimumsafgiften

efter energibeskatningsdirektivet. Umiddelbart

kan den sænkes uden at komme i konflikt med

denne betingelse.

Dernæst henvises til den generelle gruppefrita-

gelsesforordning. Det er PWC´s vurdering, at

gruppefritagelsen giver mulighed for en lempe-

ligere beskatning af de pågældende energipro-

dukter.

Der er lavet en generel forespørgsel af, hvorle-

des bioolier og metanol beskattes i andre EU-

lande. PWC har fået svar fra 18 lande. Med

forbehold for, at PWC ikke er gået i detaljer

med lovgivningen i de enkelte lande viser un-

dersøgelsen, at en række lande ikke beskatter

bioolier og metanol til opvarmning eller kraft-

varmeproduktion. Produkterne beskattes alene

som motorbrændstof. Herudover er der en

Side 40 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

række lande, som beskatter produkterne til op-

varmning, men der gælder samtidig en række

fritagelser/lempelsesordninger, hvoraf nogle er

afhængige af bæredygtighedskriterierne. Et

mindretal af lande beskatter biobrændsler på li-

ge fod med fossile brændsler.

Skatteministeriet opfordres til, at der arbejdes

for en alternativ løsning i det videre arbejde, ef-

tersom fuld energiafgift vil ødelægge markedet

for bioolier og metanol.

Sikkerhedssty-

relsen

Ingen bemærkninger.

SKAT

SKAT har forskellige bemærkninger af lovtek-

nisk karakter i forhold til ændringerne i energi-

afgifterne.

Disse er i videst muligt omfang

inddraget i det endelige lov-

forslag.

SRF Skattefag-

lig Forening

Ingen bemærkninger.

Søfartsstyrelsen

Ingen bemærkninger.

Tobaksindustri-

Tobaksindustrien oplyser, at dens medlemmer

fremstiller cigarer m.v., pibetobak, rulletobak

samt røgfri tobak, men ikke cigaretter. En stor

del af produktionen eksporteres, men hjemme-

markedet betyder også meget. Foreningen anfø-

rer, at cigarkategorien består af mange forskellige

produkter, som prismæssigt varierer meget.

Tobaksindustrien er af den opfattelse, at forsla-

get især vil skade danske virksomheder og give

næring til en mærkbar forøget grænsehandel.

Foreningen anbefaler, at afgiftsforhøjelsen ikke

gennemføres på én gang, men trinvist. Alterna-

Afgiften omfatter alle cigarer,

cerutter og cigarillos, som sæl-

ges i Danmark, uanset om de

produceres her i landet eller

importeres. Samtidig afløftes

afgiften ved eksport. Dermed

vil effekten af afgiftsforhøjel-

sen være den samme for dan-

ske og udenlandske virksom-

heder.

Afgiften på cigarillos m.v. har

været uændret siden 1978,

mens afgiften på cigaretter er

blevet forhøjet flere gange.

Side 41 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

tivt, at afgiftsforhøjelsen samlet set gøres mindre.

Foreningen er ikke så bekymret over, at afgiften

sættes op, men over den kraft, hvormed det sker.

Foreningen anfører, at i bestræbelserne på at

sidestille prisen på cigaretter og de billigste ciga-

rillos, såkaldte ”Little Cigars”, er der valgt en

model, der udover prisstigninger på 100 pct. på

”Little Cigars” desværre samtidig rammer de tra-

ditionelle cigarillos, cerutter og cigarer – produk-

ter som i dag er dyrere end cigaretter og som

overvejende nydes af et modent brugersegment

– med prisstigninger på op mod 19 pct. For ek-

sempel vil en pakke Café Créme stige fra 46 kr.

til 54,60 kr. Effekten er særlig hård, fordi den

sker i et hjemmemarked, der i forvejen er støt

faldende, og hvor foreningens medlemmer er de

primære markedsudbydere. Siden den seneste af-

giftsforhøjelse i 1978 er markedet faldet med 80

pct. Det er kun i kategorien ”Little Cigars”, der

har fundet en stigning i salget sted. Foreningen

påpeger, at ”Little Cigars” har eksisteret i mange

år, men parallelt med afgiftsforhøjelser og struk-

turændringer i cigaretafgiften, begyndte salget af

”Little Cigars” at stige mærkbart. Prisforskellen

mellem ”Little Cigars” og lavpriscigaretter blev

således øget fra 36 pct. i 2009 til 53 pct. i 2013.

Foreningen er enig i, at det er velbegrundet at

regulere på afgiftssatser, som siden 1978 har væ-

ret uændret og også i, at prisforskellen mellem de

såkaldte ”Little Cigars” og lavpriscigaretter ind-

snævres. Foreningen vurderer imidlertid, at så-

fremt den foreslåede markante afgiftsforhøjelse,

som overstiger hvad noget tobaksprodukt hidtil

har været udsat for ved en enkelt afgiftsstigning,

gennemføres på én gang, vil den være kraftigt

markedsforstyrrende og ramme øvrige produkter

inden for cigarkategorien unødigt hårdt.

Selv om foreningens grundlæggende anke mod

forslaget ikke er dens virkning på kategorien

”Little Cigars”, men forslagets virkning for andre

Prisforskellen mellem cigaretter

og de andre tobaksprodukter

har dermed været stigende over

årerne. Særligt de seneste år er

salget af cigarillos steget meget.

De foreslåede afgiftsforhøjel-

ser, hvor forhøjelsen lægges på

stykafgiften, og der indføres en

minimumsafgift, betyder, at de

billigste produkter rammes

mest. Samtidig sikrer afgifts-

forhøjelsen, at indtægterne fra

cigaretafgiften ikke udhules,

ved at flere forbrugere skifter

til cigarillos.

Selv om salget af de billigste ci-

garillos er steget markant, er

salget dog i forhold til cigaret-

salget stadig meget beskedent. I

forslagets provenuberegninger

er der medtaget skøn for de

forventede effekter på grænse-

handel, øget salg af cigaretter

samt effekten af, at nogle for-

brugere helt vil holde op med

at ryge eller alternativt skifte til

e-cigaretter. En trinvis forhø-

jelse af afgifterne på cigarillos

vil sandsynligvis forsinke den

forventede virkning på grænse-

handlen mv., men det vil også

medføre et mindreprovenu i

forhold til det forudsatte i pe-

rioden frem til den fulde ind-

fasning af afgiften. Det vil lige-

ledes medføre, at den nuvæ-

rende afgiftsmæssige tilskyndel-

se til at skifte fra cigaretter til

de billigere cigarillos fastholdes

i en længere periode, med deraf

følgende udhuling af provenuet

fra afgiften på cigaretter til føl-

ge. Da forbruget af cigarillos og

Side 42 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

typer cigarer, finder foreningen det værd at be-

mærke, at prisen på en pakke Little Cigars efter

forslaget vil stige fra 17 kr. til 34 kr. i Danmark,

mens den i Tyskland kan købes for ca. 17 kr.

Med en lovlig indførsel til eget forbrug på 400

cigarillos vil besparelsen være på 340 kr. Det

bemærkes desuden, at erfaringen fra rulletobak

understreger behovet for en forsigtig afgiftsmæs-

sig tilgang, idet mere end 30 pct. af forbruget af

rulletobak i dag handles ved grænsen.

cigarer mv. har et relativt be-

grænset omfang, vurderes

grænsehandlen med disse pro-

dukter også at være særdeles

begrænset. Det forventes, at

forslaget vil medføre en stig-

ning i grænsehandlen med de

omfattede produkter, men det

bliver fra et meget lavt niveau.

Det forventes derfor ikke at

have en nævneværdig indflydel-

se på niveauet for den samlede

grænsehandel.

Det er korrekt, at de dyrere ci-

garprodukter også vil blive

ramt af den foreslåede afgifts-

forhøjelse. Imidlertid er forsla-

get udformet sådan, at afgifts-

stigningen lægges på stykafgif-

ten, mens værdiafgiften uæn-

dret vil være 10 pct. af mar-

kedsprisen. Hermed medfører

afgiftsstigningen, at jo højere

prisen er på et produkt, jo min-

dre vil den relative prisstigning

være. Denne effekt forstærkes

yderligere af, at der indføres en

minimumsafgift, som forventes

udelukkende at omfatte de bil-

ligste cigarillos, svarende til

dem Tobaksindustrien kalder

”Little Cigars”. Det skal be-

mærkes, at det ikke er muligt at

skelne mellem de enkelte pro-

dukter inden for cigarkategori-

en på en sådan måde, at der

kan lægges forskellige afgifter

på enkeltprodukter. Samtidig

bør prisstigningerne som følge

af afgiftsforhøjelsen på de dyre-

re produkter ses i lyset af, at af-

giften ikke er blevet reguleret i

Side 43 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

over 30 år.

Ældresagen

Efter forslaget tilbagerulles en række afgifter på

energi. Afgiftsnedsættelserne finansieres for

borgernes vedkommende ved en forhøjelse af

bundskatten på 0,28 pct. og en nedsættelse af

den grønne check på 425 kr. (fuldt indfaset).

Ifølge bemærkningerne til lovforslaget er ned-

sættelsen af energiafgifterne og forhøjelsen af

indkomstskatten fordelingsmæssigt neutral i

den forstand, at omlægningen giver samme

procentvise stigning i rådighedsbeløbet i alle

indkomstdeciler.

Efter Ældre Sagens opfattelse mangler der

imidlertid beregninger, der belyser forslagets

virkning for familier, der har forskellige udgif-

ter til energi, men i øvrigt samme indkomst.

Det er særligt vigtigt for familier med lav ind-

komst, hvor selv en mindre skattestigning, der

ikke modsvares af et tilsvarende fald i udgiften

til energi, kan have betydning.

Det fremgår af tabel 6 i bemærkningerne til

lovforslaget, at den procentvise ændring i rå-

dighedsbeløbet er den samme i alle indkomst-

deciler, men selvom omlægningen muligvis i

gennemsnit har samme virkning i de enkelte

indkomstdeciler, er virkningen forskellig for

personer med stort og lille energiforbrug.

Ældre Sagen savner beregningseksempler – ud-

over familietypeberegningerne i tabel 7 - der vi-

ser virkningen af den foreslåede omlægning for

familier med samme indkomst, men forskelligt

energiforbrug.

Begge de familietypeeksempler, der er vist i ta-

bel 7 i bemærkningerne til lovforslaget, er for

lejere med et ”gennemsnitligt” energiforbrug.

Der mangler således eksempler for familier

Fordelingsvirkningerne af lov-

forslaget er belyst ved hjælp af

repræsentative beregninger (de-

cilfordeling) og familietypeek-

sempler. Denne fremgangsmå-

de giver en god indikation af

lovforslagets samlede forde-

lingsvirkninger, idet de repræ-

sentative eksempler og familie-

typeeksemplerne repræsenterer

et bredt udsnit af befolkningen.

Dog vil man altid kunne finde

eksempler på perso-

ner/familier, der i større eller

mindre grad afviger fra eksem-

plerne i lovforslaget. Der kan

eksempelvis være tale om per-

soner med et meget højt eller

meget lavt varmeforbrug, hvor

afgiftsændringerne vil være no-

get højere eller noget lavere

end angivet i eksemplerne.

Familietypeeksemplerne tager

udgangspunkt i Økonomi- og

Indenrigsministeriets

Familiety-

pemodel,

hvor der er gjort kon-

krete antagelser om familiernes

sammensætning, indkomster,

beskæftigelse og boligforhold

m.v. I

Familietypemodellen

er der

ikke gjort antagelser om famili-

ernes forbrug. I beregningerne

er forbruget derfor opgjort se-

parat via Danmarks Statistiks

Forbrugsundersøgelse. Det be-

tyder lidt forsimplet, at familie-

typerne får tillagt et gennem-

snitlig forbrug, der afhænger af

indkomsten og familiesammen-

sætningen. Metoden indebærer,

Side 44 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

med højt henholdsvis lavt energiforbrug, og der

mangler eksempler for ejere, der må formodes

at have højere varmeudgift end lejere. Endvide-

re mangler der eksempler, der inddrager varme-

tillægget til pensionister. Ændringen i varmetil-

lægget ved en ændring i varmeudgiften udgør

mellem 0 pct. og 75 pct. af varmeudgiften, af-

hængigt af indkomsten og varmeudgiftens stør-

relse. Endvidere er varmetillægsberegningen for

pensionister, der modtager boligydelse, forskel-

lig afhængigt af om ejendommen har fjernvar-

me eller anden opvarmning.

I mangel af konkrete beregninger - eller mere

detaljerede oplysninger om, hvor meget prisen

på forskellige opvarmningsformer og el til be-

lysning falder - er det ikke muligt at afgøre, om

der er familier, hvor indkomstskattestigningen

er større end besparelsen ved afgiftsnedsættel-

sen. Dette er efter Ældre Sagens opfattelse et

utilstrækkeligt beslutningsgrundlag, og vi ser

frem til at få dette nærmere belyst ved relevante

beregninger.

at en familietype eksempelvis

kan få tillagt et forbrug svaren-

de til en 75 pct. fjernvarme, 5

pct. VE og 20 pct. opvarmning

med fossilt brændstof. Denne

metode har de sidste år været

den sædvanlige tilgang, når

konsekvenserne af ændringer i

afgiftssystemet ønskes belyst

ved familietypeeksempler.

Det bemærkes, at der i familie-

typeeksemplerne – ligesom ved

andre tidligere afgiftsændringer

– ikke er indregnet de eventuel-

le konsekvenser af varmetillæg-

get, der i nogle tilfælde ville ha-

ve kompenseret folkepensioni-

ster for afgiftsstigningen, som

følge af indførelsen af FSA

m.v.

ØKO-TECH

ENERGI

A/S

ØKO-TECH ENERGI A/S

anfører, at det føl-

ger af energibeskatningsdirektivet, at produkter

under KN kode 1507-1518, som i lovforslaget

er benævnt biolier m.v., ikke ubetinget skal på-

lægges samme energiafgift som fossile produk-

ter der har samme anvendelse, i dette tilfælde

varmeproduktion. Desuden følger det af artikel

16, at et medlemsland helt kan fritage sådanne

produkter for energiafgifter (også minimumaf-

gifter). Det er derfor ikke EU retten, der kræ-

ver, at der skal lægges fuld dansk energiafgift på

CN 1507-1518. Hvis et medlemsland ikke øn-

sker at fritage CN 1507-1518 helt for afgift,

men vil anvende EU's minimumsatser for be-

skatning, kan de anvende minimumssatserne.

Der henvises i den forbindelse til et svar fra

Kommissionen.

EU minimumsatsen for gasolie er 21 EURO pr

Der henvises til kommentaren

til Landbrug & Fødevarer.

Side 45 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

1000 liter, svarende til ca. 156 kr. pr 1000 liter.

Til sammenligning er beskatningen i lovforsla-

get sat til 195,5 øre pr liter svarende til 1.995 kr.

pr 1000 liter.

Efter energibeskatningsdirektivet kan medlems-

lande fritage VE brændsler helt eller delvist for

afgift. Dette er en mulighed for medlemslande

som ønsker at fremme anvendelsen af CO2

neutrale, miljøvenlige brændsler. Når der i lov-

forslaget desuden står, at der ”Hermed sikres,

at der sker en ensartet afgiftsmæssig beskat-

ning” er det jo uden logik, at man med lov-

forslaget samtidigt fritager en anden type bioo-

lie (talolie) for energiafgift.

Der henvises desuden til Kommissionens nye

forslag til energibeskatningsdirektiv. Da dette

ændringsforslag til snart vil træde i kraft, er det

uforståeligt at Skatteministeriet, uanset argu-

ment, nu fremlægger et lovforslag om fuld

energiskat på bioolier mv, vel vidende at dette

vil være i direkte modstrid med EU Kommissi-

onens målsætning med det kommende revide-

rede energibeskatningsdirektiv.

Det er

ØKO-TECH ENERGI A/S

vurdering,

at forbruget af bioolier i 2013 var max 42.000

ton, og at det vil være max 40.000 ton i 2014.

Årsagen er at nogle fjernvarmeværker, der tidli-

gere anvendte bioolier har opført nye

flis/træpille værker. Denne tendens til fald i

forbrug af bioolie ville fortsætte de kommende

år da biomasse, hvis det er fast (flis,træpiller) og

ikke flydende (bioolier), vil være fritaget for bå-

de energiafgift og krav om EU certificeret bæ-

redygtighed.

Hvis beskatning af brændsel fortsatte som den

er nu, må det forventes at forbruget af bioolie i

2020 ville være 1,0 PJ, idet fast biomasse ville

dominere som VE brændsel. Det antages også i

lovforslaget, at fritagelse af talolie for energiaf-

gift, vil medføre et forbrug af talolie svarende

Det er på nuværende tidspunkt

uvist, hvornår det reviderede

energibeskatningsdirektiv kan

træde i kraft, samt i hvilken

form. Det er derfor ikke muligt

at inddrage elementer herfra.

Side 46 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

til 1,0 PJ, og at de virksomheder der hidtil har

anvendt bioolie, vil skifte til talolie. Denne an-

tagelse er ikke korrekt.

Talolie anvendes en del som brændsel i Sverige

og Finland, men på specielle kedelanlæg som er

opført til netop at anvende talolie. Kemisk er

talolie meget forskellig fra de bioolier der an-

vendes i DK, men af afgørende betydning er at

talolie har et højt indhold af nitrogen, svovl og

aske. Det betyder at talolie kun kan anvendes

på fjernvarmeværker som har teknik til at fjerne

NOx og SO2 fra røggassen (DeNOx og afs

vovling), og denne teknik (som er kostbar) fin-

des ikke på nogen af de fjernvarmeværker der

på nuværende tidspunkt anvender bioolier. Det

høje askeindhold vil endvidere medføre at vær-

kernes kedler vil fyldes med aske, med ringe

energieffektivitet til følge. Desuden vil det være

sådan, at talolie fritaget for energiafgift, ikke vil

være konkurrencedygtigt med fast biomasse.

De værker, som har biooliekedler vil derfor ik-

ke anvende talolie, men midlertidigt skifte til

fossil fyringsolie og hurtigst muligt etablere ke-

delanlæg, der kan anvende flis/træpiller som

brændsel.

Resultatet bliver derfor initialt en øget nettoud-

ledning af CO2 fra fossil fyringsolie, samt efter-

følgende en øget anvendelse af fast biomasse,

hvortil der ikke er krav om EU certificeret bæ-

redygtighed.

I Danmark er der ikke erfaring

med at anvende talolie som

brændsel. Samtidigt kan det

konstateres, at det anvendes i

vores nabolande. Kombinatio-

nen af relativt høje energiafgif-

ter i Danmark og energiafgifts-

fritagelsen for talolie givet et

økonomisk incitament til at an-

vende talolie som brændsel.

Skønnet for udviklingen i den

fremtidige anvendelse af talolie

er derfor forbundet med stor

usikkerhed.

Side 47 af 47