By- og Boligudvalget 2014-15 (1. samling)
L 39 Bilag 1
Offentligt
1412526_0001.png
NOTAT
Dato: 23. oktober 2014
Kontor: Bypolitik
Sagsnr.: 2013-3964
Sagsbeh.: arp/mrn
Høringsnotat
Vedrørende forslag til lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer
(Øgede muligheder for at sikre gode boligsociale rammer både på land og i by m.v.)
Lovforslaget har i perioden den 9. september 2014 til den 21. oktober 2014 været optaget på
høringsportalen og blev den 2. oktober 2014 sendt i høring hos de organisationer, ministerier
og styrelser, der er nævnt sidst i notatet.
Der er modtaget høringssvar fra følgende:
Advokatsamfundet, Andelsboligernes Fællesrepræsentation (ABF), Arkitektforeningen,
Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse (BvB), Danmarks Lejerforeninger, Dansk
Byggeri, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervsstyrelsen, Foreningen af Rådgivende
Ingeniører, Frederiksberg Kommune, Grundejernes Investeringsfond, KL, Københavns
Kommune, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen – Landsbyerne i Danmark,
Lejernes Landsorganisation, Realkreditforeningen og Søren Garde Rådgivning.
1. Generelle bemærkninger
1. Advokatsamfundet, Dansk Byggeri, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervsstyrelsen,
Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Grundejernes Investeringsfond
og
Realkreditforeningen
har ingen bemærkninger til lovforslaget.
Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF)
er positivt indstillet over for de
påtænkte ændringer i lovforslaget, der har betydning for private andelsboligforeninger. ABF
finder det særdeles positivt, at ejendomme opført i 1950’erne også inddrages i ordningen, at
støttemulighederne for private andelsboligforeninger forbedres, samt at
kommunalbestyrelserne får mulighed for at stille garanti for byggelån og lån til endelig
finansiering af bygningsfornyelsesarbejderne.
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1412526_0002.png
2. Arkitektforeningen
er positivt indstillet over for lovforslagets overordnede hensigter,
herunder at regeringen har gode boliger og bedre byer som et højt prioriteret område, og at
regeringen har et mål om, at byerne skal være bæredygtige – socialt, miljømæssigt og
økonomisk. Yderligere fremhæves det som positivt, at byfornyelsesmidlerne med lovforslaget
målrettes de udfordringer, som kommunerne har i forhold til de små byer.
Arkitektforeningen opfordrer yderligere til, at ministeriet tilskynder kommunerne til at
udarbejde en arkitekturpolitik som overordnet styringsredskab, og at energirenovering i
højere grad bør indgå i bygnings- og områdefornyelse.
Kommentar:
Byfornyelsesloven indeholder allerede en lang række initiativer, der sigter mod
energimæssig optimering af boligmassen for herigennem at sikre en bæredygtig national
miljø- og klimamæssig udvikling. Det gælder ikke mindst i relation til bygningsfornyelsen,
hvor energiforbedringsforslag nævnt i bygningers energimærke kan opnå støtte.
Vedrørende kommuners udarbejdelse af en eventuel kommunal arkitekturpolitik henvises til
bemærkningerne til afsnit 11.
De generelle bemærkninger til høringsmaterialet giver ikke anledning til ændring af
lovforslaget.
3.
KL
finder generelt, at lovforslaget indeholder en række forbedringer og påpeger, at
lovforslaget bl.a. har nogle gode værktøjer, som giver kommunerne en større fleksibilitet. Da
der lægges flere midler over til områdefornyelsen, vil der blive mindre til bygningsfornyelse.
Idet rammen i forvejen er meget begrænset, anfører KL, at mulighederne for at iværksætte
projekter vil være betydeligt begrænset.
KL anfører, at lovforslaget er et positivt indspil til et område, der specielt for kommunerne
længst væk fra de store bykommuner er en stor udfordring. Befolkningstilbagegangen er en
demografisk udfordring, og den efterlader tomme ejendomme i en hast, som ikke er set
tidligere.
Kommentar:
KL’s generelle bemærkninger til høringsmaterialet giver ikke anledning til ændring af
lovforslaget.
4.
Landdistrikternes Fællesråd
er tilfredse med, at der nu lægges op til en række forbedringer
samt en omfordeling af midler i loven om byfornyelse og udvikling af byer.
Landdistrikternes Fællesråd understreger, at det er meget vigtigt, at tiltagene rettet mod
landsbyer og byer op til 3.000 indbyggere og i en del tilfælde op til 10.000 indbyggere får en
større vægtning samt et hovedfokus i prioriteringen af midlerne beskrevet i loven. Det er
endvidere vigtigt, at hovedfokus er på områder i land- og yderkommuner.
2
af
19
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1412526_0003.png
Der er et stort efterslæb og vil fortsat være et stort efterslæb på byfornyelsesområdet i land-
og yderkommuner især, set i forhold til tidligere tiders byfornyelsesindsats rettet mod
hovedstaden og de største byer. Derfor er en høj prioritering af byfornyelsesindsatsen i land-
og yderkommuner og især i landsbyer og byer op til 3.000 indbyggere og i en del tilfælde i
byer op til 10.000 indbyggere meget vigtig.
Kommentar:
Landdistrikternes Fællesråds generelle bemærkninger til høringsmaterialet giver ikke
anledning til ændring af lovforslaget.
2. Særligt om udgiftsramme til områdefornyelse
1.
Arkitektforeningen
finder det positivt, at rammen for områdefornyelser forhøjes fra 60 mio.
kr. til 80 mio. kr., og anfører yderligere, at det findes ønskeligt med udvidede muligheder for
Landsbyggefondens støtte eller en særlig pulje til strukturelle forandringer. Yderligere
anføres det, at forhøjelsen af rammen til områdefornyelsen ikke bør ske på bekostning af
midlerne til bygningsfornyelse.
Kommentar:
Med forhøjelsen af rammen til områdefornyelsen og øremærkning af udgiftsramme til de
enkelte områdekategorier får kommunerne i højere grad mulighed for at bruge
områdefornyelsesmidler, der hvor behovet synes størst. Ministeriet har ved den foreslåede
fordeling af midlerne til områdefornyelsen bl.a. lagt vægt på, at kommunerne historisk set har
fremsendt ansøgning om områdefornyelsesmidler i et omfang, som ikke har kunnet
imødekommes inden for den eksisterende ramme.
En udvidelse af Landsbyggefondens støtte henhører ikke under lov om byfornyelse og
udvikling af byer.
Yderligere bemærkes det, at områdefornyelsen allerede i høj grad giver mulighed for at
understøtte strukturelle forandringer, herunder infrastrukturelle forhold såsom stier, veje og
andre trafikale foranstaltninger. Områdefornyelsen sigter netop mod at imødekomme
behovet for strukturelle forandringer ved at give kommunerne en række værktøjer til brug for
en langsigtet helhedsorienteret planlægning inden for de foreslåede områdekategorier i
forslagets § 3.
I regi af lov og byfornyelse og udvikling af byer er der ikke umiddelbart planer om at oprette
en selvstændig pulje til strukturelle forandringer, ligesom en generel udvidelse af
byfornyelsesrammen, herunder til bygningsfornyelse, ikke er muliggjort med lovforslaget.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
2.
Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse
påpeger, at lovforslaget vil bevirke en
reduktion af den samlede bygningsfornyelsesaktivitet med et færre antal sager til følge og
henleder samtidig opmærksomheden på, at Kommunernes Landsforening i foråret
dokumenterede et fortsat stort behov på landsplan for bygningsfornyelse i relation til
3
af
19
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1412526_0004.png
installationsmangler (bad, wc og/eller køkken), herunder at behovet er størst i Københavns
og Frederiksberg Kommuner.
Kommentar:
Som nævnt ovenfor har det ikke været muligt med lovforslaget at udvide den generelle
ramme til byfornyelse. Det betyder, som påpeget af Byggeskadefonden vedrørende
Bygningsfornyelse, at rammen til bygningsfornyelse er reduceret med et beløb tilsvarende
det, som er tilført områdefornyelsen. Prioriteringen af midlerne i lovforslaget er bl.a. sket
under behørig hensyntagen til, at kommunernes ansøgninger til områdefornyelse overstiger
den eksisterende ramme.
Ministeriet er bekendt med behovet for bygningsfornyelse i relation til installationsmangler i
de danske boliger, og ministeriet skal i den forbindelse understrege, at størstedelen af
byfornyelsesmidlerne fortsat vil gå til bygningsfornyelse.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
3.
Københavns Kommune
er generelt positivt indstillet over for de nye områdedefinitioner,
prioriteringen af refusionen til områdekategorierne og forhøjelsen af rammen til
områdefornyelse.
Københavns Kommune anfører dog, at behovet for bygningsfornyelse i Københavns
Kommune er stort, specielt i relation til installationsmangler som wc og bad, og opfordrer på
den baggrund ministeriet til at foretage ændringer af byfornyelsesloven, således at der sikres
en mere ligelig fordeling af midlerne mellem bygningsfornyelsen og områdefornyelsen, samt
at ministeriet generelt arbejder for en forhøjelse af finanslovsbevillingen til byfornyelsesloven.
Det anføres yderligere, at byfornyelsesbehovet bør indgå som et væsentligt kriterium, når
ansøgninger til kategorien ”Nedslidte byområder i større byer med flere end 10.000
indbyggere” skal vurderes og prioriteres i ministeriet, hvilket skal ses i sammenhæng med
kommunens betydelige behov for bygningsfornyelse.
Kommentar:
For så vidt angår en generel forhøjelse af byfornyelsesrammen og prioriteringen af midlerne
mellem områdefornyelsen og bygningsfornyelsen henvises i det hele til kommentarerne
under punkt 1 og 2.
Ministeriet er bekendt med det store behov for bygningsfornyelse i relation til
installationsmangler i Københavns Kommune og bemærker i den henseende, at
størsteparten af midlerne under byfornyelsesloven fortsat prioriteres til bygningsfornyelse.
I henhold til prioriteringen af midler under kategorien ”Nedslidte byområder i større byer med
flere end 10.000 indbyggere” bemærker ministeriet, at det fortsat indgår som et væsentligt
kriterium, at der forudsættes at være behov for bygningsfornyelse i områderne, således at
der kan ske en synergieffekt mellem områdefornyelsen og bygningsfornyelsen.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
4
af
19
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1412526_0005.png
4.
Frederiksberg Kommune
har i relation til tilsagn om refusion til nyere boligområder anført,
at halveringen af rammen er problematisk for byer med større moderne boligområder med
fysiske og sociale problemer, idet kommunen kan få svært ved at løfte disse områder, når
der skæres så kraftigt i rammen.
Kommentar:
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at kommunerne forlods har adgang til midler i den
pågældende kategori – dvs. minimum 5 mio. kr. Uudnyttede midler vil efterfølgende fordeles i
prioriteret rækkefølge til kategorierne i § 6, stk. 2, nr. 3-5, jf. lovforslagets § 6, stk. 3, hvorfor
den endelige ramme godt kan overstige 5 mio. kr. Reelt er der således ikke tale om en
halvering af rammen, idet loftet fortsat er på 10 mio. kr. pr. områdefornyelsesbeslutning, jf.
lovens § 7, stk. 1.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
5.
Danmarks Lejerforeninger
anfører, at de kan støtte den overordnede hensigt med
lovændringen, og finder det prisværdigt, at man vil opprioritere byfornyelsesindsatsen i
mindre byer. Det anføres dog, at foreningen er skeptisk med hensyn til målene med
lovændringen, idet beløbene til de prioriterede formål vurderes at være for små.
Kommentar:
Der henvises for så vidt angår omfordelingen af rammen til byfornyelse til ministeriets
bemærkninger ovenfor under punkt 1-4.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
6.
Lejernes Landsorganisation
anfører, at de er uenige i, at 20 mio.kr. af midlerne til støtte af
bygningsfornyelsen omprioriteres til områdefornyelsen. Den foreslåede omlægning af
midlerne betyder efter foreningens vurdering, at lejerne i storbyerne, trods et dokumenteret
væsentligt behov, ikke mere kan få den samme støtte til badeværelse eller toilet i lejligheden.
Foreningen anfører endvidere, at de er skuffede over, at de krav, som lejerbevægelsen har til
en bedre og mere effektiv byfornyelseslov, ikke er kommet til udtryk i lovforslaget.
Kommentar:
Der henvises til bemærkningerne vedrørende prioriteringen af midlerne ovenfor samt til afsnit
12, punkt 6a og 6b nedenfor.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
7.
KL
anfører, at områdefornyelsen med forslaget vil få defineret kategorierne for mindre
byer, idet lovforslaget opdeler i 1) byer med op til 3000 indbyggere og i 2) byer med mellem
3.000 og 10.000 indbyggere. Det vil sætte fokus på udvikling i landsbyer og samtidig fokus
på stationsbyer, som er nødlidende. Det vil være positivt for kommuner, hvor
befolkningstallet går tilbage.
5
af
19
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1412526_0006.png
Inden for kategorierne sættes et lovbestemt beløb af, hvilket betyder, at udgiftsrammen er
målrettet inden for kategorierne. Det betyder også, at der er sat et meget lille beløb af til
boligområder med sociale problemer og dermed er det usikkert om, de kan opnå at få en
ansøgning imødekommet. Det samme gælder ældre erhvervs- og havneområder. De to
sidstnævnte kategorier vil, som det er nu, ikke kunne være sikre på at få en ansøgning
imødekommet.
KL hilser det velkomment, at reglerne om private erhvervsbygninger udstrækkes til at omfatte
byer med under 10.000 indbyggere, men ønsker at det ikke kun skal gælde i
områdefornyelsen.
KL finder det positivt, at klimatilpasning er kommet med som et emne, der kan opnå tilskud
fra staten, samt at nedrivning af private erhvervsbygninger og opkøb også i byer med op til
10.000 indbyggere kan ske som en del af områdefornyelsen. Ligeledes er det positivt, at
indretning af midlertidige byrum er kommet ind i lovteksten vedr., erhvervs- og
havneområder.
Kommentar:
Det har netop været hensigten med lovforslaget at sikre midler til alle kategorier inden for
områdefornyelsen. Muligheden for at opnå støtte til en ansøgning inden for en given kategori
er således alt andet lige forbedret i sammenligning med den eksisterende lovgivning.
Høringssvaret giver ikke anledning til yderligere bemærkninger eller ændring af lovforslaget.
8.
Landdistrikternes Fællesråd
er meget positiv over for, at der afsættes yderligere kr. 20
mio. ekstra til områdefornyelse af den samlede ramme. Det er vigtigt, at det er byer under
3.000 indbyggere og dernæst byer under 10.000 indbyggere, der prioriteres højest med
minimum kr. 40 mio. kr., et beløb som Fællesrådet gerne ser yderligere forhøjet. Der bør
være særlig fokus på byer i land- og yderkommuner.
Kommentar:
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
3. Mulighed for nedrivning og opkøb af tomme erhvervsbygninger.
1.
Arkitektforeningen
er positivt indstillet over for forslaget om, at der åbnes op for, at
kommunalbestyrelser i mindre byer i intervallet mellem 3.000 og 10.000 indbyggere kan
opkøbe og nedrive faldefærdige tomme erhvervsejendomme.
Kommentar:
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
6
af
19
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1412526_0007.png
2.
Landdistrikternes Fællesråd
anderkender, at kommuner som led i områdefornyelse kan
opkøbe og nedrive overflødige erhvervsbygninger i byer mellem 3.000 og 10.000 indbyggere
mod tidligere kun i byer under 3.000 indbyggere.
Kommentar:
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
4. Indretning af midlertidige byrum
1.
Arkitektforeningen
bakker op om, at regeringen i større omfang vil understøtte
mulighederne for midlertidig brug af tomme byggegrunde og erhvervsejendomme, og at
kommunerne får et yderligere værktøj til at støtte omdannelsesprocessen om den fremtidige
anvendelse af området.
Kommentar:
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
2.
Frederiksberg Kommune
anfører, at de fleste områdefornyelser arbejder meget med
midlertidige byrum, og det derfor er rigtig positivt, at der åbnes op for muligheden for at søge
direkte refusion for denne type foranstaltning. Kommunen mener dog, at det kunne være
interessant, om man kunne gøre det til et muligt punkt under alle kriterierne, ikke blot havne-
og erhvervsområder.
Kommentar:
Ministeriet vil i en kommende vejledning præcisere, i hvilken udstrækning indretning af
midlertidige byrum kan støttes inden for de øvrige kategorier.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
3.
Landdistrikternes Fællesråd
anerkender endvidere, at der kan gives tilskud til indretning af
midlertidige byrum, hvilket igen bør have fokus i mindre byer under henholdsvis 3.000
indbyggere og 10.000 indbyggere.
Kommentar:
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
5. Lovens anvendelsesområde
1.
Søren Garde Rådgivning
mener, at det er en klar forbedring, at anvendelsesområdet for
lovens regler om bygningsfornyelse udvides til også at omfatte ejendomme, der er bygget op
til 1960. Men for nedrivning af forfaldne beboelsesbygninger er behovet for så vidt uafhængig
af byggeåret, og der ses i praksis jævnligt boliger bygget efter 1960, der er så nedslidte, at
de ikke kan reddes. Rådgivningen anfører, at der vil komme flere og flere bygninger i denne
gruppe i de kommende år.
7
af
19
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1412526_0008.png
Kommentar:
Med lovændringen foreslås det, at anvendelsesområdet for lovens regler om
bygningsfornyelse udvides til også at omfatte bygninger opført i 1950’erne.
Der lægges således op til, at ejendomme, der i dag er mellem 54 og 64 år gamle og
væsentligt nedslidte, omfattes af lovens anvendelsesområde. Det betyder, at loven
opdateres, samt at det sikres, at loven omfatter en endnu større del af den boligmasse, som
må påregnes at få behov for modernisering eller eventuel nedrivning i de kommende år.
Dette indebærer bl.a., at den første generation af parcelhuse, som mange steder vil have
brug for en ændring, så de kan møde nutidens behov, vil blive omfattet af hele lovens
anvendelsesområde, og ikke som hidtil kun af reglerne om energirenovering samt de
ændringer om aftalt grøn byfornyelse, der er trådt i kraft 1. juli 2014 (lov nr. 439 af 6. maj
2014).
Med forslaget får kommunerne således mulighed for i endnu højere grad at målrette den
boligsociale indsats.
Af hensyn til de begrænsede offentlige byfornyelsesmidler vurderes det imidlertid ikke
hensigtsmæssigt at ophæve aldersgrænsen for så vidt angår nedrivning.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
2.
Arkitektforeningen
bakker op om, at anvendelsesområdet for reglerne om
bygningsfornyelse udvides til også at omfatte bygninger opført i 1950’erne, da denne del af
bygningsmassen er særdeles renoveringsmoden.
Kommentar:
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
3.
Københavns Kommune
bakker op om muligheden for at kunne støtte ejendomme, der er
opført i 1950’erne, idet forslaget vil skabe mulighed for en mere målrettet indsats i
København specielt i forhold til nedslidte andelsboligforeninger, installationsmangler og
energi.
Kommentar:
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
4.
Frederiksberg Kommune
finder, at ændringen af årstal fra 1950 til 1960 er positiv, fordi
bygninger fra før 1960, som er væsentligt nedslidte, også kan få støtte til bygningsfornyelse.
Kommentar:
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
5.
KL
anfører, at en formulering som "opført i 1950'erne bør ændres til "før 1960" - det er
enklere og mere mundret. Desuden bør det overvejes, om ikke alt før 1970 bør tages i
betragtning. 60'er parcelhusene står allerede og forfalder visse steder, og er en stor hæmsko
8
af
19
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1412526_0009.png
for naboejendommene samt en stor udfordring i planlægningen, hvor disse huse allerede bør
tænkes ind.
Kommentar:
Det er alene årstallet, som ændres med lovforslaget. Således er formuleringen i loven i
overensstemmelse med det ønskede.
Under behørig hensyntagen til de begrænsede midler i byfornyelsesloven er boligmassen
opført før 1960 medtaget i lovforslaget, idet behovet for fornyelse her vurderes som størst.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
6.
Landdistrikternes Fællesråd
anfører, at for nedrivning af forfaldne beboelsesbygninger er
behovet uafhængigt af byggeåret, og der ses i praksis jævnligt boliger bygget efter 1960, der
er så nedslidte, at de ikke kan og bør reddes. Der vil komme flere og flere bygninger i denne
gruppe i de kommende år. Landdistrikternes Fællesråd ønsker, at kravet om byggeår for
tilsagn til nedrivninger frafaldes, men at kravet om at bygningen skal være væsentlig nedslidt
fastholdes.
Kommentar:
Der henvises til bemærkningerne ovenfor.
6. Bedre støttemuligheder for ejer- og andelsboliger
1.
Arkitektforeningen
finder det positivt, at rammerne for kommunalbestyrelsens støtte
hæves, således at incitamentet til renovering øges.
Kommentar:
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
2.
Frederiksberg Kommune
er positiv i henhold til, at støtten til ejer- og andelsboliger ændres
fra en fjerdedel til halvdelen. Det er dog stadig vigtigt, at der kan sondres mellem fredede og
bevaringsværdige bygninger som i dag.
Kommentar:
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
3.
Landdistrikternes Fællesråd
støtter, at kommunalbestyrelserne får mulighed for at øge
tilskuddet ved at yde tilskud på op til 50% af de støtteberettigede udgifter til ombygning af
boligejendomme og ved fredede og bevaringsværdige op til 75% tilskud af støtteberettigede
udgifter i boligejendomme op til 1960. Fællesrådet udtrykker bekymring om, hvorvidt
kommunerne i større stil, og især land- og yderkommunerne, har ressourcerne til at prioritere
og anvende denne mulighed.
9
af
19
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1412526_0010.png
Der er nemlig fortsat et stort antal utidssvarende og nedslidte boligejendomme.
Opdateringen af utidssvarende boligejendomme sker langsommere uden for de store byer,
hvor markedskræfterne i mindre grad end i byerne understøtter udviklingen. Det er derfor
fortsat nødvendigt med en offentlig indsats for at komme udfordringerne til livs.
Landdistrikternes Fællesråd er derfor positiv overfor, at de dårligste boligejendomme bør
kunne opnå støtte til afhjælpning af de mest basale mangler såsom etablering af bad,
afhjælpning af kondemnable forhold, energiforbedrende foranstaltninger foreslået i et
energimærke, istandsættelse af bygningens klimaskærm, samt nedrivning, når det er
begrundet i bygningens fysiske stand.
Kommentar:
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
7. Kommunal garanti for byggelån of endelige lån ved ejer- og andelsboliger
1.
Arkitektforeningen
bakker op om forslaget.
Kommentar:
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
2.
KL
bemærker, at det er positivt, at kommunalbestyrelsen kan stille garanti for byggelån
samt låneomkostninger vedr. støtteberettigede udgifter. Det skal dog bemærkes, at enhver
garanti er en belastning for det kommunale budget.
Kommentar:
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
3.
KL
anfører med hensyn til tilskuddets størrelse til bevaringsværdige bygninger, at det er
en stor hjælp, at der er mulighed for at yde en højere støtte for at fremme incitamentet til, at
bevaringsværdige boligbebyggelser kan sættes i stand med respekt for den oprindelige
bygningskultur.
Især vil det være af betydning for huse på landet, hvor det kan være svært for en ejer at
finansiere den andel, som de skal betale. Disse bestemmelser får også afsmitning på tilskud
til forsamlingshuse og tilsvarende, hvilket netop kan være det, som kan løfte et mindre
bysamfund, og hvor et klassisk problem netop er egenfinansieringen. Disse forhøjede beløb
vil få betydning for antallet af sager, da der nu kan opnås samme støtte inden for samme
ramme.
KL anfører endvidere vedrørende tilskuddet til ombygning fra erhverv til boliger, hvor
lejemålet er nedlagt, at der nu kan opnås en større støtte til de støtteberettigede udgifter,
svarende til, at beløbet følger ejer- og andelsboliger. Det giver fleksibilitet i de gamle
historiske bykerner, som oftest er de steder, hvor erhverv konverteres til boliger.
Kommentar:
10
af
19
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1412526_0011.png
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
8. Særligt om forsamlingshuse og bygninger med tilsvarende anvendelse
1.
Landsbyerne i Danmark
udtaler, at intet andet land har som Danmark sine mange
forsamlingshuse, bygget og drevet af landbefolkningen. Forsamlingshusene har været en
altafgørende inspirationskilde for den folkelige kultur og for demokratiets udvikling. Men
bestyrelserne har mange steder ikke penge til store og nødvendige investeringer, så som nyt
tag, nye vinduer, indendørs renovering, effektivt varmeanlæg, gode sanitære forhold, nyt
køkken osv.
Derfor støtter Landsbyerne i Danmark afsnittet i lovforslaget om forsamlingshuse og
bygninger med tilsvarende anvendelse.
Kommentar:
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
2.
Landdistrikternes Fællesråd
er tilfreds med, at tilskudsmulighederne til forsamlingshuse
forbedres markant, så kommunerne kan give op til 100% tilskud til bygningsfornyelse af
støtteberettigede udgifter, når der ikke kan skaffes anden finansiering. Det er et punkt, som
Landdistrikternes Fællesråd har fremført ved tidligere lejligheder, da samlingspunkter især i
landsbyerne er meget vigtige at fastholde, og det at fremskaffe den nødvendige finansiering
stort set er umuligt ud over, hvad lokalsamfundet selv kan indsamle og i visse tilfælde
fundraise.
Landdistrikternes Fællesråd er samtidig bekendt med, at en meget stor udfordring i
forsamlingshusene er, at energiforbruget er meget højt på grund af bygningernes alder,
byggemåde samt brugsmønsteret. Derfor foreslå Landdistrikternes Fællesråd, at
forsamlingshuse – i lighed med udlejnings og ejer-/andelsboliger (boligejendomme) –
fremover kan få støtte til energibesparende foranstaltninger med udgangspunkt i
Energimærkeordningen.
Kommentar:
Efter den gældende byfornyelseslov kan der ydes støtte til istandsættelse af bygningens
klimaskærm, etablering af tilgængelighedsforanstaltninger og afhjælpning af kondemnable
forhold. I forbindelse med udvendige arbejder på bygningens klimaskærm og arbejder, der
afhjælper de kondemnable forhold, kan disse arbejder udføres på en måde, der tager hensyn
til det fremtidige energiforbrug. Af hensyn til en målretning af de forholdsvis begrænsede
offentlige byfornyelsesmidler vurderes det ikke hensigtsmæssigt at imødekomme forslaget.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
3.
Søren Garde Rådgivning
udtaler, at det er glædeligt, at tilskudsmulighederne til
forsamlingshuse forbedres, så kommunerne kan give større tilskud, når der ikke kan skaffes
anden finansiering. Men en meget stor udfordring i forsamlingshuse er, at energiforbruget er
11
af
19
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1412526_0012.png
meget højt på grund af bygningernes alder, byggemåde samt brugsmønsteret. Søren Garde
Rådgivning foreslår derfor, at forsamlingshuse - i lighed med udlejningsboliger og ejer- og
andelsboliger – fremover kan få støtte til energibesparende foranstaltninger med
udgangspunkt i Energimærkeordningen.
Kommentar:
Der henvises til kommentaren under punkt 2.
4.
Landdistrikternes Fællesråd og Søren Garde Rådgivning
udtaler, at i forbindelse med
indsatsen for nedrivning af forfaldne ejendomme i mindre byer og landområder er det et
problem, at der er nedrivningsmodne ejendomme, der ikke kan istandsættes. Det er
bygninger, der er i privat eje, typisk i foreningsregi, hvor det offentlige ikke har direkte
indflydelse på driften. Det drejer sig f.eks. om missionshuse, spejder- og klubhuse, lejrskoler
samt forsamlingshuse (uden erhvervsmæssig udlejning).
Der er i følge Landdistrikternes Fællesråd og Søren Garde Rådgivning tale om ejere, der
sjældent selv har mulighed for at tilvejebringe midler til en nedrivning, hvorfor det efter deres
opfattelse vil være godt, hvis der kunne tilvejebringes hjemmel til, at kommunerne kan støtte
nedrivning af disse ejendomstyper.
Kommentar:
Det skal være attraktivt at bo og arbejde i alle områder i Danmark. Forsamlingshuse udgør
ofte en vigtig del af nærmiljøet i de små samfund. De fungerer som landsbyens kulturhus og
et hjemsted for aktiviteter, som samler den lokale befolkning.
Forsamlingshusene er med til at gøre det attraktivt at bo i landsbyer og landdistrikter og
dermed fastholde bosætningen i disse områder. En stor del af Danmarks forsamlingshuse i
landsbyer og landdistrikter er imidlertid i dårlig vedligeholdelsesmæssig stand og er i fare for
at forsvinde.
For at bevare forsamlingshusenes funktion i landsbyer og landdistrikter og derved
understøtte bosætningen i lokale områder foreslås det, at kommunalbestyrelsen i særlige
tilfælde kan yde støtte til samtlige støtteberettigede udgifter, hvor istandsættelse ellers ikke
kan gennemføres, f.eks. fordi det ikke er muligt at fremskaffe den nødvendige
egenfinansiering, uanset at der opnås støtte fra anden side.
Med henblik på en målretning af de forholdsvis begrænsede offentlige byfornyelsesmidler
vurderes det ikke hensigtsmæssigt at imødekomme forslaget fra Søren Garde Rådgivning.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
5.
Arkitektforeningen
er enig med ministeriet i, at forsamlingshuse og bygninger med
tilsvarende anvendelse er en meget vigtig del af nærmiljøet i små samfund. Derfor bakker
Arkitektforeningen op om forslaget om, at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde kan yde
støtte til samtlige støtteberettigede udgifter, hvor istandsættelse ellers ikke kan gennemføres.
Kommentar:
12
af
19
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1412526_0013.png
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
9. Forhøjet refusion til visse aktiviteter i byer med færre en 3.000 indbyggere og i det
åbne land
1.
Landdistrikternes Fællesråd
anfører, at mange kommuner har iværksat eller er i gang med
at iværksætte en boligsocial indsats i landområderne som en del af kommunens strategi for
udvikling og omdannelse. Erfaringerne har indtil nu været positive. En væsentlig del af denne
indsats tager udgangspunkt i byfornyelseslovens bestemmelser.
For at styrke den boligsociale indsats i landområderne foreslår Landdistrikternes Fællesråd,
at støttesatsen til udgifter til kondemnering samt til genhusning efter kapitlerne 8 og 9 i loven
øges til 60% for beslutninger, der træffes i landområder og i byer med mindre end 3.000
indbyggere. Hermed harmoniseres støttesatserne for de forskellige nødvendige redskaber i
indsatsen.
Det vil betyde, at kommunernes rammer efter Pulje til Landsbyfornyelse vil kunne finde
anvendelse til styrkelse af den boligsociale indsats, hvis den enkelte kommunalbestyrelse
ønsker det, og det vil gøre indsatsen efter landsbypuljen mere sammenhængende.
Kommentar:
Forslaget vedrører en ændring af bestemmelserne i byfornyelsesloven § 73 og § 82.
Ændring af bestemmelserne forudsætter, at forligsparterne bag Aftale om Vækstpakke fra
juni 2014 og Vækstplan DK fra juni 2013 tilslutter sig ændringen, idet denne ikke var en del
af de oprindelige aftaler, og da Pulje til Landsbyfornyelse følger byfornyelseslovens regler.
Høringssvaret giver derfor ikke umiddelbart anledning til ændring af lovforslaget.
2.
Søren Garde Rådgivning
foreslår for at styrke den boligsociale indsats, at muligheden for
60 pct. refusion udvides til at omfatte aktiviteter efter byfornyelseslovens kapitel 9 om
kondemnering samt udgifter til genhusning efter lovens kapitel 8, der foretages i landområder
og byer med mindre end 3.000 indbyggere.
Kommentar:
Se bemærkningerne ovenfor under punkt 1.
10. Administration af byfornyelsesområdet
1.
Søren Garde Rådgivning
har noteret sig, at det fremgår af lovforslaget, at kommunerne
fremover kan undlade at tinglyse deklaration om tilbagebetaling af byfornyelsestilskud i sager
med et lille tilskudsbeløb.
Søren Garde Rådgivning rejser i den forbindelse spørgsmål om, hvorvidt det kun er
tinglysningen, der kan undlades, eller om kommunen også kan undlade at stille et
13
af
19
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1412526_0014.png
tilbagebetalingskrav i de sager, hvor beløbene er uforholdsmæssigt små i forhold til arbejdet
med tilbagebetalingen.
Kommentar:
Forslaget vedrører muligheden for, at kommunalbestyrelsen kan undlade at tinglyse
deklaration ved ombygninger, hvor der ydes mindre offentlig støtte.
Formålet med forslaget er at etablere en bagatelgrænse, som gør, at ved ombygninger, hvor
der ydes mindre offentlig støtte, typisk i størrelsesordenen på 50.000 kr., alene er et
minimum af administrationsregler. Ejere og andelshavere får samtidig et større incitament til
at søge om støtte til en ombygning af ejendommen. Konkret betyder det, at
kommunalbestyrelsen ikke i disse tilfælde behøver at tinglyse en deklaration om, at hvis
ejendommen sælges inden for en af kommunen nærmere fastsat årrække (op til 20 år), skal
støtten tilbagebetales, hvis ejendommen er steget i værdi, og værdiforøgelsen ikke skyldes
andre forhold, f.eks. konjunkturbestemte forhold. Undlader kommunalbestyrelsen at tinglyse
deklaration, har det den konsekvens, at kommunalbestyrelsen i disse mindre støttesager kan
undlade at gøre et tilbagebetalingskrav gældende. Kommunerne har efterlyst en sådan
frivillig bagatelgrænse, som både kan motivere visse ejere og give kommunen mindre
besvær med at skulle holde øje med deklarationens overholdelse.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
2.
KL
anfører, at det har været et problem, at kommunerne har skullet tinglyse en
deklaration, hvor et støttebeløb er meget lille. I bemærkningerne er der sat grænse på, og
det er der brug for, da det kan blive meget forskelligt fra kommune til kommune.
Kommentar:
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
11. Øget vejledningsindsats
1.
Arkitektforeningen
mener, at det er meget oplagt, at ministeriet overvejer at inddrage de
kommunale arkitekturpolitikker i forbindelse med iværksættelsen af den to årige
vejledningsindsats. En arkitekturpolitik vil langt hen ad vejen kunne rumme og håndtere de
udfordringer, der er som følge af presset på ressourcerne og befolkningsforskydning,
herunder spørgsmålet om overskud af boliger. I denne forbindelse stiller Arkitektforeningen
sig gerne til rådighed med relevant erfaringsudveksling og ekspertbistand.
Kommentar:
Ministeriet har noteret sig, at Arkitektforeningen i forbindelse med ministeriets forslag til en
øget vejledningsindsats gerne stiller sig til rådighed i relation til kommunernes eventuelle
udarbejdelse af en kommunal arkitekturpolitik.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
14
af
19
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1412526_0015.png
2.
Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse (BvB)
ser positivt på den øgede
vejledningsindsats over for kommunerne og indgår gerne i dialog med ministeriet om,
hvorledes BvB eventuelt kan bidrage til at kvalificere vejledningsindsatsen.
Kommentar:
Ministeriet har noteret sig, at BvB gerne bidrager til at få kvalificeret vejledningsindsatsen
over for kommunerne.
12. Øvrige bemærkninger og ændringsforslag mv. i de indkomne høringssvar
1.
Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse (BvB)
fremhæver det som positivt, at
lovforslaget indeholder forslag om udmelding af en bindende udgiftsramme, hvilket vurderes
at skabe grundlag for en forbedret udnyttelse af rammesystemet.
Kommentar:
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af forslaget.
2a.
Københavns Kommune
opfordrer til at genindføre den tidligere bestemmelse om, at
kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om tilvejebringelse af fælles friarealer og
fælleslokaler i friarealet for ejendomme bestående af én matrikel, idet en række
københavnske karréer består af én matrikel, og ejendommene som hovedregel ejes af
andelsboligforeninger, der ikke selv har økonomisk mulighed for at løfte opgaven med at
forbedre friarealforholdene.
2b.
Københavns Kommune
ønsker i forhold til den ekstraordinære
bygningsfornyelsesramme, som tildeles områdefornyelserne, at udgiftsrammen til
bygningsfornyelse skal kunne anvendes udover 3 år. Dette skyldes, at erfaringerne med
bygningsfornyelse i de udsatte byområder viser, at det ofte tager længere tid at mobilisere de
lokale kræfter i disse områder af byen sammenlignet med andre områder.
2c.
Københavns Kommune
er meget positiv overfor, at klimatilpasning tilføjes som indsats i
områdefornyelserne. Kommunen opfordrer ministeriet til, at tilsvarende bestemmelser
indføjes i kapitlet om friarealer. Herved kan Københavns Kommunes indsats med
klimatilpasning i gårdhaverne styrkes.
Kommentar:
2a. Den overordnede baggrund for reglerne om friarealforbedringer er, at det skal handle om
flere ejendomme, idet der ikke skønnes behov for de særlige gennemførelsesmuligheder,
der er indeholdt i ordningen om friarealforbedringer, når der kun er tale om én ejendom, fordi
der ikke er noget behov for at forhandle i den situation. Da der i øvrigt er begrænsede midler
til rådighed, er det vurderingen, at midlerne skal prioriteres.
2b. Ministeriet er indstillet på at give fristforlængelse på grundlag af en begrundet ansøgning
herom i tilfælde, hvor fristen ikke kan overholdes.
15
af
19
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1412526_0016.png
2c. Ministeriet har i samarbejde med Københavns Kommune igangsat et udviklingsprojekt
om klimatilpasninger i forbindelse med etablering af konkrete friarealer. Ministeriet afventer
resultatet af projektet, førend der tages stilling til en eventuel ændring af bestemmelsen.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
3.
Danmarks Lejerforeninger
anfører, at udviklingen i udkantsdanmark er af en sådan
karakter, at der er behov for en egentlig regionalpolitik, der tager fat i alle de problemer, som
de små byer slås med, dvs.:
nedslidning af byerne, for høj husleje i lejebyggeriet,
mangel på arbejdspladser,
mangel på uddannelsesmuligheder,
utilstrækkelig offentlig transport og lægemangel osv.
Med disse bemærkninger opfordres regeringen til at gentænke hele indsatsen.
Kommentar:
Der er en omstillingsproces både på land og by blandt andet som følge af
befolkningsforskydninger, og i denne proces er der et særligt behov for at sikre, at de
boligsociale forhold opprioriteres både på land og i by. Det er den enkelte kommune, som i
særlig grad skal forholde sig til omstillingens positive og negative konsekvenser, ikke mindst i
forhold til kommuneplanstrategi. Regeringen har foretaget en hel række initiativer på
landdistriktsområdet, som er beskrevet i Regional- og Landdistriktspolitiks Redegørelse
2014, og der er derfor ikke behov for at gentænke hele denne indsats. Med lovforslaget gives
der bl.a. mulighed for, at kommunerne i langt højere omfang end efter de gældende regler
kan iværksætte en målrettet indsats i de konkrete områder, hvor der er problemer, og hvor
tilpasning og udvikling ikke sker af sig selv.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
4.
Frederiksberg Kommune
anfører, at samarbejdet med erhvervslivet er lidt svært, fordi det
ikke er refusionsberettiget og spørger, om erhvervslivet kan støttes i forhold til fx
vidensdeling, netværk etc., så det bliver attraktivt at være i området, også som fx lille
virksomhed.
Kommentar:
Ministeriet er indstillet på en dialog, om hvilke rammer og grænser der gælder i forhold til
samarbejder med erhvervslivet.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
5.
KL
bemærker, at det har været et stort ønske fra kommunerne, at der kommer en mere
jævn sagsbehandling over året, så KL er tilfreds med, at rammerne meldes ud til
kommunerne som en fast ramme, og kan anvendes over hele året. Der er brug for en jævn
sagsbehandling – især af hensyn til borgerne, og også af hensyn til skimmelsvampesager,
kondemneringssager, og lign., som ikke kan vente.
16
af
19
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1412526_0017.png
Yderligere bemærkes det, at der som del af områdefornyelsen er brug for en stor
nedrivningsindsats i en lang række kommuner. Der er derfor behov for at supplere med
initiativer, der sætter fokus på nedrivningsindsatsen.
Fx har kommuner overvejelser om, hvad man gør ved byggetomter, der gror til i ukrudt,
ligesom det kan overvejes at give tilskud til retablering af manglende fortov efter en
nedrivning og udsende vejledninger.
Det kan være kondemneringsindsatsen, der kan have største virkning i en lille kommune
med befolkningstilbagegang, og det er derfor vigtigt, at der fortsat er midler nok til det i den
ordinære byfornyelsesramme.
KL ser gerne, at de samlede midler øges til byfornyelse inkl. nedrivning. Dog har flere større
landkommuner mulighed for at få del i landsbyfornyelsesmidler og er derfor rustet til at sætte
projekter i værk.
Kommentar:
Vedrørende en generel forhøjelse af midlerne under byfornyelsesloven henvises til
ministeriets kommentarer under afsnit 2 ovenfor.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
6a.
Lejernes Landsorganisation
ønsker, at lejernes rettigheder i byfornyelsen bringes tilbage
til den tidligere retstilstand. Lejerne har således siden 2003 ikke haft ret til individuelt eller
kollektivt veto mod et byfornyelsesprojekt.
Kommentar:
Det er korrekt, at lejernes vetoret blev afskaffet i forbindelse med lovrevisionen af
byfornyelsesloven i 2003/2004. Det bagvedliggende hensyn var at forenkle og afskaffe en
lang række procedureregler vedrørende forhold, der allerede var reguleret i lejelovgivningen.
Det betød bl.a., at de særlige regler om lejernes vetoret blev afskaffet, således at
ombygninger fremover skal følge den procedure, som følger af lejelovgivningen, og som
anvendes ved privat finansierede forbedringer.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
6b.
Lejernes Landsorganisation ønsker, at
forslaget indeholder en mulighed for støtte til, at
lejerne kan antage en partsrådgiver, som specielt skal vare tage lejernes mening og
interesser i forbindelse med et byfornyelsesprojekt.
Lejerne har i forbindelse med aftaler om energisparrearbejder mulighed for støtte til
partsrådgivning efter den særlige bekendtgørelse herfor, men denne ordning for støtte til
rådgivning til lejerne er undtaget projekter i forbindelse med byfornyelsesloven.
Kommentar:
17
af
19
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1412526_0018.png
For aftalt grøn byfornyelse gør sig helt specielle forhold gældende. Aftalt grøn byfornyelse
hviler på en aftale mellem udlejer og lejere i private udlejningsejendomme om
energibesparende arbejder og lejeforhøjelser. Der er derfor ikke grundlag for at gøre denne
særregel generel.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
6c.
Lejernes Landsorganisation
er tilfreds med, at lovforslaget forbedrer
kommunalbestyrelsens, boligkommissionens eller bygningsforbedringsudvalgets mulighed
for til enhver tid og mod behørig legitimation og uden retskendelse at få adgang til fast
ejendom, når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning efter kapitel 6 om friarealforbedring
eller efter kapitel 9 om kondemnering af sundheds- og brandfarlige boliger eller opholdsrum.
På denne måde øges kommunens mulighed for at kontrollerer boligernes sundhedstilstand,
for eksempel når det angår skimmelsvamp.
Kommunerne kan efter byfornyelsesloven få støtte til at købe en analyse af, om der er
skimmelsvamp i et lejemål. Der mangler efter foreningens opfattelse en pligt i loven til. at
kommunen ikke bare skal afklare, om der er skimmelsvamp, men også vurdere, om
skimmelsvampen skyldes adfærd eller den skyldes bygningsmæssige mangler.
Hvis skimmelsvampen skyldes bygningsmæssige mangler, ønsker foreningen loven
præciseret, at så skal kommunen behandle hele sagen under byfornyelsesloven, sådan at
lejeren på et tidligt tidspunkt sikres en midlertidig erstatningsbolig.
Kommentar:
Kommunerne har en tilsynspligt efter byfornyelsesloven over for sundheds- og brandfarlige
boliger. Dette indebærer, at kommunen har pligt til at undersøge, om der f.eks. er
skimmelsvamp. Hvis kommunen konstaterer sundhedsfare, har den endvidere en pligt til at
nedlægge forbud mod beboelse eller ophold og pligt til at sørge for genhusning.
Eventuel ansvarsplacering afgøres ikke efter byfornyelsesloven, men efter de almindelige
civilretslige regler.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
13. Høringsfrist
1. Frederiksberg Kommune har anført, at ministeriets høringsfrist er for kort, og kommunen
derfor ikke har mulighed for at fremsende et høringssvar til lovforslaget på grund af en række
interne procedurer. Det fremsendte høringssvar er således udarbejdet af forvaltningen, og
indsendes derfor med forbehold for udvalgenes godkendelse den 17. november 2014.
Kommentar:
Lovforslaget har ligget på høringsportalen i perioden 9. september til 21. oktober, og blev
den 2.oktober sendt til høringsparterne, herunder Frederiksberg Kommune. Også
høringssvar, som ministeriet har modtaget efter høringsfristens udløb, er indarbejdet i dette
18
af
19
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
notat. I det omfang ministeriet modtager yderligere høringssvar efter fristen, vil de naturligvis
blive sendt til Folketinget.
For god ordens skyld bemærkes det, at der efter høringen er blevet foretaget enkelte
korrekturrettelser og en konsekvensrettelse i lovforslagets § 100 som følge af lovændringen
om aftalt grøn byfornyelse, der trådte i kraft den 1. juli 2014 (lov nr. 439 af 6. maj 2014).
14. Høringsparter
Lovforslaget er sendt i høring hos følgende organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Andelsboligernes Fællesrepræsentation, Arkitektforeningen, BAT-
Kartellet, Boligselskabernes Landsforening, BOSAM, Byfornyelseskonsulenterne A/S,
Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse, Byggesocietetet, Bygherreforeningen i
Danmark, Danmarks lejerforeninger, Dansk Byggeri, BygningsFredningsForeningen, Danske
Arkitektvirksomheder, DI, Danske Udlejere, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervslejernes
Landsorganisation, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Frederiksberg Kommune,
Grundejernes Investeringsfond, Håndværksrådet, I. C. Byfornyelse, KL, Kuben Byfornyelse
Danmark A/S, Københavns Kommune, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen
Landsbyerne i Danmark, Lejernes Landsorganisation i Danmark, sbs rådgivning A/S,
Realkreditrådet, Statens Byggeforskningsinstitut/Aalborg Universitet og Søren Garde
Rådgivning.
Herudover er lovforslaget sendt til orientering til følgende ministerier: Klima-, Energi- og
Bygningsministeriet, Kulturministeriet samt Miljøministeriet.
19
af
19
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk