PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

By- og Boligudvalget 2014-15 (1. samling)
L 39 Bilag 1
Offentligt

Fra:

Karina Nicolaisen [[email protected]]

Sendt:

21. oktober 2014 14:36

Til:

Carsten Abild

Emne: Høring vedr. byfornyelsesloven

”2.8. Særligt om forsamlingshuse og bygninger med lsvarende anvendelse

E er de gældende regler i byfornyelsesloven har kommunalbestyrelsen mulighed for at yde stø e l

istandsæ else af

nedlidte forsamlingshuse og bygninger med

lsvarende anvendelse l en erdedel af de stø ebere gede

udgifter. Ved

fredede og bevaringsværdige bygninger kan stø en dog forhøjes l en tredjedel af de stø ebere gede udgi er.

Det er regeringens opfa else, at det skal være a rak vt at bo og arbejde i alle områder i Danmark.

Forsamlingshuse

udgør o e en vig g del af nærmiljøet i de små samfund. De fungerer som landsbyens kulturhus og et hjemsted

for

ak viteter, som samler den lokale befolkning. Forsamlingshusene er med l at gøre det a rak vt at bo i

landsbyer og

landdistrikter og dermed fastholde bosætningen i disse områder. En stor del af Danmarks forsamlingshuse i

landsbyer og

landdistrikter er imidler d i dårlig vedligeholdelsesmæssig stand og er i fare for at forsvinde.

For at bevare forsamlingshusenes funk on i landsbyer og landdistrikter og derved understø e bosætningen i

lokale

områder foreslås det, at kommunalbestyrelsen i særlige lfælde kan yde stø e l samtlige stø ebere gede

udgifter, hvor

istandsæ else ellers ikke kan gennemføres, f.eks. fordi det ikke er muligt at fremskaﬀe den nødvendige

egenfinansiering,

uanset at der opnås stø e fra anden side.

Forslaget om bedre stø emuligheder l forsamlingshuse skal i øvrigt ses sammen med muligheden, som allerede

eksisterer i dag, for, at ﬂere mindre byer går sammen om at drive et forsamlingssted i fællesskab.”

Høringssvar fra Landsforeningen Landsbyerne i Danmark:

”Intet

andet land har som Danmark sine mange forsamlingshuse, bygget og drevet af landbefolkningen.

I mere end 125 år har forsamlingshusene været landsbysamfundenes dagligstue. De gamle huse har dannet en

naturlig ramme om utallige ak viteter og det folkelige fællesskab.

Forsamlingshusenes stolte historie er formet af ildsjæle, der lod sig inspirere af den, og som sa e sig

uudslettelige spor i lokalsamfundene og i samfundsudviklingen.

Forsamlingshusene har været en altafgørende inspira onskilde for den folkelige kultur og for demokra ets

udvikling. En rolle som forsamlingshusene også hat i 2014. Men desværre kniber det med økonomien for ﬂere og

ﬂere af de gamle huse. Forsamlingshusbestyrelserne har ikke penge l store og nødvendige investeringer, så som

nyt tag, nye vinduer, indendørs renovering, eﬀek vt varmeanlæg, gode sanitære forhold, nyt køkken osv.

Derfor stø er Landsbyerne i Danmark afsni et i byfornyelsesloven om forsamlingshuse og bygninger med

tilsvarende anvendelse.

Carsten

Abild

Strandvejen 50

5450

Otterup

Landsbyerne

i Danmark (formand)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med venlig hilsen____________________________________________

Karina Nicolaisen

Kontorfunk onær, Bypoli k

Beskrivelse: Beskrivelse:

mbbl-logo-midlertidigt (2)

MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER, GAMMEL MØNT 4, 1117 KØBENHAVN K

Mail:

[email protected]

Tlf: 41 71 78 23

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KØBENHAVNS KOMMUNE

Teknik- og Miljøforvaltningen

Byens Fysik

15-10-2014

Sagsnr.

2014-0206789

Dokumentnr.

2014-0206789-3

Høringssvar fra Københavns Kommune til forslag til lov om æn-

dring af lov om byfornyelse og udvikling af byer

Københavns Kommune vurderer overordnet, at det nye lovforslag har

en række anvendelige og efterspurgte tiltag, men at der grundlæggen-

de mangler sammenhæng mellem mål og middel.

Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i Danmark, hvor be-

folkningsforskydningen fra land til by sætter

både

land og by under

pres, erklærer ministeriet, at det er målsætningen at løfte de boligsoci-

ale forhold begge steder. Københavns Kommune anerkender og un-

derstøtter, at byfornyelse skal kunne bruges både i land og by, og at

den både skal have fleksibilitet, som oftest kræves på landet, og hånd-

faste værktøjer som oftest skal bruges i byen.

Hvis begge forhold, som kræver lige stor fokus, skal blive en succes -

skal det ikke blive en kamp mellem by og land om midlerne.

Ændringsforslagene afspejler dog først og fremmest et stigende fokus

på de mindre byers problemstillinger. Flere midler reserveres til om-

rådefornyelser i de mindre byer, de nye muligheder for at forhøje støt-

ten til ejer- og andelsboliger samt muligheden for at støtte forsam-

lingshuse i de mindre byer resulterer i en nødvendigvis lavere byfor-

nyelsesaktivitet i København.

København har fortsat landets suverænt største byfornyelsesbehov.

Der er eksempelvis ca. 300 karreer svarende til 110.000 beboere, der

mangler fælles gårdhaver og 11 % af de københavnske boliger er uden

bad og toilet sammenlignet med 4 % i resten af landet (se faktaark).

Byen vokser, boligmarkedet bliver presset og tilflytningen er præget

af unge med lav indkomst.

Som ministeriet påpeger, er det både land og by, som er udfordret af

de forandringer, der sker i Danmark. Københavns Kommune vil der-

for opfordre ministeriet til at foretage ændringer af byfornyelsesloven,

der skaber en mere ligelig fordeling af midler mellem land og by, samt

Område- og Byfornyelse

Islands Brygge 37

Postboks 339

2300 København S

E-mail

[email protected]

EAN nummer

5798009493149

www.kk.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at ministeriet og ministeren arbejder for at udvide statens samlede

byfornyelsesramme.

Konkret har Københavns Kommune følgende kommentarer:

1) De nye områdedefinitioner

Københavns Kommune vurderer, at de nye områdedefinitioner (§ 3)

samt prioriteringer af refusion hertil (§ 6) sammen med forslaget om

at afsætte yderligere 20 mio. kr. til områdefornyelse samlet set er en

positiv ændring for Københavns Kommunes områdefornyelsesindsats.

Det er dog problematisk, at de ekstra midler til områdefornyelsesind-

satsen finansieres indenfor statens byfornyelsesramme. Det vil selv-

følgelig have indvirkning på bygningsfornyelsesindsatsen og dermed

boligmassens standard, en effektiv klimatilpasning og energirenove-

ringsniveauet i København.

Københavns Kommune er enig i ministeriets analyse af, at der er be-

hov for at se bredere på behovet for områdefornyelse og mener, at det

tilgodeser et stort behov, at der fremover er reserveret midler til ”Nye-

re boligområder med store sociale problemer”. Herved styrkes kom-

munens mulighed for at løfte de udsatte byområder, som ofte har

komplekse udfordringer, der går på tværs af de forskellige ejerformer.

Det er helt afgørende, at en områdefornyelsesindsats muliggøres i by-

og boligområder med blandede ejerformer.

Kommunen vil dog fortsat opfordre ministeriet til at vurdere byg-

ningsfornyelsesbehovet som et væsentligt kriterium, når ansøgninger

til kategorien ”Nedslidte

byområder i større byer med flere end 10.000

indbyggere”

prioriteres. Københavns Kommune er den kommune i

landet med det største behov for byfornyelse og i løbet af årene har

kommunen opbygget metoder til at skabe synergi mellem bygnings-

fornyelse og områdefornyelse, der sikrer, at byområdet for alvor løf-

tes. Denne synergi i den samlede byfornyelsesindsats – fra boligen

over karreen til kvarteret – finder Københavns Kommune meget vig-

tigt at bevare, og derfor bør bygningsfornyelsesbehovet fortsat vægtes

i udvælgelsen af områder.

2) Klimasikring

Kommunen er meget positiv over for, at

klimatilpasning

tilføjes som

indsats i områdefornyelserne (§ 6, stk. 4). Ligeledes opfordres mini-

Side 2 af 4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

steriet til, at tilsvarende bestemmelser indføjes i kapitlet om friarealer

(§ 40). Herved kan Københavns Kommunes indsats med klimatilpas-

ning i gårdhaverne styrkes.

3) Øget støttemuligheder

Københavns Kommune bakker op om muligheden for at kunne støtte

ejendomme, der er opført i 1950’erne (§ 8 og § 21). Københavns

Kommune tilslutter sig desuden ændringsforslaget om, at kommuner

kan tage stilling til, om man vil tinglyse tabsdeklarationer i sager, hvor

der gives mindre støtte (§ 18).

Forslaget om, at tilskudsloftet sættes op for andelsboliger og ejerfore-

ninger (§§ 27-28) vil skabe mulighed for en mere målrettet indsats

også i København særligt i forhold til nedslidte andelsboligforeninger,

installationsmangler og energi. Muligheden for at øge støtten kombi-

neret med den reducerede ramme til bygningsfornyelse og friarealfor-

bedring vil dog resultere i en uhensigtsmæssig stor reduktion af den

samlede byfornyelsesaktivitet.

Staten opfordres derfor til at øge midlerne til byfornyelse ved at tilføre

nye midler eventuelt som øremærkede midler til bygningsfornyelse og

friarealforbedringer i områdefornyelser også i større byer, frem for at

reducere midlerne for at kunne finansiere områdefornyelserne. En

reduktion af midlerne til bygningsfornyelse og friarealforbedringer vil

både have negative boligsociale og miljømæssige konsekvenser i Kø-

benhavn.

4) Yderligere ønsker til konkrete ændringer

I forhold til den ekstraordinære bygningsfornyelsesramme som tilde-

les områdefornyelserne, ønsker Københavns Kommune, at udgifts-

rammen til bygningsfornyelse skal kunne anvendes udover 3 år. Dette

skyldes, at erfaringerne med bygningsfornyelse i de udsatte byområ-

der viser, at det ofte tager længere tid at mobilisere de lokale kræfter i

disse områder af byen sammenlignet med andre områder. Effekten af

de ekstraordinære midler vil således være større med længere tid til at

udmønte dem. Samtidig vil synergien i indsatserne under byfornyelsen

styrkes.

Kommunen opfordrer endvidere til, at genindføre den tidligere be-

stemmelse om, at kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om til-

vejebringelse af fælles friarealer og fælleslokaler i friarealet for ejen-

domme bestående af én matrikel. En række københavnske karréer

Side 3 af 4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

består af én matrikel. Ejendommene ejes som hovedregel af andelsbo-

ligforeninger, der ikke selv har økonomisk mulighed for at løfte opga-

ven med at forbedre friarealforholdene.

Med venlig hilsen

Anders Møller

Serviceområdechef

Side 4 af 4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KØBENHAVNS KOMMUNE

Teknik- og Miljøforvaltningen

Byens Fysik

NOTAT

20-10-2014

Faktaark: Status på byfornyelsesbehovet i København

•

Store udfordringer med segregering:

Ministeriet for By, Bolig og

Landdistrikter offentliggjorde i marts 2014 analysen ”Segregering i

de fire største danske byområder”. Analysen konkluderer, at

segregeringen i Danmarks fire storbyområder har været stigende i

perioden 1985-2011. Ifølge analysen indtager hovedstadsområdet

en særrolle som det mest segregerede byområde.

Stort bygningsfornyelsesbehov i København:

København har en

langt lavere boligstandard end resten af landet. Antallet af boliger

uden basale forhold som toilet og bad er 3 gange så højt i

København som i resten af landet. Tallene viser, at beboerne i

lejligheder uden toilet har en indkomst, der er 25 % lavere end

gennemsnittet – og boligerne i København er små sammenlignet

med resten af landet.

Sagsnr.

2014-0206789

Dokumentnr.

2014-0206789-3

Sagsbehandler

Christian Kahr Andersen

•

Lavere gennemsnitlig indkomst i København:

•

Den gennemsnitlige indkomst i Københavns Kommune er ca.

272.000 kr. om året.

•

I hele Danmark er den gennemsnitlige indkomst ca. 283.000 kr. om

året.

Flest små boliger i København:

•

31 % af de københavnske boliger er under 60 m2.

•

10 % af boligerne i resten af landet er under 60 m2.

Boliger uden toilet og bad:

•

11 % af de københavnske boliger mangler toilet eller bad.

•

4 % af boligerne i resten af landet mangler toilet eller bad eller

centralvarme.

•

1,8 % af den københavnske boligmasse mangler toilet i

lejlighederne.

0,8 % af boligerne i resten af landet mangler toilet i lejlighederne.

ca. 31.000 lejligheder i Københavns Kommune mangler bad i

lejligheden.

Heraf mangler ca. 4.000 lejligheder også toilet (har toilet på

bagtrappen).

Den gennemsnitlige indkomst for beboere i lejligheder, der mangler

toilet er 202.000 kr. om året, dvs. 25 % lavere end gennemsnittet i

København og 30 % lavere end landsgennemsnittet.

Område- og Byfornyelse

Islands Brygge 37

Postboks 339

2300 København S

E-mail

[email protected]

EAN nummer

5798009493149

www.kk.dk

•

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ikke renoverede gårde:

•

Der er stadig ca. 300 karreer, som ikke har fælles gårdhaver.

•

Disse karreer indeholder i alt ca. 60.000 lejligheder med ca.

110.000 beboere.

Side 2 af 2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring ifbm. ændringsforslag til lov-

bekendtgørelse nr. 863 af 3. juli 2014

i lov om byfornyelse og udvikling af

byer

21. oktober 2014

Sagsbehandler:

Dok.nr.: 2014/0030317-1

By- og miljøområdet

Bygge- Plan- og Miljøafdelingen

Udkast til høringssvar

Indledningsvis:

Ministeriet har sendt dette lovforslag i høring med en frist på 14 dage,

på grund af en fejl i ministeriets udsendelse. Det er en dybt urealistisk frist at arbejde ud

fra, og reelt bevirker det, at kommunen ikke har mulighed for at fremsende et hørings-

svar til lovforslaget. Dette skyldes, at høringssvar fra Frederiksberg Kommunes By- og

Miljøområde skal politisk behandles i to forskellige politiske udvalg, hvorfor vores proces

ikke kan rummes indenfor den af ministeriet fastsatte uforholdsmæssigt korte frist.

Dette høringssvar er udarbejdet af forvaltningen, og indsendes derfor med forbehold for

udvalgenes godkendelse d. 17/11, hvilket er en nødvendig betingelse for vores hørings-

svar.

Udkast til høringssvar

I Frederiksberg Kommune har vi en god tradition for at skabe områdefornyelse og byfor-

nyelser. De helhedsorienterede områdefornyer med fokus på fornyelse af både fysiske,

kulturelle og sociale aspekter af et konkret område, oplever kommunen som virknings-

fulde. Frederiksberg Kommune har på nuværende tidspunkt tre igangværende område-

fornyelser. Byfornyelse er særligt udbredt på Frederiksberg, og som strategisk værktøj

har det i høj grad bidraget til en forbedring af Frederiksbergs boligmasse såvel som de

grønne gårdmiljøer. Frederiksberg Kommune prioriterer hvert år bygningsfornyelse på

baggrund af byfornyelsesloven højt.

Frederiksberg Kommune er generelt meget tilfreds med de støttesummer, vi har modta-

get, og oplever generelt rigtig godt samarbejde og god sparring med Ministeriet for By,

Bolig og Landdistrikter.

Nedenfor følger en række konkrete og generelle bemærkninger til ændringsforslaget til

lovbekendtgørelse nr. 863 af 3. juli 2014 i lov om byfornyelse og udvikling af byer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. § 6, stk. 2 om tilsagn til refusion til nyere boligområder:

Halveringen af ram-

men er problematisk for byer, med større moderne boligområder med fysiske og sociale

problemer. Der er for ikke så længe siden ligeledes skåret i midlerne fra Landsbyggefon-

den til etablering af boligsociale helhedsplaner. I Frederiksberg Kommune oplever vi at

kombinationen af landsbyggefondsmidler og byfornyelsesmidler skaber gode resultater,

og vi oplever, at særligt områdefornyelser er gode supplerende redskaber til at løfte

denne type boligområder. Vores bekymring er, at vi kan få svært ved at løfte disse om-

råder, når der skæres så kraftigt i et af vores vigtigste redskaber.

10. § 8, stk.1, nr. 2: Ændring af årstal fra 1950 til 1960:

Frederiksberg Kommune

er positive overfor denne ændring, fordi bygninger fra før 1960, som er væsentlig ned-

slidte, også kan få støtte til bygningsfornyelse.

14. § 27:

Positive for at støtten til ejer- og andelsboliger ændres fra en fjerdedel til

halvdelen. Det er dog stadig vigtigt, at der kan sondres mellem fredede og bevarings-

værdige bygninger som i dag.

Generelt betragtet

er Frederiksberg en tæt by med blandede boligtyper. Det kunne

være en oplagt mulighed, hvis man fremadrettet kunne søge byfornyelsesmidler til etab-

lering af områdefornyelser på baggrund af flere typer af by-/boligområder.

De nuværende kriterier for udvælgelse er meget byfornyelsesorienterede, og det er en

relevant overvejelse at gøre sig, om der kunne åbnes op for andre typer kriterier. Vi

finder det rigtig positivt, at lovforslaget lægger op til, at man også kan søge refusion for

særlige foranstaltninger til klimatilpasning, men med de særlige udfordringer mange

byer står over for i forhold til klimatilpasning, kunne det være relevant at overveje at

gøre det til et decideret kriterium.

De fleste områdefornyelser arbejder meget med midlertidige byrum, og det er derfor

rigtig positivt, at der åbnes op for muligheden for at søge direkte refusion for denne type

foranstaltning. Vi mener dog, at det kunne være interessant om man kunne gøre det til

et muligt punkt under alle kriterierne, ikke blot havne- og erhvervsområder.

Her på Frederiksberg, men også i mange yderområder, forsøger vi at etablere menings-

fulde samarbejder med erhvervslivet. Vi kan og vil ikke yde regulær erhvervsstøtte, men

det kunne være interessant, hvis loven åbnede op for måder, hvorpå vi kan arbejde me-

re aktivt med det og fx understøtte iværksætteri og socialøkonomiske virksomheder.

Samarbejdet med erhvervslivet er lidt svært, fordi det ikke er refusionsberettiget. Kan

det gøres muligt at støtte erhvervslivet ifht. fx vidensdeling, netværk, etc., så det bliver

attraktivt at være i området, også som fx lille virksomhed?

Byudviklingsenheden, Frederiksberg Kommune

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lejernes Landsorganisation

Sekretariatet

Deres ref.

Vor ref.

Dato

j. nr. 2013-3964.

d. 21. oktober 2014

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

Gammel Mønt 4 ·

1117 København K ·

T +45 33 92 29 00 ·

E [email protected] · www.mbbl.dk

[email protected]

med

kopi til [email protected] og [email protected]

Vedrørende høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af

lov om byfornyelse og udvikling af byer

(Øgede muligheder for at sikre gode

boligsociale rammer både på land og i by)

Hermed fremsendes Lejernes LO’s kommentarer til udkast til forslag til lov om ændring af

lov om byfornyelse og udvikling af byer.

Lejernes LO kan ikke acceptere, at midlerne til støtte af bygningsfornyelsen nedskæres.

Den omlægning af midlerne, ministeren forslår, betyder, at lejerne i storbyerne, trods et

dokumenteret væsentligt behov, ikke mere kan få den samme støtte til badeværelse eller

toilet i lejligheden.

Det er skuffende, at regeringen på denne måde lader de indkomstmæssigt svageste

borgere i stikken.

Det er ligeledes skuffende, at når regeringen beslutter at ændre byfornyelsesloven,

undlader man at lytte til de krav, som lejerbevægelsen har til en bedre og mere effektiv

byfornyelseslov.

Lejernes LO ønsker, at lejernes rettigheder i byfornyelsen genoprettes. Lejerne har siden

2003 ikke haft ret til individuelt eller kollektivt at veto et byfornyelsesprojekt. Lejerne er

fuldstændig underkastet udefra kommende eksperters vurdering, ejers kalkulationer og

kommunens planer. Det er det der populært hedder byfornyelse fra oven, - hen over

hovedet på beboerne.

Det er beskæmmende, at forslaget ikke indeholder en mulighed for støtte til, at lejerne

kan antage en partsrådgiver, som specielt skal vare tage lejernes mening og interesser i

forbindelse med et byfornyelsesprojekt.

Lejerne har i forbindelse med aftaler om energisparearbejder mulighed for støtte til

partsrådgivning efter den særlige bekendtgørelse herfor, men denne ordning for støtte til

rådgivning til lejerne er undtaget projekter i forbindelse med byfornyelsesloven. Det

Adresse

Telefon

Bank

Telefax

Reventlowsgade 14

1651 København V

33 86 09 10

5301 0381423

33 86 09 20

[email protected]

www.lejerneslo.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

undrer Lejernes LO, at i projekter, hvor lejeren risikere at skulle flytte, genhuses, eller

have en midlertidig bolig andetsteds og hvor lejlighederne og ejendommen

gennemgribende ombygges, - der giver loven ikke lejerne mulighed for en uvildig

partsrådgiver.

Lovforslaget forbedrer kommunalbestyrelsens, boligkommissionens eller

bygningsforbedringsudvalgets mulighed for til enhver tid og mod behørig legitimation og

uden retskendelse at få adgang til fast ejendom, når kommunalbestyrelsen har truffet

beslutning efter kapitel 6 om friarealforbedring eller efter kapitel 9 om kondemnering af

sundheds- og brandfarlige boliger eller opholdsrum. På denne måde øges kommunens

mulighed for at kontrollerer boligernes sundhedstilstand, for eksempel når det angår

skimmelsvamp. Det er tilfredsstillende.

Kommunerne kan efter byfornyelsesloven få støtte til at købe en analyse af, om der er

skimmelsvamp i et lejemål. Der mangler i loven en pligt til at kommunen ikke bare skal

afklare, om der er skimmelsvamp, men også vurdere, om skimmelsvampen skyldes

adfærd eller den skyldes bygningsmæssige mangler.

Hvis skimmelsvampen skyldes bygningsmæssige mangler, skal det i loven præciseres, at

så skal kommunen behandle hele sagen under byfornyelsesloven, sådan at lejeren på et

tidligt tidspunkt sikres en midlertidig erstatningsbolig.

Mvh

Helene Toxværd, formand

Lejernes LO

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

Gammel Mønt 4, 2

1117 København K

E-mail: [email protected]

J. nr. 2013-3964

17. oktober 2014

Vedr. høring vedr. lov om ændring af lov om ændring af lov om

byfornyelse og udvikling af byer

Akademisk Arkitektforening takker for det fremsendte materiale om

høring vedr. lov om ændring af lov om ændring af lov om byfornyelse og

udvikling af byer.

Generelle bemærkninger

Arkitektforeningen er positiv over for lovforslagets overordnede hensigter.

Arkitektforeningen finder det positivt, at regeringen har gode boliger og

bedre byer som et højt prioriteret område, og at regeringen har et mål om at

vores byer skal være bæredygtige – socialt, miljømæssigt og økonomisk.

For at sikre en større miljø- og klimamæssig bæredygtighed mener

Arkitektforeningen, at energirenovering bør indgå i langt de fleste bygnings-

og områdefornyelser. Når der alligevel skal foretages et bygningsarbejde, er

det let også at foretage energirenovering, mens tilskyndelsen til

energirenovering er svagere, hvis den skal foretages for sig selv.

Det er vigtigt at det prioriteres højt at tilvejebringe midler til at imødegå

udfordringerne i den igangværende omstillingsproces, hvor der foregår en

større befolkningsforskydning og skellene mellem by og land bliver stadig

større.

Denne omstillingsproces skaber komplicerede problemstillinger, og der

findes ikke én enkelt skabelon som landets 98 kommuner kan bruge. Derfor

foreslår Arkitektforeningen, at Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

(MBBL) som supplement til de allerede lancerede initiativer og redskaber,

som er beskrevet i Regional- og Landdistriktspolitisk redegørelse 2014,

overvejer at supplere med en opfordring til at landets kommuner udarbejder

en arkitekturpolitik. En sådan vil både kunne fungere som et overordnet

planlægningsværktøj der kan koordinere arbejdet i kommunernes forskellige

forvaltninger, samtidig med at en sådan vil kunne skabe en robust

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sammenhæng mellem de kommunale initiativer og politikker inden for by-

og landområdet. Desuden vil en arkitekturpolitik også kunne sikre et godt

lokalliv og attraktive boligsociale forhold.

Arkitektforeningen bakker op om at dele af byfornyelsesmidlerne målrettes

de udfordringer som kommunerne har med de små byer og at kommunerne

fremover får bedre mulighed for at iværksætte en målrettet indsats mod de

konkrete byområder.

Særligt i forhold til udsatte boligområder, hvor der er behov for at sikre at

disse områder kobles sammen med resten af lokalsamfundet for at undgå at

disse områder bliver enklaver i byen. Årsagen er, at mange udsatte

boligområder er opført på en sådan måde, at de i praksis lukker resten af

byen ude, så områderne lukker sig om sig selv. Denne byplanstruktur går ud

på at adskille funktionerne og placere boligerne efter landskabet og lyset, og

ikke efter byens flow og sammenhæng. På den måde lukker man det øvrige

byliv ude af området, hvilket er uhensigtsmæssigt.

I denne indsats bør det holdes for øje, at infrastrukturforhold (veje, stier,

m.m.) ofte ikke bliver inddraget i områdefornyelsesprojekter i tilstrækkeligt

omfang og udviklingsområderne afgrænses ofte for snævert, bl.a. fordi

Landsbyggefonden kun kan give støtte til matrikler ejet af almene selskaber,

eller fordi fonde som f.eks. RealDania har tildelt midler til snævert

afgrænsede geografiske formål.

Det bør derfor gøres lettere at skabe samlede strukturelle forandringer, der

kan løfte et område socialt. Det kan fx dreje sig om at åbne et område op

gennem ny infrastruktur i kombination med gennemgribende renovering

eller målrettet arkitektonisk omformning af området, eventuelt gennem

begrænset nedrivning eller etablering af nye parker, byrum, stier og veje.

Arkitektforeningen mener, at det er positivt, at rammen for

områdefornyelser forhøjes fra 60 mio. kr. til 80 mio. kr., men finder det

samtidig ønskeligt med udvidede muligheder for Landsbyggefondens støtte,

eller en særlig pulje til strukturelle forandringer.

Arkitektforeningen gør i denne sammenhæng opmærksom på

Arkitektforeningen og København Kommunes nylige undersøgelse der

påviser, at strukturelle forandringer i arkitekturen løfter socialt udsatte

boligområder radikalt.

Undersøgelsen er publiceret på Arkitektforeningens hjemmeside:

www.arkitektforeningen.dk/artikel/nyheder/ny-undersoegelse-viser-at-

arkitektur-skaber-social-forandring

2.1. Byfornyelse

Arkitektforeningen deler Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters

opfattelse af, at der fremover vil være et stort behov for en særlig indsats over

for de dårlige boliger på landet og i de mindste byer, og at behovet er større

end midlerne der er til rådighed efter de gældende regler. Det er udmærket

at gøre det muligt med en mere helhedsorienteret og strategisk

områdefornyelsesindsats. Dog mener Arkitektforeningen ikke at forhøjelsen

af områdefornyelsesmidlerne skal ske på bekostning af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bygningsfornyelsesmidlerne. Behovet er så stort, at der derimod er behov for

at disse områder tilføres yderligere midler. Ellers vil den negative

omstillingsproces blive forstærket yderligere.

Derfor finder Arkitektforeningen det stærkt problematisk, at regeringens

finanslovsforslag lægger op til at midlerne til ”Tilskud til nedrivning og

istandsættelse af boliger og bygninger i landdistrikterne”

(finanslovskonto

14.71.04), som omtales i lovforslaget, reduceres fra 202 mio. kr. i 2015 til

55,6 mio. kr. i 2016.

2.2. Særligt om udgiftsramme til områdefornyelse

Som angivet ovenfor mener Arkitektforeningen ikke at forhøjelsen af puljen

til områdefornyelsen skal ske på bekostning af midlerne til

bygningsfornyelse.

2.3. Mulighed for nedrivning og opkøb af tomme

erhvervsbygninger

Arkitektforeningen bakker op om forslaget om, at der åbnes op for at

kommunalbestyrelser i mindre byer i intervallet mellem 3.000 og 10.000

indbyggere kan opkøbe og nedrive faldefærdige tomme erhvervsejendomme.

2.4. Indretning af midlertidige byrum

Arkitektforeningen bakker op om, at regeringen i større omfang vil

understøtte mulighederne for midlertidigt brug af tomme byggegrunde og

erhvervsejendomme, og at kommunerne får et yderligere værktøj til at støtte

omdannelsesprocessen om den fremtidige anvendelse af området. En

kommunal arkitekturpolitik ville i denne forbindelse være et meget relevant

værktøj i forbindelse med arbejdet med at skabe midlertidige byrum. Der

eksisterer en stor interesse for midlertidige byrum. Arkitektforeningen har

gennem flere år stået bag flere arkitektkonkurrencer om midlertidig

arkitektur samt været vært for konferencer og seminarer om midlertidige

byrum. Senest et særdeles velbesøgt arrangement om den midlertidige by -

http://arkitektforeningen.dk/Nyt/Kalender/Morgenklog%3A%20Midlertidi

g%20by

2.5. Lovens anvendelsesområde

Arkitektforeningen bakker op om at anvendelsesområdet for reglerne om

bygningsfornyelse udvides til også at omfatte bygninger opført i 1950’erne.

Denne del af bygningsmassen er særdeles renoveringsmoden. Dette vil også

kunne være et væsentligt redskab i kommunernes boligsociale indsats i fx

udsatte boligområder.

2.6. Bedre støttemuligheder til ejer- og andelsboliger

Arkitektforeningen finder det positivt, at rammerne for

kommunalbestyrelsens støtte hæves, således at incitamentet til renovering

øges.

2.7. Kommunal garanti for byggelån og endelige lån ved ejer- og

andelsboliger

Arkitektforeningen bakker op om forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.8. Særligt om forsamlingshuse og bygninger med tilsvarende

anvendelse

Arkitektforeningen er enig i, at forsamlingshuse og bygninger med

tilsvarende anvendelse er en meget vigtig del af nærmiljøet i små samfund.

Derfor bakker Arkitektforeningen op om forslaget om at

kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde kan yde støtte til samtlige

støtteberettigede udgifter, hvor istandsættelse ellers ikke kan gennemføres.

2.9. Administration af byfornyelsesområdet

Arkitektforeningen har ingen bemærkninger.

2.10 Øget vejledningsindsats over for kommunerne

Arkitektforeningen mener, at det er meget oplagt at ministeriet overvejer at

inddrage de kommunale arkitekturpolitikker i forbindelse med

iværksættelsen af den to årige vejledningsindsats. En arkitekturpolitik vil

langt hen ad vejen kunne rumme og håndtere de udfordringer der er som

følge af presset på ressourcerne og befolkningsforskydning, herunder

spørgsmålet om overskud af boliger. I denne forbindelse stiller

Arkitektforeningen sig gerne til rådighed med relevant erfaringsudveksling

og ekspertbistand.

Med venlig hilsen

Annette Blegvad

Leder af Politik & Analyse

Akademisk Arkitektforening

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§§§

Til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.

Vi har som modtaget at forslaget til ændringer af byfornyelsesloven i forbindelse med

høringen.

Vi tillader os hermed at komme med følgende 4 forslag til tilføjelser. Der er i alle forsla-

gene taget udgangspunkt i at give kommunerne bedre redskaber i dagligdagen.

Der er tale om mindre ændringer, og inden af dem vil have nogen form for konsekven-

ser for kommunernes eller statens økonomi.

Vi har tillige en forespørgsel/ønske om præcisering

Forslag til ændringer.

A. Forslag til styrkelse af den boligsociale indsats.

Mange kommuner har iværksat (eller overvejer at iværksætte) boligsocial indsats i

landområderne, som en del af kommunes strategi for udvikling og afvikling, og erfa-

ringerne har været rigtig positive. En væsentlig del af denne indsats tager udgangs-

punkt i byfornyelseslovens bestemmelser.

For at styrke den boligsociale indsats i landområderne foreslår vi, at udgifter til kon-

demnering samt til genhusning efter kapitlerne 8 og 9 i loven øges til 60% for beslut-

ninger, der træffes i landområder og i byer med mindre end 3.000 indbyggere. Her-

med harmoniseres støttesatserne for de forskellige nødvendige redskaber i indsat-

sen.

Det vil betyde, at kommunernes rammer efter ”landsbypuljen” vil kunne finde an-

vendelse til styrkelse af den boligsociale indsats, hvis den enkelte kommunalbesty-

relse ønsker det, og det vil gøre indsatsen efter landsbypuljen mere sammenhæn-

gende.

Det kan ske alene ved en tilføjelse i §§ 73 og 82.

B. Kravet om byggeår i relation til nedrivning.

Det er en klar forbedring, at det er foreslået at det nu bliver muligt at træffe beslut-

Søren Garde Rådgivning

Torvegade 1

8450 Hammel

Tlf. 22 23 47 55

E-mail: [email protected]

WWW:/garderaad.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§§§

ning om bygningsfornyelse for boligejendomme, der er bygget op til 1960.

Men for nedrivning af forfaldne beboelsesbygninger er behovet for så vidt uaf-

hængigt af byggeåret, og der ses i praksis jævnligt boliger bygget efter 1960, der er så

nedslidte at de ikke kan og bør reddes. Der vil komme flere og flere bygninger i

denne gruppe i de kommende år.

Det foreslås, at kravet om byggeår for tilsagn til nedrivninger frafaldes, men at kra-

vet om at bygningen skal være væsentlig nedslidt selvfølgelig fastholdes.

C. Energibesparende foranstaltninger i forsamlingshuse og byg-

ninger med lignende anvendelse.

Det er glædeligt, at tilskudsmulighederne til forsamlingshuse forbedres, så kommu-

nerne kan give større tilskud, når der ikke kan skaffes anden finansiering.

Men en meget stor udfordring i forsamlingshusene er, at energiforbruget er meget

højt på grund af bygningernes alder, byggemåde samt brugsmønsteret.

Vi tillader os derfor at foreslå, at forsamlingshuse – i lighed med udlejnings og ejer-

/andelsboliger – fremover kan få støtte til energibesparende foranstaltninger med

udgangspunkt i Energimærkeordningen.

D. Nedrivning af bygninger, der hverken er beboelse eller erhverv.

I forbindelse med indsatsen for nedrivning af forfaldne ejendomme i mindre byer og

landområder er vi stødt på det problem, at der er nedrivningsmodne ejendomme,

der ”falder udenfor”. Det er bygninger, der er i privat eje, typisk i foreningsregi,

hvor det offentlige ikke har direkte indflydelse på driften.

Det drejer sig f.eks. om



missionshuse,

spejder- og klubhuse

lejrskoler

forsamlingshuse (uden erhvervsmæssig udlejning), der ikke kan istandsæt-

tes.

Søren Garde Rådgivning

Tlf. 22 23 47 55

Torvegade 1

E-mail: [email protected]

8450 Hammel

WWW:/garderaad.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§§§

Der er tale om ejere, der sjældent selv har mulighed for at tilvejebringe midler til

en nedrivning, hvorfor det vil være særdeles gavnligt, hvis der kunne tilveje-

bringes hjemmel til at kommunerne kan støtte nedrivning af disse ejendomsty-

per.

Ønske om præcisering

Det fremgår af selve forslaget til lovændring, at kommunerne fremover kan undlade at

tinglyse deklaration om tilbagebetaling af byfornyelsestilskud i sager med et lille til-

skudsbeløb. Det er ændringer til § 18. stk. 2 og § 29.

Ved at se bemærkningerne til ændringsforslaget er vi kommet lidt i tvivl om, hvorvidt

det kun er tinglysningen, der kan udelades, eller om kommunen også kan undlade at

stille et tilbagebetalingskrav i de sager, hvor beløbene er uforholdsmæssigt små i forhold

til arbejdet med tilbagebetalingen.

29. september 2014

Søren Garde

Søren Garde Rådgivning

Tlf. 22 23 47 55

Torvegade 1

E-mail: [email protected]

8450 Hammel

WWW:/garderaad.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Advokatrådet

Ministeriet For By, Bolig og Landdistrikter

Holmens Kanal 22

1060 København K

KRONPRINSESSEGADE 28

1306 KØBENHAVN K

TLF.

FAX

33 96 97 98

33 36 97 50

DATO: 16. oktober 2014

SAGSNR.: 2014 - 3064

[email protected]

ID NR.: 315762

Høring - over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om

byfornyelse og udvikling af byer

Ved e-mail af 02-10-2014 har Ministeriet For By, Bolig og Landdistrikter anmodet

om Advokatrådets bemærkninger til ovennævnte udkast.

Advokatrådet har ikke bemærkninger til det fremsendte høringsmateriale.

Med venlig hilsen

Lars Økjær Jørgensen

[email protected]

www.advokatsamfundet.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

Gammel Mønt 4

1117 København K

Att.: Afdelingen for Bypolitik

Landdistrikternes Fællesråd

Tybovej 2

6040 Egtved

Tel. +45 6131 3636

[email protected]

www.landdistrikterne.dk

Egtved, den 21. oktober 2014

Høringssvar ang. udkast til forslag til Lov om ændring af lov om ændring af lov om

byfornyelse og udvikling af byer.

Ministeren for By, Bolig og Landdistrikter sendte den 02. oktober 2014 et lovforslag om ændring af lov om

byfornyelse og udvikling af byer i høring.

Indledende bemærkninger

Landdistrikternes Fællesråd er glade for at der nu lægges op til en række gode men også tiltrængte

forbedringer samt en omfordeling af midler i loven om byfornyelse og udvikling af byer.

Fra Landdistrikternes Fællesråds side er det meget vigtigt at tiltagene rettet mod landsbyer og byer op til

3.000 indbyggere og i en del tilfælde op til 10.000 indbyggere får en større vægtning samt et hovedfokus i

prioriteringen af midlerne beskrevet i loven. Det er endvidere vigtigt at hovedfokus er på områder i land- og

yderkommuner.

Der er et stort efterslæb og vil fortsat være et stort efterslæb på byfornyelsesområdet i land- og

yderkommuner især, set i forhold til tidligere tiders byfornyelsesindsats rettet mod hovedstaden og de

største byer. Derfor er en høj prioritering af byfornyelsesindsatsen i land- og yderkommuner og især i

landsbyer og byer op til 3.000 indbyggere og i en del tilfælde i byer op til 10.000 indbyggere meget vigtigt.

Fordeling af midler til områdefornyelse og muligheder under områdefornyelse

Landdistrikternes Fællesråd er meget positive overfor at der afsættes yderligere kr. 20 mio. ekstra til

områdefornyelse af den samlede ramme. Det er vigtigt at det er byer under 3.000 indbyggere og dernæst

byer under 10.000 indbyggere der prioriteres højest, med minimum kr. 40 mio., et beløb der kunne ønskes

yderligere forhøjet. Der bør være særlig fokus på byer i land- og yderkommuner.

Landdistrikternes Fællesråd anerkender endvidere at der kan gives tilskud til indretning af midlertidige

byrum, hvilket igen bør have fokus i mindre byer under henholdsvis 3.000 indbyggere og 10.000

indbyggere.

Endelig anderkendes det også som om led i områdefornyelse at kommuner nu kan opkøbe og nedrive

overflødige erhvervsbygninger i byer mellem 3.000 og 10.000 indbyggere mod tidligere kun i byer inder

3.000 indbyggere.

Forslag til styrkelse af den boligsociale indsats.

Mange kommuner har iværksat eller er i gang med at iværksætte en boligsocial indsats i landområderne,

som en del af kommunens strategi for udvikling og omdannelse. Erfaringerne har indtil nu været rigtig

positive. En væsentlig del af denne indsats tager udgangspunkt i byfornyelseslovens bestemmelser.

For at styrke den boligsociale indsats i landområderne foreslår vi fra Landdistrikternes Fællesråd, at

støttesatsen til udgifter til kondemnering samt til genhusning efter kapitlerne 8 og 9 i loven øges til 60% for

beslutninger, der træffes i landområder og i byer med mindre end 3.000 indbyggere. Hermed harmoniseres

støttesatserne for de forskellige nødvendige redskaber i indsatsen.

Det vil betyde, at kommunernes rammer efter ”landsbypuljen” vil kunne finde anvendelse til styrkelse af den

boligsociale indsats, hvis den enkelte kommunalbestyrelse ønsker det, og det vil gøre indsatsen efter

landsbypuljen mere sammenhængende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Byfornyelsesmidler til boligejendomme bygget op til år 1960

Landdistrikternes Fællesråd støtter at kommunalbestyrelserne får mulighed for at øge tilskuddet ved at yde

tilskud på op til 50% af de støtteberettigede udgifter til ombygning af boligejendomme og ved fredede og

bevaringsværdige op til 75% tilskud af støtteberettigede udgifter i boligejendomme op til 1960. Desværre

kan man frygte om kommunerne i større stil, og især land- og yderkommunerne i større stil, har

ressourcerne til at ville prioritere og anvende denne mulighed.

Der er nemlig fortsat et stort antal utidssvarende og nedslidte boligejendomme. Opdateringen af

utidssvarende boligejendomme sker langsommere uden for de store byer, hvor markedskræfterne i mindre

grad end i byerne understøtter udviklingen. Det er derfor fortsat nødvendigt med en offentlig indsats for at

komme udfordringerne til livs. Landdistrikternes Fællesråd er derfor positiv overfor at de dårligste bolig-

ejendomme bør kunne opnå støtte til afhjælpning af de mest basale mangler såsom etablering af bad,

afhjælpning af kondemnable forhold, energiforbedrende foranstaltninger foreslået i et energimærke, istand-

sættelse af bygningens klimaskærm, samt nedrivning, når det er begrundet i bygningens fysiske stand.

Men for nedrivning af forfaldne beboelsesbygninger er behovet for så vidt uafhængigt af byggeåret, og der

ses i praksis jævnligt boliger bygget efter 1960, der er så nedslidte at de ikke kan og bør reddes. Der vil

komme flere og flere bygninger i denne gruppe i de kommende år.

Landdistrikternes Fællesråd ønsker, at kravet om byggeår for tilsagn til nedrivninger frafaldes, men at kravet

om at bygningen skal være væsentlig nedslidt selvfølgelig fastholdes.

Energibesparende foranstaltninger i forsamlingshuse og bygninger med lignende anvendelse.

Det er meget glædeligt, at tilskudsmulighederne til forsamlingshuse forbedres markant, så kommunerne kan

give op til 100% tilskud til bygningsfornyelse af støtteberettigede udgifter, når der ikke kan skaffes anden

finansiering. Det er et punkt som Landdistrikternes Fællesråd har fremført ved tidligere lejligheder, da

samlingspunkter især i landsbyerne er meget vigtige at fastholde, og det at fremskaffe den nødvendige

finansiering er stort set umulig ud over hvad lokalsamfundet selv kan indsamle og i visse tilfælde fundraise.

Landdistrikternes Fællesråd er samtidig bekendt med at en meget stor udfordring i forsamlingshusene er, at

energiforbruget er meget højt på grund af bygningernes alder, byggemåde samt brugsmønsteret.

Derfor vil Landdistrikternes Fællesråd gerne at foreslå, at forsamlingshuse – i lighed med udlejnings og ejer-

/andelsboliger (boligejendomme) – fremover kan få støtte til energibesparende foranstaltninger med

udgangspunkt i Energimærkeordningen.

Nedrivning af bygninger, der hverken er beboelse eller erhverv.

I forbindelse med indsatsen for nedrivning af forfaldne ejendomme i mindre byer og landområder er

Landdistrikternes Fællesråd blevet opmærksom på, at der er faldefærdige ejendomme, der ”falder udenfor”.

Det er bygninger, der er i privat eje, typisk i foreningsregi, uden direkte offentlig indflydelse på driften.

Det drejer sig f.eks. om



missionshuse, spejder- og klubhuse, lejrskoler og forsamlingshuse (uden erhvervsmæssig

udlejning), der ikke kan istandsættes.

Der er tale om ejere, der sjældent selv har mulighed for at tilvejebringe midler til en nedrivning, hvorfor det

vil være særdeles gavnligt, hvis der kunne tilvejebringes hjemmel til at kommunerne kan støtte nedrivning af

disse ejendomstyper.

Håber at fremsendte høringssvar kan bidrage til det videre arbejde med byfornyelsesloven.

Med venlig hilsen

Landdistrikternes Fællesråd

Steffen Husted Damsgaard

Formand

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bypolitik ([email protected]), Allan Reinhard Pedersen ([email protected])

Jakob Lindberg ([email protected])

Fra Danmarks Lejerforeninger vedrørende Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer

21-10-2014 16:05:45

Kommentarer til

Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer (Øgede muligheder for at sikre gode boligsociale rammer

både på land og i by).

På Danmarks Lejerforeningers vegne fremsender jeg følgende kommentarer til lovudkastet:

Vi kan støtte den overordnede hensigt med lovændringen, og finder det prisværdigt, at man vil opprioritere

byfornyelsesindsatsen i mindre byer. Byfornyelsesindsatsen sker inden for en samlet ramme af 485,8 mio kroner

Det kan umiddelbart virker som en stor indsats, men set i forhold til behovet er beløbet utilstrækkeligt.

Den del som dette lovudkast tilsyneladende gælder er den særlige områdebyfornyelse, som har en ramme på 60 mio

kr, hvortil kommer en ramme på 40 mio kr til bygningsfornyelse i de områder som tildeles områdebyfornyelse.

På den baggrund, finder vi ikke, at den omprioritering som lovændringen tilstræber vil få den ønskede virkning. De

beløb, der kan tildeles de enkelte prioriterede formål er for små. Med de udvidede formål, vil de 60 mio til

områdebyfornyelse nærmest få karakter af et lotteri, som kommunerne kan deltage i.

På den baggrund vil Danmarks Lejerforeninger afstå fra at kommentere rækkefølgen i prioriteringen. Alle de nævnte

formål er vigtige.

Udviklingen i Udkantsdanmark er så alvorlig, at der er behov for at tænke helt anderledes. Der er behov for en

egentlig regionalpolitik, der tager fat i alle de problemer, som de små byer slås med

nedslidning af byerne

for høj husleje i lejebyggeriet

mangel på arbejdspladser

mangel på uddannelsesmuligheder

utilstrækkelig offentlig transport

lægemangel, osv.

Vi vil med disse bemærkninger opfordre regeringen til at gentænke hele indsatsen. Der er behov for at få et overblik

over hvordan de statslige midler er på tværs af sektorerne (hvor meget bevilges der?, hvordan fordeles midlerne

sektormæssigt og geografisk?).

Et sådant overblik er en forudsætning for, at regeringen og folketinget kan beslutte, hvor meget denne indsats skal

forøges fremover.

Med venlig hilsen,

på Danmarks Lejerforeningers vegne

Jakob Lindberg, organisationssekretær

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Birgitte Lundblad ([email protected]), Bypolitik ([email protected]), Allan Reinhard Pedersen ([email protected])

Anders Clausen, GI ([email protected])

J. nr. 2013-3964 -

Høring vedr. lov om ændring af lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer

20-10-2014 13:18:52

GI har ingen bemærkninger til lov om ændring af lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer.

Venlig hilsen

Anders Clausen

Advokat, Konto

Direkte 82 32 23 20

Mobil 21 69 30 80

Grundejernes Investeringsfond · Ny Kongensgade 15 · 1472 København K · Tlf. 82 32 23 00 · gi.dk · ejendomsviden.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bypolitik ([email protected])

Birgitte Lundblad ([email protected]), Allan Reinhard Pedersen ([email protected])

Realkreditforeningen ([email protected])

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer -

j.nr. 2013-3964

03-10-2014 10:00:03

Til

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter,

Realkreditforeningen takker for muligheden for at fremkomme med bemærkninger til høring over udkast til

forslag til lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer.

Realkreditforeningen har ikke nogen bemærkninger til udkastet.

Med venlig hilsen

Christina Wandt

[email protected]

Direkte 3370 1116

Realkreditforeningen

Finanssektorens Hus

Amaliegade 7

1256 København K

Telefon 3336 1311

Fax 3393 0260

[email protected]

www.realkreditforeningen.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Karina Nicolaisen ([email protected])

Allan Reinhard Pedersen ([email protected])

VS: Erhvervsstyrelsens høringssvar vedr. j.nr. 2013-3964. ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer

22-10-2014 10:53:30

Fra:

1 -

ERST Høring [mailto:[email protected]]

Sendt:

10. september 2014 11:03

Til:

MBBL Postkasse Bypolitik; Birgitte Lundblad; Allan Reinhard Pedersen

Cc:

Lea Foverskov

Emne: Erhvervsstyrelsens høringssvar vedr. j.nr. 2013-3964. ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer

ERST

–

13/06311

Erhvervsstyrelsen har på Høringsportalen erfaret, at Ministeriet for by, bolig og landdistrikter har sendt udkast l

ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer (j.nr. 2013-3964) i høring.

Høringen vurderes at være erhvervsrelevant men giver ikke Erhvervsstyrelsen (herunder TER) anledning l

bemærkninger.

Med venlig hilsen

Simone Hagedorn

Stud.jur., Team Jura

ERHVERVSSTYRELSEN

Dahlerups Pakhus

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

Telefon nr: +45 3529 1000

www.erst.dk

Direkte tlf: +45 35291611

Email:

[email protected]

Erhvervsstyrelsen blev etableret den 1. januar 2012.

Vores opgaver blev tidligere varetaget af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Erhvervs- og Byggestyrelsen og IT- og Telestyrelsen. Vi er en del af

Erhvervs-

og Vækstministeriet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringssvar fra KL vedr. Byfornyelsesloven

KL takker hermed for muligheden for at afgive høringssvar vedr. forslag

til ændring af lov om byfornyelse.

Overordnet:

KL finder, at lovforslaget indeholder en række forbedringer.

Lovforslaget har bl.a. nogle gode værktøjer, som giver kommunerne en

større fleksibilitet, men følger ikke flere penge med, og derfor ligger

muligheden kun inden for den nuværende økonomiske ramme. Da der

lægges flere midler over til Områdefornyelsen, vil der blive mindre til

bygningsfornyelse. Idet rammen i forvejen er meget begrænset vil

mulighederne for at iværksætte projekter være betydelige begrænset.

Ændringsforslaget er et positivt indspil til et område, der for specielt for

kommunerne længst væk fra de store bykommuner er en stor udfordring.

Befolkningstilbagegangen er der en demografisk udfordring, og den

efterlader tomme ejendomme i en hast, som ikke er set tidligere.

Kommentarer til de enkelte punkter:

Pkt. 3, § 3 – § 6 Områdefornyelsen vil med forslaget få defineret

kategorierne for mindre byer, idet lovforslaget opdeler i 1) op til 3000

indbyggere og en 2) kategori mellem 3.000 og 10.000 indbyggere. Det

vil sætte fokus på udvikling i landsbyer og samtidig fokus på

stationsbyer, som er nødlidende. Det vil være positivt for kommuner,

hvor befolkningstallet går tilbage.

Inden for kategorierne sættes et lovbestemt beløb af, hvilket betyder, at

udgiftsrammen er målrettet indenfor kategorierne. Det betyder også, at

der er sat meget lille beløb af til boligområder med sociale problemer og

dermed er det usikkert om, de kan opnå at få en ansøgning

imødekommet. Det samme gælder ældre erhvervs- og havneområder. De

Den 21. oktober 2014

Sags ID: SAG-2014-06097

Dok.ID: 1924824

[email protected]

Direkte 3370 3861

Mobil 2383 1527

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1/3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

to sidstnævnte kategorier vil, som det er nu, ikke kunne være sikre på at

få en ansøgning imødekommet.

§ 6 – 4. Det hilses velkomment, at reglerne om private

erhvervsbygninger udstrækkes til at omfatte byer med under 10.000

indbyggere. Det er dog uhensigtsmæssigt, at det kun kan ske i

områdefornyelsessammenhæng. Der vil være bygninger, som man med

almindelig planlægning med fordel kan fjerne, uden at der skal et helt

områdefornyelsesprojekt i gang.

Pkt. 6, § 6. Det er positivt, at klimatilpasning er kommet med som et

emne, der kan opnåstilskud til fra staten, samt at nedrivning af private

erhvervsbygninger og opkøb også i byer med op til 10.000 indbyggere

kan ske som del af områdefornyelsen. Ligeledes er det positivt, at

indretning af midlertidige byrum er kommet ind i lovteksten vedr,

erhvervs- og havneområder.

§ 8 - en formulering som "opført i 1950'erne bør ændres til "før 1960" -

det er enklere og mere mundret. Desuden bør det overvejes, om ikke alt

før 1970 bør tages i betragtning. 60'er parcelhusene står allerede og

forfalder visse steder, og er en stor hæmsko for naboejendommene samt

en stor udfordring i planlægningen, hvor disse huse allerede bør tænkes

ind.

Pkt. 15, § 28. Mht. til tilskuddets størrelse til bevaringsværdige

bygninger er det en stor hjælp, at der er mulighed for at yde en højere

støtte for at fremme incitamentet til, at bevaringsværdige

boligbebyggelser kan sættes i stand med respekt for den oprindelige

bygningskultur.

Især vil det være af betydning for huse på landet, hvor det kan være svært

for en ejer at finansiere den andel, som de skal betale.

Disse bestemmelser får også afsmitning på tilskud til forsamlingshuse og

tilsvarende, hvilket netop kan være det, som kan løfte et mindre

bysamfund, og hvor et klassisk problem netop er egenfinansieringen.

Disse forhøjede beløb vil få betydning for antallet af sager, da der nu kan

opnås samme støtte inden for samme ramme.

Pkt. 16. Det er positivt, at kommunalbestyrelsen kan stille garanti

byggelån samt låneomkostninger vedr. støtteberettigede udgifter. Det

skal dog bemærkes, at enhver garanti er en belastning for det kommunale

budget.

Pkt. 17 § 29. Det har været et problem, at kommunerne har skullet

tinglyse en deklaration, hvor et støttebeløb er meget lille. I

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bemærkningerne er der sat grænse på, og det er der brug for, da det kan

blive meget forskelligt fra kommune til kommune.

Pkt. 19. § 38. Vedr. tilskuddet til ombygning fra erhverv til boliger, hvor

lejemålet er nedlagt, kan der nu opnås en større støtte til de

støtteberettigede udgifter, svarende til at beløbet følger ejer- og

andelsboliger. Det giver fleksibilitet i de gamle historiske bykerner, som

oftest er de steder, hvor erhverv konverteres til boliger.

§105. Vedr. politibistand - en hjemmel er tiltrængt.

Punkt 2.9 under bemærkninger

Det har været et stort ønske fra kommunerne, at der kommer en mere

jævn sagsbehandling over året, så det er fint, at rammerne meldes ud til

kommunerne som en fast ramme, og kan anvendes over hele året. Der er

brug for en jævn sagsbehandling – især af hensyn til borgerne, og også af

hensyn til skimmelsvampesager, kondemneringssager, og lign., som ikke

bare kan vente.

Når områdefornyelse er nedrivning

Parallelt eller som del af områdefornyelsen, er der brug for en stor

nedrivningsindsats i en lang række kommuner. Der er derfor behov for at

supplere med initiativer, der sætter fokus på nedrivningsindsatsen.

Fx har kommuner overvejelser om, hvad man gør ved byggetomter, der

gror til i ukrudt, ligesom det kan overvejes at give tilskud til retablering

af manglende fortov efter en nedrivning, og udsende vejledninger, fx i

forhold til hvad der bør gøres ved fjernvarmetilslutning ved nedrivning

etc.

Det kan være kondemneringsindsatsen, der kan have største virkning i en

lille kommune med befolkningstilbagegang, og det er derfor vigtigt, at

der fortsat er midler nok til det i den ordinære byfornyelsesramme.

Vi ser gerne, at de samlede midler øges til byfornyelse inkl. nedrivning.

Dog har flere større landkommuner mulighed for at få del i

landsbyfornyelsesmidler og er derfor rustet til at sætte projekter i værk.

Med venlig hilsen

Camilla Rosenhagen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Bypolitik ([email protected])

Birgitte Lundblad ([email protected]), Allan Reinhard Pedersen ([email protected])

Michael Riff Alexandersen ([email protected])

svar fra Dansk Byggeri vedr.: Materiale vedr. høring vedr. lov om ændring af lov om ændring af lov om byfornyelse

og udvikling af byer

Sendt:

08-10-2014 13:56:57

Bilag:

lovforslag.pdf; høringsliste.docx; Følgebrev.docx;

Kære MBBL,

Dansk Byggeri har ikke kommentarer til nedenstående høring, j.nr. 2013-3964.

Venlig hilsen

Michael Riff Alexandersen

Konsulent

Erhvervspolitisk afdeling

Tlf. direkte: 72 16 02 27 · Mobil: 30 36 01 59

Vi samler byggeri, anlæg og industri

Nørre Voldgade 106 · 1358 København K

www.danskbyggeri.dk · Abonner på nyheder

Fra:

Karina Nicolaisen [mailto:[email protected]]

Sendt:

2. oktober 2014 13:13

Til: Håndværksrådet; KL Kommunernes Landsforening; Københavns Kommune; ABF; Boligselskabernes Landsforening;

Bosam-Boligforeningerne Sammenslutning i Danmark; Danmarks Lejerforeninger; infoDB; Ejendomsforeningen Danmark;

Grundejernes Investeringsfond; Lejernes Landsorganisation Danmark; Advokatsamfundet; Bygge-,Anlægs- og

Trækartellet; [email protected]; Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse; Byggesocietetet; Bygherreforeningen;

[email protected]; Dansk Industri; Erhvervslejernes Landsorganisation; F.R.I. Foreningen af Rådgivende

Ingeniører; Inger Callisen; [email protected];

Landdistrikterne.dk; SBS Byfornyelse; Forsk Statensbyggeforskningsinstitut;

Søren Garde Rådgivning; [email protected];

[email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]

Emne: Materiale vedr. høring vedr. lov om ændring af lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer (MBBL Id

nr.: 471710)

Att.: høringsparterne

Se venligst vedhæftede følgebrev samt forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af

byer.

høringen findes ligeledes på høringsportalen.

Link til høringen:

https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/39026

Med venlig hilsen____________________________________________

Karina Nicolaisen

Kontorfunk onær, Bypoli k

Beskrivelse: Beskrivelse:

mbbl-logo-midlertidigt (2)

MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER, GAMMEL MØNT 4, 1117 KØBENHAVN K

Mail:

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tlf: 41 71 78 23

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Karina Nicolaisen ([email protected])

David Meyer ([email protected])

Inge Ebbensgaard ([email protected])

Re: SV: Høring om byfornyelsesloven

22-10-2014 08:56:19

image001.png;

Kære Karina

Tak fordi du er opmærksom på os. Det sætter vi stor pris på :-)

I dette tilfælde har jeg ikke fået kommentarer fra vores medlemsvirksomheder, så vi har ikke fundet baggrund for at

kunne give jer et relevant høringssvar.

Med venlig hilsen

Inge Ebbensgaard

Mob 60776094

Den 21/10/2014 kl. 16.26 skrev David Meyer <[email protected]>:

Kære Karina

Tak for henvendelsen.

Den er havnet hos min kollega Inge Ebbensgaard. Jeg kan se af referatet af vores efterfølgende personalemøde, at vi

ikke umiddelbart havde nogen kommentarer til den, men jeg vil lige forhøre mig hos Inge for at være helt sikker.

Venlig hilsen

David Meyer

Fra:

Karina Nicolaisen <[email protected]>

Sendt:

21. oktober 2014 15:15

Til:

David Meyer

Emne: Høring om byfornyelsesloven

Kære David

Den 2. oktober sendte Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter lov om ændring af lov om ændring af lov om

byfornyelse og udvikling af byer i høring, bl.a. til jer.

Vi har imidlertid ikke fået noget høringssvar fra jer, og jeg vil derfor høre, om vi kan forvente det?

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Jeg kan imidlertid oplyse, høringsfristen var i dag kl. 12.00

Med venlig hilsen____________________________________________

Karina Nicolaisen

Kontorfunktionær, Bypolitik

<image001.png>

MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER, GAMMEL MØNT 4, 1117 KØBENHAVN K

Mail:

[email protected]

Tlf: 41 71 78 23