Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 2. behandling af lovforslag nr. L 39:

Forslag til lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer. (Øgede muligheder for at sikre gode boligsociale rammer både på land og i by m.v.).

Af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen).

(Fremsættelse 23.10.2014. 1. behandling 13.11.2014. Betænkning 04.12.2014).

Ønsker nogen at udtale sig? Hr. Eigil Andersen som SF's ordfører.

Det drejer sig om et af ændringsforslagene. Det er selvfølgelig sådan, at for lejerne i en ejendom vil et bygningsfornyelsesprojekt i de fleste tilfælde være særdeles positivt, simpelt hen fordi lejlighederne bliver væsentlig bedre at bo i. Men der kan også være situationer, hvor der hører en så stor stigning i huslejen med, at de fleste lejere i en ejendom simpelt hen er ude af stand til at betale. Med andre ord bliver lejerne i den situation tvunget ud af deres lejlighed. Man kan sige, at de i virkeligheden bliver byfornyet ud af deres lejlighed mod deres ønske.

Det er urimeligt, fordi vores bolig er et af fundamenterne for vores daglige tilværelse. Derfor har SF stillet et ændringsforslag, som siger, at lejerne i en ejendom skal stemme om, hvorvidt et sådant bygningsfornyelsesprojekt med f.eks. en stor huslejeforhøjelse skal gennemføres eller ej. Hvis der er flertal for at gennemføre projektet, bliver det til noget, men er et flertal blandt lejerne imod, bliver det ikke gennemført. Jeg vil derfor opfordre alle til at stemme for ændringsforslaget fra SF som et bidrag til et rimeligt lejerdemokrati.

Ministeren for by, bolig og landdistrikter.

Jeg vil sige til SF og hr. Eigil Andersen, at jeg selvfølgelig har sympati for forslaget. Men jeg vil også sige, at byfornyelsesloven jo tidligere har indeholdt regler om lejernes vetoret, og med det her ændringsforslag skal et flertal af lejerne godkende alle dele af byfornyelsesprojektet. Efter lejelovens regler kan ejeren faktisk gennemføre renoveringsprojektet uden at inddrage lejerne. Lejernes retsstilling er faktisk efter byfornyelsesloven bedre end efter lejelovens almindelige regler, idet lejerne har mulighed for genhusning og for at modtage indfasningsstøtte, altså en støtte i 10 år til betaling af huslejestigningen. Lejernes rettigheder bør reguleres i lejelovgivningen uden særregler i forhold til anden lovgivning.

Nu har byfornyelsesloven fungeret i 10 år uden særregler om lejernes rettigheder i den forbindelse, og i den periode har vi ikke modtaget borgerhenvendelser fra lejere, der i praksis ikke ønsker byfornyelsesprojekter gennemført imod et flertal af lejernes ønsker. Kommunerne har allerede mulighed for i den enkelte sag – og det synes jeg er vigtigt, hr. Eigil Andersen – at stille krav til bygningsejeren om, at et flertal skal bakke op om projektet. I den sammenhæng er det faktisk sådan, at det er de færreste kommuner, der ønsker at iværksætte byfornyelsesprojekter i ejendomme, hvor lejerne er imod forbedringerne. Kommunerne har som udgangspunkt ingen interesse i at give støtte til byfornyelsesprojekter, som lejerne er utilfredse med.

Forslaget om procedureregler og om lejernes godkendelse af alle bygningsfornyelsesprojekter vil være en administrativ byrde og kan som sådan være med til at udhule incitamentet til at anvende de muligheder, der følger af byfornyelsesloven. Så skal jeg sige, at man i den her sammenhæng også skal erindre, at ejeren efter lejelovens regler jo kan gennemføre et tilsvarende projekt, men det er uden mulighed for, at lejerne kan takke nej, og uden mulighed for genhusning og modtagelse af indfasningsstøtte. Så man kan i virkeligheden gå over til, hvis det bliver for bøvlet, at bruge de almindelige regler i lejeloven. Og det synes jeg ikke er rimeligt. Jeg synes faktisk, vi skal bruge vores byfornyelseslov med de gode muligheder, der ligger i forslaget.

Derfor afviser vi fra regeringens side ændringsforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Eigil Andersen.

Jeg benægter ikke, at byfornyelsesloven på en række punkter er bedre end lejelovens bestemmelser. Men kan ministeren bekræfte, at der i byfornyelsesloven ikke i dag eksisterer en kollektiv vetoret?

Ministeren.

Ja, det kan jeg bekræfte, men til gengæld kan kommunerne stille et krav om, at ejeren af bygningen faktisk skal have et flertal. Det er jo kommunen, der får tildelt byfornyelsesmidlerne og tildeler dem til ejeren. Som jeg siger, at i de 10 år, den her ændring af lejeloven og byfornyelsesloven har fungeret, hvor man jo parallelt har stillet forslag om lejernes rettigheder, har vi ikke haft nogen henvendelser om det.

Jeg vil også godt sige, at kommunerne jo ikke er interesseret i at gennemføre byfornyelsesprojekter, som lejerne er imod. Men det var meget bøvlet med den gamle lov, for der skulle man have lov til at lave rørgennemføring og diverse igennem lejligheden alligevel, og det er hr. Eigil Andersen jo også med på.

Men husk nu på, at de kan gennemføre de her projekter efter lejelovens almindelige vilkår, hvis det bliver rigtig bøvlet at lave dem efter byfornyelsesloven. Og vi ønsker faktisk, at de skal bruge byfornyelsesloven med de rettigheder og muligheder, det indebærer for lejerne med henblik på at få forbedrede vilkår.

Hr. Eigil Andersen.

Jamen jeg har også noteret mig, at ministeren har svaret på et af de spørgsmål, jeg har stillet: at den individuelle vetoret, der var tidligere, gav visse vanskeligheder. Derfor drejer det her forslag sig lige præcis om at indføre den kollektive vetoret fra lejernes side, altså lejernes flertal. Det har vi fra SF's side ønsket, fordi vi ønsker at give lejerne en større sikkerhed.

Ministeren.

For at repetere vil jeg kort sige, at hvis vi udhuler ejerens incitament til at lave de her ting, vil udlejeren jo gøre det med de almindelige lejelovsbestemmelser og dermed uden rettigheder for lejerne; det er der jo mulighed for i lejeloven, som den ligger i dag. Derfor mener jeg, at det er vigtigt at fastholde det, som det ligger nu, men jeg har dog forståelse for, hvorfor hr. Eigil Andersen og SF fremsætter forslaget,

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der ønsker at udtale sig. Så er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af LA)?

Det er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 2 af et mindretal (SF), tiltrådt af et andet mindretal (EL), og der kan stemmes nu.

Jeg slutter afstemningen.

For ændringsforslaget stemte: 17 (EL, SF og Uffe Elbæk (UFG)), imod stemte: 93 (V, S, DF, RV, LA og KF), hverken for eller imod stemte: 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 3-5, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af LA)?

De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.