Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
L 38
Offentligt
Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København, 13. november 2014
Sagsnr.: 28084
Dok.nr.: 747002
Fødevareministeriet besvarelse af spørgsmål nr. 3 (L38) stillet den 30. oktober 2014
efter ønske fra Per Clausen (EL)
Spørgsmål nr. 3:
”Vil ministeren stille ændringsforslag, der sikrer, at der også kan gives støtte til foranstaltninger til
forbedringer af arbejdsmiljøet for de, der er beskæftigede inden for landbrug og skovbrug, eller vil
ministeren yde teknisk bistand til et sådant ændringsforslag med bemærkninger?”
Svar:
Det er hensigten, at lovforslaget skal give mulighed for at gennemføre samtlige de foranstaltninger
i landdistriktsforordningen og den generelle forordning, der hører under Fødevareministeriet og
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters ressort. Lovforslagets § 1 gengiver disse
foranstaltninger.
Foranstaltninger målrettet forbedringer af arbejdsmiljøet er ikke omfattet af
Landdistriktsforordningen.
./.
Vedlagt fremsendes – som teknisk bistand – ændringsforslag om støtte til foranstaltninger til
forbedringer af arbejdsmiljøet for de, der er beskæftigede inden for landbrug og skovbrug. Det
bemærkes, at der er lagt til grund, at forslaget går ud over forordningsgrundlaget, og der med
ændringsforslaget skabes den nødvendige hjemmel hertil. Der vil således være tale om en national
indsats, der ikke medfinansieres under Landdistriktsfonden, og indsatsen vil skulle
statsstøttenotificeres til EU-Kommissionen. Det er derudover opfattelsen, at der er tale om et rent
arbejdsmiljømæssigt spørgsmål, der i givet fald mest hensigtsmæssigt skulle håndteres i
arbejdsmiljølovgivningen.
Regeringen kan ikke støtte ændringsforslaget.
Dan Jørgensen
/ Steffen Syberg Hansen
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
www.fvm.dk