Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
L 38
Offentligt
Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København, 13. november 2014
Sagsnr.: 28084
Dok.nr.: 747001
Fødevareministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 2 (L38) stillet den 30. oktober 2014
efter ønske fra Per Clausen (EL)
Spørgsmål nr. 2:
”Vil ministeren stille ændringsforslag, som sikrer, at der udover at yde støtte efter reglerne i
økologiforordningen også kan ydes støtte med henvisning til den danske økologilov, eller yde
teknisk bistand til et sådant ændringsforslag med bemærkninger?”
Svar:
Det er hensigten, at lovforslaget skal give mulighed for at gennemføre samtlige de foranstaltninger
i landdistriktsforordningen og den generelle forordning, der hører under Fødevareministeriet og
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters ressort. Lovforslagets § 1 gengiver disse
foranstaltninger.
Der vil være mulighed for at yde støtte til økologi, f.eks. støtte til omlægning til og drift af
økologiske arealer samt økologisk investeringsstøtte.
Hvorvidt der kan ydes støtte med henvisning til den danske økologilov afhænger af, om sådan
støtte vil kunne rummes inden for de foranstaltninger, der er omfattet af lovforslaget. Dette vil
skulle vurderes på baggrund af det konkrete indhold af en sådan støtteordning, og om sådan støtte
falder inden for reglerne i forordningsgrundlaget og er omfattet af landdistriktsprogrammet.
./.
Vedlagt fremsendes – som teknisk bistand – ændringsforslag om støtte til indsatser med
henvisning til den danske økologilov. Det bemærkes, at der er lagt til grund, at forslaget går ud
over forordningsgrundlaget, og der med ændringsforslaget skabes den nødvendige hjemmel hertil.
Der vil således være tale om en national indsats, der ikke medfinansieres under
Landdistriktsfonden, og indsatsen vil skulle statsstøttenotificeres til EU-Kommissionen.
Regeringen kan ikke støtte ændringsforslaget.
Dan Jørgensen
/ Steffen Syberg Hansen
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
www.fvm.dk