Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
L 38
Offentligt
Ændringsforslag til L 38 om forslag til Lov om Landdistriktsfonden.
Ændringsforslag
Af ( )
Til § 1
x)
Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:
”Stk. 01.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan inden for sit område yde national
støtte til frivillige foranstaltninger, der forebygger risiko for oversvømmelser m.v. ved ændrede
klimaforhold, når de foranstaltninger, der ønskes omfattet af støtte, ikke er omfattet af
foranstaltningerne i stk. 1.”
[National støtte til klimaforanstaltninger]
Bemærkninger
Til § 1
Med ændringsforslaget etableres der bemyndigelse til fødevareministeren til at yde national
støtte til frivillige foranstaltninger, der forebygger risiko for oversvømmelser m.v. ved ændrede
klimaforhold, når støtte til sådanne foranstaltninger går ud over, hvad der kan ydes støtte til
under Landdistriktsfonden. Hvad der kan ydes støtte til under Landdistriktsfonden fremgår af
lovforslagets § 1, stk. 1.
Støtteordninger, der måtte blive etableret i medfør af det i ændringsforslaget foreslåede stk.
01, vil skulle godkendes af EU-Kommissionen som værende i overensstemmelse med Unionens
(EU) konkurrenceregler, jf. art. 107-109 i Traktaten om den Europæiske Unions
Funktionsmåde, medmindre støtten er omfattet af Unionens (EU) forordninger om enten de
minimis støtte eller gruppefritagelsesordninger.