Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 38:

Forslag til lov om Landdistriktsfonden.

Af fødevareministeren (Dan Jørgensen).

(Fremsættelse 09.10.2014).

Jeg forstår, at det er fru Anni Matthiesen, der er Venstres ordfører, som hermed åbner forhandlingen. Værsgo.

Tak for det. Jeg kan så starte med at sige, at jeg ikke er Venstres ordfører, men da hr. Erling Bonnesen, som er Venstres ordfører på det her lovforslag, ikke har mulighed for at være til stede i dag, så har jeg lovet at læse ordførertalen op.

I forbindelse med behandlingen af lovforslag L 38, lov om Landdistriktsfonden, er Venstre som udgangspunkt overvejende positiv over for lovforslaget. Der er tale om en rammelov, der sikrer gennemførelsen af den nationale udmøntning af EU's landdistriktsforordning, og den konkrete udmøntning af støtteordningerne vil ske gennem bekendtgørelser. Den konkrete fordeling af de økonomiske midler vil blive foretaget særskilt senere. Vi har dog nogle uddybende spørgsmål, som vi ønsker afklaret under selve udvalgsbehandlingen.

Forslaget bemyndiger fødevareministeren og ministeren for by, bolig og landdistrikter til at udmønte Landdistriktsfonden inden for eget område. Med loven nedsættes et indstillingsudvalg, der skal behandle ansøgninger og afgive indstillinger. Der skal desuden kunne nedsættes rådgivende udvalg med henblik på rådgivning af de pågældende ministre. I lovforslaget introduceres der nogle nye støttemuligheder i forhold til det gamle landdistriktsprogram, som generelt har øget fokus på bæredygtighed, miljø og klima. Forslaget har desuden til mål at fremme landbrugets konkurrenceevne, fremme bæredygtig forvaltning af naturressourcer og klimatiltag samt at udvikle økonomi og samfund i landdistrikterne.

Vi noterer os, at der i lovforslaget flere steder står indskrevet ministerbeføjelser. Vi anerkender, at der vil være behov for, at fødevareministeren og ministeren for by, bolig og landdistrikter administrativt kan tilpasse støtteordningerne, men vi vil samtidig påpege, at såfremt man agter at foretage principielle ændringer i støtteordningerne, bør Folketinget og relevante fagudvalg inddrages. Der bør gives mulighed for, at principielle ændringer kan drøftes i relevante fagudvalg i Folketinget.

Lovforslaget skal altså sikre udmøntningen af EU's landdistriktsforordning og skal bl.a. bidrage til gennemførelse af »Vækstplan for fødevarer« og dermed også til at få gennemført Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger til en ny og målrettet kvælstofregulering. Således har Venstre også nogle vigtige ønsker til den specifikke fordeling af midlerne til støtteordningerne, når disse skal forhandles og aftales senere.

Tak til Venstres ordfører. Vi når endnu en ordfører i første behandling af lovforslag nummer L 38, forslag til lov om landdistriktsfonden. Det er hr. Orla Hav som socialdemokratisk ordfører.

Tak for det. For Socialdemokraterne er det vigtigt, at det er attraktivt at bo og arbejde og drive erhverv i alle dele af Danmark, for vi er bedst tjent med et Danmark, der er i balance. Derfor er det også glædeligt, at regeringen, siden den trådte til, har gjort en stor indsats for at udvikle Danmarks landdistrikter. For i landdistrikterne er udfordringerne nogle andre, end de er i de store byer, og derfor er det nødvendigt, at vi fortsat arbejder på at skabe gode rammer og vilkår for at skabe liv, vækst og beskæftigelse i Danmarks landdistrikter.

På denne baggrund er det positivt, at vi i dag behandler et lovforslag, der skaber hjemmel for etablering og administration af støtteordninger under EU's landdistriktsfond, der er en udmøntning af EU's landdistriktsforordning. Heri er der vedtaget et nyt grundlag for perioden 2014-2020. Det betyder bl.a., at der er en række nye støttemuligheder i forhold til tidligere.

Med lovforslaget bliver det muligt for henholdsvis fødevareministeren og ministeren for by, bolig og landdistrikter at udmønte de dele af landdistriktsfonden, som de er bemyndiget til. Det er positivt. Støtteordningerne fra EU's landdistriktsfond vil skulle bruges til at understøtte regeringens mål om at skabe liv, vækst og beskæftigelse i landdistrikterne. Konkret vil det betyde, at landbrugets konkurrenceevne styrkes gennem støtteordninger. Ligeledes skal støtten bruges til at sikre en bæredygtig forvaltning af naturressourcer og klimatiltag, og endelig vil støtten bidrage til et mere afbalanceret forhold mellem land og by, særlig i forhold til opretholdelse og skabelse af beskæftigelsesmuligheder.

Lovforslaget vil være grundstenen for regeringens politik for udvikling af landdistrikterne. Lovforslaget vil bidrage til gennemførelse af initiativer fra regeringens vækstplan, herunder en »Vækstplan for fødevarer«. Det vil betyde, at vi kan gøre en forskel for naturen og miljøet og for klimaet og for dyrevelfærden. Det vil betyde, at vi kan skabe innovation, vækst og beskæftigelse i landdistrikterne. Det er alt sammen noget, der bidrager til en grøn omstilling af landbruget, og det er noget, der er til gavn for udvikling af landdistrikterne. Det er helt afgørende, hvis Danmark også fremover skal være i balance, at vi sætter fokus på at udvikle vores landdistrikter.

Vi skal styrke de sociale, økonomiske og miljømæssige betingelser for livet på landet. Lovforslaget er et vigtigt skridt på denne vej. Støtteordninger fra EU's landdistriktsfond er til stor gavn for udviklingen af vores landdistrikter, og de er til stor gavn for Danmark i balance. Socialdemokraterne kan derfor støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Så kan vi måske også nå Dansk Folkepartis ordfører, hr. René Christensen, inden vi holder pause. Værsgo.

Tak, formand. Lov om Landdistriktsfonden er et rigtig spændende forslag. Det ser man, når man får det op her. Først og fremmest er det, fordi det sætter rammerne for de næste 7 år. Efter at have læst lovforslaget igennem tror jeg, at de fleste vil opfatte det her som meget positivt. Det er nogle gode overskrifter; det er nogle overskrifter, der giver mulighed for at være med til at understøtte udviklingen i landdistrikterne, være med til at understøtte landbruget og være med til at understøtte vækst og beskæftigelse.

Det, der bliver interessant, er, hvordan man udfylder de her rammer, og det er der, der går politik i det. Derfor vil jeg gerne ligesom Venstres ordfører gøre opmærksom på spørgsmålet om ministerbeføjelser. Det har for Dansk Folkeparti ikke noget at gøre med, hvilken farve regeringen har; det har noget at gøre med, at vi sådan set synes, at Folketingets medlemmer skal have mulighed for at have indflydelse på, hvordan vi udmønter de her midler. På et enkelt punkt som miljø- og klimavenligt landbrug tror jeg at alle kan sætte V-tegn ud for det, og når man læser bemærkningerne til det, ser man, at alle er enige i det.

Men jeg tror, at det kan give nogle udfordringer, når vi sidder omkring et bord og skal svare på spørgsmålet om, hvordan vi tolker det at lave et miljø- og klimavenligt landbrug. Derfor mener vi i Dansk Folkeparti generelt, at ministerbeføjelser godt kan have en tendens til, at man sætter Folketinget ud af drift, og derfor har vi også nogle spørgsmål til det i udvalgsbehandlingen.

Ellers vil vi sige, at når vi kigger på det – også på de ændringer, der er, og også på de områder, som midlerne bl.a. kan bruges til – er vi meget positive. Et af punkterne, som måske ikke fylder så meget, men som vi vil lægge vægt på og spørge ind til hvordan man forventer at udmønte, er uddannelse. Det, vi desværre kan se i øjeblikket, er, at i landbrugets primærproduktion gøres der mere og mere brug af udenlandsk billig arbejdskraft.

Det, vi ser her, er, at der faktisk er mulighed for, at vi kan være med til at understøtte, at det arbejde i primærsektoren kan blive mere attraktivt. Vi så gerne, at nogle af landdistriktsmidlerne sammen med landbruget i et fællesskab kunne være med til at motivere flere unge til at vælge landbrugsvejen; vælge vejen til at være en del af det liv, der er; være en del af de her virksomheder, der er ude på landet. Landbrug er jo rigtig spændende; landbrug har jo udviklet sig til at være store virksomheder; landbruget er også en virksomhed, hvor man skal være med til at udvikle sig konstant for at følge med på det marked, der er, og derfor er det selvfølgelig ærgerligt, at vi nu ser, at landbruget faktisk har svært ved at skaffe fodermestre, fordi man i en lang periode ikke har taget unge ind i landbruget, og derfor står man pludselig nu med fodermestre og andre, som vælger at træde ud af erhvervet, og så har man svært ved at skaffe nye folk.

Så der er rigtig mange spændende ting i programmet her. Det er et program, der varer i 7 år. Som der også står, vil det være et program, som sikkert også ændrer sig fra den tilgang, man har til det nu, og til 2020, når vi står og har udmøntet pengene. Så Dansk Folkeparti siger selvfølgelig ja til forslaget, men vi har nogle spørgsmål frem til tredjebehandlingen.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører.

Jeg skal her udsætte mødet. Det genoptages i dag kl. 13.00.

Mødet er udsat. (Kl. 11:59).

Mødet er genoptaget.

Vi fortsætter med førstebehandlingen af lovforslag nr. L 38, og den næste ordfører er fru Mie Bergmann, Radikale Venstre. Værsgo.

Som de andre ordførere har været inde på med hensyn til dette lovforslag, er det en form for formalitet – men det er en vigtig formalitet – dvs. at få det juridiske grundlag på plads, så der kan komme gang i den videre forhandling.

Loven skaber rammer om de midler til landdistriktsudviklingen, som Danmark får fra EU i perioden 2014-2020. Uden denne lov ingen penge og dermed ingen investeringer i vores landdistrikter.

Dansk landbrug er vigtig for dansk velstand. Landbruget tjener masser af penge hjem til vores land hvert eneste år, og det skaber arbejdspladser. Danske landmænd er – sammenlignet med mange andre lande – generelt rigtig gode til at tage vare på miljø, på klima og på dyrevelfærd.

Radikale Venstre ønsker, at landbruget fortsætter den gode udvikling, både når det gælder om at skabe job, tage vare på miljø og natur og ikke mindst bidrage til at reducere CO 2 -udslippet, så klimaforandringer kan imødegås. Det kræver investeringer, innovation og udvikling. Det bidrager landdistriktsprogrammet netop med.

Vi glæder os til at samarbejde og vil forhandle med Folketingets partier om, hvordan vi bruger pengene bedst. Derfor kan Radikale Venstre støtte lovforslaget, der skaber den lovmæssige ramme for programmet.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Per Clausen, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg skal starte med at hilse fra SF's ordfører på det her område, fru Lisbeth Bech Poulsen, som var nødt til at gå til en anden forhandling. Jeg bliver jo altid lidt betænkelig, når folk går til forhandlinger, jeg ikke har hørt om, men det skulle hun ikke desto mindre. Og det, hun sagde til mig at jeg skulle viderebringe, var, at SF er positive over for det her lovforslag, men har nogle uddybende spørgsmål. Så må vi se, hvad det er.

Det dækker sådan set i en eller anden forstand også Enhedslistens holdning til det her lovforslag, selv om det jo er rigtigt, som det er blevet sagt både under behandlingen af det her lovforslag og af det foregående, at det godt kan føles sådan en lille smule mærkeligt at behandle lovforslag, hvor et standardsvar fra ministeren, når man spørger, om noget kan laves om, er, at det kan det ikke, fordi man skal holde sig til forordningens tekst. Det siger jo lidt om, at når man træffer beslutninger i Danmark om at sende penge ned til EU for bagefter at få dem tilbage igen til nogle støtteordninger, så fraskriver man sig også i hvert fald en del af indflydelsen på, hvordan det konkret falder ud.

Nogle af os har været så heldige, at vi i Europaudvalget har haft mulighed for at sidde og behandle de her tekster i forhold til de mandater, der er givet til ministrene, men det er jo klart, at hele den politiske demokratiske proces, der er i Danmark i forhold til en forordning vedtaget i EU, i hvert fald ikke i helt samme omfang kan leve op til den standard, vi har ved en lovbehandling. Og derfor er vi så i den lidt kuriøse situation, at vi har en lidt uigennemskuelig proces, hvor de vigtige afgørelser træffes, og så har vi bagefter en meget, meget grundig og gennemskuelig proces, hvor alt er afgjort. Det synes jeg måske ikke er helt tilfredsstillende, men det er jo sådan en generel betragtning om EU og forordninger.

I forhold til den her synes jeg, dette gør sig gældende på nogle områder, hvor vi i hvert fald i udvalgsarbejdet gerne vil arbejde lidt med nogle problemstillinger for at finde ud af, hvilke konsekvenser det har, at det her er en forordning, hvor intet kan ændres. Det første – og det er ud fra nogle af høringssvarene – er i forhold til et forslag, der kommer fra Landbrug & Fødevarer, der spørger, om ikke det ville være oplagt at åbne op for, at man kunne give støtte i de tilfælde, hvor der er tale om klimatilpasning, altså at man stiller noget jord til rådighed, accepterer, at den bliver oversvømmet, og på den måde måske kan løse nogle udfordringer i forhold til klimaforandringerne for nærliggende byer og landsbyer osv. Hvis man som jeg kommer fra Nordjylland, vil man sige, at det ikke nødvendigvis bare er en teoretisk betragtning, men kan være en rigtig relevant betragtning. Og vi vil i hvert fald i det videre arbejde prøve at finde ud af, hvad det betyder sådan konkret, når det bliver afvist, med henvisning til at bestemmelsen er en gengivelse af forordningsteksten og ikke kan ændres. Så hvad betyder det konkret? Betyder det også, at det er noget, der ikke kan støttes?

Det andet stammer fra Økologisk Landsforening og handler om, at vi jo sådan set i Danmark har været enige om, at det i nogle sammenhænge kunne være fornuftigt at udbygge økologien med supplerende krav, som bringer økologien tættere på mål og principper og fastholder produktionens relevans for den bevidste forbruger, altså at man i Danmark godt kunne have nogle regler, som var et supplement til reglerne i økologiforordningen i det omfang, der er tale om emner, der ikke er dækket af reglerne i økologiforordningen. Og det er der, hvor Økologisk Landsforening siger at de opfatter det som en meget vigtig ting, men forudsætningen for, at det kan blive udnyttet, er jo, at der også eksisterer nogle støtteordninger, der kan kompensere for de ekstra udgifter eller mindre indtægter, man har, som følge af at man altså bruger det, at man kan lave særlig skrappe regler i Danmark – at man udnytter og bruger dem.

I den sammenhæng synes jeg også det kunne være spændende at få oplyst, i hvilken udstrækning man, selv om man så muligvis ikke kan ændre lovteksten af hensyn til forordningens overhøjhed, har mulighed for rent faktisk alligevel at forholde sig til, at det er noget, vi gerne vil understøtte – en udvikling, vi gerne vil fremme. Det vil vi interessere os for i det videre arbejde.

Der er også enkelte andre forslag i høringssvarene, som vi synes det er ærgerligt sådan afvises, eller rettere sagt tilsyneladende nødvendigvis må afvises med henvisning til forordningen. Der er tale om et forslag fra 3F, Fagligt Fælles Forbund, som snakker om foranstaltninger til forbedring af arbejdsmiljøforholdene, som jo også kunne være noget af det, som det kunne være fornuftigt at gå ind og give en form for støtte til. Og Danmarks Jægerforbund skriver noget om naturvenligt landbrug.

Alt i alt synes vi faktisk, at det, der er rigtig irriterende her, er, at man har en ordning, der såmænd på mange områder er fornuftig og også indeholder nogle forbedringer i forhold til det regelsæt, der har været tidligere, men på den anden side bliver processen sådan, at små justeringer, som kunne være rigtig fornuftige ud fra nogle målsætninger, vi har i Danmark, tilsyneladende næsten bliver umulige, på grund af at der er tale om en EU-regulering gennem en forordning. Jeg ved selvfølgelig godt, at det er prisen, man betaler, vil nogle sige, for at få adgang til EU's støtteordninger, men man skal bare være klar over, at støtteordningerne er finansieret af skatteyderne rundtomkring i EU-landene, herunder også i Danmark. Så der er altså tale om, at man frasiger sig noget indflydelse, og det synes jeg måske er lidt ærgerligt.

Vi vil stille nogle spørgsmål til det her og muligvis vove os ud i det interessante eksperiment at lave ændringsforslag til en lov, som er et forsøg på at gengive en forordning, for at få afprøvet, om der er nogle muligheder. Men vi er i hovedsagen positive over for lovforslaget, hvis vi ser det som en helhed.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Mette Bock, Liberal Alliance.

Det her lovforslag fremsættes jo for at skabe grundlaget for, at regeringen kan gennemføre EU's landdistriktspolitik. Man bliver jo tit ligesom suget ind i, at det her er EU-stof, og at vi jo så må implementere det. Og det må vi selvfølgelig også, for det har vi bundet os til. På den anden side synes jeg også, det er vigtigt at forholde sig kritisk til det, selv om det er EU-stof. Det er den ene ting.

Den anden ting er, at jeg godt vil understrege, at Liberal Alliance jo sådan set som udgangspunkt er imod støtteordninger af enhver art – også til erhvervslivet og også til landbruget. Og det er meget vanskeligt at holde den fane højt, når vi opfinder den ene støtteordning efter den anden.

Det, der ligger foran os her, vil vi undervejs i udvalgsbehandlingen, ligesom flere af de andre ordførere har givet udtryk for, stille nogle spørgsmål til. For helt overordnet er det sådan set vores opfattelse, at lovforslaget har til formål at implementere en EU-retlig forpligtelse, og at det på det grundlag faktisk ikke skal fjerne sig fra mål og forudsætninger i den oprindelige EU-akt. Dernæst kommer det meget vigtige punkt, som handler om det, jeg synes indimellem er blevet en dårlig vane, nemlig at man tillægger den gode minister alt for mange bemyndigelser. Det er en uskik, og det er sådan set, ligegyldigt hvad det er for en regeringsfarve, der er – det her med at tillægge ministre bemyndigelser er noget, som ikke fremmer gennemsigtigheden og ikke fremmer inddragelsen. Så vi synes altså, at interessenterne på det her område skal have en afgørende kompetence til også at få indflydelse på fordelingen af midler, frem for at ministeren får tillagt denne magt som en bemyndigelse.

Men vi vil selvfølgelig gå ind i diskussionen undervejs i udvalgsarbejdet.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Charlotte Dyremose, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Vi kan som udgangspunkt støtte forslaget og har også noteret os den øgede fokus på miljø, klima og bæredygtighed, som jo er rigtig vigtigt at have med som det ene ben, når det andet ben er vækst og skal være det.

Når det så er sagt, vil jeg lige sige noget om lige præcis det samme, som fru Mette Bock også var inde på, nemlig at der er en meget vid ministerbemyndigelse i det her lovforslag. Det kan godt være, at det af forskellige årsager er nødvendigt at gøre på den måde, men jeg kunne godt tænke mig heroppe fra talerstolen at udtrykke mit håb og ønske om, at ministeren vil tilkendegive, at der ikke blot vil blive udvist stor skønsomhed fra både hans og kollegaens side, men også at Folketingets partier vil blive inddraget, hvis bemyndigelsen skal bruges til andet, end hvad der måtte ligge inden for sådan almindelige formelle rammer.

Det er selvfølgelig noget af det, vi også kan drøfte i udvalgsbehandlingen, altså hvad der er partiernes forventninger til, hvad den her bemyndigelse bliver brugt til, men det er klart, at det vil være rart og betryggende i det arbejde at have fået en tilkendegivelse fra ministeren. Nu håber jeg så også, at ministeren kan give den tilkendegivelse på vegne af sin kollega landdistriktsministeren, så vi ligesom har en enighed om, at den ministerbeføjelse skal bruges med rigtig stor skønsomhed.

Tak til ordføreren. Den næste er fødevareministeren. Værsgo.

Først og fremmest vil jeg sige tak til ordførerne for gode input.

Lovforslaget om Landdistriktsfonden går i al sin enkelhed ud på at skabe det juridiske grundlag for gennemførelsen af regeringens landdistriktsprogram for perioden 2014-2020 via midler fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne. Lovforslaget afløser den tidligere landdistriktslov, der skulle implementere Landdistriktsfonden i perioden 2007-2013. Lovforslaget skal understøtte gennemførelsen af regeringens politik inden for natur og miljø, klima, økologi, dyrevelfærd, innovation samt vækst og beskæftigelse i jordbruget og landdistrikterne.

Lovforslaget skal desuden bidrage til gennemførelsen af en række anbefalinger og initiativer i regeringens vækstplaner og strategier. Det gælder bl.a. regeringens »Vækstplan for fødevarer« og »Vækstplan for vand, bio og miljøløsninger« og opfølgning på anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen samt regeringens økologiske handlingsplan.

Loven er nødvendig for at kunne anvende midlerne i Landdistriktsfonden i det danske landdistriktsprogram for perioden 2014-2020. Lovforslaget lægger op til en bred bemyndigelse, for at loven kan rumme de politiske ønsker til indsatser og de ændringer af landdistriktsprogrammet, som bliver nødvendige igennem programperioden som følge af f.eks. nye prioriteringer af landdistriktsmidler. Det vil sige, at mange af de bemyndigelser, der er blevet sat spørgsmålstegn ved af de forskellige spørgere, jo er nogle, man giver, for at man så rent teknisk vil kunne lave politiske aftaler og også udføre dem, uden at der er tale om, at man skal ind og lave en ny lovændring – bare lige for at få det på plads. Når det så er sagt, hører jeg selvfølgelig gerne, hvis der er helt konkrete elementer i lovgivningen i forhold til bemyndigelse, som man fra ordførernes side er utrygge ved.

Derfor er det hensigten, at forslaget skal give mulighed for at gennemføre samtlige foranstaltninger i landdistriktsforordningen, som det kan være eller blive relevant at implementere i Danmark. Med loven bemyndiges både fødevareministeren og ministeren for by, bolig og landdistrikter derfor til at udstede regler, der skal sikre en effektiv udmøntning af Landdistriktsfonden, herunder regler om obligatorisk digital kommunikation.

Landdistriktsprogrammet skal overordnet fremme landbrugets konkurrenceevne og bæredygtighed. Konkret finansierer landdistriktsprogrammet en række aktiviteter gennem støtteordninger, der er målrettet natur og miljø, økologi, vækst og konkurrenceevne samt generel landdistriktsudvikling. Programmet har således i mange år understøttet en grøn omstilling i landbruget via bl.a. støtte til miljøvenlige teknologier, miljøvenlig drift af landbrugsjord og omstilling til økologi.

Indsatsen under landdistriktsprogrammet skal også bidrage til at fremme vækst og udvikling i landdistrikterne samt styrke den lokale beskæftigelse. Prioriteringen af indsatsen for 2014 og 2015 er fastlagt i den politiske aftale om landdistriktsprogrammet, der er indgået mellem regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti i december 2013. Vi har med aftalen fastlagt, hvilke indsatser landdistriktsprogrammet skal understøtte i 2014 og 2015. Programmet indeholder indsatser for gennemsnitlig 1.225 mio. kr. årligt. Vi skal senere i år træffe beslutning om indholdet i landdistriktsprogrammet for resten af programperioden, og vi skal have en politisk aftale om prioritering af midlerne. Heri indgår også de godt 2 mia. kr., som er overført fra den direkte støtte til landdistriktsprogrammet frem mod 2020, altså via fleksibilitetsordningen.

Alt i alt finder jeg, at lovforslaget udgør et godt grundlag for gennemførelsen af regeringens politik inden for natur og miljø, klima, økologi, dyrevelfærd, innovation samt vækst og beskæftigelse i jordbruget og landdistrikterne. Jeg ser frem til det videre arbejde i Folketingets Fødevareudvalg, hvor der vil blive lejlighed til nærmere at drøfte forslagets enkelte dele, herunder også de bekymringer, som forskellige medlemmer har givet udtryk for i dag. Tak.

Tak til ministeren. Der er en spørger, og det er hr. René Christensen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg har kun to spørgsmål. Det første er om det, at vi igen skriver, at der er obligatorisk digital kommunikation; det har vi tidligere skrevet til landbruget. Så jeg vil bare høre, om ikke ministeren er enig i, at man desværre, når det kommer til landdistrikterne, flere steder bliver mødt med den udfordring, at det, når landmændene skal sende deres sprøjteregnskab ind, tit og ofte viser sig, at det er for stort til at sende på det gamle kobbernet.

Derfor vil jeg, når man nu igen skriver, at der er obligatorisk digital kommunikation, spørge, om ministeren ikke også på sit fagområde kan være med til at presse andre dele af regeringen til, at vi altså skal have en bedre infrastruktur, når man så gerne vil have, vi skal have digital kommunikation; det vil Dansk Folkeparti sådan set også gerne have, men det er jo sådan lidt mærkeligt, at vi trækker det ned over et erhverv, uden at infrastrukturen er i orden. Det er egentlig bare et spørgsmål til ministeren, om ministeren vil være med til at presse på og gøre det ad de kanaler, ministeren har mulighed for at bruge.

Tak. Ministeren.

Jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstod alle elementer i hr. René Christensens spørgsmål. Men jeg kan på det overordnede plan godt bekræfte det og sige ja til, at jeg godt vil arbejde for, at det her foregår så smidigt som muligt, og nej til det næste; jeg synes ikke, det er retfærdigt, at man stiller krav til f.eks. en landmand, hvis ikke den digitale infrastruktur til at kunne leve op til de krav er på plads.

Så derfor: Ja, det er selvfølgelig en høj prioritet netop at få det bragt i orden.

Hr. René Christensen.

Det er jo vigtigt, at så mange ministre som overhovedet muligt husker at sige det her, hver gang man sidder i forskellige møder og andre steder.

En anden ting: Ministeren siger, at man ikke skal være så bange for de her ministerbemyndigelser. Jeg er sådan set også enig med ministeren i, at det kan blive meget, meget tungt, hvis der skal være lovgivningsændringer hver evig eneste gang, man skal foretage ændringer, særligt med et stykke papir som det her, som er dynamisk og skal vare i 7 år.

Det, jeg så gerne vil spørge ministeren om, er, om ministeren er indstillet på, at man laver en tekst om, at når der sker de her ændringer, bliver de respektive udvalg også inddraget i de beslutninger, der skal tages, altså, i forhold til at en ministerbemyndigelse giver mulighed for at ændre lovgivningen, uden at det skal i Folketingssalen, men at udvalgene alligevel bliver inddraget.

Tak. Ministeren.

Jeg tror, vi skal gå den anden vej rundt, så spørgeren og andre, der har udtrykt bekymring, bliver nok nødt til at være en lille smule mere konkrete. Jeg tror ikke, man kan sige, for tror jeg heller ikke, at det skal fortolkes sådan, at I generelt er imod ministerbemyndigelser. Så måske kunne I være lidt mere konkrete om, hvor præcist det er, og i hvilke tilfælde det er, og så må vi jo se på det.

Tak til ministeren.

Jeg siger bare: Man taler ikke direkte, det gør man bare ikke.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er så vedtaget.