Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
L 37 Bilag 3
Offentligt
1412967_0001.png
Frie Bønder Levende Lands bemærkninger til forslag til lov
om ændringer af lov om landbrugsejendomme.
J.nr. 14-651-000001
Lovens vigtigste indhold stemmer ikke med lovens formål som
formuleret i §1.
Et af formålene med loven er at ”bevare selvejet som den overvejende
besiddelses- og driftsform i jordbruget.” Selveje, som betyder at et
landbrug ejes af den mand eller kvinde, som passer jorden og dyrene,
nævnes imidlertid slet ikke senere i loven, og formålet med de
foreslåede ændringer i §§ 2, 4, 8, 12, 13, 20, 31, 32 er netop at fremme
ikke-landmænds og især selskabers adkomst til at eje landbrug, evt.
via et holdingselskab (§2 stk 4) til minimering af beskatning og
personlig risiko ved konkurs.
Et andet §1 formål med loven er at ”sikre en forsvarlig og flersidig
anvendelse af landbrugsejendomme under hensyn til
jordbrugsproduktion, natur, miljø og landskabelige værdier.” Ingen af
disse hensyn fremmes ved at overføre ansvaret for et landbrug fra
landmænd med uddannelse i godt landmandsskab og med ansvaret
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
for natur og landskabelige værdier på egne jorde til ikke-landmænd
med ansvar, evt. stærkt begrænset ansvar, alene for selskabets
bundlinje.
FBLL foreslår derfor, at loven tilføres en bestemmelse om, at
Ministeren skal sikre, at selveje bevares som den overvejende
besiddelses- og driftsform i jordbruget.
Et tredje formål med loven er iflg. §1 at ”tilgodese bosætning og
udvikling i landdistrikterne,” men den foreslåede ophævelse af §§31
og 32 om fortrinsstilling til suppleringsjord, som professor, dr.jur. Jens
Evald har kaldt de små landmænds sidste bastion, vil sætte yderligere
skub i affolkning af landdistrikterne.
FBLL vil derfor foreslå, at § 31 og §32 bevares og ændres til
følgende:
§31. Når en erhverver af en landbrugsejendom i landzone i forvejen er
ejer eller medejer af en eller flere landbrugsejendomme og det
samlede areal af ejendommen og de i forvejen ejede og medejede
ejendomme overstiger 100 ha, kan tilladelse til erhvervelsen normalt
ikke meddeles, hvis ejeren af en nærliggende landbrugsejendom, der
opfylder betingelserne i § 32, har ønske om fortrinsstilling til
suppleringsjord.
Stk. 2.
Bestemmelserne i stk. 1 finder også anvendelse ved erhvervelse
af jord til sammenlægning med en landbrugsejendom, når
erhververen efter sammenlægningen vil være ejer eller medejer af et
samlet areal på mere end 100 ha.
Stk. 3.
Der kan højst opnås fortrinsstilling til 40 pct. af jorderne til den
erhvervede landbrugsejendom eller af det erhvervede areal.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
§32. Der kan kun gøres krav på fortrinsstilling til suppleringsjord, hvis
1) den, der ønsker suppleringsjord, ikke efter sammenlægningen
bliver ejer eller medejer af et samlet areal på mere end 100 ha,
2) suppleringsjorden ønskes sammenlagt med en landbrugsejendom,
som er forsynet med en beboelsesbygning,
3) suppleringsjorden ligger inden for en luftlinjeafstand på 4 km fra
beboelsesbygningen på den i nr. 2 nævnte ejendom og
4) suppleringsjorden kan sammenlægges med den i nr. 2 nævnte
ejendom efter reglerne i § 29, stk. 1.uden dispensation efter § 29, stk.
4.
Stk 2. Der kan opnås ubetinget fortrinsstilling til landbrug under 50 ha
såfremt ejeren efter sammenlægningen ikke bliver ejer at et areal på
mere end 100 ha.
Stk. 3 Ejeren af en landbrugsejendom, der ønsker fortrinsstilling til
suppleringsjord, skal på det tidspunkt, hvor erhververen i § 31, stk. 1
eller 2, har indgået købsaftale,
1) have fast bopæl på den ejendom, der ønskes suppleret, eller på en
anden landbrugsejendom, den pågældende er ejer eller medejer af, og
selv drive disse landbrugsejendomme,
2) være villig til at betale den aftalte handelspris for jorden,
medmindre den afviger væsentligt fra markedsprisen.
Det forekommer selvfølgeligt, at udformningen af dansk love
stemmer med lovenes formål, og derfor vil FBLL til sidst foreslå,
at loven grundlæggende revideres med henblik på at bringe den i
overensstemmelse med lovens formål som defineret i §1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Afsluttende kommentarer:
Den yderligere liberalisering af handel med landbrugsjord, som de
foreslåede lovændringer indebærer, kan medføre endnu højere priser
på landbrusjord og dermed endnu større vanskeligheder for unge
landmænd at købe landbrug og for ejere af små landbrug at købe
tillægsjord.
FBLL foreslår ophævelse af kravet om min. 900 normtimer eller
mindst 30 ha for at kunne gøre fortrinsstilling gældende (§32 stk. 2 nr.
3), fordi det skal være muligt for helt små brug at købe tillægsjord.
Endvidere bør timeforbruget på den enkelte bedrift, vurderet på
grundlag af produktionens sammensætning, ikke være afgørende, når
der bl.a. tages hensyn til, at anvendelse af en landbrugsejendom til
naturformål, uden produktion, betragtes som forsvarlig drift, jf. §11,
stk.1.
Med venlig hilsen,
Hans Jørgen Nygaard
Formand, FBLL
Skævevej 86
9352 Dybvad
d. 20. august 2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høring over udkast til lov om ændring af lov om landbrugsejendomme
Officiel titel
Lov om ændring af lov om landbrugsejendomme
Beskrivelse
Hermed sender NaturErhvervstyrelsen høring om:
• Lov om ændring af lov om landbrugsejendomme
Bemærkninger til høringsmaterialet bedes sendt til
[email protected], senest
Fredag den 22. august 2014,
med angivelse af j.nr. 14-651-000001
Faglige spørgsmål til høringmaterialet kan stilles til:
• Kurt Vagner Jensen: [email protected], tlf. nr. 4189 2508, eller
• Richard Nørgaard: [email protected], tlf. nr. 9132 9467.
Bemærk at høringssvar offentliggøres på høringsportalen.
Høringstype
Lovforslag
Myndighed
NaturErhvervstyrelsen
Område
Erhverv
Høringsfrist
22-08-2014
Arkiveringsdato
22-10-2014
Høringsår
2013/2014
Kontaktperson
Richard Nørgaard
Kontaktperson e-mail
[email protected]
Publiceringsdato
03-07-2014