Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
L 37 Bilag 10
Offentligt
1428152_0001.png
Til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
København, den
Sagsnr.: 28082
Dok.nr.: 753447
Notat om regeringens tiltag særligt for mindre landbrug
Både under udvalgsbehandlingen af lovforslag L 37 om ændring af landbrugsloven og under
statusmødet med aftaleparterne bag Vækstplan for Fødevarer blev der rejst en bekymring
for, at mindre landbrug vil lide under forslaget til modernisering af landbrugsloven.
Det skyldes den aftalte modernisering af landbrugsloven, som bl.a. vil medføre en afskaffel-
se af reglerne om fortrinsstilling, der hidtil har givet ejere af mindre landbrugsbedrifter
mulighed for at kunne købe suppleringsjord. Dog har reglerne kun en meget begrænset
effekt, er lette at omgås i praksis, og de udgør en væsentlig administrativ og økonomisk
byrde for erhvervet, hvilket er baggrunden for, at reglerne nu foreslås afskaffet.
Betydningen af at afskaffe reglerne om fortrinsstilling foreslås dog fulgt nærmere, hvorfor
erfaringerne med lovændringen vil blive taget op til vurdering efter fem år ved at se nærme-
re på udviklingen i ejerskabsstrukturerne, herunder den ejerskabsmæssige og størrelses-
mæssige udvikling for økologiske bedrifter samt for mindre konventionelle bedrifter.
Det er dog i den sammenhæng værd at bemærke, at der er en række forhold i regeringens
førte politik, der særligt er til gavn for mindre landbrug.
Fødevareministeriets
område er der en række krav, som mindre landbrugsbedrifter er
undtaget fra at leve op til, når de søger om landbrugsstøtte. Under enkeltbetalingsordningen
er mindre landbrugsbedrifter fra 2015 undtaget fra følgende krav:
-
-
-
En mindre landbrugsbedrift skal blot efterleve to ud af tre nye grønne krav
Kravet om flere afgrøder gælder ikke for landbrugsbedrifter med under 10 ha. omdrifts-
areal
Kravet om 5 pct. miljøfokusområder gælder ikke for landbrugsbedrifter med under 15 ha.
omdriftsareal.
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
www.fvm.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1428152_0002.png
Og under Landdistriktsprogrammet 2014-2020 er der mulighed for at søge økologitilskud til
arealer helt ned til 0,3 ha. I den sammenhæng er det værd at bemærke, at der er forholds-
vis flere økologiske bedrifter blandt de meget små landbrugsbedrifter. Derfor er fx tilskuds-
ordningen
økologisk investeringsstøtte
attraktiv for mindre landbrugsbedrifter.
Miljøteknologiordningen er også til gavn for mindre landbrugsbedrifter. Der var i den netop
afholdte ansøgningsrunde en særlig indsats vedrørende investeringer i stalde for at reducere
tab i næringsstoffer.
Erhvervs- og Vækstministeriets
område har bl.a. Vækstfonden
1
en række produkter,
som kan anvendes af bl.a. landbrug til at rejse finansiering. Det drejer sig bl.a. om
Vækstkautioner
Vækstlån
Etableringslån til landbrug
Vækstkaution
er et produkt, hvor Vækstfonden stiller kaution for et lån i et finansieringsin-
stitut, hvis landmanden ikke selv kan stille den fornødne sikkerhed for lånet. Kautionen
dækker lån og kreditter på op til 2 mio. kr. og ydes til små og mellemstore virksomheder.
Kautionens størrelse gør den særlig egnet for mindre virksomheder, herunder landbrug. Ca.
1/5 del af de kautionerne, Vækstfonden har stillet, er til primære erhverv.
Vækstlån
udbydes til etablerede virksomheder, som skal låne mere end 2 mio. kr., men
som ikke kan opnå fuld finansiering fra andre finansieringskilder. Vækstlånet indgår typisk
som en del af en samlet finansieringsløsning med finansiering fra private finansieringsinsti-
tutter.
Etableringslån til landbrug.
Vækstfonden har i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og
Finansrådet lanceret etableringslån til landbrug. Etableringslånene er et særlig risikovilligt
lån, som henvender sig til yngre landmænd med ambitioner om at overtage og udvikle en
eksisterende bedrift. De første lån er bevilliget.
1
Vækstfonden er statens finansieringsfond og blev etableret i 1992 med det formål at fremme vækst og for-
nyelse i små og mellemstore virksomheder (SMV) for at få et samfundsøkonomisk afkast.
2