Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 37:

Forslag til lov om ændring af lov om landbrugsejendomme. (Udvidet adgang for selskaber m.v. til at erhverve landbrugsejendomme, ophævelse af reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord m.v.).

Af fødevareministeren (Dan Jørgensen).

(Fremsættelse 09.10.2014).

Forhandlingen er åbnet, og det er fru Anni Matthiesen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Da Venstres ordfører, hr. Erling Bonnesen, heller ikke er til stede i forbindelse med behandling af det her lovforslag, har jeg lovet hr. Erling Bonnesen at læse talen op.

I forbindelse med behandlingen af Lovforslag nr. L 37, Forslag til lov om ændring af lov om landbrugsejendomme, vil Venstre støtte lovforslaget, som er en opfølgning på aftalen om »Vækstplan for fødevarer«, som tilbage i april måned 2014 blev indgået mellem regeringspartierne, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative.

Lovforslaget indebærer en afskaffelse af den hidtidige bestemmelse om, at det uanset ejerandel skal være en landmand, der har den bestemmende indflydelse i selskabet, og lovforslaget indebærer en udvidelse af kredsen af virksomheder, der kan erhverve landbrugsejendomme uden tilladelse.

Forslaget betyder også, at det bliver muligt uden tilladelse at udleje mindre arealer under 1.000 m 2 fra en landbrugsejendom til haveformål, og forslaget indeholder en hjemmel til at kunne fastsætte regler om digital kommunikation.

Lovforslaget vil folde ejerskabet til landbruget bredere ud og dermed give flere og bedre muligheder for at foretage generationsskifter og nye investeringer i erhvervet. Det understreges, at der ikke er tale om en nedlæggelse af selvejet, men at det blot vil blive nemmere for landmændene at have andre ejerformer ud over selvejet. Så det er landmandens frie valg, om han vil køre med selveje eller vælge muligheden for at køre med selskab. Dermed sikres landmændene flere muligheder for at indrette sig, som de vil.

Med baggrund i at køb og nye investeringer i landbrugserhvervet i dag koster rigtig mange millioner kroner, er det vigtigt, at der er flere strenge at spille på. Vi synes, at det kendte system med investeringer gennem kreditforeninger og banker er godt, men vi synes også, at det er rigtig godt at åbne op for f.eks. pensionsselskaber som medspillere med nye investeringer, nye finansieringsmuligheder, ved indgåelse i forskellige former for ejerskaber.

For landmændene er der flere forskellige kombinationsmuligheder ved anvendelse af pensionskassemodellerne, og det ses f.eks. også ved, at der kan indsættes aftaler i kontrakterne om, at landmændene inden for en aftalt årrække kan frikøbe sig fra pensionskassen, hvis de ønsker det.

Venstre støtter dette lovforslag, men vil nok under udvalgsbehandlingen stille nogle uddybende spørgsmål.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Orla Hav, Socialdemokraterne. Værsgo.

Regeringen har konsekvent forfulgt en linje for at sikre vækst i dansk fødevareproduktion. Det forudsætter et aktivt og fremsynet landbrugserhverv med de rette forudsætninger. Regeringen nedsatte Natur- og Landbrugskommissionen for at få et fagligt kvalificeret bud på, hvordan man forener ønsket om vækst i fødevaresektoren med hensynet til naturen og vores miljø. Natur- og Landbrugskommissionen har fremlagt en stærk rapport om disse emner, hvor konklusionen er, at det er muligt at kombinere vækst med bæredygtighed i forhold til naturen.

Forudsætningen er imidlertid, at vi gør det rigtige, skaber de rette rammer og giver erhvervene de rigtige incitamenter. Alene de seneste tiår har den strukturelle udvikling i dansk landbrug været fantastisk hurtig. Et gennemsnitslandbrug udgør i dag en værdi på 40 mio. kr. og omfatter 200 ha. Hertil kommer den teknologiske udvikling, der er forløbet med lynets hast, siden den grå Ferguson gik sin sejrsgang i landbruget. Uddannelserne til landbruget er øget i tid og omfang, hvilket bevirker, at de unge står med gode forudsætninger for at gå ind i landbrugserhvervene. Resultaterne af udviklingen er bestemt ikke udeblevet. Dansk landbrug er effektivt og produktivt – så produktivt, at de helt nødvendige balancer i forhold til den natur, landbruget har som sin forudsætning, indimellem er vanskelige at overholde.

Fælles for de her opridsede faktorer er, at fortsat udvikling kræver muligheder for investeringer i uddannelse, landbrug og de nødvendige og relevante teknologier. Disse investeringer skal vel at mærke foretages i de lange skygger af finanskrisen, som blev udløst af uansvarlighed og påvirkede lysten til at investere i fremtiden. Det tror jeg alle landmænd kan tale med om: Det er blevet vanskeligere at låne penge til investeringerne, og det traditionelle system til fremskaffelse af investeringer, realkredit og banker forenet med egne midler, ligger delvis underdrejet.

I denne situation ville det være uansvarligt af regeringen og Folketinget ikke at handle, og der er det så regeringen har taget et initiativ, og man har sikret sig endog bred opbakning til førstehandlingen af L 37 i dag. Lovforslaget indeholder elementer, der vil lette adgangen til ansvarlig lånekapital, der kan sikre, at dansk landbrug stadig er på et højt og effektivt niveau.

Lovforslaget vil gøre det muligt for selskaber – herunder pensionskasser – at investere i landbruget. De hindrende faktorer ryddes af vejen, og landbruget sidestilles med andre erhverv, for så vidt angår ejerformer og ledelseskonstruktioner og driftsaftaler. Er det et farvel til selvejet? Nej, det er det på ingen måde. De unges vej ind i erhvervet og mulighed for at bruge deres uddannelse, viden og virkelyst forbedres afgørende med de nye vilkår, og naturligvis vil det stadig være muligt at bevare selvejet. Vi får bare flere strenge at spille på.

Socialdemokratiet støtter lovforslaget og vil med åbent sind indgå i drøftelserne om, hvordan loven udmøntes i sin endelige form; herunder vil vi også inddrage høringssvar og andre interessante indspil til lovforslaget. Jeg skal sige, at der bl.a. er fremført et forslag om ændrede vilkår, for at sælger kan lade pantebreve indgå i handelen omkring nyetablering af en ung landmand. Det synes vi er et interessant forslag, som vi meget gerne vil være med til at drøfte konstruktivt i Folketinget og det efterfølgende udvalgsarbejde.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det næste ordfører, hr. René Christensen, Dansk Folkeparti, værsgo.

Tak, formand. L 37 er jo en konsekvens af »Vækstplan for fødevarer«. Det er et af de initiativer, der ligger i planen, for at vi skal vækste på fødevareområdet. Det er et forslag, som tager udgangspunkt i, at dansk landbrug har udviklet sig i en retning, hvor vi kan se, at landbrugene bliver større og større. Vi får færre enheder, og dermed får vi også langt, langt højere salgspriser. Det har også gjort, at erhvervet har været ude i den situation, at det kan være svært at skaffe finansiering. Derfor var vi også med den første gang, vi liberaliserede landbrugsloven, så selskaber kunne komme ind. Det, der så ligger her, er, at man åbner yderligere op for, hvordan ejerskabet skal være. Det er sådan, at man nu dispenserer fra den regel, at det altid skal være en landbrugsfaglig person, som sidder for bordenden. Vi mener bestemt ikke, at det her på nogen måde går ud over kvaliteten. Vi mener heller ikke, at det her er et angreb på selveje. Det her er en yderligere mulighed på paletten for at skabe finansiering til de større og større brug, som vi jo ser. Derfor hilser vi det selvfølgelig velkommen.

En ting, som vi dog må sige at vi er lidt skeptiske over for, og som er en del af aftalen, er, at fortrinsstillingen ophæves. Når man umiddelbart kigger på, hvor mange der bruger det, ser man, at det ikke er ret mange, der har valgt at benytte sig af den her mulighed. Men det, vi tror vi vil komme til at se, er, at nogle af de landbrug, der vil blive handlet, vil blive større, også fordi der bliver mulighed for den her selskabsform. Derfor er vi lidt bange for, at den gode historie med frugtavlerne, som laver økologiske æbler osv. osv., får svært ved at komme ind på markedet og få mulighed for at udvide butikken, så den kan blive bæredygtig. Derfor vil jeg gerne her fra talerstolen sige til aftalens forligspartier, at jeg håber, at vi vil få lejlighed til at drøfte, om den beslutning, vi traf, da vi lavede aftalen, er den rigtige. Er vi sikre på, at der ikke vil være behov for den her mulighed i fremtiden? Jeg er klar over, at det er en ordning, der ikke er blevet brugt meget, men spørgsmålet er, om det i forhold til det, vi laver nu, måske bliver en ordning, der bliver mulighed for at bruge i fremtiden.

Dansk Folkeparti ser frem til forhandlingerne og håber på, at vi kan få en god dialog, også om det forslag, der kom fra hr. Orla Hav, om pantebreve. Vi havde et godt foretræde i Fødevareudvalget, og jeg synes bestemt, at det er noget, vi også skal diskutere i forbindelse med udvalgsarbejdet.

Tak for det. Der er et spørgsmål fra hr. Per Clausen, Enhedslisten. Værsgo.

Det er bare i forhold til hr. René Christensens og i øvrigt også andres bemærkninger om, at det her ikke betyder, at selvejet forsvinder; det betyder bare, at der kommer en anden mulighed. Men er meningen med det her lovforslag ikke, at der skal komme omfattende investeringer i dansk landbrug, og at disse omfattende investeringer, hvis de kommer, vil føre til, at en ganske stor del af dansk landbrug ikke længere vil være under den ordning, man kunne kalde selveje, men ejes af andre? Formålet med det her forslag er jo at sikre, at der kommer ny kapital til, og den kapital betyder jo, at ejerformerne i dansk landbrug ændres dramatisk, hvis forslaget skal føre til noget som helst.

Tak. Ordføreren.

Man kan jo diskutere, hvordan selvejet ser ud i dag. Vi hører jo desværre tit, at landmændene og deres produktionsform måske mere er styret af deres bankrådgiver, end de er styret af dem selv. Det, vi egentlig gerne vil med det her, er også i forhold til det, at gården kan blive på familiehænder, kan man sige, at der kan laves skifte mellem far og søn eller far og datter, og der er det altså svært med de enheder, vi har i dag, med et trecifret millionbeløb, at skaffe den finansiering. Her bliver der mulighed for at skaffe finansiering på en anden måde. Det er jo dermed ikke sagt, at det er den måde, man skal vælge, men det er en mulighed på paletten. Men det, vi ser i dag, er jo reelt, at nogle af brugene er blevet så store, at det er utrolig svært at have det i den ejerform.

Tak. Hr. Per Clausen.

Jeg synes jo bare, man er nødt til at tage stilling til, om det her er noget, der betyder noget, eller det ikke betyder noget. Jeg kan forstå på hr. René Christensen, at det, han ser for sig i fremtiden, er, at de danske landmænd ikke selv ejer jorden, men at de arbejder på en jord, som ejes af nogle andre, nemlig en kapitalfond eller en anden form for finansiel koncentration af penge, som ovenikøbet får den bestemmende indflydelse. Så det er den måde, hr. René Christensen vil videreføre selvejet på fra generation til generation, altså at man kan blive en kapitalfonds bestyrer, i øvrigt under samme kapitalfonds overhøjhed.

Tak. Hr. René Christensen.

Det, jeg tror der er meget vigtigt at se på i den her sag, er, at med de priser, som dansk landbrugsjord bliver handlet til, og med den størrelse, som de danske brug har fået, så er det meget, meget svært at skaffe kapital i den størrelsesorden på private hænder. Derfor åbnes der så nu op for, at man også kan få pensionskasser og andre ind, som selvfølgelig også vil have en interesse i, at det her brug kommer til at give en gevinst. Men der tror jeg såmænd også, at alle landmænd har et mål om, at når man er virksomhedsejer – og det er man også, når man er landmand – så vil man selvfølgelig gerne have sorte tal på bundlinjen. Vi tror ikke, at det her vil være ensbetydende med, at alle brug nu vil være ejet af pensionskasser i fremtiden; det her bliver en mulighed for at skaffe kapital, så vi stadig væk kan få dyrket vores gode danske jord.

Tak for det, og tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Mie bergmann, Det Radikale Venstre. Værsgo.

Over de sidste 5-10 år er landbrugsbedrifterne blevet meget, meget store, og det betyder, at det kræver et ganske, ganske stort lån og en stor investering at erhverve en bedrift. Vi ser, og vi hører om stigende problemer med at skaffe kapital i landbruget. Dertil kommer, at landbruget i Danmark er meget, meget forgældet.

Der er brug for at se, om vi politisk kan hjælpe til med at skaffe ny kapital til landbruget, og det gør vi med den her lov. De lovmæssige forhindringer, for at selskaber, eksempelvis pensionskasser, kan overtage bedrifter, fjernes med den her lov. Det støtter vi op om, da udviklingen i størrelsen på bedrifterne gør det nødvendigt at tænke nyt og skaffe kapital til at udvikle landbruget yderligere.

Radikale Venstre kan derfor støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

SF's sædvanlige ordfører på området er desværre forhindret i at møde, og i det interne lotteri var det mig, der vandt gevinsten, og derfor repræsenterer jeg partiet.

SF er ikke med i vækstaftalen fra foråret, bl.a. fordi aftalen medfører miljømæssige tilbageskridt som følge af en halvering af randzonerne og en fjernelse af krav om efterafgrøder en række steder. Det her lovforslag kan SF imidlertid godt støtte, bl.a. fordi det øger mulighederne for at få tilført kapital til landbrugserhvervet. Det vil gøre det lettere for unge landmænd at forpagte jord og landbrug, fordi de ikke selv skal rejse hele den fornødne kapital. Som vi ser det, er det her et supplement til selvejet, som ikke bliver afskaffet; det er bare ikke længere et krav.

SF kan også med tilfredshed se, at det følger anbefalingerne fra Natur- og Landbrugskommissionen.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Per Clausen, Enhedslisten.

Jeg synes, at det er lidt skuffende, at de partier, der støtter det her lovforslag, ikke svinger lidt mere med fanen. Her er tale om et lovforslag, der, hvis det lykkes, vil revolutionere den udvikling, dansk landbrug er i, til, at vi yderligere får sat fart i en centralisering, så det, man indtil nu har beskrevet som en naturlov, nemlig at småt blev til stort, i fremtiden bliver til meget større.

Samtidig vil der jo også ske det, at det, man indtil nu kaldte selveje, vil være noget, man kan kigge på på udvalgte gårde. Det vil måske endda være sådan, at der bliver en særlig ordning, så man kan støtte det, fordi det skal bevares af historiske grunde. Men det forudsætter selvfølgelig, at det her lovforslag i praksis får nogen som helst betydning, og der er det afgørende jo ikke, om unge landmænd mangler penge til investeringer, for det gør de; der er det afgørende, om nogle af de store kapitalkoncentrationer ønsker at gå ind og investere her, fordi de vurderer, at de kan tjene penge. Det sidste er nok ret tvivlsomt. Men hvis det skete, ville det betyde, at selvejet ville være en historisk reminiscens i det danske landbrug. Og der synes jeg jo, at dem, som går ind for det her, skulle svinge lidt med fanen, for jeg går jo ud fra, at man fremsætter det her lovforslag, fordi man tror, at det vil have en effekt.

Det er også en lille smule bemærkelsesværdigt, fordi det i hvert fald er en forandring og revolution, der gennemføres uden den store jubel. Jeg kan bemærke i høringssvarene, at Finansrådet synes, det er en rigtig god idé, at man får yderligere mulighed for at investere sine penge. Det er der jo ikke noget sige til. Man kan også konstatere, at der er en usædvanlig stor enighed blandt frie bønder, LandboUngdom, Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening om, at det her i hvert fald ikke er en løsning, og at det i øvrigt vil give en række vanskeligheder og problemer fremadrettet, i forhold til at landmændene får mulighed for at bevare kontrollen med de gårde, som de i dag ejer.

Det er jo også lidt spændende, synes jeg, at man i bemærkningerne kan læse, at en af grundene til at indføre det her, er, at man mangler noget mere professionel ledelse ude i landbruget. Så fik de da den, Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug. Altså, det er det, der skal til. Vi skal have nogle professionelle ud at lede den danske landbrugsproduktion. Det skulle så komme fra finanssektoren, kan jeg forstå, som jo har udmærket sig ved en enestående grad af professionalisme i de senere år – i hvert fald når det handler om at sikre sin egen overlevelse.

Sagen er jo, at det er rigtigt, at dansk landbrug befinder sig i en grundlæggende krise, som kalder på, at vi gennemfører omfattende forandringer. Det er der sådan set ingen tvivl om. Og det er også meget sandsynligt, at vi som led i den forandringsproces, som dansk landbrug bør gå i gang med, også får brug for nogle ejerformer, som gør, at landmænd, unge landmænd er i stand til at drive en gård, uden at de skal optage meget omfattende lån – det kan sagtens være.

Den gamle diskussion om en jordbrugerfond, som jo også bliver hevet frem i Natur- og Landbrugskommissionens beretning, er jo et af elementerne til, hvordan man kan sikre, at der faktisk investeres nogle penge i det her område, sådan at man sikrer, at unge landmænd kan komme til at drive landbrug. Det er jo et spørgsmål, om den eneste løsning til at skaffe kapital til et område er at sikre, at vi forsøger at kaste os ud i konkurrencen om at tiltrække den storkapital, som altid går det sted hen, hvor der er flest penge at tjene, eller om vi også indimellem skal gå andre veje.

En anden diskussion, som det jo også kunne være reelt at rejse, er, om udviklingen indtil nu har været sådan, at det er fuldstændig sikkert og overbevisende, at større og større brug er vejen frem, sådan at den ultimative lykke indtræffer, når én pensionskasse ejer det landbrug, der er i Danmark. Nej, det tror jeg sådan set ikke; og der er heller ikke belæg for, at den økonomiske indtjening sådan følger det der med: jo større, jo bedre.

Jeg tror sådan set, at en kerne i en omlægning af dansk landbrug, som også ville indeholde enkelte elementer af revolution, selv om det måske i virkeligheden er knap så meget, som det her ville gøre, hvis det ellers virkede, er spørgsmålet om for alvor at få taget fat på den omlægning af dansk fødevareproduktion og landbrugsproduktion, hvor man sørger for at maksimere værdien af det, man producerer, og dermed går ind i at gennemføre en omstilling, hvor der kommer langt mere vægt på en landbrugsproduktion, som er i balance med natur og miljø, som også er i balance med nogle ordentlige krav til dyrevelfærd, og som derudfra får det gjort til et konkurrenceparameter for dansk landbrug. Det tror jeg sådan set ville være en langt mere gunstig løsning. Det ville være det, der for alvor kunne gavne mulighederne på lang sigt.

Når man siger, at det ikke vil gavne på lang sigt, kunne man selvfølgelig håbe på, at kapitalfondene, fordi de ville have den størst mulige profit, ville kræve disse omlægninger. Jeg tror desværre bare, at man må konstatere, at kapitalfonde og andre, som investerer her, har et forholdsvis kortsigtet ønske om at tjene penge, og at vi derfor ikke kan forvente langsigtede overvejelser.

Så Enhedslisten vil i lighed med en lang række organisationer som Bæredygtigt Landbrug, Landbrug & Fødevarer, LandboUngdom og Økologisk Landsforening afvise det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Mette Bock, Liberal Alliance.

Tak for det. Lovforslaget her, L 37, er jo en opfølgning af aftalen om »Vækstplan for fødevarer« fra 2014, og derfor er det jo forligsstof. Jeg vil gerne sige, at vi fra Liberal Alliances side grundlæggende støtter, at man bevæger sig i en retning, hvor vi kommer til at regulere landbruget på samme måde, som vi regulerer erhvervsvirksomhederne. Så den liberalisering, der her er lagt op til, følger jo sådan set også de anbefalinger, som lå både i Natur- og Landbrugskommissionens rapport og i vækstteamet for fødevarers rapport, og det synes vi er positivt. Men samtidig vil jeg også gerne sige, at det er meget vigtigt – også lidt i forlængelse af det, hr. René Christensen fra Dansk Folkeparti sagde – at det netop giver mulighed for at sikre ny kapitaltilførsel, men ikke en forhindring for, at selvejet også bevares. Og det synes jeg bare vi skal tage en åben debat om i udvalgsbehandlingen, for jeg fornemmer helt klart, at det er der en bred politisk interesse for at sikre, sådan at vi ikke kommer til at fravælge, at der er en valgmulighed og derved tvinger det i en bestemt retning. Det fornemmer jeg bred interesse for, og jeg glæder mig til, at vi skal have diskussionen i udvalgsbehandlingen.

Men når det er sagt, vil jeg også sige, at selv om det her er et skridt i den rigtige retning, altså i form af en ny regulering af landbrugserhvervet, er der en lang række andre punkter, som der bliver nødt til at blive fulgt op på. Det handler om de grundlæggende rammevilkår for landbruget, og det handler om den grundlæggende måde at regulere på. Vi skal have kigget på arveafgifterne, vi skal have kigget på beskatningsforholdene, vi skal have kigget på gødskningsregler, vi skal have kigget på efterafgrøderne, og vi skal have kigget på, at man i det hele taget grundlæggende kommer til også at regulere landbruget væk fra en inputstyring og mere over i retning af en outputstyring. Og hvis man ikke ser alle disse ting i en sammenhæng, er det, vi kommer til at hoppe fra tue og i virkeligheden sætter landbruget i en endnu strammere spændetrøje end den, landbruget befinder sig i i dag.

Så det her er en trædesten, vi hopper ud på. Vi må diskutere helt konkret, hvordan den endelige formulering skal være, men jeg ser det kun som et lillebitte nøk i forhold til hele det paradigmeskifte, som der helt klart er behov for, når vi taler om reguleringen af dansk landbrug.

Tak til ordføreren. Der er lige et spørgsmål fra hr. Per Clausen, Enhedslisten. Værsgo.

Det er, fordi fru Mette Bock sagde, at hun mente, at vi i udvalgsarbejdet skulle drøfte, hvordan vi kunne sikre, at det her ikke førte selvejets afskaffelse. Jeg vil bare spørge fru Mette Bock, om jeg skal forstå det på den måde, at Liberal Alliance i lighed med Enhedslisten synes, at det kan være fornuftigt at sikre, at der er en eller anden form for lovmæssig regulering af det her område, som gør, at man ikke kan risikere, at det her fører til selvejets ophævelse. Fru Mette Bock har jo ret i, at som det er nu, er der intet lovgivningen, der forhindrer, at det præcis får den konsekvens, som alle siger de ikke ønsker at det skal have.

Fru Mette Bock.

Nu er hr. Per Clausen jo meget mere erfaren i det parlamentariske arbejde, end jeg er. Men jeg vil sige, at umiddelbart siger min intuition mig, at det er meget svært at lovgive på en måde, så man forudser alle mulige frygtelige ting, som kan ske i fremtiden.

Det, jeg prøver at lægge op til, er, at jeg fornemmer en bred politisk enighed om, at selvejet er vigtigt, og at det fortsat skal være en mulighed, ligesom det er inden for den almindelige industri, kan man sige, hvor der er mulighed for at lave selskabsdannelser og der er mulighed for, at du kan eje din egen virksomhed. Jeg synes bare, at vi skal sætte os omkring bordet og prøve at finde ud af, hvordan vi sikrer det, når vi alle er enige om, at selvejet også har en værdi, men at der er brug for større kapitaltilførsel i landbruget, og den liberalisering, der her bliver lagt op til, kan også være et skridt i den retning, uden at det nødvendigvis skal betyde, at selvejet forsvinder.

Tak. Hr. Clausen.

Jeg tror, at fru Mette Bock kan få held til at få skrevet ind i et betænkningsbidrag, at alle partier i Folketinget synes, at selveje er rigtig godt. Jeg vil bare spørge fru Mette Bock, hvad indflydelse hun tror det får ude i virkeligheden.

Fru Mette Bock.

Hvad indflydelse det får ude i virkeligheden? Jamen det handler jo også noget om, hvordan man tolker loven, hvis man i et betænkningsbidrag giver udtryk for, at der faktisk er bred enighed om, at selvejet fortsat skal være en mulighed inden for dansk landbrug. Så det håber jeg da sandelig. Ellers skal vi jo lade være med at lave betænkninger og betænkningsbidrag.

Tak til ordføreren. Så er det fru Charlotte Dyremose, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Også vi er jo en del af »Vækstplan for fødevarer«, hvor det her er et af forslagene, der skal bidrage til at sikre flere muligheder for at have kapital i landbruget, udvide kredsen af virksomheder, der kan eje landbrug, give flere ejere, give mere kapital. Det er nødvendigt.

Der er jo ingen tvivl om – og det kan man også høre på diskussionen her – at det her med, at den enkelte landmand ejer sin egen gård og dyrker lidt kartofler og lidt roer og har et par grise og nogle køer og en kornmark og sådan noget, var rigtig hyggeligt. Det er det også stadig væk for dem, der har hobbylandbrug, men vi er altså også nødt til at erkende, at vi lever i en verden, hvor det at drive landbrug er at drive en virksomhed. Og det har vi brug for at det også kan være ind i fremtiden.

Vi har brug for, at der er kapital i de virksomheder, som driver landbrug. Landbruget er et rigtig vigtigt eksporterhverv; landbruget bidrager med rigtig mange arbejdspladser, ikke bare i landbruget, men også med arbejdspladser, der er affødt af de mange produkter, der produceres i landbruget. Landbruget er derfor rigtig, rigtig vigtigt og en vigtig del af, at vores samfundshjul kører rundt. Hvis der også skal være landbrug i fremtiden, hvis der også skal være virksomheder i form af f.eks. landbrug – også i det, vi nogle gange kalder yderområderne – er det altså nødvendigt, at der også er kapital til det.

Hvad angår den ordveksling, der lige var her, mener vi også, at det er rigtig vigtigt, at der er plads til selveje, at der er plads til, at det at drive landbrug stadig væk gøres på forskellige måder, på forskellige niveauer og i forskellige selskabsformer. Som det tidligere blev lagt op til, er vi også helt indstillet på at drøfte, om vi skal give fortrinsstillingen en ekstra omgang i forbindelse med udvalgsarbejdet. Det her er et forlig. Vi har en aftale, vi er enige, vi bakker selvfølgelig op om det, men det ændrer jo ikke på, at når vi har nogle fælles intentioner om – det er der også flere andre ordførere, der har været inde på – hvor det her skal føre hen, så tager vi selvfølgelig en konstruktiv drøftelse i forligskredsen og sørger for, at det lander så tæt som muligt på det, vi havde forestillet os. Hvis det kræver små justeringer, laver vi dem, og det håber jeg vi kan gøre i en god ånd.

Det gik sandt for dyden en lille smule stærkt, da vi skulle lave forliget i sin tid, så det ville være udmærket, hvis vi brugte lidt tid på at gå ned i detaljerne denne gang. Jeg tror også, det ville klæde det endelige resultat, at vi alle sammen får lidt tid til at gå grundigt igennem detaljerne. Hvis vi alle sammen viser vilje til det, kan vi måske oven i købet få noget endnu bedre ud af det.

Men helt overordnet støtter vi altså lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det fødevareministeren.

For det første vil jeg sige tak for de mange gode indlæg. Både Natur- og Landbrugskommissionen og Vækstteam for Fødevarer samt Kvægbrugets Task Force har anbefalet en modernisering af landbrugsloven, og i den politiske opfølgning på »Vækstplan for fødevarer« er der indgået et bredt forlig om ændring af landbrugsloven mellem regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Der er et alvorligt behov for at gøre noget, som kan forbedre den økonomiske situation i landbruget, og her kommer landbrugsloven ind i billedet, for landbrugsloven indeholder i dag barrierer, som gør det vanskeligt for investorer at få fuld indflydelse på deres investering i landbrugsejendomme, og det er med til at hæmme kapitaltilførslen til et trængt erhverv. Der er derfor behov for at modernisere landbrugsloven, så det bliver mere attraktivt at investere i landbrug. Det handler om at fjerne begrænsninger, som ikke i dag findes i andre erhverv. På den måde forbedres selskabers mulighed for at kunne købe landbrugsejendomme i samme omfang som andre typer ejendomme, hvor investorer og ejere har fuld indflydelse på, hvordan virksomheden bliver drevet.

Det har været nødvendigt at fastlægge, hvilke virksomhedstyper der kan erhverve landbrugsejendomme uden tilladelse, og det foreslås derfor, at det skal være de lovregulerede kapitalselskaber, der skal kunne erhverve landbrugsejendomme uden tilladelse, og pensionskasser og investeringsfonde skal også kunne erhverve landbrugsejendomme uden tilladelse.

I forhold til reglerne om fortrinsstilling foreslås reglerne for selskabers erhvervelse af landbrugsejendomme lempet, så ejerskabet ikke mere er knyttet op på en bestemt person. Der er derfor ikke mere grundlag for at have regler om fortrinsstilling til suppleringsjord for naboer. Reglerne om fortrinsstilling vil nemlig umiddelbart kunne undgås ved at etablere et nyt selskab, som så køber ejendommen. I praksis har de gældende regler om fortrinsstilling ikke har haft ret stor betydning, fordi det kun er få landmænd, der har fået jord via disse regler, og derfor foreslås reglerne om fortrinsstilling ophævet. Jeg noterer mig også, at op til flere ordførere har nævnt visse bekymringer, så på trods af at det står ganske utvetydigt i aftalen, at de skal ophæves – ikke ophæves med visse betingelser eller andet, men ophæves punktum– må vi selvfølgelig se på, om vi kan komme nogle af de betænkeligheder, som forskellige ordførere har haft, i møde.

I forhold til selvejet vil jeg sige, at selvejet har været ret beskyttet i landbrugsloven som den stort set eneste ejerform i dansk landbrug, men selvejet er ikke nødvendigvis den bedste ejerform for alle bedrifter og for alle landmænd. Meget store bedrifter vil ofte med fordel kunne organiseres i selskabsform. Vi holder altså fast i selvejet, men vi giver mulighed for, at andre selskabsformer også kan komme på banen. Desuden vil vi gøre det muligt for private, skoler og fællesskaber at leje et lille areal på en landbrugsejendom til havebrug. På den måde styrker vi rammevilkårene for dem, der ønsker at producere deres egne grøntsager ude på landet.

Afslutningsvis vil vi med en modernisering af landbrugsloven skabe bedre muligheder for at tiltrække kapital til dansk landbrug, og det er så op til erhvervet og investorerne at udnytte de udvidede muligheder, og derfor er det heller ikke muligt for mig at be- eller afkræfte, om hr. Per Clausen har ret i, at det her muligvis kan blive en revolution i dansk landbrug.

Tak for det. Hr. René Christensen for en kort bemærkning, værsgo.

Tak for det, og særlig tak til ministeren. Som ministeren siger meget tydeligt, er det jo en del af aftalen, at fortrinsstillingen skal ophøre, men det, der har gjort, at jeg har reflekteret over det, er jo det, som vi så tit går og siger, og det tror jeg også jeg kan tage ministeren til indtægt for, nemlig, at vi gerne vil den her gode historie ude i landdistrikterne: Vi vil gerne, at der er nogle, der laver højkvalitetsprodukter. Vi vil gerne, at vi får flere økologiske afgrøder. Netop frugtavlere er jo nogle af dem, som har nogle små arealer, og som måske har behov for at købe lidt ekstra til for at få mulighed for at udvide deres gård, sådan at de også kan leve af det.

Så jeg takker bare ministeren for, at selv om man har lavet en aftale, som er meget, meget tydelig, og det er jeg enig med ministeren i, kan vi jo også her i Folketinget vise, at vi er pragmatiske, og så må vi se, om vi kan finde hinanden på et senere tidspunkt. Ellers står Dansk Folkeparti selvfølgelig inde for de aftaler, som vi har indgået. Men tak for den fremstrakte hånd.

Tak. Ministeren.

Selv tak. Blot lige den lille præcisering, at det jo ikke kun handler om, at det er en ret, der ikke er blevet benyttet særlig ofte. Det handler også om, at med de ændringer, vi nu laver, vil det blive meget nemt at omgå de regler, hvis man vil. Derfor kan den være, ikke ligegyldig, men jo i hvert fald måske knap så væsentlig. Men som sagt: Lad os se nærmere på det.

Tak. Og så er det hr. Per Clausen. Værsgo.

Jeg er sådan set enig med ministeren i, at hvis man først gennemfører sådan en liberalisering og bagefter forsøger at forhindre, at den slår igennem på nogle mindre områder, så kommer man hurtigt ud af noget meget omfattende bueraukrati. Men det må man jo prøve at finde ud af.

Jeg vil spørge fødevareminiseren om en enkelt ting: Er formålet med det her ikke, at der skal tilføres meget kapital til landbruget, og at man derfor må formode, at det er en ganske stor del af det danske landbrugsareal, der bliver underlagt de nye ejerformer?

Ministeren.

Det er jo ikke sådan, at vi i Danmark hverken kan eller vil styre de strømme af private investeringsmidler, der tilgår nogen som helst former for erhverv – heller ikke landbruget. Derfor kan vi i sagens natur ikke vide, hvad resultatet af det her vil blive.

Men det, vi selvfølgelig kan gøre, er at efterleve de klare anbefalinger, der har været fra forskellige sider – jeg indledte min tale med at nævne dem – om, hvad vi kan gøre for netop at åbne for ny kapital. Det er det, vi har gjort.

Jeg er enig i det, der er blevet sagt om, at selveje har mange fordele. Men det er ikke altid den eneste rigtige mulighed. Der er også andre selskabsformer, der kan være gode.

Jeg vil sige til hr. Per Clausen, at jeg da godt forstår, at Enhedslisten ideologisk kan være imod at liberalisere osv. Men jeg forstår egentlig ikke, at man kan være ideologisk imod, at andre selskabsformer end lige selveje kan være gavnligt. Selvfølgelig kan det det. Det er da f.eks. gavnligt, at et pensionsselskab også kan gå ind og investere i fødevareproduktion.

Hr. Per Clausen.

Jeg synes da også, det er en usædvanlig situation, at det er Enhedslisten, der i praksis forsvarer selvejet, mens alle andre partier er villige til at sælge det. Det synes jeg da også er en mærkelig situation. Men man skal ikke lade sig slå ud af at komme til at stå i mærkelige situationer – det har jeg prøvet før.

Jeg vil bare spørge fødevareministeren: Er det ikke sådan, at man har en forventning om, at det her vil tilføre landbrugserhvervet kapital i rimelig stort omfang, og det derfor må forventes, at de nye ejendomsformer vil blive relativt udbredte i dansk landbrug?

Tak. Ministeren.

Vi har selvfølgelig en forventning om, at det vil hjælpe. Ellers var der jo ikke nogen grund til at gøre det her. Vi har ikke præcise prognoser for hvor meget, og vi har heller ikke nødvendigvis præcise tal for, hvad størrelse af bedrifter og ejendomme det her vil komme til at være rettet mod.

Altså, det er fremstillet, som om det næsten er en naturlov, at det vil blive de allerstørste og en centralisering osv. Det er da langtfra sikkert. Det er jo også middelstørrelsebedrifter, som har det ganske svært, hvor man måske vil kunne se muligheder for at få nye kapitalformer ind.

Jeg tror ikke, jeg kan komme det nærmere.

Tak for det, og tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.