PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
L 36 Bilag 1
Offentligt

Fra:

[email protected]

[mailto:[email protected]]

Sendt:

11. juli 2014 11:00

Til:

Erhverv - Projektdesign (NaturErhvervstyrelsen)

Emne:

Sag nr. 13-8343-000001 - Høring over udkast til forslag til lov om anvendelse af Den Europæiske

Hav- og Fiskerifond (Hav- og fiskerifondsloven)

3F har følgende kommentarer til høring over Forslag til lov om anvendelse af Den Europæiske

Hav- og Fiskerifond:

Kapitel 2, § 3, stk. 1:

Der tilføjes et nyt punkt ”Jobskabelse og vækst”.

Punkt g) Sundhed og sikkerhed tilføjes: ”herunder forbedring af arbejdsmiljøet”.

Kapitel 2, § 3, stk. 2:

Der tilføjes to nye punkter: ”Jobskabelse og vækst” og ”Sundhed og sikkerhed, herunder

forbedring af arbejdsmiljøet”.

Punkt d) Netværk og fremme af menneskelig kapital tilføjes ”og social dialog i akvakultur”.

Afslutningsvis har vi en bemærkning til kapitel 3, Udvalg og rådgivning, § 9: 3F forventer, at

fagbevægelsen får mindst to pladser i udvalget, da det både skal varetage fiskeri- og

akvakulturområdet, og det ikke kan forventes, at en person har et bredt kendskab til begge

områder.

Med venlig hilsen

Jesper Lund-Larsen

Miljø- og arbejdsmiljøpolitisk konsulent

Arbejdsmiljøpolitisk Team

Tlf.: +45 88 92 10 12

Mobil: +45 21 45 74 32

E-mail:

[email protected]

Web:

www.grønnejob.dk

P Tænk på miljøet før du printer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nordens vej 3, Taulov

7000 Fredericia

Tlf. +45 70 10 40 40

Fax. +45 75 45 19 28

NaturErhvervstyrelsen,

Center for Projekttilskud, Projektdesign

Nyropsgade 30

DK.1780 Kbh. V.

e-mail:

[email protected]

H. C. Andersens Boulevard 37

1553 København V

Tlf. +45 70 10 40 40

Fax +45 33 32 32 38

[email protected]

www.dkfisk.dk

Dato: 5. august 2014

Deres ref.: Oll

Høring over udkast til forslag til lov om anvendelse af den Europæiske

Hav- og Fiskerifond (Hav- og Fiskerifondsloven)

Danmarks Fiskeriforening PO har modtaget ovennævnte forslag til lov i høring og har

følgende kommentarer.

Indledning

Indledningsvist skal bemærkes at Danmarks Fiskeriforening PO finder det positivt, at

NaturErhvervstyrelsen har valgt at iværksætte ”alle foranstaltninger i EU-retsgrundlaget,

som kan finde anvendelse i Danmark, selv om de ikke alle er prioriterede indsatser for

tidspunktet for lovens vedtagelse”.

Erfaringen fra tidligere fiskeriudviklingsprogrammer har med al tydelighed vist, at der kan

være stor forskel på sektorens behov i løbet af en seks-årig periode, som programmet jo

gælder.

Dertil kommer, at der aktuelt ikke er vedtaget et fiskeriudviklingsprogram og dermed heller

ingen prioriterede indsatser. Fiskeriudviklingsprogrammet har været i høring, men så vidt

Danmarks Fiskeriforening PO er orienteret, er hverken sket prioritering eller fastsat

fordeling af national finansiering af programmet.

I lyset af ovenstående har Danmarks Fiskeriforening PO kun ganske få konkrete

kommentarer.

Konkrete kommentarer:

Vedr. §3, nr. 1, Litra o)

Danmarks Fiskeriforening PO foreslår en ændring af teksten til:

Beskyttelse og genopretning af marin biodiversitet og marine økosystemer og

iværksættelse af kompensationsforanstaltninger for skader af fiskernes fangster forårsaget

af sæler eller fugle.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I kommentarerne til lovforslaget fremgår:

”Efter lovforslagets § 3, nr. 1, litra o), om beskyttelse og genopretning af marin biodiversitet

og marine økosystemer er det muligt at støtte fiskeres indsamling af affald fra havet,

herunder fjernelse af tabte fiskeredskaber, samt etablering eller modernisering af faste

eller mobile anlæg, der skal beskytte og fremme den marine fauna og flora, så som

kunstige stenrev og trævækst tæt på vandløb. Det er ligeledes muligt at støtte en bedre

forvaltning eller bevarelse af havets biologiske ressourcer.”

Danmarks Fiskeriforening PO konstaterer, at muligheden for at kompensere fiskerne og

skader på fangsten forårsaget af sæler, som fremgår af forordningsteksten i artikel 40. 1.

litra h., hverken fremgår af lovteksten eller af bemærkningerne til loven. Danmarks

Fiskeriforening PO forslår derfor at lovteksten suppleres med:

”og iværksættelse af kompensationsforanstaltninger for skader af fiskernes fangster

forårsaget af sæler eller fugle” – jf. også ovenfor.

Dermed kan der ikke herske tvivl om at muligheden for at kompensere fiskerne for skader

forårsaget af sæler eller fugle, eksisterer.

Danmarks Fiskeriforening PO skal i øvrigt også benytte lejligheden til at opfordre til at

”kompensation for sælskader” prioriteres i det danske hav- og fiskeriudviklingsprogram.

Bemærkning vedr. ”Finansielle initiativer”.

Danmarks Fiskeriforening PO finder det meget positivt, at NaturErhvervstyrelsen har

medtaget dette punkt. Det er naturligvis NaturErhvervstyrelsen bekendt, at dansk fiskeri

vedr. finansiering er i en ulige konkurrencesituation forhold til andre fødevareerhverv, fordi

fiskerierhvervet ikke har adgang til realkredit – og derfor kan denne facilitet blive vigtig.

På den baggrund vil Danmarks Fiskeriforening PO gerne opfordre til, at rækkevidden og

mulighederne under dette punkt undersøges hurtigst muligt – og at evt. muligheder

kommer til at indgå i den analyse af finansieringsforholdene i fiskerierhvervet, som

Erhvervs- og vækstministeriet er ved at gennemføre. Danmarks Fiskeriforening PO tillader

sig for god ordens skyld at sende høringssvar samt høringsmateriale til EVM, for at

henlede opmærksomheden på, at der evt. findes nogle relevante initiativer her.

Danmarks Fiskeriforening PO skal endvidere benytte lejligheden til at opfordre til at

”finansielle initiativer” også indføjes i det aktuelle hav- og fiskeriudviklingsprogram.

Afslutning

Danmarks Fiskeriforening PO vil desuden afslutningsvist benytte lejligheden til at nævne

at foreningen fortsat savner stillingtagen til, hvordan NaturErhvervstyrelsen forudser, at de

godkendte produktions- og markedsføringsplaner for Danmarks Fiskeriforening PO skal

integreres i hav- og fiskeriprogrammet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvis NaturErhvervstyrelsen har spørgsmål til de fremsendte kommentarer, er Styrelsen

velkommen til at kontakte undertegnede.

Med venlig hilsen

Ole Lundberg Larsen

Kontorchef

Danmarks Fiskeriforening PO

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NaturErhvervstyrelsen

Nyrupsgade 30

1780 København V

Sendt til:

[email protected]

14. juli 2014

Datatilsynet

Borgergade 28, 5.

1300 København K

CVR-nr. 11-88-37-29

Telefon 3319 3200

Fax 3319 3218

E-mail

[email protected]

www.datatilsynet.dk

J.nr. 2014-112-0334

Sagsbehandler

Martin Nybye-Petersen

Direkte 3319 3216

Vedrørende høring over forslag til lov om anvendelse af Den Europæiske

Hav- og Fiskerifond (hav- og fiskerifondsloven)

Ved e-mail af 24. juni 2014 har NaturErhvervstyrelsen sendt ovennævnte ud-

kast til Datatilsynet med henblik på at modtage tilsynets eventuelle bemærk-

ninger hertil.

Datatilsynet skal på den baggrund udtale følgende:

Persondataloven

gælder ifølge lovens § 1, stk. 1, for behandling af person-

oplysninger, som helt eller delvis foretages ved hjælp af elektronisk databe-

handling, og for ikke-elektronisk behandling af personoplysninger, der er eller

vil blive indeholdt i et register.

Personoplysninger er i persondatalovens § 3, nr. 1, defineret som enhver form

for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person.

Det indebærer, at oplysninger om juridiske personer, såsom aktieselskaber,

anpartsselskaber m.v., falder uden for lovens almindelige regulering. Derimod

er oplysninger om enkeltmandsejede virksomheder omfattet af definitionen.

Det samme gælder interessentskaber i det omfang, interessenterne er fysiske

personer.

Af lovforslagets § 6, stk. 1, fremgår, at:

”Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at skriftlig

kommunikation til og fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om forhold,

som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå

digitalt.”

Af lovforslagets § 6, stk. 2, fremgår endvidere, at:

”Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om an-

vendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lig-

nende.”

Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med senere ændringer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Af bemærkningerne til § 6, stk. 1, fremgår bl.a., at:

”Hvor bemyndigelsen udnyttes, vil det bl.a. indebære, at skriftlige henvendelser m.v.

til NaturErhvervstyrelsen om forhold, som er omfattet af loven eller af regler, som er

udstedt i medfør af loven, ikke anses for behørigt modtaget, hvis de indsendes på an-

den vis end den foreskrevne digitale måde.

[…]

Det forhold, at en virksomhed eller en borger oplever, at den pågældendes egen com-

puter ikke fungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller

oplever lignende hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde, kan ikke

føre til fritagelse for pligten til digital kommunikation. I så fald må den pågældende

eksempelvis anvende en computer på et bibliotek eller anmode en rådgiver om at vare-

tage kommunikationen på den pågældendes vegne.”

Datatilsynet skal understrege, at det, når der er tale om lovgivning om obliga-

torisk digital kommunikation, er tilsynets opfattelse, at sikkerheden skal leve

op til de krav, som gælder for den offentlige sektor. Uanset om de omhandle-

de brugere er private eller offentlige, skal behandlingen af personoplysninger

således leve op til kravene i sikkerhedsbekendtgørelsen

Dette indebærer efter tilsynets opfattelse, at der skal anvendes kryptering ved

fremsendelse af fortrolige og følsomme personoplysninger over internettet.

Herudover skal sikkerhed for autenticitet (afsenders og modtagers identitet)

og integritet (at de transmitterede oplysninger ikke ændres undervejs) sikres i

fornødent omfang ved anvendelse af passende sikkerhedsforanstaltninger.

Såfremt borgerne/viksomhederne henvises til at anvende bibliotekers PC’er,

er det Datatilsynets opfattelse, at det af lovforslagets bemærkninger bør frem-

gå, hvorledes det er muligt at fremsende oplysninger via en PC på et bibliotek

og samtidig leve op til persondatalovens sikkerhedskrav.

Af forslagets § 7 fremgår endvidere:

”Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at afgørelser og

andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk

databehandling, kan udstedes alene med angivelse af ministeriet som afsender.”

Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår, at der er tale om såkaldt lov-

bundne afgørelser.

Datatilsynet henleder opmærksomheden på, at persondatalovens § 39, som

bygger på databeskyttelsesdirektivets artikel 15, foreskriver, at såfremt en

registreret person fremsætter indsigelse herimod, kan den dataansvarlige ikke

foranstalte, at den registrerede undergives afgørelser, der har retsvirkninger

for eller i øvrigt berører den pågældende i væsentlig grad, og som alene er

Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 om sikkerhedsforanstaltninger til

beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

truffet på grundlag af elektronisk databehandling af oplysninger, der er be-

stemt til at vurdere bestemte personlige forhold.

Undtagelse herfra kan gøres, såfremt en af betingelserne i stk. 2 er opfyldt,

herunder hvis den pågældende afgørelse er hjemlet i en lov, der indeholder

bestemmelser til beskyttelse af den registreredes berettigede interesser.

Efter bestemmelsens stk. 3 har den registrerede ret til hos den dataansvarlige

snarest muligt og uden ugrundet ophold at få at vide, hvilke beslutningsregler

der ligger bag en afgørelse som nævnt i stk. 1. Persondatalovens § 30 om und-

tagelser til oplysningspligten finder tilsvarende anvendelse.

Datatilsynet skal anmode om, at forholdet til persondatalovens § 39 beskrives

nærmere i lovforslagets bemærkninger i relation til lovforslagets § 7.

Af lovforslagets § 12, stk. 1, fremgår det, at:

”[…] På tilsvarende måde har ministeren adgang til regnskaber, forretningsbøger, pa-

pirer m.v., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form, for at tilveje-

bringe oplysninger til brug for løsning af opgaver i henhold til loven, regler fastsat i

medfør af loven eller regler fastsat i EU-retsgrundlaget om forhold omfattet af denne

lov.”

Datatilsynet skal i den forbindelse bemærke, at i det omfang, der behandles

personoplysninger omfattet af persondataloven, skal behandlingsbetingelserne

i persondatalovens kapitel 4 være opfyldt. Tilsynet skal i den forbindelse sær-

ligt henlede opmærksomheden på bestemmelserne om saglighed og proporti-

onalitet i persondatalovens § 5, stk. 2 og 3.

Af lovforslagets § 13 fremgår, at:

”Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan hos andre offentlige myndigheder

indhente de oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere overholdelsen af EU-

retsgrundlaget og loven samt de regler, der er udstedt i medfør af loven, blandt andet

med henblik på registersamkøring og sammenstilling af oplysninger i kontroløjemed.”

Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår, at bestemmelsen indholds-

mæssigt svarer til § 12 i den gældende fiskeriudviklingslov.

Endvidere fremgår det af bemærkningerne til bestemmelsen, at Fødevaremini-

steriet i forbindelse med administrationen af den foreslåede bestemmelse nøje

vil iagttage de procedurer omkring indhentelse, samkøring og sammenstilling

af personoplysninger, der følger af lov om behandling af personoplysninger.

Datatilsynet skal derfor henvise til tilsynets høringssvar af 6. september 2006

vedrørende udkast til forslag til lov om udvikling af fiskeri- og akvakultursek-

toren. Høringssvaret er vedhæftet nærværende høringssvar.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det bemærkes for en god ordens skyld, at det følger af persondatalovens §

57, at der ved udarbejdelse af bekendtgørelser, cirkulærer eller lignede gene-

relle retsforskrifter, der har betydning for beskyttelse af privatlivet i forbindel-

se med behandling af personoplysninger, skal indhentes en udtalelse fra Data-

tilsynet.

Kopi af dette brev sendes til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.

Med venlig hilsen

Martin Nybye-Petersen

Bilag:

Kopi af Datatilsynets høringssvar af 6. september 2006

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NaturErhvervstyrelsen,

Center for Projekttilskud, Projektdesign

Nyropsgade 30

1780 Kbh. V

[email protected]

København, den 5. august 2014

Høring over udkast til forslag til lov om anvendelse af Den Europæiske Hav- og

Fiskerifond (Hav- og fiskerifondsloven)

Marine Ingredients Denmark har følgende bemærkninger til lovforslaget:

Vi finder det indledningsvist positivt, at Den Europæiske Hav og Fiskerifond skal understøtte en

intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i EU.

Det er også positivt, at man fra regeringens side lægger op til, at støtteordningerne under fonden

skal styrke den danske konkurrenceevne i fiskeri, akvakultur og relaterede sektorer og understøtte

en dansk fiskeripolitik, som er med til at fremme vækst og beskæftigelse i fiskeri- og

akvakultursektoren samt i relaterede sektorer.

Marine Ingredients Denmark finder, at støtteordningerne bør anvendes målrettet til at

understøtte den nationale implementering af reformen af den fælles fiskeripolitik, ikke mindst

implementeringen af landingsforpligtelsen, som træder i kraft pr. 1. januar 2015, og de udgifter,

som denne omstilling vil påføre fiskeri og følgeerhverv.

Vi finder det ligeledes positivt, at regeringen ønsker at udvikle akvakulturen yderligere, og skal i

den forbindelse opfordre til, at man i rammelovens støtteordninger målrettet akvakultur tager

højde for, at dansk produktion af fiskemel- og fiskeolie udgør en vigtig del af akvakulturklyngen,

og at dette integreres i regeringens udarbejdelse af en national akvakulturstrategi.

I forhold til de skitserede foranstaltninger vedrørende afsætning og forarbejdning støtter vi

hensigten om at fokusere på innovation i forarbejdningssektoren og muligheden for støtte til

udvikling af sporbarhed og certificeringer. Hensigten om at støtte udviklingen af nye produkter og

teknologier med fokus på at forbedre kvaliteten og værdierne af landingerne og de endelige

produkter, bør også målrettes industrifiskeriet og den deraf følgende produktionen af fiskemel og

fiskeolie, som er en dansk styrkeposition.

H.C.Andersens Boulevard 37, 1 1553 Copenhagen V, Denmark

T +45 5047 7749

E [email protected]

www.maring.org

CVR/SE nr.: 83900628

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det fremgår af høringsbrevet, at rammeloven forventes at medføre en forbedret regulering af

ressourceudnyttelsen. Da ressourcegrundlaget er udgangspunktet for den danske

forarbejdningsindustri, ser vi frem til udmøntningen af denne.

Endelig er muligheden for støtte til udvikling af miljøteknologi og energieffektivisering centralt for

en videreudvikling af de danske styrkepositioner på fiskeriområdet, og bør ikke kun målrettes

fartøjsniveau, men i lige så høj grad følgeindustrien.

Med venlig hilsen

Anne Mette Bæk Jespersen

Direktør

Marine Ingredients

Denmark

H. C. Andersens Boulevard 37

1553 Copenhagen V

Denmark

T +45 50 47 77 49/+ 45 33 14 58 00

E [email protected]

www.maring.org

H.C.Andersens Boulevard 37, 1 1553 Copenhagen V, Denmark

T +45 5047 7749

E [email protected]

www.maring.org

CVR/SE nr.: 83900628

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Region Nordjylland

Administrativt høringssvar

Udkast til forslag til lov om anvendelse an Den Europæiske Hav- og Fiskerifond

NaturErhverv j.nr. 13-8343-000001

Lov om anvendelse af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond skal ses som et af de instrumenter, der er

til rådighed for at styrke og udvikle den danske fiskeri og akvakultursektor.

Begge sektorer er under store forandringer disse år. Ikke mindst på de rammeskabende områder

pågår der en lang række initiativer og samarbejder, der alle har til hensigt at styrke

erhvervsstrukturerne og støttefunktionerne til fødevaresektoren, herunder fiskeri- og akvakultur

sektoren. Af rammeskabende tiltag kan nævnes de Regionale fødevaresatsninger,

Innovationsnetværket FoodNetwork, Vestdanske Regioners Fødevaresamarbejder, KIC Fødevarer

samt Partnerskabsaftalen mellem Regeringen og Region Nordjylland omkring udvikling af Fiskeri- og

Akvakultursektorerne. Alle er initiativer der har til hensigt at styrke udviklingspotentialerne.

Lov om anvendelse af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond skal ses i den sammenhæng og skal

være i stand til gennem midler til rådighed, at understøtte og skabe synergi i den palette af ramme- og

strukturtiltag.

Ikke mindst Partnerskabsaftalen mellem Regeringen og Region Nordjylland har til hensigt at skabe en

sammenhængende udvikling. Det indebærer, at der er igangsat en proces, der ud fra hele

værdikæden og i en helhedsbetragtning identificeres udfordringer for vækst i fiskeri- og

akvakultursektorerne og identificeres relevante indsatser og konkrete initiativer på kort og længere

sigt, der alle bidrager til at sikre en bæredygtig fiskeri- og akvakultursektor.

Processerne har ligeledes til hensigt at lede frem til et overblik over, hvor erhvervsfremmesystemet

kan bidrage indenfor de givne rammer. Det gælder eksempelvis de regionale udviklingsmidler og det

gælder de udviklingsnetværk, som eksisterer regionalt og nationalt. Det er i den forbindelse vigtigt, at

den kommende lov kan indgå i den kontekst og som finansieringsinstrument kan bidrage til at

igangsætte relevante indsatser og aktiviteter, der har en national og tværgående karakter. Herunder

bidrage til sikring af, at der sker optimal udnyttelse af de samlede udviklingsmidler, der er til rådighed

på Regionalt og nationalt niveau med henblik på fuldt udnyttelse og effekt.

Specifikt for de enkelte områder kan anføres;

Foranstaltninger vedrørende bæredygtig udvikling af fiskeri

Regionerne har ikke mulighed for at støtte med midler der vedrører 1. omsætningsled.

Fiskeriets muligheder for fortsat udvikling kan imidlertid have en ikke uvæsentlig indflydelse på

betingelserne for bæredygtig og ressourceeffektiv forarbejdning af den tilgængelige råvare.

Loven bør derfor kunne understøtte en sammenhængende udvikling, hvor der skabes basis

for en helhedsbetragtning og hvor loven kan bidrage til en hensigtsmæssig finansiering af

udviklingsinitiativer i 1. omsætningsled og i synergi med udviklingsindsatser efterfølgende 1.

omsætningsled. Herunder optimeringer, merværdi, discard og landbaserede faciliteter.

Foranstaltninger vedrørende bæredygtig udvikling af akvakultur

Det er vigtigt at Akvakultursektorens udfordringer indenfor Traditionelt recirkuleret, Kystnært &

Offshore samt Skaldyr, herunder tang, alger etc. kan finansieres gennem konkrete

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udviklingsindsatser og –projekter. Herunder ikke mindst i en helhedsbetragtning, hvor de

eksisterende netværk og samarbejdsrelationer udnyttes. Man bør ligeledes have for øje, at

erhvervs- og teknologiudvikling kan medføre løsninger på miljømæssige udfordringer.

Foranstaltninger vedrørende kontrol, håndhævelse og dataindsamling som

ledsageforanstaltning til den fælles fiskeripolitik

I udviklingsprocessen af fiskeri- og akvakultursektorerne som et led i Partnerskabsaftalen

mellem Regeringen og Region Nordjylland er rammekrav identificeret som et centralt element

for fortsat udvikling af sektorerne. Det er vigtigt at loven kan fremme en smidig og bæredygtig

kontrol og håndhævelse, hvor der anlægges helhedsbetragtninger og dialog med de relevante

aktører gennem værdikæden.

Foranstaltninger vedrørende bæredygtig udvikling af fiskeri- og akvakulturområdet - strategier

Gennemførelse af hensigtsmæssige udviklingsstrategier er essentielt for at fremtidssikre

fiskeri- og akvakultursektorerne. Det er ikke mindst vigtigt at det sker ud fra en

helhedsbetragtning, hvor der skabes en rød tråd gennem udviklingstiltag og de rammeaktører

som kan understøtte og bidrage til denne strategiproces. Processerne under

Partnerskabsaftalen mellem Regeringen og Region Nordjylland er et vigtigt redskab i den

forbindelse og loven bør kunne under støtte udformning og udfoldelse af de konkrete indsatser

og strategier.

Foranstaltninger vedrørende afsætning og forarbejdning

Fødevareministeriets Vækstplan Fødevare har identificeret flere udviklingsspor for

fødevaresektoren. Et af disse er styrket eksportfokus. Loven bør i praksis kunne understøtte

fortsat udvikling af konkrete afsætningsmuligheder, ikke mindst på eksportmarkederne, hvor

der er en række uudnyttede muligheder. Loves understøttelse af disse muligheder bør ske i

samspil og synergi med de øvrige rammeaktører, herunder Nordjysk FødevareErhverv som

har opbygget stor erfaring med at gøre fødevarevirksomhederne eksportparate til de konkrete

markeder.

Der findes desuden en række uudnyttelse muligheder for styrket hjemmemarked. Ikke mindst i

forhold til af få forbrugerne til at efterspørge og forbruge mere fisk og skaldyr i dagligdagen.

Loven bør kunne understøtte konkrete indsatser og projekter her indenfor.

Forarbejdningsindustriens fortsatte konkurrenceposition er afhængig af en fortsat udvikling.

Det gælder indenfor optimering af den eksisterende produktion omkring procesoptimering og

råvareudnyttelse samt spild. Det gælder også indenfor fokus på merværdi i produkterne og

anvendelse identificering af nye produktmuligheder baseret på nye og eksisterende arter.

Loven bør kunne understøtte disse udviklingsperspektiver i samspil med de øvrige

rammetiltag nationalt på området.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Til

NaturErhvervstyrelsen

Nyropsgade 30

1780 København V

Den 26. juni 2014

Høringssvar vedr. til forslag til lov om anvendelse af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond.

Jf. tidligere fremsendt høringssvar den 3. juni:

Vi ser FLAG-midlerne som en enestående chance for at støtte en udvikling i fiskeriområder, hvor fiskeriet er

under omstilling, og hvor der er brug for at se på de maritime erhverv i en helhed og som løftestang for lokal

udvikling. Dette gælder bl.a. på en række af vores småøer, hvor det traditionelle fiskerierhverv mister

betydning, og hvor der er brug for at udvikle og støtte nye maritime erhverv.

På småøerne har vi siden 2000 haft en LAG med midler fra både Landdistrikts- og Fiskeri-

udviklingsprogrammet. Herigennem har vi haft et særligt fokus på de vilkår og muligheder, vores

virksomheder og små lokale fiskerisamfund har. Det har været en succes.

I den forgangne periode har Småøernes Aktionsgruppe fordelt 15 mio. kr. fra Landdistriktsprogrammet og 10

mio. kr. fra Fiskeriudviklingsprogrammet. 90 pct. af midlerne er gået til projekter, der fremmer

beskæftigelsen i private virksomheder. Det er tilskud dels til investeringer i mikro-virksomheder og dels til

projekter med et rammeskabende erhvervssigte (markedsføring, turismeudvikling, havne m.m.).

Småøerne er under pres i disse år. Derfor er det vigtigt, at vi i en kommende småø-LAG har mulighed for at

arbejde med Fiskeriudviklingsprogrammet. Mange af vores småøer har store udfordringer på det maritime

område – der er brug for at omlægge eller supplere det traditionelle fiskerierhverv, således at det bliver

muligt at fastholde og udvide beskæftigelsen inden for området – en proces der allerede er i gang på enkelte

øer. Det er tydeligt at der er et vækstpotentiale her inden for på de små øer.

Der ud over er det meget vigtigt, at den økonomiske tildeling fra Fiskeriudviklingsprogrammet har en

størrelse, der tilgodeser småøernes situation og status som særligt sårbare lokalsamfund og at omfanget af

tildelte midler bliver det samme som i forrige periode.

De ansøgninger, vi har modtaget i den forgangne periode, og de projekter, vi har været involveret i, indikerer

tydeligt, at vi kunne have brugt en større ramme i Fiskeriudviklingsprogrammet, end vi har haft. Dette viser,

at der er behov for en stærk FLAG-indsats og for gode økonomiske rammer for tilskud til projekter på

småøerne.

Så derfor håber vi, at småøernes også i den kommende periode bliver en del af Fiskeriudviklings-

programmet, at det bliver muligt at oprette integrerede LAG’er, samt at den økonomiske tildeling af

midler vil tilgodese småøernes særlige situation.

Med venlig hilsen

Dorthe Winther

Formand

Sammenslutningen af Danske Småøer

Husmandsstræde 4, Omø

4230 Skælskør

Sammenslutningen af Danske Småøer

www.danske-smaaoer.dk

Strynø Brovej 12, Strynø, 5900 Rudkøbing. Tlf: 62 51 39 93.

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

WWF Verdensnaturfonden

Svanevej 12

2400 København NV

Tlf. 35363635

[email protected]

www.wwf.dk

NaturErhvervstyrelsen,

Center for Projekttilskud, Projektdesign

Nyropsgade 30

1780 Kbh. V

5. august 2014

Høringssvar fra WWF Verdensnaturfonden til Forslag til lov om anvendelse af Den

Europæiske Hav- og Fiskerifond.

Tak for høringsmuligheden vedrørende forslaget til lov om anvendelse af Den Europæiske Hav- og

Fiskerifond. Af forslaget fremgår det tydeligt, at den politiske intention er at fremme

bæredygtigheden i dansk fiskeri og akvakultur. Dette er naturligvis positivt. Desværre finder WWF,

at der i forslaget er elementer, som gør, at intentionerne ikke vil gælde i praksis, og som kan have

meget uheldige konsekvenser for bæredygtigheden i dansk fiskeri. Dette gælder primært forslaget

om støtte til energieffektiviserende tiltag.

Derfor foreslår WWF følgende konkrete ændringer:

Det bør præciseres, at der ikke kan gives støtte til energieffektiviserende tiltag, som øger

fiskerikapaciteten.

Det er dokumenteret og anerkendt offentligt af blandt andet støttemodtagerne,

at de projekter, som før har modtaget penge til ”Energieffektiviseringer”, har medført langt større

trækkraft, brugen af langt større trawl og en højere fangst. Dette betyder, at støtten til

energieffektiviseringer er givet direkte til kapacitets-opbygning, hvilket er i strid med de politiske

intentioner og målsætninger under EU’s nye fælles fiskeripolitik. Det bør derfor præciseres, at støtte

til energieffektiviserende tiltag ikke kan gives til projekter, som medfører en højere fiskerikapacitet.

Vores bekymring forstærkes af, at der på s. 16. i forslaget står, at energieffektivisering i fiskeriet

skulle give en forbedring af miljøet. Det er absolut ikke tilfældet, når man tager de konkrete

projekter i betragtning, som går ud på at man installerer ny motor, ny skruedyse eller nye propeller.

Støtten, som er givet til energieffektiviseringer 2007-2013, har medført, at man kan fange flere fisk,

og at trækkraften bliver større, så fiskerne i højere grad kan trække hen over havbunden med højere

trækkraft og tungere redskaber. Dette medvirker til en større natur-ødelæggelse, hvilket er

fuldstændig i strid med den samtidige intention om at minimere fiskeriets påvirkning af havmiljøet,

som det er ellers er udtrykt i lovforslaget og i EU’s nye fiskeripolitik. Derfor er WWF meget bekymret

over, at der lægges op til at fortsætte denne praksis. Hvis der investeres i skruedyse, propeller mv,

bør det være et krav at selve motorens effekt reduceres tilsvarende ved installation af mindre

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

motor, så trækkraften forbliver den samme. Derved vil der være en reduktion af udledning af CO2

og anden forurening, som ikke opnås, hvis den større trækkraft blot anvendes på tungere redskaber.

Det bør heller ikke være muligt at søge om ophugningsstøtte.

På side 32 står, at det er muligt (§3,

nr. 1, litra i)at søge om ophugningsstøtte, hvis det medvirker til en reduktion i antal af både. Der

lægges således op til en gentagelse af praksis fra 2007-2013, hvor man samlede fartøjer i puljer,

hvorefter man øgede fangstkapaciteten på en stor trawler (skruedyse, propeller mv) og derefter

huggede de mindre både op. Dette er en destruktiv praksis for havmiljøet, da det gør, at fiskene

bliver fanget med større, mere upræcise og tungere redskaber. Dette gør også, at de mindre

kystfiskersamfund, som er afhængig af de små fartøjer, uddør, stik imod den politiske intention.

Denne mulighed bør fjernes.

Herudover så vi gerne, at man på s. 34 linie 3 inkluderede havets mangfoldighed efter havets

ressourcer, da det vil give et større fokus på den del af biodiversiteten, som ikke er mål for fiskeri,

havsvampe, koraller andre bundlevende organismer, samt de fisk, som ikke er målarter i fiskeriet.

Vi vil også nævne, at det ville være en god ide i forbindelse med §3 nr 1 litra m med tilhørende

forklaring på s. 33, at lave et minimums-ambitionsniveau for, hvornår man kan få støtte til nye trawl

med bedre selektive egenskaber/bundpåvirkning end de gamle. Det kunne for eksempel være

påkrævet at man skulle købe de mest selektive og skånsomme redskaber på markedet, målrettet

den art, som man fisker efter, for at få støtten. Hvis der ikke er et minimum for, hvor ambitiøs

forbedringen af redskaberne skal være, risikerer man med denne støttemulighed blot, at trawlere

kan få penge til nye trawl, der kun har en minimal og i nogle tilfælde udokumenteret forbedret

miljøeffekt. Imens kan garnbådene, som ikke har noget at forbedre mht selektivitet og

bundpåvirkning, ikke få penge til nye redskaber. Dette er meget uhensigtsmæssigt i forhold til målet

om bæredygtigt fiskeri og minimering af fiskeriets miljøeffekter. Herudover bør det som del af

forklaringen til §3 litra m, s. 33, præciseres, at støtte til håndtering af uønskede fangster om bord,

ikke kan anvendes til kapacitetsforøgelse i form af forøget lastekapacitet.

WWF vil på det kraftigste henstille til at de nævnte problematiske elementer i forslaget ændres, især

for hvad angår fastholdelsen af praksis vedrørende energieffektiviseringerne. Dette er WWF’s

hovedbekymring, som vi opfordrer til ændres inden lovforslagets vedtagelse.

Med venlig hilsen WWF,

Iben Wiene Rathje

Fiskeripolitisk medarbejder

WWF Verdensnaturfonden