Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 35 Bilag 24
Offentligt
Ulfborg d.28/1-15
Til Sundheds- og Forebyggelsesudvalget
Ang. L35 forslag til lov om ændring af lov om apoteksvirksomhed.
Jeg skriver til jer på vegne af personalet på Ulfborg Apotek i Vestjylland.
Vi er en supplerende enhed under Lemvig Apotek, og med den nye lov står vi til at
miste tilskuddet til vores apotek.
Vi ønsker at beholde den nuværende ledelse, og hvis tilskuddet bortfalder, frygter vi
at komme i udbud, og dermed en risiko for at få
en anden ledelse.
Her er der 2 muligheder:
1. En ny apoteker der kun ejer Ulfborg Apotek vil få tilskud fordi Ulfborg Apotek
er for lille som selvstændigt apotek.
2. Ulfborg Apotek bliver en filial under et andet apotek. Det vil ifølge den nye lov
medføre, at vi som filial får tilskud pga. afstanden til nærmeste apotek.
Vi forstår ikke, hvorfor vores nuværende tilhørsforhold som supplerende enhed til
Lemvig Apotek ikke kan beholde tilskuddet?
Vi frygter for vores job, vores apotek, og så vidt vi har forstået er besparelser ikke
nok til at opveje det manglende tilskud.
Vi ligger 21,9 km fra nærmeste apotek, og vi er derfor bekymrede for de mange
ældre i vores område og den lange afstand de får til nærmeste apotek, hvor de kan
få deres medicin og den rette rådgivning.
Vi håber at udvalget vil tage dette opråb alvorligt.
Vores ønske er, at supplerende enheder bliver ligestillet med filialer.
Lad os beholde vores Apoteker.
På vegne af personalet på Ulfborg Apotek
Tanja Ramskov Pedersen