Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 35 Bilag 18
Offentligt
1487382_0001.png
Danmarks Apotekerforening
Kanonbådsvej 10 · Postboks 2181 · 1017 København K
Telefon 33 76 76 00 · Fax 33 76 76 99
[email protected] · www.apotekerforeningen.dk
Ministeren for sundhed og forebyggelse
Holbergsgade 6
1057 København K
Kopi sendt til Folketingets Sundhedsudvalg
15-01-2015
Ændringsforslaget til L 35 – indførelse af pligt til at yde medicinsamtale til kronikere
Ministeren for sundhed og forebyggelse har med brev af 19. december 2014 til Folketin-
gets Sundhedsudvalg fremsendt ændringsforslag til lovforslag om ændring af apotekerlo-
ven, L 35.
Med ændringsforslaget indføres en pligt for apotekerne til at yde en medicinsamtale til
personer med kronisk sygdom efter lægehenvisning.
Det fremgår af bemærkningerne, at målgruppen for ydelsen er ny-diagnosticerede kroni-
kere, dvs. borgere der får diagnosticeret en kronisk sygdom, og hvor lægen har fundet det
relevant at henvise borgeren til en medicinsamtale.
Apotekerforeningen hilser forslaget velkommen. Som det fremgår af foreningens hø-
ringssvar, har foreningen efterlyst, at en modernisering af apotekssektoren omfatter
sundhedspolitiske ambitioner for, hvordan apotekspersonalets kompetencer kan udnyttes
endnu bedre for at opnå bedre brug af medicin. En tredjedel af alle kronikere tager ikke
deres medicin, som lægen har anvist. Der er derfor hårdt brug for tiltag, der kan hjælpe
patienter til en bedre medicinanvendelse og dermed en bedre effekt af behandlingen.
Strukturerede lægemiddelsamtaler på apoteket forbedrer patienters evne til at bruge deres
medicin rigtigt. Det giver både øget sundhed for borgerne og en samfundsøkonomisk ge-
vinst. Apotekerne har allerede udviklet og afprøvet ydelsen ”Kom godt i gang med din
medicin”. Ydelsen imødekommer formål og indhold i medicinsamtalen som beskrevet i
ændringsforslaget.
Det fremgår imidlertid af ændringsforslaget, at medicinsamtalen på apoteket skal ske ef-
ter lægehenvisning. Foreningen finder kravet om lægehenvisning til medicinsamtalen
overflødigt og dyrt. Kravet vil måske endda modvirke, at ordningen opnår den ønskede
udbredelse.
En medicinsamtale indebærer
ikke
en lægefaglig stillingtagen til behandlingen, men er
først fremmest en rådgivning i god og hensigtsmæssig anvendelse af den ordinerede me-
dicin. Apotekernes lægemiddelfaglige medarbejdere kan nemt identificere personer, som
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2 af 2
er i målgruppen for ydelsen, nemlig personer, som er nye i en behandling med medicin
for en kronisk sygdom.
Kravet om lægehenvisning vil betyde, at mange borgere i målgruppen ikke vil få en
henvisning fra en læge til ydelsen. Krav om lægehenvisning vil også betyde øgede of-
fentlige udgifter til lægekonsultationer, såfremt lægen skal kontaktes (alene) med det
formål at få en henvisning til samtalen på apoteket.
Apotekerforeningen foreslår, at kravet om henvisning fra lægen ændres, så lægehenvis-
ningen er en mulighed men ikke et krav. Tilbud om en medicinsamtale skal også kunne
gives efter visitation på apoteket, når apotekspersonalet konstaterer, at en medicinbruger
er i målgruppen for ydelsen efter nærmere bestemte retningslinjer.
Foreningen foreslår samtidig, at der stilles krav om farmaceutbemanding på alle recept-
ekspederende enheder. Det vil medvirke til at sikre en god tilgængelighed til ydelsen,
idet ydelsen i ændringsforslaget forudsættes udført af en farmaceut.
Det fremgår af ændringsforslaget, at apotekerne ikke kan opkræve betaling for ydelsen af
borgeren. Apotekerne vil ifølge ændringsforslaget heller ikke modtage yderligere betaling
for levering af ydelsen via apotekernes bruttoavance, idet sektoren skal levere ydelsen
indenfor den fastsatte ramme.
Hvert år diagnosticeres i størrelsesordenen 60-70.000 kronikere alene inden for områder-
ne hjertekarsygdomme og diabetes 2. Hertil kommer øvrige kroniske sygdomme. Apote-
kernes levering af medicinsamtaler til disse borgere er naturligvis forbundet med om-
kostninger, herunder farmaceuttid, forberedelse, faciliteter osv., som skal finansieres.
Såfremt ydelsen af medicinsamtaler udbredes til hele gruppen af ny-diagnosticerede kro-
nikere som tilsigtet med lovforslaget, vil der være tale om en ny omkostning, der pålæg-
ges sektoren. Apotekerforeningen finder det uacceptabelt og urealistisk, hvis der er tale
om, at apotekerne pålægges så store omkostninger uden økonomisk dækning. Det gælder
navnlig i betragtning af, at sektorens samlede indtjening med lovforslaget allerede forud-
sættes reduceret med 58 mio. kr. årligt, svarende til ca. 20 pct. af apotekernes indtjening
og samtidig med at apotekerne forventes at etablere og drive nye enheder uden mulighed
for alternative indtjeningsmuligheder til dækning af merudgifterne.
Ministeren bedes derfor bekræfte, at der i forbindelse med kommende bruttoavancefor-
handlinger vil ske drøftelse af principper for aktivitetsbestemt honorering af apotekerne
for ydelse af medicinsamtaler efter loven.
Med venlig hilsen
Anne Kahns
Formand