Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 35:

Forslag til lov om ændring af apotekerloven. (Friere adgang til oprettelse m.v. af apoteksfilialer, veterinærafdelinger og apoteksudsalg, ændret procedure for Sundhedsstyrelsens meddelelse af apotekerbevilling og bidrag ved ansættelse af sygehusapotekere, ophævelse af apotekeres adgang til statsgaranti ved lånoptagelse m.v.).

Af ministeren for sundhed og forebyggelse (Nick Hækkerup).

(Fremsættelse 09.10.2014).

Forhandlingen er åbnet ... hvor er ministeren? Vi må lige vente et øjeblik. Der har vi jo ministeren for sundhed og forebyggelse, så kan forhandlingerne i Folketinget fortsætte.

Det er fru Sophie Løhde som Venstres ordfører.

Tak, formand. Et gammelt ordsprog siger, at alt godt kommer til den, der venter. Det gælder måske også i forhold til ministeren, men hvis det skulle være rigtigt, skulle vi jo i dag stå med et helt uovertruffent godt lovforslag. Helt så højt kan jeg nok ikke få hænderne op, men det er jo godt, at regeringen efter næsten 2½-3 års diskussion med sig selv og efter skiftende udmeldinger undervejs fra skiftende ministre nu endelig er kommet frem til, hvad regeringen egentlig selv mener om en ændring af apotekssektoren.

Apotekssektoren spiller i dag en vigtig rolle i det danske sundhedsvæsen. Den rolle skal udvikles, samtidig med at ambitionen må være at sikre bedre tilgængelighed, lave priser på medicin for brugerne og ikke mindst en høj patientsikkerhed.

I Venstre er vi meget positive over for, at regeringen med lovforslaget foreslår en øget konkurrence internt i apotekssektoren ved f.eks. at give apotekere en friere adgang til at oprette apoteksenheder som supplement til deres apotek, hvilket forhåbentlig vil betyde, at der etableres flere apoteksenheder rundtomkring i landet. Det er samtidig positivt, at der sker en målretning af f.eks. enhedstilskuddet.

Men vi er også nødt til – og jeg skal ikke lægge skjul på, at det er vigtigt for Venstre – at have et særligt fokus på lægemiddelforsyningen i mindre tæt befolkede områder. Her noterer vi os, at Sundhedsstyrelsen med lovforslaget fortsat kan give en apoteker påbud om oprettelse eller opretholdelse af en apoteksfilial og i forlængelse heraf et øget forsyningstilskud. Til gengæld er det med det foreliggende lovforslag en anelse uklart for os, hvilke konkrete kriterier den vurdering skal ske ud fra. Det synes vi at vi er nødt til at skabe en langt større klarhed om, inden vi i hvert fald kan nikke til det her lovforslag. Der skal ganske enkelt strammes op, så der bliver en større sikkerhed i forhold til forsyningsbidraget for en række apoteksenheder rundtomkring i tyndtbefolkede områder.

Derudover ser vi gerne, at vi i forhold til de her såkaldte shop i shop, som de hedder mundret i lovforslaget, får tydeliggjort en række ting i lovforslaget, ikke mindst af hensyn til patientsikkerheden. I forhold til spørgsmålet om apotekerens muligheder for salg af frihandelsvarer bemærker vi, at regeringen heldigvis er enig i behovet for en opstramning på området, med hensyn til hvilke varer der naturligt og hensigtsmæssigt kan forhandles på et apotek. Det er godt, men ikke helt godt nok. Vi mener f.eks. ikke, at salg af kosmetik og bolsjer, og hvad der ellers bliver solgt af spændende varer rundtomkring på nogle af apotekerne, med rimelighed kan siges at være naturligt hjemmehørende på et apotek. Derfor ser vi også gerne i Venstre, at der i den videre lovbehandling sker en større opstramning af det, man vel må kalde konkurrenceforvridende salg af frihandelsvarer.

Endelig synes vi helt grundlæggende, at der er behov for at skrue op for det sundhedspolitiske ambitionsniveau i det her lovforslag. Godt nok skriver regeringen rigtig mange fine ord om, at apotekssektoren fortsat skal være en del af sundhedssektoren, men til gengæld er selve lovforslaget fuldstændig blottet for sundhedspolitiske initiativer. Det vil vi rigtig gerne hjælpe regeringen med at rette op på, og fra Venstres side foreslår vi, at lovforslaget suppleres med en række nye initiativer, der kan bidrage til at sikre bedre behandling, forebygge fejlmedicinering og i sidste ende også give mere sundhed for pengene.

Vi ønsker f.eks. et ændringsforslag til lovforslaget, der sætter fokus på en bedre rådgivende hjælp til nye borgere med en kronisk lidelse som f.eks. diabetes eller KOL via en medicinsamtale, ligesom vi meget gerne ser, at vi med lovforslaget på et eller andet niveau får sat fokus på og igangsat initiativer om tilbud af en medicingennemgang til især ældre borgere, der bruger mange forskellige lægemidler, og hvor der jo i øvrigt i dag allerede findes en række gode erfaringer fra apotekere og kommuner, som vi synes at man kan trække på og inddrage i det videre arbejde.

Men lad mig slutte, hvor jeg startede. Det er som sagt fint, at regeringen nu langt om længe er kommet frem til, hvad den egentlig selv mener, men jeg synes også, at vi må være ærlige og sige, at de her flere års pausepolitik – kan jeg måske kalde det – fra regeringens side i forhold til sektoren nok ikke har været specielt godt for sektoren, fordi det jo også har afstedkommet adskillige års usikkerhed om de fremtidige rammevilkår. Og det har selvfølgelig en indflydelse på dem, der i dag er inden for den her sektor – eller for dem, der ønsker at komme ind i den her sektor. Derfor synes vi også, at tiden er moden til nu at rette fuld fokus på holdbare løsninger og for Venstres vedkommende også meget gerne løsninger, der kan favne bredt i Folketinget, og som dermed også kan sikre arbejdsro om de fremtidige rammevilkår.

Vi er som sagt positive over for en lang række elementer i lovforslaget, men der er bestemt også steder, hvor vi også på det her område gerne vil hjælpe regeringen med at gøre tingene lidt bedre. Og på den baggrund håber vi dermed også, at sundhedsministeren nu vil tage initiativ til at samle de af Folketingets partier, der måtte have en interesse i at forsøge at skabe nogle fælles gode og holdbare løsninger, der kan sikre mere sundhed og øget konkurrence på det her område.

Tak til Venstres ordfører. Så er det hr. Flemming Møller Mortensen som socialdemokratisk ordfører.

Det her er et rigtig væsentligt og vigtigt lovforslag. Apotekerne og lægemiddelforsyningen i Danmark er en utrolig vigtig del af vores sundhedsvæsen, og jeg er rigtig glad for, at det her lovforslag også laver den præcisering.

Lægemiddelområdet og apotekerne er vigtige, fordi de skal sikre kvalitet af og kontrol med medicin. Vi skal sikre, at der er en geografisk meget spredt mulighed for at have tilgængelighed til medicin, vi skal have leverancesikkerhed, vi skal have meget høj faglig rådgivning og vejledning på apotekerne, og så skal vi naturligvis også have medicin til den rigtige pris, og derfor skal vi også have et apoteksvæsen, som er struktureret hensigtsmæssigt, rationelt og med de rette elementer af konkurrence.

Lovændringen har været lang tid undervejs, og det er på det her område som på andre områder naturligvis væsentligt nu, at vi får truffet nogle beslutninger af hensyn til planlægning og prioritering for dem, der driver apotekerne. Derfor er det rigtig godt, at vi nu har første behandling her i dag.

Vi synes fra socialdemokratisk side, at lovforslaget her er rigtig godt. Det lægger op til en nødvendig og rigtig modernisering. Lad mig kort resumere indholdet og herunder også lave nogle præciseringer af, hvad der har været rigtig væsentligt for os Socialdemokrater.

Apoteksvæsenet skal forblive en del af sundhedsvæsenet, og derfor er det også rigtigt, at det er præciseret, at Sundhedsstyrelsen stadig væk skal sikre apoteksbevillinger. Det er vigtigt, at det fremover er apotekerne, der stadig væk har et personligt ejerskab og ansvar i forhold til at drive apotekerne.

I forhold til den lette adgang, altså den geografiske spredning, en decentral apoteksstruktur, er det altså helt afgørende, at Sundhedsstyrelsen stadig væk kigger på vores store land og kigger på, hvor der skal være apoteker, hvor der er behov for apoteker. Men vi synes, det er helt rigtigt, at det stadig væk også er sådan, at Sundhedsstyrelsen kan pålægge apotekerne at have pligtfilialer der, hvor der er behov for det rent befolkningsmæssigt, for at der er en god tilgængelighed. Omvendt, og det er her, konkurrencen kommer ind, er det rigtig fint, at driftige apotekere får muligheden for at oprette deres egne filialer i konkurrence med de filialer og apoteker, der er.

Men apoteksvæsenet skal moderniseres, og der er behov for, at der bliver ændret på procedurer og regelsæt, i forhold til hvordan apotekere udpeges, hvordan der gives lån til apotekere, hvordan der gives erstatning, hvis der bliver nedlagt apoteksfilialer. Og det er også vigtigt ud fra det hensyn, at vi skal sikre, at apoteksvæsenet ikke er dyrere end nødvendigt, altså at der ikke mere end nødvendigt gives pålæg af offentlige kroner til apoteksvæsenet.

Vi har et godt apoteksvæsen, og det er også derfor, at vi så som Socialdemokrater synes, at det er rigtigt at tale om, at vi laver moderniseringer. Der har været talt rigtig meget i medierne over flere år om, at vi skulle lave en markant liberalisering af apoteksvæsenet. Det sker ikke med den her lovgivning. Der er rigtig mange positive og negative erfaringer, som er blevet hentet ind i debatten frem mod det her lovforslag fra vores nabolande, både Norge og Sverige.

Lad mig give et par præciseringer med hensyn til sikkerhedsnettet i forhold til opretholdelsen af lægemiddelforsyningen i Danmark. Jeg tror, at man måske har lettere ved at forstå, hvor væsentligt det her er, hvis man bor ude på landet, som jeg gør, hvor der er forholdsvis mange kilometer frem til et apotek. Der har været megen diskussion af – og det var også det, der var fremsendt i det første lovudkast – at der skulle være en 15-kilometersgrænse mellem et apotek og en filial. Det er i høringsperioden blevet skåret ned til 10 km. Det er rigtig godt, fordi det sikrer lige nøjagtig mange af dem, der i øjeblikket er filialer pålagt af Sundhedsstyrelsen rundtomkring i landet, og det vil give en væsentlig bedre dækning og dermed også mulighed for at opretholde et forsyningstilskud til de filialer ude i de tyndt befolkede områder af vores land.

Her skal jeg sige, at det ikke kun er en kilometergrænse, der er sat op som kriterie. Der er også hensynet, der skal kobles ind i forhold til trafikal tilgængelighed, antallet af borgere, men også hensynet til hvor mange recepter der rent faktisk bliver ekspederet – altså at man kigger på det. Det er en meget væsentlig forbedring af lovforslaget, og det dækker det behov, der også i høringssvarene er givet udtryk for at man har ude på landet.

Min taletid er gået. Det her er et komplekst lovforslag med rigtig mange elementer. Jeg synes, at det er så vigtigt et område, at jeg vil anbefale, at vi i hvert fald i behandlingen af lovforslaget frem mod tredjebehandlingen får drøftet, om der ikke skal indbygges en evaluering, måske i 2018, som nogle af høringsforslagene siger.

Vi støtter det her lovforslag, men vi glæder os til – og jeg noterer mig også det, der er sagt fra Venstres ordfører – en konstruktiv drøftelse frem mod tredjebehandlingen, måske med en mulighed for at lave en yderligere kvalificering af lovforslaget. Men det her er som udgangspunkt et rigtig godt lovforslag.

Der er et par korte bemærkninger, først fra fru Mai Mercado.

Det er jo rigtigt nok, at det er et lovforslag, der har været lang tid undervejs, og derfor undrer det mig også, at det sådan bliver en lidt omvendt måde at gribe tingene an på, hvor man først laver et lovforslag, og vi så bagefter har forhandlingen om lovforslaget. Men altså, når bare vi får den forhandling, håber vi også, det vil være fint. Vi er jo i hvert fald konstruktive.

Vi må jo sige, at tilgængeligheden er blevet diskuteret rigtig mange gange, og jeg føler mig ikke nødvendigvis sikker på, at vi får dækket det ordentligt ude i yderområderne og ude i landdistrikterne. Vil ordføreren her fra talerstolen i dag give en garanti for, at vi ikke kommer til at opleve skandalesager, hvor der er borgere, som vil få for lang vej til et apotek?

Ordføreren.

Det her er ikke et område, som er præget af ret mange skandalesager – i min erindring, hvis jeg tænker tilbage – sådan som det er nu. Hensigten med det her lovforslag er, at vi faktisk får flere receptindløsende filialer rundtomkring i landet, og det kan jeg også se på høringssvarene at langt de fleste af de faglige parter tror. Altså, garantier giver man meget sjældent, det er det i hvert fald de færreste der vover at gøre her fra Folketingets talerstol, men jeg tror, at det her lovforslag vil medføre en endnu bedre geografisk dækning og stadig væk med et meget højt fagligt niveau i forhold til vejledning og rådgivning. Og det er det, der skal sikres, for at det her med rette kan siges at være en integreret del af et meget professionelt sundhedsvæsen i Danmark.

Fru Mai Mercado.

Der er i alt fald mange ude i landdistrikterne, som er rigtig bekymrede, og jeg tror, vi skylder dem at tage den bekymring seriøst.

Der er en anden ting, som også har været meget diskuteret i det her lovforslag, og det er shop i shop-løsningerne, hvor man jo risikerer, at man, når man kommer ind på apoteket, så først skal igennem hele Føtex med al den musik og al den støj og larm og undgå alle de overivrige salgsassistenter.

Hvordan vil det blive sikret, at der fortsat bliver den her sundhedsfaglige kvalitet, hvor man får oplevelsen af, at man kommer ind på et rigtigt apotek – hvor der er en diskretionslinje, hvor der er den betjening, den service, man normalt får – og at man altså ikke som gamle fru Hansen måske bliver ledt på afveje og bliver sendt ned at se på noget kosttilskud eller noget andet undervejs?

Ordføreren.

Man skal passe på med ikke at anholde noget her fra talerstolen, men det vil jeg alligevel gerne gøre en lille smule, for i min ordførertale blev det i hvert fald med meget stor tydelighed præciseret, at der er geografisk spredning, at der er dækning og tilgængelighed ude i landdistrikterne, hvor jeg selv bor. Jeg kan på mit landkort tegne ind, lige nøjagtig hvor der er apoteker og filialer, så jeg har et meget, meget detaljeret billede af, hvor risikoen ville være, hvis ikke der var de kriterier, der er stillet op i forhold til forsyningstilskuddet til de her filialer. Jeg må altså bare sige til fru Mai Mercado, at jeg har en rigtig, rigtig god mavefornemmelse i forhold til, at det her lovforslags præcisering af kriterier dækker det, der skal til for at have en decentral filialstruktur fremover, og jeg tror, at den bliver endnu bedre, fordi vi også får muligheden for at lade foretagsomme apotekere oprette det, jeg kalder konkurrencefilialer, som yderligere vil sikre en god dækning.

I forhold til det med shop i shop synes jeg at lovteksten og bemærkningerne meget tydeligt præciserer, hvilken høj grad af personlige og faglige kompetencer der skal være hos personalet, og hvordan man værner om det, i forhold til at det skal være en selvstændig butik, man fornemmer man er i, og at ejerskabet ikke er et spørgsmål om, at det er detailhandelen, der kan eje, men at det stadig væk er farmaceuter udpeget af Sundhedsstyrelsen, som står som ejere og ansvarlige for butikken.

Fru Sophie Løhde for en kort bemærkning.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Altså, jeg synes, vi skal være ærlige og sige, at det her lovforslag jo ikke kommer til at føre til flere apoteker ude i de tyndtbefolkede områder; det kan vi lige så godt være ærlige og tale lige ud af posen om. Hvis vi er heldige, fører det til flere apoteker i de større byer. Derfor er det afgørende jo også i forhold til at få rettet op på det her lovforslag, at vi, når det gælder de tyndtbefolkede områder, sikrer, at dækningen i hvert fald ikke bliver markant forringet. Og det var også derfor, jeg i min tale nævnte, at jeg synes, det er vigtigt, at vi får set på forsyningsbidraget i forhold til apoteksenheder i de tyndtbefolkede områder og får tydeliggjort de kriterier, som Sundhedsstyrelsen altså ud fra lovforslaget skal vurdere det ud fra.

Men når jeg tog ordet, var det egentlig blot for at høre den socialdemokratiske sundhedsordfører, om han ligesom også var enig i, at der er behov for at skrue op for det sundhedspolitiske ambitionsniveau i det her lovforslag og dermed også få lovforslaget bygget ud og ændret på nogle punkter, så vi også kan få noget mere sundhedspolitik ind i det i forhold til f.eks. at sætte fokus på forebyggelse af fejlmedicinering og i sidste ende jo også sikre mere sundhed for pengene.

Ordføreren.

Mange tak til fru Sophie Løhde. Jeg vil sige, at nej, der kommer ikke flere apoteker, for det er jo Sundhedsstyrelsen, der bestemmer, hvor apotekerne skal være. Men der kan godt blive en udvikling i forhold til filialer, som altså stadig væk er receptindløsende steder. Jeg kan sige, at der i mit lokalområde er en foretagsom apoteker, som åbner en ny filial ude i landområdet, og det betyder en væsentlig forbedring i vores område. Og hvis det skulle smitte af på andre dele af landet, bliver det altså en forbedring. Men jeg tror ikke, at der bliver forringelser i landdistriktet; det har vi sikret med lovforslaget.

I forhold til fru Sophie Løhdes næste spørgsmål om det med at få lagt en højere grad af sundhedsfaglighed og forebyggelse ind synes jeg vi skal tale om det frem mod tredjebehandlingen. Når jeg står her på talerstolen og siger, at apotekerne er en integreret del og en væsentlig del af vores sundhedsvæsen, betyder det, at jeg synes, at vi skal udnytte vores sundhedsvæsens potentiale. Og er der her et uudnyttet potentiale, som vi kan præcisere frem mod tredjebehandlingen, så lad os endelig gøre det. Der har også været talt om akkreditering af apotekerne i forhold til den danske kvalitetsmodel. Det er jeg ikke tonedøv over for; det er også et spørgsmål om at sikre en kvalitetsmæssig vurdering af apotekerne. Men lad os tale om forebyggelse, lad os tale om uudnyttede potentialer; jo bredere et flertal vi får bag den her lov, des bedre er det for alle egne af Danmark.

Fru Sophie Løhde.

Jeg er enig med ordføreren i, at der godt kan komme flere filialer, men det er her, jeg også appellerer til at vi får en vis ærlighed ind i diskussionen herinde. De foretagsomme apotekere, som ordføreren omtaler, har nok primært blikket rettet mod der, hvor kunderne er i de større byer. Det er derfor, jeg siger, at vi er optaget af at sikre, at når det gælder de tyndtbefolkede områder, skal dækningen i hvert fald ikke blive markant forringet.

Vi noterer os selvfølgelig, at der er et element, der drejer sig om, hvad Sundhedsstyrelsen skal vurdere ud fra. Det er bare ikke særlig tydeligt med det lovforslag, der ligger her, hvad det er for nogle konkrete kriterier, og det er noget af det, vi i hvert fald har behov for få præciseret, så der ikke sker en enormt stor forringelse med det her lovforslag.

Men jeg vil egentlig blot kvittere for ordførerens imødekommenhed og åbenhed over for Venstres forslag om at supplere det her lovforslag med en række sundhedspolitiske initiativer med henblik på at tage det i de videre drøftelser.

Ordføreren.

Tak for det. Hvad angår en yderligere præcisering af kriterierne, som Sundhedsstyrelsen skal handle ud fra, når det gælder forsyningstilskud, er jeg helt med på det. Det er et meget, meget væsentligt område for os Socialdemokrater, og det præciserede jeg også i min tale. Så hvis der kan laves en yderligere præcisering her inden for det, der er rammen, så lad os endelig hjælpe hinanden med det.

En sidste kommentar skal være, at hele mønsteret af apotekere rundtomkring i landet ligger fast. Sundhedsstyrelsen styrer det. Filialdelen kan altså udvikle sig også ude i landdistrikterne med flere filialer. Jeg har som sagt selv et eksempel, men det er jo rigtigt, som fru Sophie Løhde siger, at de mest oplagte områder er der, hvor der de sidste 10, 20, 30 år har været en befolkningsmæssig udvikling, og hvor der ikke er blevet oprettet nye apoteker. Der vil det være oplagt, for der er pengene lette at tjene, og det er også der, vi har lagt et rigtig godt element ind i lovgivningen om, at her skal man naturligvis ikke have et forsyningstilskud, som alle har fået hidtil. Det giver slet, slet ingen mening. Når pengene er lette at tjene, skal det ikke fordyre vores apoteksvæsen.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Fru Liselott Blixt som Dansk Folkepartis ordfører.

Apoteket er i dag en del af vores sundhedsvæsen. Fra Dansk Folkepartis side så vi gerne, at det blev en større del af vores sundhedsvæsen. Derfor er vi også glade for, at man efter års spekulationer, møder, konferencer og debatter langt om længe får den her lov op i salen, så man kan tage en beslutning om, hvad der i det hele taget skal ske med apoteksvæsenet.

Der har været tanker om at liberalisere det, at få flere ejerforhold ind over. Mange spørgsmål er blevet vendt: Hvem skal kunne eje et apotek, hvordan sikrer man apotekerforretningerne i et tyndtbefolket område, hvordan sikrer man de rigtige kompetencer, og hvordan sikrer man, at de mennesker, der har brug for den medicin og det sortiment, der skal være, er i det område, hvor de bor? For Dansk Folkeparti har det største spørgsmål været og er stadig: Hvordan vi sikrer en ordentlig apoteksdækning ude på landet i små byer, tyndtbefolkede områder, hvor mange af de ældre og kronikere, der måske bor derude, er meget afhængige af at få deres medicin, uden at det skal gå ud over sikkerheden?

De første udmeldinger viste, at loven var utilstrækkelig i netop de her områder, og vi kan stadig væk tvivle på, om det, som man nu har ændret det til, er godt nok. Men som loven ser ud nu, er der indlagt en kilometergrænse, som gerne skulle sikre, at ingen får længere end 15 km til et apoteksudsalg. Hvad det har at sige, er jo det, vi må se på under behandlingen. Vil det kunne føre til, at der er nogle, der faktisk får kortere afstand til en filial eller et apoteksudsalg, fordi der i dag er længere end 15 km, eller er der flere, der vil få lukket et apotek i nærheden?

Så vi ønsker selvfølgelig stadig væk en forsikring fra ministeren om, at det ikke bliver en hindring for folk, der bor i små landsbyer, for at få en ordentlig betjening, efter loven træder i kraft, samt at der ikke bliver længere ventetider på de apoteker og filialer og udleveringssteder, som man ser i dag. Vi ser i målinger af folks tilfredshed med apotekerne i dag, at ventetiden kun er et par minutter. Den skulle vi helst ikke give køb på.

Vi ønsker en rigtig god tilgængelighed, stor faglighed og et bredt sortiment. Så der er stadig væk lidt tidsler i lovforslaget, som vi gerne vil have taget op med ministeren, før vi kan tage stilling til, om vi kan støtte det.

Lovforslaget vil tillade en såkaldt shop i shop-løsning, og det vil betyde, at man kan åbne en filial i en anden butik. Jeg må lige sige, at det er noget, som jeg ikke er særlig glad for. I min egen by har vi fået lagt posthuset ind i Føtex, og det vil sige, at man skal møve sig imellem kunderne, der står ved bladkiosken, derefter dem, der står hos bageren, for at nå ind i hjørnet, hvor posthuset ligger. Der er så også blevet noget længere ventetid end tidligere. Det frygter jeg vil kunne ske på samme måde med en apotekerforretning eller en filial.

Der skal være en ordentlig betjening. Vi skal sikre diskretion; vi skal sikre, at man kan få den medicin og rådgivning, der er nødvendig, så andre ikke står og lytter med eller kan se, hvad man har brug for. Der bør være klare regler, der sikrer kvalitet og uafhængighed. Der skal sikres en klar fysisk, økonomisk, juridisk og organisatorisk adskillelse mellem apotek og forretning i øvrigt. Det skal sikres, at personfølsomme oplysninger kun ses af det personale, og der skal være en klar adskillelse.

Nogle af ting, vi ønsker at få med i loven, har Venstre været inde på. Dansk Folkeparti vil også have lavet et ændringsforslag, men det kunne jo være, vi kunne gå sammen om, at man skal have mere sundhed ind på apotekerne, medicingennemgang til ældre og kronikere, der tager mere end fem lægemidler, forløb om bedre brug af medicin for psykiatriske patienter og forløb om bedre medicinbrug for ledige og nye medicinbrugere. Det er nogle af de ting, vi mener apoteket kan spille ind med og forhindre, at mange af dem, der kommer på sygehuset, ligefrem dør, fordi de får forkert medicin, for meget, eller fordi der ikke er styr på det. Samtidig bør vi også se på, hvordan vi kan få håndkøbsmedicin frem i butikken, når der kommer små filialer, så man ikke skal stå og råbe det op, så alle kan høre, om folk skal have nogle specielle produkter.

Men den tanke vil vi gerne dele med ministeren, når vi nu skal forhandle lovforslaget. Så jeg håber, vi kan nå hinanden på de her punkter. Det er i hvert fald et lovforslag, der er blevet betydelig bedre end det første, som man lavede. Tak.

Tak til ordføreren. Fru Marlene Borst Hansen som radikal ordfører.

Der er gennem de senere år fra flere steder blevet råbt op om, at der var behov for at liberalisere apotekssektoren, og derfor nedsatte den tidligere regering en arbejdsgruppe, som skulle se på hele sektoren og på, om der var behov for øget liberalisering. Det arbejde har den her regering fortsat og fulgt til dørs, og i dag førstebehandler vi så det lovforslag, som regeringen har fremsat på baggrund af arbejdet.

Lovforslaget lægger ikke op til en liberalisering af apotekssektoren. Det lægger op til en modernisering. For Radikale Venstre er det vigtigt, at apotekerne i Danmark stadig væk er en del af sundhedssektoren. Vi ønsker, at lægemidler stadig skal være adskilt fra øvrige varer i detailhandelen. Det er noget specielt at sælge medicin. Der skal tages særlige forholdsregler, og det er også det, som det her lovforslag lægger op til. Det skal derfor stadig væk være op til Sundhedsstyrelsen, om og hvor der er behov for apoteker, og det skal ligeledes være op til Sundhedsstyrelsen at bestemme, hvilke personer med farmaceutisk kandidateksamen der skal have bevilling som apotekere.

Der, hvor lovforslaget moderniserer i forhold til reglerne i dag, er ved at give apotekerne en friere adgang til at oprette filialer til deres apoteker uden at skulle have tilladelse til det først af Sundhedsstyrelsen. Det er vi nemlig overbevist om vil give flere filialer og dermed øge tilgængeligheden for borgerne. Vi ser også gerne, at der oprettes flere af de her såkaldte shop i shop-apoteksenheder, så flere borgere får mulighed for at købe deres medicin i umiddelbar nærhed af, hvor de ellers foretager deres indkøb, eller på eller i nærheden af det sygehus, som de måske modtager behandling på.

Alt i alt er vi fra radikal side tilfredse med lovforslaget, fordi vi synes, at vi med det her forslag finder den rigtige balance i, at vi på den ene side åbner op for lidt mere konkurrence apotekerne imellem, og at vi på den anden side øger tilgængeligheden for borgerne. Og vi slipper ikke apotekerne helt fri på det liberale detailmarked. Vi understreger, at apotekerne stadig væk er en del af sundhedssektoren. Det synes vi fra radikal side som sagt er afbalanceret, og derfor kan vi støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Karl H. Bornhøft som SF's ordfører.

Tak. Jeg skal på vegne af vores ordfører, Özlem Sara Cekic, fremføre følgende:

Det er rigtig positivt, at man med en modernisering af apotekssektoren ønsker at sikre tilgængelighed, patientsikkerhed og rådgivning for borgerne, når de besøger apotekerne. Flot og godt. Det er fint, at apotekerne stadig væk skal være en del af sundhedsvæsenet, og det er helt nødvendigt. Apotekssektoren er jo særlig på grund af den meget vigtige opgave, som sektoren varetager i samfundet, og derfor skal vi naturligvis sikre, at borgerne på alle apoteker bliver mødt af høj faglighed og rådgivning, når de skal købe medicin.

I SF synes vi, det er vigtigt, at alle borgere føler sig trygge ved køb af deres medicin, for vi må ikke glemme, at medicin adskiller sig fra varerne i den almindelige detailhandel. Derfor må medicin aldrig blive noget, man sidestiller med køb af varer som tandpasta og sko – uden at der er noget som helst galt med tandpasta og sko. Derfor må vi sørge for, at borgerne kan købe medicinen på professionelle apoteker i professionelle omgivelser og med faguddannet personale. På den måde er vi også bedst med til at sikre, at vi undgår nogle fejlmedicineringer. Og det må vi jo sige i dag at apotekerne rent faktisk har været gode til.

Vi er glade for, at forslaget gør op med en gammeldags tilskudsstruktur og fokuserer på tilskuddene, hvor der er behov for at bevare tilgængeligheden, så tilskuddene ikke bare bliver pr. automatik. Vi er især glade for, at der bliver mulighed for, at en apoteksfilial eller et apoteksudsalg kan placeres på eller ved større sygehuse. Det er ekstremt logisk. Vi er glade for, at der her bliver indlagt en ny mulighed, der kan være med til at sikre hverdagen og lette den for syge mennesker.

I SF har vi dog også haft en stor bekymring, i forhold til hvordan yderområderne vil blive påvirket af forslaget. Det er vigtigt for os, at moderniseringen ikke betyder, at hverdagen bliver besværligere for borgere, der bor i yderområderne, og at der er mange lokale apoteker, der lukker. Derfor er vi glade for, at ministeriet og ministeren har lyttet til vores bekymringer og forbedret kriterierne for filialtilskud, så færre apoteker i yderområderne bliver truet af forslaget. Det er vigtigt for os, at vi med det her lovforslag sikrer et så stort antal apoteker som muligt og så god en tilgængelighed som muligt. Og vi vil altså ikke lægge skjul på, at vi også fortsat er bekymret for de sidste fem-ti apoteker i yderområderne, som i en eller anden grad kan føle sig truet i den her sammenhæng, og det vil vi gerne ind i en dialog med ministeren om.

Et af de nye elementer i forslaget er jo muligheden for at etablere apoteksenheder i forbindelse med anden forretning. Det er jo på den ene side positivt, fordi det giver mulighed for at sikre større tilgængelighed også i yderområderne. På den anden side vil vi godt gøre opmærksom på, at man skal være varsom, fordi det altså er nødvendigt at sikre en god adskillelse mellem butik og apotek. Og der skal vi vende tilbage til udsagnet om, at medicin aldrig bør sidestilles med almindelige varer. Derfor har vi i SF også et ønske om en yderligere opstramning i forbindelse med den del af diskussionen, så vi får præciseret, at de nye apoteksenheder i den sammenhæng altid skal være afskærmet fysisk fra butikken.

Men kort og godt støtter SF enhver forbedring i fremtiden for at sikre tilgængeligheden og sikre rådgivningen på det her område. Vi har som sagt en række bekymringer, men vi synes også, det er et godt udgangspunkt for diskussionen. Så vi håber, at de bekymringer, som vi har, kan ryddes af vejen i udvalgsarbejdet, og at det dermed kan være med til at sikre en høj faglighed i det danske apoteksvæsen.

Tak til SF's ordfører. Så er det fru Stine Brix som Enhedslistens ordfører.

Jeg vil starte med at glæde mig over, at den meget lange diskussion, der har været, om, hvorvidt apotekerne i Danmark skulle liberaliseres, nu tilsyneladende er slut, og at der i hvert fald er nået en bred form for enighed om, at det er uhyre vigtigt, at apotekerne er en del af vores sundhedsvæsen, snarere end de er en del af detailhandelen. Det er sådan, at lægemidler adskiller sig meget fra andre varer i forhold til sikkerhed, i forhold til hvordan man skal håndtere dem, i forhold til den rådgivning, der skal følge med, når man køber dem. Og derfor synes vi, det er rigtig godt, at det lovforslag, regeringen kommer med her, tager det udgangspunkt, og jeg synes faktisk også, det er rigtig positivt at høre debatten her i salen i dag, altså at de drømme, der tidligere har været om at slippe markedskræfterne fri på apoteksområdet, nu tilsyneladende er forduftet til fordel for et mere sundhedsfagligt udgangspunkt.

Derfor er det også rigtig vigtigt for os, at der, når vi går ned i detaljerne i det her lovforslag, ikke kommer en liberalisering ind ad bagdøren. Vi har jo allerede en gang i debatten hørt, at erfaringerne med liberalisering af apotekervæsenet fra f.eks. Sverige er temmelig dårlige. Det har faktisk ført til den bekymrende situation, som mange fremhæver i dag, nemlig at der er blevet en dårligere lægemiddelforsyning i yderområderne. Det har også ført til en dårligere rådgivning, og vi har også set eksempler på, at apotekerne ikke har det lægemiddelsortiment, der skal til, for at man kan komme og hente den medicin, man nu engang gik ned på apoteket for at få. Så der er rigtig god grund til at fastholde, at apotekerne skal være en del af vores sundhedsvæsen og skal have en høj kvalitet.

Der er mange ting, som vi er optaget af i forbindelse med det her lovforslag, og som vi også gerne vil tage fat i i forhold til at sikre dem eller gøre dem endnu bedre. For det første er der muligheden for at oprette flere filialer. Vi er positive over for, at man kan få flere muligheder for at gøre det, men vi synes, at forslaget går en anelse for vidt, i forhold til hvor mange filialer man kan oprette, og i forhold til hvor store afstande en enkelt ejer skal kunne holde øje med. Det er jo sådan, at man som apoteker vil skulle kunne holde øje med op til otte enheder inden for en samlet radius på 75 km til alle sider. Det er et pænt stort område, hvor man skal kunne sikre kvaliteten. Vi synes derfor, at vi skal kigge på, om det nu er det rigtige antal kilometer, der er fastlagt i den sammenhæng.

For det andet er der temaet om omlægning af tilskud til apotekerdrift. Vi er sådan set enige i, at man godt kan lave en omlægning her. Selvfølgelig er det fornuftigt, at apoteker, som er økonomisk bæredygtige, ikke får et statstilskud oveni, men det er rigtig vigtigt for os, at vi ikke går så vidt, at der ikke er en god lægemiddelforsyning i hele landet, og den samme bekymring hører jeg jo fra mange andre partier.

Det er godt, at forslaget på det her område er blevet forbedret i høringsfasen, men det er stadig rigtig vigtigt for os at kigge på, om det så også hænger sammen med praksis, altså at der er en sammenhæng, som gør, at vi ikke bare kigger snævert på antal kilometer, men også på de andre kriterier, der kan være relevante at have med, når man ser på det ude i virkeligheden. I den sammenhæng – men det har jeg ikke nået at kigge endeligt på endnu, vil jeg sige – er det også værd, synes jeg, at komme omkring det, der handler om statsgarantien i forhold til lån. Vi skal selvfølgelig sikre, at det stadig i realiteten er muligt også at kunne oprette et apotek ude i de områder, hvor vi ved at det kan være vanskeligt at få et lån – det er det i hvert fald i alle mulige andre sammenhænge.

Endelig er der temaet om shop i shop, som mange andre også har været inde på, altså det fænomen, at man kan oprette en enhed af et apotek inde i en anden butik – en mulighed, som i øvrigt allerede findes i dag, men som man ønsker at udvide med det her forslag. Vi har også en bekymring for, at det kan sløre det – hvad skal man sige – sundhedsfaglige fundament for apoteket, at det kommer til at minde for meget om detailhandel, da det jo ellers er udgangspunktet for lovforslaget, at det ikke skal gøre det. Og derfor er det rigtig vigtigt, at der er tydelige regler, som sikrer en økonomisk, en organisatorisk og måske også en visuel afgrænsning mellem den butik, som apoteket ligger inde i, og så selve apoteket. I forlængelse af diskussionen om detailhandel synes vi også, det er rigtig fornuftigt at tage fat på at rydde op i, hvad det så er for nogle varer, man kan sælge i et apotek. Der har uden tvivl været nogle eksempler på nogle apoteker, der har været lige lovlig kreative, i forhold til hvad man ligesom kan argumentere for hører hjemme i sådan en butik, som er et apotek eller en filial.

Men samlet set er vi positive over for lovforslaget og over for hovedretningen i lovforslaget, og jeg tror, at med de tilkendegivelser, der allerede er kommet, kan vi lave et godt samarbejde mellem Folketingets partier og trække det her lovforslag endnu mere i en sundhedsfaglig retning og også få et endnu stærkere fundament for, at det her betyder en god forsyning af lægemidler i Danmark.

Tak til ordføreren. Hr. Peter Laigaard som Liberal Alliances ordfører.

Tak for det. Det forslag, vi skal behandle her i dag, er bestemt ikke Liberal Alliances ønskescenarie, og for bare få uger siden præsenterede vi jo et nyt sundhedsudspil, hvor vi gjorde det klart, at vi anbefaler det, som både Produktivitetskommissionen, Konkurrencerådet, Forbrugerrådet og alle de ekspertgrupper, vi nedsætter til at give os gode råd, netop har anbefalet, nemlig at apoteksvæsenet bliver liberaliseret, og at man afskaffer det her forældede apoteksmonopol.

Det er vores faste overbevisning, at det bl.a. ville have betydet meget bedre service, øget tilgængelighed, som det blev nævnt af de andre ordførere på området, og at det klart også ville være i forbrugernes interesse at slippe for lange køer, snævre åbningstider og den alt for store afstand mellem apotekerne. For det er nemlig en myte, at ophævelse af ejerskabsmonopolet vil få en negativ betydning for patientsikkerheden, det er jo det, der tit bliver fremført, for ved en liberalisering vil apotekerne jo uændret være en del af sundhedsvæsenet, og samtidig og ikke mindst vil de ansvarlige for opbevaring, rådgivning og udlevering af receptpligtig medicin naturligvis fortsat skulle være faguddannet personale, farmaceuter og farmakonomer, så den faglige kvalitet er i orden. Det er jo ikke sådan, at det ville blive en 16-årig skolepige, der skulle stå og rådgive om medicin, det ville selvfølgelig blive faguddannet personale.

I Sverige, som vi hørte ordføreren for Enhedslisten nævne, har man netop ophævet monopolet, og i modsætning til ordføreren kan jeg fortælle, at direktøren for landets apotekerforening deroppe for nylig har udtalt, at apotekernes høje kundetilfredshed viser, at konkurrencen mellem apoteksaktørerne driver udviklingen i en positiv retning. Så i Sverige har de faktisk haft positive erfaringer med det her område, og det er jo trods alt et land, vi ofte sammenligner os med.

Det er absurd, at det kun er udpegede farmaceuter, der har mulighed for at etablere og drive apoteker. I stedet burde vi alle sammen være glade over, at alle de her forretninger som bl.a. Dansk Supermarked, Coop og Matas, som holder til i Udkantsdanmark, har vist interesse for at indrette deres egne apoteker i deres butikker rundtom i landet uden økonomiske tilskud og underlagt nøjagtig de samme høje krav til patientsikkerhed, som apotekerne skal efterleve hver dag, netop med faguddannet personale. Intet land i Europa har nemlig færre apoteker pr. indbygger, end vi har i Danmark, og vi ligger langt bagefter de andre, og selv hvis vi fordoblede antallet af apoteker, ville vi stadig væk være det land med færrest apoteker.

Det er ærgerligt, at vi ikke her i Folketinget tager imod den udstrakte hånd fra erhvervslivet. Vi har afvist deres forslag, og det er altså en skam.

I stedet gennemfører vi en regulering inden for det eksisterende monopol, og nogle af ændringerne kan isoleret set være fornuftige nok, set i lyset af at man ikke er villig til at gøre noget ved det her. For Liberal Alliance er det dog vigtigt, at konsekvenserne af forslaget bliver fulgt tæt op af nogle klare succeskriterier, så vi kan holde hinanden fast på ambitionen om et bedre apotekervæsen med en højere grad af apotekstæthed. Konkret forestiller vi os så, at der efter 2 år med disse regler gennemføres en evaluering, og at denne skulle kunne påvise en markant stigning i antallet af receptekspederende apoteker, ligesom at stigningen øger tilgængeligheden i landet, også i landdistrikterne.

Regeringens forslag indeholder også en række udfordringer i forhold til de såkaldte frihandelsvarer. Så længe apotekervirksomhederne er underlagt et ejerskabsmonopol, bør apotekerne naturligvis holde sig til at sælge lægemidler og medicinsk udstyr, der kan markedsføres til at afsløre f.eks. feber, graviditet, klamydia, ægløsning m.v. Alternativt sker salget af frihandelsvarer i ulige konkurrence med den øvrige detailhandel, og ifølge EU's kosmetikforordning må ingen kosmetikprodukter markedsføres til at helbrede, forebygge eller lindre sygdomme. Derfor bør ingen produkter, der er underlagt EU's kosmetikforordning, retfærdigvis kunne sælges på et apotek. Produkter, der er underlagt den eksisterende fødevarelovgivning, må som udgangspunkt heller ikke markedsføres til at helbrede, forebygge eller lindre sygdomme. Derfor bør alene fødevarer, der er undtaget lovgivningen, kunne sælges på et apotek.

Pointerne er vigtige. For mens frihandelsvarerne i 2006 udgjorde 9,4 pct. af apotekernes omsætning, var det tal i 2012 steget til hele 11,8 pct. Udviklingen kan jo ikke overraske, for det enkelte apotek har i dag et stort incitament til at sælge de her såkaldte frihandelsvarer. Og så længe apotekervirksomheden er underlagt et ejerskabsmonopol, bør der derfor sættes et loft over både apotekernes samlede omsætning af frihandelsvarer og det enkelte apoteks salg af disse.

Så Liberal Alliance vil selvfølgelig arbejde videre med de målsætninger, vi har redegjort for her, i det kommende udvalgsarbejde.

Der er en kort bemærkning fra hr. Flemming Møller Mortensen.

Tak. Der er jo udtrykt rigtig mange målsætninger og rigtig mange kritikpunkter. Jeg skal bare sådan stilfærdigt spørge, om Liberal Alliance agter at støtte lovforslaget.

Ordføreren.

Vi vil tage de overvejelser, jeg har redegjort for nu, med os. Vi er jo også et parti, der forsøger at få indflydelse på tingene. Men vi er ikke helt afklaret endnu, med hensyn til om vi kommer til at støtte det. Vi har jo sagt, at når det nu skal være sådan, at der i hvert fald er en række ting omkring de her frihandelsvarer, som vi gerne vil have gjort noget ved, og så må vi jo se, om den samlede pakke giver os mulighed for at stemme for, når det kommer dertil.

Hr. Flemming Møller Mortensen.

Grunden til, at jeg bare bliver lidt i tvivl, er, at der har været forholdsvis mange ordførere på talerstolen allerede og har givet udtryk for deres partiers holdning, og der må jeg bare sige, at der umiddelbart, som jeg oplever det, ikke er noget match i forhold til alle de målsætninger, som Liberal Alliance ønsker, og som Liberal Alliance opremser skal indfries. Så jeg sidder altså tilbage med en fornemmelse af, at sandsynligheden for, at Liberal Alliance støtter lovforslaget, er meget, meget lille. Er det forkert opfattet?

Ordføreren.

Tak for det. Nu er jeg herinde i en begrænset periode, og jeg vil ikke kaste mig ud at gætte, hvad de efterfølgende ordførere på området kommer til at sige. Jeg har prøvet at redegøre for de synspunkter, vi har på området, nemlig at vi generelt gerne ser betydelig mere liberalisering, men når det ikke kan blive sådan, vil vi søge indflydelse på de andre ting. Om det betyder, at vi til sidst kommer til at stemme for forslaget, kan jeg simpelt hen ikke kaste mig ud i gisninger om i øjeblikket.

Tak til ordføreren. Fru Mai Mercado som konservativ ordfører.

Det Konservative Folkeparti kan i udgangspunktet støtte lovforslagets målsætning om at modernisere apotekersektoren med henblik på netop at sikre borgerne en god tilgængelighed til medicin, høj patientsikkerhed, lægemidler til lave priser og vigtigst af alt, at patienterne fortsat får den rette rådgivning om den medicin, de modtager.

Særlig hæfter jeg mig ved, at lovforslaget tager afsæt i det forhold, at apotekerne er og fortsat bør være en del af sundhedsvæsenet snarere end en del af detailhandelen. Det er helt afgørende for os. Der er dog også væsentlige elementer i det konkrete lovforslag, som synes at trække i den modsatte retning af de ellers udmærkede målsætninger.

For det første er vi bekymrede for den faglighed og service, som borgerne vil møde, når de besøger en shop i shop-filial i et supermarked, som jo kan ligge op til 75 km fra moderapoteket, og hvor der ikke er krav om farmaceutbemanding eller kvalitetsstyring. Man kan næsten se billedet for sig. Man kan se fru Hansen, som kommer ind i Føtex og skal snirkle sig hele vejen ned igennem gangene for at møde apoteket, mens hun oplever alt den buldrende musik og bliver overfaldet af nogle meget overivrige salgsassistenter, blot for at indløse en recept.

Spørgsmålene er også mange i forhold til indretningen af apotekerne, og om der vil være en diskretionslinje, sådan at naboerne ikke kan følge med over skulderen. Der er faktisk mange spørgsmål, som melder sig på banen, og det er altså helt afgørende for at sikre sundhedsfagligheden og patientsikkerheden, at der opstilles de rigtige krav i forhold til de nye shop i shop-enheder. Et krav kunne jo være at placere apoteket i nærheden af indgangen.

For det andet er der hele tilgængeligheden, som vi har diskuteret rigtig meget. Her er vi meget bekymrede for landdistrikterne, og jeg har modtaget adskillige henvendelser fra apotekere, som udtrykker, at de ender med at lukke med de nye regler, fordi de mister tilskuddet. Her vil ministeriet indvende, at hvis apoteket ligger udsat i landdistrikterne, vil filialen blive dikteret åben, men hvordan er det så, den her tvang skal bruges? Generelt tror vi jo som Konservative ikke meget på tvang, og vi er bekymrede for, hvordan den i praksis vil blive effektueret.

Så er der også spørgsmålet om, hvor ofte apotekeren, som jo står med det faglige og det ledelsesmæssige ansvar, kan komme forbi, hvis han eller hun har seks andre enheder at passe, som kan ligge op til 75 km væk i alle retninger.

Formuleringerne i lovforslaget synes generelt lidt uklare og efterlader en risiko for en sammenblanding af interesser mellem apotek og værtsbutik, sådan at den sundhedsfaglige profil på sigt udvandes. Det er vi særdeles bekymret for.

Så lægger lovforslaget op til, at de regler, der skal sikre imod sammenblanding af interesser og signalforvirring, skal afklares administrativt i de følgende bekendtgørelser. Det bliver så en proces, som hverken vi politikere eller branchen har indflydelse på, og det er vi også bekymrede for. Vi synes ikke, det er betryggende. Derfor er der brug for tydelighed på området, ellers ender det med at være embedsmænd, som i sidste ende kommer til at bestemme, hvordan de her afgrænsninger skal finde sted.

Så flere spørgsmål skal derfor afklares, inden vi kan tage endelig stilling til forslaget om at ændre apotekerloven, men de overordnede målsætninger er vi grundlæggende enige i.

Der er en kort bemærkning fra hr. Flemming Møller Mortensen.

Mange tak for det. Jeg skal blot lige stille et spørgsmål for at prøve at forstå, hvad det er, ordføreren siger om forsyningstilskuddet og om filialer, hvor ordføreren udtrykker, at Sundhedsstyrelsen med tvang pålægger apotekerne at have dem.

Sådan som det er i øjeblikket, er der 74 filialer, der får forsyningstilskud i Danmark. I fremtiden skønnes det at op mod 40 filialer vil skulle have et forsyningstilskud, netop fordi de her helt særlige kriterier om afstand, befolkningsgrundlag og receptindløsningsantal gør, at man siger, at der skal være en særlig forsyningssikkerhed. Er det ikke set med Konservative øjne den helt rigtige måde at gøre det på, fordi man netop her screener, scanner, det danske landskab for at kunne tage de helt særlige lokale hensyn – også der, hvor udfordringerne er helt specifikke – så der ikke bliver for lang afstand?

Ordføreren.

Rigtig mange tak for spørgsmålet. Det er jo rigtigt nok – og det synes vi er fint – at man på papiret går ind og prioriterer. Men når man så oplever, at man i virkeligheden kan risikere, at der kan være apoteker eller filialer ude i landdistrikterne, som siger, at de ikke kan opretholde det, hvis de ikke får det tilskud, så er det bare, at politik og virkelighed skal passe sammen og ikke støde imod hinanden. Det er egentlig blot den bekymring, som jeg her giver udtryk for.

Hr. Flemming Møller Mortensen.

Jeg skal altså forstå det sådan, at Det Konservative Folkeparti vil have løsnet kriterierne, så flere filialer også i fremtiden skal kunne få tilskuddet.

Ordføreren.

Det, jeg problematiserede om tvang, var egentlig, hvordan det skulle formuleres og udvikles i praksis, for er der en apoteker, der kaster håndklædet i ringen, må vi jo sikre, at der er nogen, der samler det op. Det er jo der, vi synes det grundlæggende er problematisk, hvis det ender med at betyde, at der ikke er nogen, der samler det op. Det er derfor, at vi siger, at vi bliver nødt til at have nogle grundlæggende drøftelser om det her.

Det var også derfor, at jeg i mit spørgsmål til ordføreren netop sagde, at jeg ville have ønsket, at vi havde taget en konkret forhandling om det her, inden det bare blev sendt ned i Folketingssalen som et lovforslag. Nu har vi det så som et lovforslag, og ligesom det gælder for alle andre ordførere, er der også ting, som jeg problematiserer, fordi vi er bekymrede for tilgængeligheden.

Men det er rigtigt nok, at på papiret synes vi at det er fornuftigt, at de apoteker og filialer, der ligger inde i byerne, og som udmærket kan opretholde en omsætning og har deres eget kundegrundlag, ikke skal have støtte. På det punkt er jeg enig med ordføreren.

Der er en ny kort bemærkning fra hr. Peter Laigaard.

Tak for det. Og tak for talen. Jeg vil bare lige spørge ordføreren for De Konservative, om hun deler Liberal Alliances bekymring med hensyn til de såkaldte frihandelsvarer. Frihandelsvarer er jo ting, som faktisk godt kunne blive solgt ude i de små områder, hvor jeg selv kommer fra, og som jeg kan forstå at ordføreren også gør. Det er faktisk omsætning, der nogle gange forsvinder fra de små forretninger, så frihandelsvarerne kan jo være med til at udhule det kundegrundlag og den omsætning, man kunne have haft ude i de små forretninger, sådan at man faktisk indirekte med den her frihandel kan komme til at lukke forretninger ude i de små områder. Er det også en bekymring, som De Konservative deler?

Ordføreren.

Det er jo sådan, at man vil gå ind og se på sortimentet og på, hvilke produkter man skal sælge. Jeg synes jo, det er lidt mærkværdigt, at når man kommer ind på et apotek, kan man ikke blot købe apotekervarer, men man kan købe alt muligt andet, legetøj og ting, man kan tage med på badeferien, som man står for at skulle på, når man nu alligevel er inde at købe de remedier, man skal have med. Så jeg synes, det er fornuftigt, at man nu får en diskussion om det og en afgrænsning af de varer, der kan blive solgt på apotekerne.

Det, som jeg har problematiseret i min tale i dag i forhold til de her shop i shop-løsninger, er, at jeg vil være meget ked af, at fru Hansen kommer ind og bliver mødt af en ekspedient fra Føtex, som så guider hende ned i kosttilskudsafdelingen frem for egentlig at sende hende hen på apoteket, hvor hun skal have sit kosttilskud sammen med en receptmedicin.

Hr. Peter Laigaard.

Jeg vil gerne høre ordføreren, om hun ikke deler bekymringen for, at apotekerne, som har fået monopol på nogle områder, sælger en hel række andre varer, som kunne være solgt andre steder. Det er jo noget omsætning, som forsvinder ud fra de små forretninger. Det er måske de varer, der er næsten trækker kunderne til, så det gør det ekstra svært at drive forretning ude i randområderne, hvor vi begge to holder til. Er det også en bekymring, som De Konservative deler ?

Ordføreren.

Jeg tror i virkeligheden ikke, jeg forstår, hvorfor Liberal Alliance har den bekymring, for hvis man er liberal, må man jo synes, at så skal man bare kunne sælge, hvad man har lyst til, hvorhenne man nu måtte have lysten til det. Så jeg forstår ikke helt Liberal Alliances bekymring.

Jeg kan sige, at i Det Konservative Folkeparti – og jeg gentager det gerne igen – har vi jo den bekymring, at når man kommer ind på et apotek, forventer man også at blive mødt med en vis standard og en vis faglighed. Og der har jo været en tendens til, at der er blevet solgt rigtig mange flere ting end bare medicin og det, som er tilknyttet lægemidler. Derfor synes jeg, det er rigtig fint, og det understreger jeg igen, at man nu går ind og kigger på at begrænse det udbud af varer, der bliver solgt på apotekerne, for på den måde at sikre, at det bliver den høje faglige standard, der kommer i højsædet.

Tak til den konservative ordfører. Ministeren for sundhed og forebyggelse.

Helt generelt vil jeg sige tak for de gode bemærkninger og den modtagelse, som lovforslaget har fået. Jeg vil sige tak for den brede, brede opbakning til det, vi skal have. Det er en modernisering og ikke en liberalisering af apotekssektoren. Tak for enigheden om, at apotekerne er og fortsat skal blive ved med at være en del af vores sundhedsvæsen og ikke en del af detailhandelen, sådan at det er Sundhedsstyrelsen, der fastlægger behovet for apoteker og meddeler apotekerbevillinger til de bedst egnede farmaceuter.

Det er et lovforslag, som jo står for at sikre, at der også fremover vil være rådgivning i apotekerne, i filialerne, sådan at man som kunde på apoteket får de rigtige produkter, får vejledning i, hvordan de skal tages, får vejledning i, hvordan man skal gebærde sig. Det er jo et lovforslag, som står for at sikre, at der fortsat er tilgængelighed til apoteker eller apotekerfilialer rundtomkring i landet, så ingen danskere skal opleve at have længere end 15 km til den nærmeste filial eller det nærmeste apotek, og så der bliver et fint net med 10 km's afstand mellem apotekerne og filialerne ud over vores land.

Jeg synes, at vi med lovforslaget er nået rigtig langt i retning af at sikre tilgængeligheden også fremadrettet og dermed den tryghed, der skal være, og samtidig har sagt, at der måske ikke er nogen grund til, at vi betaler penge til nogle filialer, som typisk ligger i de store byer, og som fint vil kunne fungere, uden at der bliver betalt penge, støtte, til dem hvert eneste år. For sandheden er jo, at de penge bliver hentet på medicinpriserne og dermed bliver betalt af dem, som bruger medicinen, og i øvrigt af de regioner, som også er en del af finansieringen.

Jeg synes, vi har fundet en rigtig, rigtig god balance med lovforslaget, men jeg hører jo også, hvad ordførerne siger. Jeg hører, når der fra flere sider startende med Venstre bliver peget på, at det kan være fornuftigt at se på kriterierne eller i hvert fald specificere kriterierne for påbud om filialer. Jeg hører flere partier sige, at de kan være bekymrede for, om det her med shop i shop gør, at man kan være i tvivl om, om man er på apoteket, eller om man er i en anden butik, og sådan skal det selvfølgelig ikke være. Det er problematiseret: Hvordan sikrer vi den rette balance mellem apoteksvarerne og frihandelsvarerne på apoteket? Der har været ønsker om evaluering.

Der er jo generelt af alle partier blevet udtrykt et ønske om at få sikkerhed for, at der er den her tilgængelighed til apotekerne og apoteksfilialerne udeomkring i landet også fremadrettet. Jeg synes, at den modtagelse, som lovforslaget har fået, kan give håb om, at vi kan få lavet et rigtig, rigtig bredt flertal her. Jeg synes, at de bemærkninger, der har været, har været relevante og været værd at snakke om.

Jeg ved ikke rigtig med Liberal Alliance – jeg blev simpelt hen ikke klar over, om man synes, at apotekerne fortsat skal være en del af sundhedsvæsenet, eller om der skal en egentlig liberalisering til, men det kan jeg selvfølgelig opklare ved at snakke med ordføreren bagefter – men i forlængelse af behandlingen her i salen vil jeg i hvert fald indkalde alle andre partier til en forhandling og en snak om de punkter, der er blevet rejst, så vi forhåbentlig kan mødes i et meget, meget bredt flertal i Folketinget og vedtage den nye apotekerlov, også fordi, som det også er blevet påpeget, det vil give den ro i sektoren, som gør, at der kan blive foretaget den udvikling, som måske har ventet lidt de seneste år, fordi de ikke rigtig har vidst, om de var købt eller solgt, og hvordan reguleringen skulle være fremadrettet.

Så fra min side vil jeg sige tak for en rigtig positiv modtagelse og komme med en åben invitation til partierne om at deltage i en drøftelse, hvor vi, når vi alligevel er så tæt på hinanden, bør kunne finde et meget, meget bredt flertal.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Sundheds- og Forebyggelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.