Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 34
Offentligt
1432014_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 8. december 2014
Enhed: Primær Sundhed
Sagsbeh.: SUMLPE
Sags nr.: 1400770
Dok nr.: 1591123
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 1. december 2014
stillet følgende spørgsmål 29 (L 34) til ministeren for sundhed og forebyggelse,
som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stine Brix (EL).
Spørgsmål 29:
”Det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 3 vedr. L 34, at det kan være i strid
med lægens (f.eks. egen læges eller skadestuelæges) forpligtelser om omhu
og samvittighedsfuldhed ikke at behandle et akut abstinensbehov. Kan mini-
steren oplyse, hvilke kriterier, der skal lægges til grund ved vurderingen af, om
en læge skal behandle et akut abstinensbehandlingsbehov?”
Svar:
Fra Sundhedsstyrelsen er indhentet følgende bidrag, hvortil Ministeriet for
Sundhed og Forebyggelse kan henholde sig:
”En person, der er afhængig af stoffer, kan udvikle abstinenser hvis personen
stopper med at indtage stoffet eller reducerer dosis. Abstinenssymptomerne er
forskellige, alt efter hvilket stof det drejer sig om. Ved indtag af flere stoffer bli-
ver symptomerne mere komplekse og tilstanden bliver sværere at vurdere og
behandle.
Tilstanden kan udvikle sig fra lettere symptomer som indre uro, kulderystelser
og en følelse af stærk ubehag til blodtryksstigninger, vejrtrækningsbesvær,
hjerterytmeforstyrrelser, kramper, hallucinationer delirium og i værste fald kan
tilstanden ubehandlet føre til døden.
På de kommunale behandlingssteder er det muligt at forebygge udviklingen af
abstinenser udløst af opioider ved at behandle med metadon. I Sundhedssty-
relsens vejledning (Vejledning nr. 42 af 1. juli 2008 om den lægelige behand-
ling af stofmisbrugere i substitutionsbehandling) er det beskrevet, hvordan
man iværksætter akut abstinensbehandling.
Det er en lægelig opgave at vurdere, hvorvidt en person med abstinenser bør
sættes i behandling, uanset om personen ses af en læge på et kommunalt be-
handlingssted eller af en praktiserende læge. Såfremt lægen bliver bekendt
med, at en person har akutte abstinenser, der kræver behandling, er lægen
forpligtet i henhold til omhu og samvittighedsfuldhed til selv at behandle pati-
enten eller foranstalte, at patienten bliver behandlet på anden vis evt. indlagt til
behandling.”
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Lars Petersen