Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 34
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato:
Enhed: Primær Sundhed
Sagsbeh.: SUMLPE
Sags nr.: 1400770
Dok nr.: 1596156
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 13. november 2014
stillet følgende spørgsmål 20 (L 34) til ministeren for sundhed og forebyggelse,
som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sophie Løhde
(V).
Spørgsmål 20:
”Vil ministeren – med henblik på et eventuelt ændringsforslag til lovforslaget –
oplyse, i hvilket omfang det vil være "administrativt byrdefyldt og ressource-
krævende for behandlingsstederne", at skulle oplyse om ledig kapacitet og at
skulle føre venteliste, sådan som ministeriet beskriver i høringsnotatet s. 13
som kommentar til forslaget fra Gadejuristen, og vil ministeren herunder oply-
se, om ikke eventuelle merudgifter kan afholdes inden for lovforslaget?”
Svar:
KL har tidligere oplyst, at det vil være "administrativt byrdefyldt og ressource-
krævende for behandlingsstederne", at skulle oplyse om ledig kapacitet og at
føre venteliste.
Efter min opfattelse bør det imidlertid være sådan, at en person, der ønsker at
komme i stofmisbrugsbehandling, skal have mulighed for nemt at danne sig et
overblik over ledig kapacitet på behandlingsstederne og eventuelle ventelister.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har i første omgang aftalt med KL, at
ethvert behandlingssted på hjemmesiden skal oplyse, hvorvidt behandlings-
stedet har åbent for tilgang af nye patienter, eller om kapacitetsmæssige hen-
syn indebærer, at der aktuelt er lukket for tilgang.
Idet jeg finder det meget væsentligt, at borgerne får adgang til oplysninger om
både ledig kapacitet på behandlingsstederne og eventuelle ventelister, vil Mi-
nisteriet for Sundhed og Forebyggelse fortsætte dialogen med KL om, hvordan
ledig kapacitet kan opgøres, og hvordan der kan føres ventelister.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Lars Petersen