Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 34
Offentligt
1424203_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 21. november 2014
Enhed: Primær Sundhed
Sagsbeh.: SUMLPE
Sags nr.: 1400770
Dok nr.: 1574417
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 7. november 2014
stillet følgende spørgsmål 17 (L 34) til ministeren for sundhed og forebyggelse,
som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mai Mercado
(KF).
Spørgsmål 17:
”Vil ministeren redegøre for, hvad fristen vil blive for misbrugere af øvrige rus-
midler, såfremt en differentieret lægelig behandlingsgaranti, der prioriterer at
misbrugere af hårde stoffer skal have en lægefaglig samtale indenfor 3 dage,
indføres inden for den af ministeriet fastsatte økonomiske ramme?”
Svar:
Begrebet ”hårde stoffer” anvendes ikke i lovgivningen om euforiserende stof-
fer, men Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse antager, at der med ”hårde
stoffer” sigtes til heroin og andre opioider, og ministeriet lægger derfor dette til
grund for besvarelsen, jf. besvarelsen af spørgsmål 16 (L 34). Ministeriet an-
tager endvidere, at der med ”øvrige rusmidler” sigtes til andre euforiserende
stoffer som f.eks. hash, kokain og amfetamin, og ministeriet lægger ligeledes
dette til grund for besvarelsen.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har været i kontakt med KL med
henblik på en vurdering af, hvor store udgifter det ville medføre, hvis kun et
mindretal – nemlig de personer med et misbrug af heroin eller andre opioider,
som ønsker at komme i lægelig stofmisbrugsbehandling efter sundhedsloven,
jf. besvarelsen af spørgsmål 8 (L 34) – skulle være omfattet af tredagesfrist.
Det er imidlertid ikke umiddelbart muligt at foretage en sådan vurdering, som
ville kræve en nærmere analyse, som ifølge KL i givet fald ville skulle afdække
de merudgifter, der er forbundet med at opbygge et beredskab samt oprethol-
de den nødvendige kapacitet. Men efter KL’s opfattelse ville det altså medføre
større udgifter end de seks mio. kr., som blev afsat med satspuljeaftalen for
2014, jf. besvarelsen af spørgsmål 10 (L 34).
Det er således heller ikke umiddelbart muligt at vurdere, hvor meget længere
tidsfristen skulle være for personer med et misbrug af euforiserende stoffer
som f.eks. hash, kokain og amfetamin, hvis personer med et misbrug af heroin
eller andre opioider skulle være omfattet af en tredagesfrist, uden at de sam-
lede udgifter blev større end de med satspuljeaftalen for 2014 afsatte midler.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Lars Petersen