Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 34
Offentligt
1424199_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 21. november 2014
Enhed: Primær Sundhed
Sagsbeh.: SUMLPE
Sags nr.: 1400770
Dok nr.: 1574411
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 7. november 2014
stillet følgende spørgsmål nr. 16 (L 34) til ministeren for sundhed og forebyg-
gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mai
Mercado (KF).
Spørgsmål 16:
”Vil ministeren yde teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag, der
indebærer en differentieret lægelig behandlingsgaranti, således at der for så
vidt angår behandlingssøgende misbrugere af hårde stoffer, som kræver øje-
blikkelig behandling, tilbydes en lægesamtale senest 3 dage efter første hen-
vendelse frem for ministerens eget forslag om 14 dage? Vil ministeren endvi-
dere redegøre for de omkostninger, som et sådan ændringsforslag ville med-
føre?”
Svar:
Begrebet ”hårde stoffer” anvendes ikke i lovgivningen om euforiserende stof-
fer, men Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse antager, at der med ”hårde
stoffer” sigtes til heroin og andre opioider, og ministeriet lægger derfor dette til
grund for besvarelsen.
Misbrug af heroin og andre opioider kan behandles med substitutionsmedicin
som f.eks. buprenorphin og metadon, og sådan behandling finder sted efter
sundhedslovens § 142 om lægelig stofmisbrugsbehandling. Misbrug af andre
euforiserende stoffer som f.eks. hash, kokain og amfetamin kan ikke behand-
les med substitutionsmedicin. Misbrug af sådanne stoffer kan f.eks. behandles
med motiverende samtaler, psykoterapeutisk behandling og psykosocial råd-
givning. Sådan behandling finder sted efter servicelovens § 101 om social
stofmisbrugsbehandling. Personer, som har et misbrug af andre stoffer end
heroin og andre opioider, kan også have gavn af en lægesamtale, idet der til
misbrug af f.eks. hash, kokain og amfetamin kan knytte sig fysiske og psykiske
problemstillinger, der ved en lægelig undersøgelse vil kunne konstateres og
iværksættes eller henvises til behandling for.
Så vidt forstås er det, som der med spørgsmålet lægges op til, at lægesamta-
ler skal tilbydes hurtigere til personer med et misbrug af heroin eller andre
opioider end til personer med et misbrug af andre euforiserende stoffer.
Nedenfor følger udkast til ændringsforslag, som der med spørgsmålet er an-
modet om:
Ӯndringsforslag
Af
(…):
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
Til § 1
1)
Den under
nr. 1
foreslåede affattelse af
§ 142, stk. 2,
ændres til:
»Stk. 2.
En samtale i henhold til stk. 1 skal finde sted senest inden
iværksættelse af stofmisbrugsbehandling efter serviceloven. Hvis en
person ønsker at komme i stofmisbrugsbehandling efter sundheds-
loven, skal samtalen dog finde sted senest tre dage efter, at perso-
nen har henvendt sig til kommunen.«
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget indebærer, at personer, som ønsker at komme i
stofmisbrugsbehandling efter sundhedsloven, hvilket i praksis vil si-
ge substitutionsbehandling for misbrug af heroin eller andre opioider,
vil få ret til en lægesamtale senest tre dage efter, at personen har
henvendt sig til bopælskommunen.
Personer, som ønsker at komme i stofmisbrugsbehandling efter ser-
viceloven, vil i overensstemmelse med det fremsatte lovforslag få ret
til en lægesamtale inden iværksættelse af stofmisbrugsbehandlin-
gen.
Ændringsforslaget indebærer med andre ord, at der i denne sam-
menhæng vil blive differentieret mellem på den ene side personer-
med et misbrug af heroin eller andre opioider og på den anden side
personer med et misbrug af andre euforiserende stoffer som f.eks.
hash, kokain og amfetamin. Differentieringen betyder, at førstnævnte
personer med et ønske om at komme i lægelig stofmisbrugsbehand-
ling efter sundhedsloven stilles bedre end sidstnævnte, som alene
kan tilbydes stofmisbrugsbehandling efter serviceloven.”
Med hensyn til omkostninger forbundet med at give personer, som ønsker at
komme i stofmisbrugsbehandling efter sundhedsloven, ret til en lægesamtale
senest tre dage efter henvendelsen til kommunen henvises til besvarelsen af
spørgsmål 10 (L 34), hvoraf det bl.a. fremgår, at selv om kun et mindretal af de
personer, som ønsker at komme i stofmisbrugsbehandling, har et misbrug af
heroin eller andre opioider og derfor kan ønske at komme i lægelig stofmis-
brugsbehandling efter sundhedsloven, ville en frist på tre hverdage, hvis den
kun omfattede denne gruppe, medføre større udgifter end de seks mio. kr.,
som blev afsat med satspuljeaftalen for 2014.
Selv hvis retten til en lægesamtale senest tre dage efter henvendelsen til
kommunen blev begrænset til at gælde for de personer inden for gruppen med
et misbrug af heroin eller andre opioider, som har et akut behov for lægelig
stofmisbrugsbehandling efter sundhedsloven, ville udgifterne efter KL’s opfat-
telse være større end de med satspuljeaftalen for 2014 afsatte midler, hvilket
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 3
hænger sammen med det beredskab, der ville være nødvendigt for, at enhver
person, som har et sådant behov, og som retter henvendelse til en kommune
med et ønske om at komme i behandling, skulle kunne tilbydes en lægesamta-
le senest tre dage efter henvendelsen, uanset hvor og hvornår henvendelsen
finder sted.
Det er i øvrigt sådan, at hvis en person med et akut behov for lægelig stofmis-
brugsbehandling efter sundhedsloven henvender sig til en kommune med et
ønske om at komme i behandling, og det ikke er muligt for kommunen at op-
fylde det akutte behandlingsbehov, så bør kommunen vejlede personen om
muligheden for, at andre end kommunalt ansatte læger, f.eks. egen praktise-
rende læge, kan iværksætte abstinensbehandling, som kan vare i en kort peri-
ode, indtil den egentlige stofmisbrugsbehandling er sat i værk, jf. besvarelsen
af spørgsmål 1 (L 34).
Den planlagte registrering og indberetning, som skal gøre det muligt at følge
op på den kommunale indsats i forhold til de foreslåede rettigheder, vil i øvrigt
vise, hvor hurtigt lægesamtalerne gennemføres i praksis. Således vil kommu-
nerne bl.a. skulle registrere og indberette både datoen for henvendelsen fra
personer, som ønsker at komme i stofmisbrugsbehandling, og datoen for gen-
nemførelsen af en lægesamtale. De registrerede og indberettede oplysninger
vil indgå i den evaluering, som Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse er
indstillet på at lade foretage, jf. besvarelsen af spørgsmål 15 (L 34).
Forud for lovforslagets fremsættelse blev satspuljepartiernes sundhedspoliti-
ske ordførere orienteret om baggrunden for at ændre fristen, så lægesamtaler
skal finde sted senest inden iværksættelse af stofmisbrugsbehandlingen, dvs.
senest 14 dage efter henvendelsen til kommunen, og ikke senest tre hverdage
efter henvendelsen som i det udkast til lovforslag, der havde været i høring.
Fra ordførerside blev der alene stillet nogle opklarende spørgsmål, som blev
besvaret. Over for ordførerne var det gjort helt klart, at Ministeriet for Sundhed
og Forebyggelse ville gå ud fra, at der var tilslutning til ændringen, hvis mini-
steriet ikke modtog bemærkninger. Da der ikke blev modtaget bemærkninger,
gik ministeriet således ud fra, at ordførerne havde tilsluttet sig ændringen, som
derefter blev indarbejdet i lovforslaget.
Fremsættelse af det ændringsforslag, hvortil der med besvarelsen af dette
spørgsmål er ydet teknisk bistand, vil ikke være i overensstemmelse med ord-
førernes tilslutning.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Lars Petersen