Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 34
Offentligt
1424192_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 21. november 2014
Enhed: Primær Sundhed
Sagsbeh.: SUMLPE
Sags nr.: 1400770
Dok nr.: 1574342
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 7. november 2014
stillet følgende spørgsmål 11 (L 34) til ministeren for sundhed og forebyggelse,
som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Henrik
Thulesen Dahl (DF).
Spørgsmål 11:
”Vil ministeren oplyse, om der er mulighed for omkostningsoptimering ved at
benytte video-lægesamtale fra mindre og små kommuner ift. læger tilknyttet
de store kommuner, såfremt der er en sygeplejersker eller sosu-assistent ved
siden af stofbrugeren, der kan tage puls, urinprøve m.v.?”
Svar:
Hvorvidt video-lægesamtaler i kombination med brug af medhjælp i form af au-
toriserende sundhedspersoner eller andre kan benyttes i forbindelse med de
foreslåede lægesamtaler efter sundhedslovens § 142, og således at lægesam-
talen lever op til det krav om omhu og samvittighedsfuldhed, som lægen skal
udvise i forbindelse med lægesamtalen, må bero på en konkret vurdering i det
enkelte tilfælde.
Særligt med hensyn til benyttelse af video-lægesamtaler skal det nævnes, at
al behandling som udgangspunkt kan foretages ved benyttelse af telemedicin
under iagttagelse af omhu og samvittighedsfuldhed, og at Sundhedsstyrelsen i
vejledning nr. 9719 af 9. november 2005 om ansvarsforholdene mv. ved læ-
gers brug af telemedicin har fastsat nærmere regler om omhu og samvittig-
hedsfuldhed i forbindelse med benyttelse af telemedicin. Det skal endvidere
nævnes, at det af Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 9009 af 27. december
2013 om ordination af afhængighedsskabende lægemidler fremgår, at ordina-
tion og fornyelse af recepter på afhængighedsskabende lægemidler – med-
mindre særlige omstændigheder taler herfor – skal ske ved personlig konsulta-
tion, således at læge og patient har mulighed for at drøfte behandlingen og ri-
sikoen for afhængighed af midlerne. Konsultationen må ikke finde sted over in-
ternettet eller per telefon.
Særligt med hensyn til brug af medhjælp skal det nævnes, at hvis andre end
læger skal foretage lægeforbeholdte undersøgelser, f.eks. blodprøvetagning,
så skal reglerne om brug af medhjælp følges.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
Hvorvidt der ved benyttelse af video-lægesamtaler i kombination med brug af
medhjælp i form af autoriserende sundhedspersoner eller andre vil kunne op-
nås økonomiske fordele, vil afhænge af den nærmere tilrettelæggelse af til-
buddet om lægesamtaler. Det er den enkelte kommune, som vil være ansvar-
lig for tilrettelæggelsen.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Lars Petersen