Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 34 Bilag 4
Offentligt
1419686_0001.png
Til politikerne i sundhedsudvalget
Folketinget behandler i øjeblikket lovforslaget L34, og jeg kunne på Folketingets tv se, at debatten kredsede
meget om, hvor lang tid der skal gå fra, man som stofafhængig henvender sig hos kommunen til man
kommer til en lægesamtale. Også med henblik på akut abstinensbehandling.
I forbindelse med debatten sagde ordføreren fra Det Radikale Venstre, at stofafhængige ikke har en offentlig
stemme. …Men det har vi faktisk, og vi vil meget gerne høres.
Derfor vil jeg hermed gerne søge foretræde i forbindelse med udvalgsbehandlingen af L34.
For den opioidafhængige er der en verden til forskel på tre dage og to uger. Særligt, hvis der ikke sikres akut
abstinensbehandling, så man kan fastholde sin beslutning og ikke vende tilbage til livet som kriminel med en
uoverskuelig hverdag.
Jeg vil meget gerne, sammen med én eller to andre stofbrugere, komme og fortælle, hvorfor den kortest
mulige ventetid er altafgørende for både den afhængige og for samfundet.
Jeg har skrevet et høringssvar til lovforslaget, og også henvendt mig til ordførerne forud for debatten i
Folketingssalen.
Dette brev er indsat herunder som bilag. Men jeg ved at det talte ord nu engang fungerer bedst for os.
Jeg håber derfor inderligt at udvalget vil høre vores stemme før I beslutter jer.
Med venlig hilsen
Anja Plesner Bloch
Formand for Brugernes Akademi og medlem af Rådet for Socialt Udsatte
[email protected]