PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 34 Bilag 1
Offentligt

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Enhed:

Primær Sundhed

Sagsbeh.: SUMLPE

Sags nr.: 1400770

Dok. Nr.: 1541403

Dato:

2. oktober 2014

Høringsnotat til Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesud-

valg om forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om

autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virk-

somhed (Lægesamtaler, lægelig stofmisbrugsbehandling, frit

valg i forbindelse med stofmisbrugsbehandling og befordring af

personer i lægelig stofmisbrugsbehandling med heroin) – L 34

1. Høringsnotat

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har modtaget høringssvar fra følgende

organer, organisationer og foreninger:

AIDS-fondet, Brugernes Akademi, Centerlederforeningen, Dansk Selskab for Ad-

diktiv Medicin, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Danske Regio-

ner, Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje, Gadejuristen, Institut for Menneskeret-

tigheder, Kirkens Korshær, KL, Lægeforeningen (høringssvar udarbejdet i samar-

bejde med Foreningen af Kommunalt Ansatte Læger), Rådet for Socialt Udsatte,

SAND – De Hjemløses Landsorganisation og Socialpædagogernes Landsforbund.

Fra følgende organer, organisationer og foreninger, der har været hørt, er der ikke

modtaget høringssvar:

Blå Kors Danmark, Brugerforeningen, Center for Rusmiddelforskning, Embedslæ-

geforeningen, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkeds-

chefer i Danmark, KFUM’s Sociale Arbejde, Landsforeningen af Væresteder (LVS),

Landsforeningen for Socialpædagoger (LFS), LOS - De private sociale tilbud, Mis-

brugspolitik.dk, Patientforeningen, Pårørendenetværket Antistigma, Sammenslut-

ningen af boformer for hjemløse i Danmark (SBH) og Sammenslutningen af Være-

stedsbrugere i Danmark (SVID).

2. Generelle bemærkninger til lovforslaget

Danske Regioner har ikke haft bemærkninger til lovforslaget.

AIDS-fondet har udtrykt sin anerkendelse af lovforslagets intentioner om at give

stofmisbrugsbehandlingen et kvalitetsløft.

Brugernes Akademi har tilkendegivet, at man bifalder lovforslaget og ikke kan un-

derstrege nok, hvor vigtigt det er. Brugernes Akademi har i den forbindelse særligt

fremhævet den foreslåede ret til frit valg i forbindelse med lægelig stofmisbrugsbe-

handling.

Dansk Selskab for Addiktiv Medicin har givet udtryk for, at man finder det overor-

dentligt positivt, at personer, som ønsker at komme i stofmisbrugsbehandling, kan

se frem til en væsentlig forbedring af kommunernes misbrugsbehandling, og at

dette gælder både retten til en lægesamtale umiddelbart efter henvendelse til

kommunen, retten til lægelig stofmisbrugsbehandling senest 14 dage efter hen-

vendelse til kommunen og retten til frit valg i forbindelse med lægelig stofmis-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 2

brugsbehandling. Dansk Selskab for Addiktiv Medicin har endvidere tilkendegivet,

at det er logisk at tilbyde befordring af personer i lægelig stofmisbrugsbehandling

med heroin efter konkret vurdering.

Dansk Socialrådgiverforening har anført, at man overordnet set er positivt indstillet

over for lovforslaget, og har i den forbindelse peget på, at der med de foreslåede

ændringer gennemføres en ligestilling af personer i lægelig og i social stofmis-

brugsbehandling.

Dansk Sygeplejeråd har tilkendegivet, at man som udgangspunkt finder lovforsla-

get udmærket, da det sikrer hurtig adgang til lægelig behandling af personer med

stofmisbrug og sidestiller lægelig og social behandling af personer med stofmis-

brug.

Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje har givet udtryk for, at man generelt finder

lovforslaget positivt.

Gadejuristen har anført, at lovforslaget i sin hensigt generelt fremstår som et yderst

tiltrængt og ønskværdigt tiltag på området for behandling af stofafhængighed.

Institut for Menneskerettigheder har tilkendegivet, at man finder det positivt, dels at

personer, der søger behandling for stofmisbrug, sikres adgang til en lægesamtale

inden for tre hverdage og krav på iværksættelse af substitutionsbehandling inden

for 14 dage, såfremt der findes lægelig indikation for behandling, samt ret til frit

valg i forhold til den lægelige substitutionsbehandling, dels at der etableres en klar

hjemmel for kommunal dækning af transportudgifter i forbindelse med heroinbe-

handling.

Kirkens Korshær har anført, at de foreslåede ændringer er udtryk for en klar for-

bedring af tilbuddet om stofmisbrugsbehandling, og har i den forbindelse fremhæ-

vet frit valg i forbindelse med lægelig stofmisbrugsbehandling som eksempel på et

klart fremskridt.

Lægeforeningen i samarbejde med Foreningen af Kommunalt Ansatte Læger har

tilkendegivet, at man ser ligestillingen af personer i lægelig og i social stofmis-

brugsbehandling som en væsentlig forbedring af stofmisbrugsbehandlingen.

Rådet for Socialt Udsatte har givet udtryk for, at man finder lovforslaget meget

positivt, og har i den forbindelse peget på, at retten til en lægesamtale og retten til

frit valg i forbindelse med den lægelige stofmisbrugsbehandling vil bidrage til et

væsentligt kvalitetsløft for stofmisbrugsbehandlingen.

SAND – De Hjemløses Landsorganisation har tilkendegivet, at organisationens

umiddelbare og overordnede respons er meget positiv.

Socialpædagogernes Landsforbund har givet udtryk for, at man er enig i lovforsla-

get, som vil komme til at kvalificere behandlingen på stofmisbrugsområdet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 3

3. Konkrete ændringsforslag til lovforslaget

Idet følgende foretages en gennemgang af de i høringssvarene indeholdte forslag

til ændringer af lovforslaget og dets bemærkninger. Kommentarer til ændringsfor-

slagene er

kursiverede.

3.1. Lægesamtaler senest tre hverdage efter henvendelse til kommunen

Kirkens Korshær har tilkendegivet, at endnu mere ambitiøse målsætninger vil være

at foretrække, og foreslår, at lægesamtaler skal tilbydes senest første hverdag efter

henvendelsen til kommunen, hvilket burde være muligt i de større byer, hvor der er

ansat flere læger. Dansk Selskab for Addiktiv Medicin og Institut for Menneskeret-

tigheder har som nævnt i afsnit 2 udtrykt sig positivt om en ret til en lægesamtale

senest tre hverdage efter henvendelsen til kommunen, og Gadejuristen har givet

udtryk, at særligt for personer, som søger lægelig stofmisbrugsbehandling, er en

lægesamtale senest tre hverdage efter henvendelsen et velkomment og nødven-

digt skridt.

Centerlederforeningen har imidlertid anført, dels at man ikke finder, at en ret til en

lægesamtale er en fornuftig prioritering af lægeressourcer, dels at en ret til, at læ-

gesamtalen skal finde sted senest tre hverdage efter henvendelsen til kommunen

vil lægge et betydeligt ressourcepres på små kommuner, der som oftest kun har

læge én gang om ugen. Endvidere har KL tilkendegivet, at etableringen af et rets-

krav om afholdelse af en fysisk lægesamtale inden for tre dage virker som en rigid

ordning, der vil vanskeliggøre arbejdet for et betydeligt antal kommunale behand-

lingstilbud, idet lægen frem over bliver tvunget til at være fysisk tilstede på behand-

lingstilbuddet oftere, hvortil kommer, at det vil blive vanskeligere at optimere drif-

ten, idet samtalerne vil skulle afholdes drypvis frem for at samle en række samta-

ler. Herudover har Dansk Sygeplejeråd og Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje

anført, at det er vanskeligt at skaffe læger med specialistviden inden for misbrugs-

området, og at man derfor kan være bekymret for, hvorvidt det reelt bliver muligt for

patienterne at gøre brug af den nye rettighed. Endelig har Rådet for Socialt Udsat-

te gjort opmærksom på, at mangel på læger på stofmisbrugsområdet kan være en

udfordring i forhold til at opfylde kravet om en lægesamtale senest tre hverdage

efter henvendelsen til kommunen.

På den baggrund og i lyset af, at KL tillige har givet udtryk for, at det ville være

forbundet med meget store udgifter, hvis fristen blev fastsat til tre hverdage, er der

i forhold til det udkast til lovforslag, som har været i høring, foretaget den ændring,

at lægesamtalen skal finde sted senest inden iværksættelse af stofmisbrugsbe-

handlingen, dvs. senest 14 dage efter henvendelsen til kommunen. Lovforslaget vil

fortsat give stofmisbrugsbehandlingen et væsentligt kvalitetsløft, hvilket bl.a. skyl-

des, at fristen for gennemførelse af lægesamtalen sikrer, at alle, som ønsker at

komme i stofmisbrugsbehandling, vil have mulighed for på et tidligt tidspunkt i for-

løbet at få foretaget en lægelig undersøgelse for misbruget og afhængigheden

såvel som for de fysiske og psykiske problemstillinger, der måtte knytte sig til mis-

bruget, hvorefter det vil være muligt at tilrettelægge selve stofmisbrugsbehandlin-

gen under hensyntagen til resultatet af undersøgelsen. Dette vil bidrage til en hel-

hedsorienteret og sammenhængende indsats.

Dansk Selskab for Addiktiv Medicin har givet udtryk for den opfattelse, at det at

lade den tidlige lægesamtale erstatte af en telefonisk visitation er en løsning, der

næppe giver mulighed for præcis diagnostik, endsige stemmer overens med kravet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 4

om, at en læge under udøvelsen af sin virksomhed skal udvise omhu og samvittig-

hedsfuldhed, jf. § 17 i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundheds-

faglig virksomhed (autorisationsloven). Endvidere har Fagligt Selskab for Addiktiv

Sygepleje tilkendegivet, at man bifalder retten til en lægesamtale, men forudser, at

det må være vanskeligt for en læge at vurdere et akut abstinensproblem over tele-

fonen, hvorfor man foreslår, at der systematisk foretages en sygeplejefaglig vurde-

ring af abstinenssymptomerne, så lægens vurdering er baseret på objektive klini-

ske observationer.

I forhold til det udkast til lovforslag, som har været i høring, er der foretaget den

ændring, at det ikke længere af bemærkningerne fremgår, at den enkelte kommu-

ne kan tilrettelægge lægesamtalerne som et delvis telefonisk tilbud. Det betyder, at

lægesamtaler i henhold til den foreslåede § 142, stk. 1, i sundhedsloven ikke vil

kunne gennemføres telefonisk.

Dansk Selskab for Addiktiv Medicin har endvidere givet udtryk for den opfattelse, at

det er værdifuldt, at lægen ved behov for lægelig stofmisbrugsbehandling skal ud-

arbejde en behandlingsplan i forbindelse med lægesamtalen, og at man kunne

ønske det samme for de personer, som har et misbrug af andre stoffer end heroin

og andre opioider. Dansk Selskab for Addiktiv Medicin ser derfor frem til, at Sund-

hedsstyrelsen i forbindelse med en kommende vejledning præciserer, hvorledes og

af hvem de mange løse ender – somatiske, psykiatriske og socialmedicinske – skal

håndteres efter lægesamtalen.

Af lovforslagets bemærkninger fremgår det, at lægen i forbindelse med lægesam-

talen vil skulle foretage en helhedsorienteret undersøgelse af misbruget og af-

hængigheden såvel som for de fysiske og psykiske problemstillinger, der knytter

sig til misbruget, og at det overordnede formål med lægesamtalen uanset mis-

brugsstof bl.a. vil være at udarbejde behandlingsplan samt vurdere behov for hen-

visning til somatisk eller psykiatrisk speciallæge og behov for sociale behandlings-

indsatser.

Særligt for så vidt angår behandlingsplaner, fremgår det endvidere, at lægen ikke

alene vil skulle udarbejde en sådan, hvis der er tale om substitutionsbehandling for

misbrug af heroin og andre opioider efter sundhedslovens § 142, men også hvis

der i forbindelse med undersøgelsen konstateres fysiske og psykiske problemstil-

linger, hvis behandling det skønnes relevant at udarbejde en plan for. Herudover

fremgår det, at Sundhedsstyrelsen som opfølgning på lovforslagets vedtagelse vil

revidere de retningslinjer om stofmisbrugsbehandling, som i dag findes i vejledning

om den lægelige behandling af stofmisbrugere i substitutionsbehandling og vejled-

ning om den lægelige behandling af misbrug af kokain og andre centralstimuleren-

de stoffer. Sundhedsstyrelsen er gjort opmærksom på Dansk Selskab for Addiktiv

Medicins opfattelse, således den kan indgå i overvejelserne om revisionen af ret-

ningslinjerne.

Dansk Socialrådgiverforening har tilkendegivet, at man stiller sig positivt over for,

at alle, som ønsker at komme i stofmisbrugsbehandling, skal tilbydes en lægesam-

tale, men understreger samtidig, at lægesamtalen udelukkende bør referere til det

lægefaglige, hvorimod det socialfaglige i stofmisbrugsbehandlingen fortsat bør

varetages af socialfagligt personale.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 5

Af lovforslagets bemærkninger fremgår det, at lægen i forbindelse med lægesam-

talen vil skulle foretage en helhedsorienteret undersøgelse af misbruget og af-

hængigheden såvel som for de fysiske og psykiske problemstillinger, der knytter

sig til misbruget, og at det overordnede formål med lægesamtalen uanset mis-

brugsstof vil være:



at identificere og behandle eventuelle akutte behandlingskrævende problem-

stillinger,

at bekræfte patientens oplysninger om misbrugsproblemer ved hjælp af mis-

brugsanamnese, objektiv lægeundersøgelse, evt. urinanalyser samt vurdere

graden af afhængighed/misbrug,

at identificere misbrugsrelaterede komplikationer og vurdere eventuel risikoad-

færd,

at identificere andre somatiske, psykiske og sociale problemstillinger,

at udarbejde behandlingsplan samt vurdere behov for henvisning til somatisk

eller psykiatrisk speciallæge og behov for sociale behandlingsindsatser og

at sikre tilbud om serologisk screening for hepatitis og HIV, herunder præ- og

posttest rådgivning og vaccination.



Særligt for så vidt angår behandlingsplaner, fremgår det endvidere, at lægen alene

vil skulle udarbejde en sådan, hvis der er tale om substitutionsbehandling for mis-

brug af heroin og andre opioider efter sundhedslovens § 142, eller hvis der i for-

bindelse med undersøgelsen konstateres fysiske og psykiske problemstillinger,

hvis behandling det skønnes relevant at udarbejde en plan for. I tilfælde af misbrug

af euforiserende stoffer som f.eks. hash, kokain og amfetamin, hvor der er tale om

social stofmisbrugsbehandling efter servicelovens § 101, vil behandlingsplaner for

behandlingsforløbet som hidtil blive udarbejdet af behandlerne på dette område, og

resultatet af den lægelige undersøgelse vil indgå som et af flere elementer i den

samlede vurdering af behandlingsbehovet.

Kirkens Korshær har tilkendegivet, at det ville være hensigtsmæssigt, at alle blev

tilbudt screening for psykiske problemer ved opstart af misbrugsbehandling.

Af lovforslagets bemærkninger fremgår det, at lægen i forbindelse med lægesam-

talen vil skulle foretage en helhedsorienteret undersøgelse for bl.a. de psykiske

problemstillinger, der knytter sig til misbruget, og at det overordnede formål med

lægesamtalen uanset misbrugsstof bl.a. vil være at identificere andre psykiske

problemstillinger og at vurdere behov for henvisning til psykiatrisk speciallæge.

Retten til en lægesamtale for alle, som ønsker at komme i stofmisbrugsbehandling,

vil således som noget nyt for de personer, der ikke i dag ser en læge som led i

stofmisbrugsbehandlingen, give mulighed for bl.a. at få opsporet en psykisk lidelse,

og det vil herefter være muligt at tilrettelægge stofmisbrugsbehandlingen under

hensyntagen hertil og at sikre sammenhæng mellem stofmisbrugsbehandlingen og

behandlingen af den psykiske lidelse.

3.2. Lægelig stofmisbrugsbehandling senest 14 dage efter henvendelse til

kommunen

Kirkens Korshær har tilkendegivet, at endnu mere ambitiøse målsætninger vil være

at foretrække, og foreslår, at lægelig stofmisbrugsbehandling skal iværksættes

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 6

senest fem hverdage efter henvendelsen til kommunen, hvilket burde være muligt i

de større byer, hvor der er ansat flere læger.

På baggrund af Centerlederforeningens, Dansk Sygeplejeråds og Fagligt Selskab

for Addiktiv Sygeplejes, KL’s og Rådet for Socialt Udsattes tilkendegivelser om

fristen for gennemførelse af lægesamtaler, herunder om mangel på læger på stof-

misbrugsområdet, jf. afsnit 3.1. ovenfor, synes det ikke at være hensigtsmæssigt at

fastsætte en kortere frist for iværksættelse af lægelig stofmisbrugsbehandling end

senest 14 efter henvendelse til kommunen. Den foreslåede frist svarer i øvrigt til

den frist, der siden 1. januar 2003 har været gældende efter servicelovens § 101,

og med den foreslåede frists indførelse vil personer i lægelig stofmisbrugsbehand-

ling efter sundhedslovens § 142 således blive ligestillet med personer i social stof-

misbrugsbehandling efter serviceloven.

Dansk Sygeplejeråd har anført, at det bør fremgå af loven, hvilke muligheder pati-

enten har i de tilfælde, hvor kommunen ikke er i stand til at tilbyde lægelig stofmis-

brugsbehandling inden for 14 dage.

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at hvis kommunen ikke senest 14 da-

ge efter, at en person har henvendt sig til kommunen med ønske om at komme i

lægelig stofmisbrugsbehandling, kan sørge for iværksættelse af behandling på

egne institutioner eller på andre kommunale, regionale eller private institutioner,

hvormed kommunen har indgået aftale om tilvejebringelse af behandlingstilbud, så

er kommunen forpligtet til at sørge for, at behandlingen kan iværksættes på en

anden offentlig eller privat institution inden for fristen.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse gennemfører for tiden en evaluering af

patientklagesystemet og i den forbindelse undersøges bl.a., om adgangen til at

klage over myndighedernes manglende efterlevelse af visse patientrettigheder er

tilstrækkelig, eller om klagemulighederne skal udvides til områder, der efter gæl-

dende ret ikke er omfattet, herunder f.eks. kommunens afgørelser om stofmis-

brugsbehandling efter sundhedslovens kapitel 41. Efter planen skal evalueringens

resultater og forslag vurderes primo 2015, og afhængig deraf tages der stilling til

den videre proces, herunder evt. behov for lovændringer.

Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje har anført, at man gerne ser, at det præcise-

res, at fristen på 14 dage for iværksættelse af lægelig stofmisbrugsbehandling ikke

bliver en standardgrænse, men en absolut maksimal grænse.

Allerede fordi det af den foreslåede § 142, stk. 6, udtrykkeligt fremgår, at lægelig

stofmisbrugsbehandling skal iværksættes senest 14 dage efter, at en person har

henvendt sig til kommunen med ønske om at komme i behandling, synes der ikke

at være grund til at præcisere, at der er tale om en absolut maksimal grænse.

Gadejuristen har tilkendegivet, at det klart bør fremgå, at der kan iværksættes sub-

stitutionsbehandling for misbrug af heroin og andre opioider efter sundhedslovens

§ 142 også uden iværksættelse af social stofmisbrugsbehandling efter servicelo-

vens § 101. Gadejuristen nævner i den forbindelse, at stofmisbrug ikke altid er et

sammensat problem og foreslår, at dette afspejler sig i lovforslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 7

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at lægelig stofmisbrugsbehandling

efter sundhedslovens § 142 skal finde sted under iagttagelse af retningslinjerne

herom, jf. Sundhedsstyrelsens vejledning om den lægelige behandling af stofmis-

brugere i substitutionsbehandling, hvilket bl.a. betyder, at den ordinerende læge

skal foretage en vurdering af, hvorvidt der er den fornødne sammenhæng mellem

på den ene side den lægelige stofmisbrugsbehandling og på den anden side den

sociale stofmisbrugsbehandling og indsatsen mod de sociale problemer, som per-

sonen i øvrigt måtte have. Udgangspunktet er, at den lægelige behandling ikke bør

stå alene, men bør være en integreret del af den samlede indsats for den enkelte

person med et stofmisbrug. I de tilfælde, hvor der efter lægens sundhedsfaglige

vurdering imidlertid ikke måtte være behov for social stofmisbrugsbehandling efter

servicelovens § 101 eller social indsats i øvrigt, vil lægelig stofmisbrugsbehandling

kunne iværksættes uden iværksættelse af social stofmisbrugsbehandling eller so-

cial indsats i øvrigt.

Lægeforeningen i samarbejde med Foreningen af Kommunalt Ansatte Læger har

givet udtryk for, at regioner og kommuner bør sikre, at den generelle sundhedstil-

stand håndteres sammen med misbrugsbehandlingen, hvilket er afgørende for

succes med sidstnævnte. Der henvises i den forbindelse til, at mange ikke under-

søges for hiv og hepatitis B og C, samt at den psykiatriske udredning ikke er kon-

sekvent.

Af lovforslagets bemærkninger fremgår det, at lægen i forbindelse med den læge-

samtale, som altid går forud for iværksættelse af lægelig stofmisbrugsbehandling,

og som efter lovforslaget frem over også vil skulle tilbydes dem, der skal i social

stofmisbrugsbehandling, vil skulle foretage en helhedsorienteret undersøgelse af

misbruget og afhængigheden såvel som for de fysiske og psykiske problemstillin-

ger, der knytter sig til misbruget, og at det overordnede formål med lægesamtalen

uanset misbrugsstof bl.a. vil være at identificere somatiske og psykiske problemstil-

linger og at vurdere behov for henvisning til somatisk eller psykiatrisk speciallæge

samt at sikre tilbud om serologisk screening for hepatitis og HIV, herunder præ- og

posttest rådgivning og vaccination.

3.3. Frit valg i forbindelse med lægelig stofmisbrugsbehandling

Centerlederforeningen har givet udtryk for, at man principielt er meget positiv over

for det princip, at borgere i videst muligt omfang skal have et frit valg, men at man

kan være bekymret for, at der kan være utilsigtede virkninger af den foreslåede ret

til frit valg i forbindelse med stofmisbrugsbehandling. Centerlederforeningen næv-

ner i den forbindelse, at man er helt uenig i, at den foreslåede ret til frit valg skulle

kunne styrke muligheden for at sikre en sammenhængende og helhedsorienteret

indsats, og at man nærmere finder, at muligheden herfor vil kunne svækkes bety-

deligt. Centerlederforeningen er af den opfattelse, at det vil være mest hensigts-

mæssigt, at både den lægelige stofmisbrugsbehandling og den sociale stofmis-

brugsbehandling finder sted i samme regi, og at det altså ikke vil være hensigts-

mæssigt, at en person kan vælge at modtage sin lægelige stofmisbrugsbehandling

et sted og sin sociale stofmisbrugsbehandling et andet sted. Centerlederforeningen

har i øvrigt anført, at der vil være fare for, at frit valg i forbindelse med lægelig

stofmisbrugsbehandling bliver tolket som frihed til at lade den lægelige stofmis-

brugsbehandling stå alene, og at der er bekymring for, at borgere fra mange kom-

muner vil søge til de store byer alene med ønsket om lægelig behandling, og at

hjemkommunen giver slip på eller mister grebet om den sociale helhedsindsats.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 8

KL har tilkendegivet, at lovforslaget ikke indfrier hensigten om at forbedre mulighe-

derne for at sikre en helhedsorienteret og sammenhængende indsats. Efter KL’s

opfattelse vil indførelsen af frit valg i forbindelse med lægelig stofmisbrugsbehand-

ling betyde, at det frem over bliver endnu vanskeligere at yde en helhedsorienteret

og sammenhængende indsats, idet kompleksiteten og dermed kravet til den kom-

munale koordination stiger, hvis en person ikke modtager den lægelige behandling

på kommunens behandlingstilbud, men reelt kan vælge at modtage den lægelige

behandling hos én privat behandlingsinstitution og den sociale behandling hos en

anden privat behandlingsinstitution.

Dansk Selskab for Addiktiv Medicin har anført, at den nuværende retstilstand,

hvorefter der gælder frit valg i forbindelse med social stofmisbrugsbehandling efter

servicelovens § 101, men ikke i forbindelse med lægelig stofmisbrugsbehandling

efter sundhedslovens § 142, som udgangspunkt har lagt op til en adskillelse af den

sociale behandling og den lægelige behandling for de personer, der har benyttet

retten til frit valg i forbindelse med den sociale behandling. Dansk Selskab for Ad-

diktiv Medicin peger imidlertid på, at det også efter indførelse af frit valg i forbindel-

se med den lægelige behandling kan blive en udfordring at sikre sammenhængen

mellem den lægelige behandling og den sociale behandling; nemlig i de tilfælde,

hvor en person måtte vælge at modtage sin lægelige stofmisbrugsbehandling i én

kommune og sin sociale stofmisbrugsbehandling i en anden kommune. Dansk

Selskab for Addiktiv Medicin efterlyser på den baggrund nogle klare udsagn i loven

eller lovforslagets bemærkninger om koblingen og snitfladen mellem den lægelige

behandling og den sociale behandling, idet man dog samtidig anfører, at det frie

valg må overtrumfe det ”stavnsbånd”, som har hersket på misbrugsområdet, og

som ikke længere findes inden for anden patientbehandling.

Med indførelsen af en ret for personer, som efter henvendelse til bopælskommu-

nen visiteres til lægelig stofmisbrugsbehandling, til at vælge at blive behandlet på

en anden offentlig eller privat institution end den, hvortil der er visiteret, vil alle –

uanset om de er visiteret til social behandling efter servicelovens § 101 eller til

lægelig behandling efter sundhedslovens § 142 – have mulighed for frit valg. Det

vil bl.a. indebære, at de personer, som er visiteret til stofmisbrugsbehandling efter

både servicelovens § 101 og sundhedslovens § 142, og som ønsker at vælge et

andet behandlingstilbud end kommunens, kan vælge dette for begge behandlings-

formers vedkommende. Hermed vil der skabes bedre muligheder for at sikre den

fornødne sammenhæng mellem på den ene side den lægelige stofmisbrugsbe-

handling og på den anden side den sociale stofmisbrugsbehandling.

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at lægelig stofmisbrugsbehandling

efter sundhedslovens § 142 skal finde sted under iagttagelse af retningslinjerne

herom, jf. Sundhedsstyrelsens vejledning om den lægelige behandling af stofmis-

brugere i substitutionsbehandling, hvilket bl.a. betyder, at den ordinerende læge i

samarbejde med den behandler, der varetager den sociale stofmisbrugsbehand-

ling, skal foretage en vurdering af, hvorvidt der er den fornødne sammenhæng

mellem på den ene side den lægelige stofmisbrugsbehandling og på den anden

side den sociale stofmisbrugsbehandling og indsatsen mod de sociale problemer,

som personen i øvrigt måtte have. Således er udgangspunktet, at den lægelige

behandling ikke bør stå alene, men bør være en integreret del af den samlede

indsats for den enkelte person med et stofmisbrug, og kun i de tilfælde, hvor der

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 9

efter lægens sundhedsfaglige vurdering ikke måtte være behov for social stofmis-

brugsbehandling efter servicelovens § 101 eller social indsats i øvrigt, vil lægelig

stofmisbrugsbehandling kunne iværksættes uden iværksættelse af social stofmis-

brugsbehandling eller social indsats i øvrigt.

Sundhedsstyrelsen er gjort opmærksom på Dansk Selskab for Addiktiv Medicins

bemærkninger om koblingen og snitfladen mellem den lægelige og den sociale

stofmisbrugsbehandling, således at de kan indgå i overvejelserne om den revision

af retningslinjerne om stofmisbrugsbehandling, som Sundhedsstyrelsen vil foretage

som opfølgning på lovforslagets vedtagelse.

Centerlederforeningen har tilkendegivet, at der kan være en bekymring for, at der

kan opstå konkurrencesituationer i forhold til den lægelige stofmisbrugsbehandling

forstået på den måde, at personer med et stofmisbrug, vil søge derhen, hvor der

ordineres højere doser substitutionsmedicin, hvor kontrollen i forbindelse med be-

handlingen er mere lempelig osv. Centerlederforeningen henviser i den forbindelse

til, at der kan være store forskelle i praksis fra kommune til kommune. I samme

forbindelse spørger Centerlederforeningen om, hvorvidt borgere der har midlerti-

digt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, jf. § 110 i lov om

social service, kan benytte den foreslåede ret til frit valg, således at den lægelige

stofmisbrugsbehandling skal ydes af opholdskommunen med fremsendelse af

regning til hjemkommunen.

KL har tilkendegivet, at man er bekymret for, om konkurrence på lægelig stofmis-

brugsbehandling er hensigtsmæssigt, og har i den forbindelse henvist til, at der før

1996 var private heroinklinikker, og at konkurrencesituationen medførte, at de do-

ser, der blev udleveret på klinikkerne, blev større og større, hvilket var en af de

væsentligste årsager til, at ansvaret for medicinordinationen blev frataget privat-

praktiserende læger og overdraget til de daværende amter. KL er af den opfattelse,

at man med det frie valg af lægelig behandling risikerer at havne i samme situation.

KL har endvidere tilkendegivet, at borgerne ved indførelse af et frit valg kan vælge

en privat institution med et højere serviceniveau end det, som hjemkommunen har

fastlagt, hvilket vil betyde øgede udgifter for kommunen. KL giver i den forbindelse

udtryk for et ønske om en mere klar og præcis definition af de kriterier eller ret-

ningslinjer, hvorved et tilbud kan indgå i den kommunale forsyning i forbindelse

med det frie valg, og at det i den forbindelse f.eks. kunne indskærpes, at det kun er

tilbud, som har en driftsoverenskomst med en kommune og derved indgår

i kommunens forsyningsforpligtigelse, som kan blive omfattet af det frie valg.

Gadejuristen har anført, at der kan være stor forskel på lægelig stofmisbrugsbe-

handling, og Gadejuristen finder det på den baggrund umiddelbart uforståeligt, at

det af lovforslagets bemærkninger fremgår, at der vil være tale om ensartede be-

handlingstilbud, og at den lægelige behandling på den valgte kommunale, regiona-

le eller private institution derfor pr. definition vil være af tilsvarende karakter som

den, hvortil bopælskommunen har visiteret. Gadejuristen foreslår derfor, at be-

mærkningerne justeres.

Som følge af, at det efter § 41, stk. 1, 1. pkt., i lov om autorisation af sundhedsper-

soner og om sundhedsfaglig virksomhed er forbeholdt læger ansat i lægestillinger

ved de kommunale, regionale eller private institutioner, der er nævnt i sundhedslo-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 10

vens § 142, stk. 2 (lovforslagets § 142, stk. 4), at ordinere afhængighedsskabende

lægemidler som led i behandling af personer for stofmisbrug, vil en person, som

ønsker at benytte sin ret til frit valg, alene kunne vælge at blive behandlet på en

anden kommunes institution eller på en regional eller privat institution, hvormed en

anden kommune har indgået aftale om tilvejebringelse af behandlingstilbud.

Det er med andre ord ikke en hvilken som helst institution, som kan vælges, og for

så vidt angår private institutioner, kan altså alene vælges blandt dem, hvormed en

anden kommune har indgået aftale om tilvejebringelse af behandlingstilbud. Hertil

kommer, at uanset på hvilken institution behandlingen finder sted, så vil det være

den ordinerende læge, dvs. en læge ansat i en lægestilling ved den valgte kom-

munale, regionale eller private institution, der er ansvarlig for valg og udførelse af

behandlingen, som skal finde sted under iagttagelse af retningslinjerne herom, jf.

Sundhedsstyrelsens vejledning om den lægelige behandling af stofmisbrugere i

substitutionsbehandling. Som følge af, at der med Sundhedsstyrelsens vejledning

er fastsat detaljerede sundhedsfaglige retningslinjer for behandlingen, vil der på

trods af forskelle institutionerne imellem grundlæggende være tale om ensartede

behandlingstilbud, da den ordinerende læge med hensyn til bl.a. doser og kontrol

skal følge retningslinjerne, der præciserer den omhu og samvittighedsfuldhed, som

lægen skal udvise i forbindelse med behandlingen.

Det fremgår i øvrigt af lovforslagets bemærkninger, at det forudsættes, at den læ-

gelige stofmisbrugsbehandling på den valgte institution vælges og udføres på

samme måde, uanset om der er tale om behandling af en person, som en kommu-

ne har henvist til institutionen, eller om der er tale om behandling af en person,

som har benyttet retten til frit valg, og at institutioner således ikke vil kunne etable-

re specielle behandlingstilbud med et særligt højt serviceniveau for personer, som

benytter retten til frit valg.

Retten til frit at vælge at blive behandlet på en anden offentlig eller privat institution

end den, hvortil bopælskommunen har visiteret, gælder for alle personer, som visi-

teres til lægelig stofmisbrugsbehandling.

KL har tilkendegivet, at det ikke af lovforslaget fremgår, hvem der skal føre tilsyn

med den lægelige stofmisbrugsbehandling hos de private udbydere, og har i den

forbindelse påpeget, at det bør præciseres, dels hvem der har tilsynsforpligtelsen,

dels hvad ressourceforbrug forventes at være.

Lægeforeningen i samarbejde med Foreningen af Kommunalt Ansatte Læger har

tilkendegivet, at tilsyn med behandlingsstederne bør omfatte en journalaudit, der

kvalitetssikrer dels den lægelige stofmisbrugsbehandling, dels samspillet med be-

handlingen af psykisk og somatisk sygdom. I den forbindelse foreslås det, at Soci-

alstyrelsen og Sundhedsstyrelsen i det videre arbejde med implementeringen af

lovforslaget udvikler en operationel metode til systematisk sundhedsfaglig kvali-

tetssikring.

Efter sundhedslovens § 215 fører Sundhedsstyrelsen tilsyn med den sundhedsfag-

lige virksomhed, der udføres af personer inden for sundhedsvæsenet, og Sund-

hedsstyrelsen kan som led i tilsynet afkræve personer inden for sundhedsvæsenet

de oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre tilsynet, hvortil kommer, at

Sundhedsstyrelsen eller personer, der af Sundhedsstyrelsen er bemyndiget til at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 11

udøve tilsynet, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse har ad-

gang til behandlingssteder.

Særligt for så vidt angår private behandlingssteder, skal disse efter sundhedslo-

vens § 215 a registreres i Sundhedsstyrelsen som betingelse for udførelse af læ-

gelig patientbehandling. Sundhedsstyrelsen gennemfører tilbagevendende tilsyns-

besøg vedrørende den lægelige patientbehandling på hvert af de registrerede be-

handlingssteder og gennemfører ud over tilsynsbesøgene løbende særlige tilsyn

på baggrund af et vekslende sundhedsfagligt tema på de registrerede behand-

lingssteder, hvis lægelige patientbehandling omfatter vedkommende tema. Sund-

hedsstyrelsen påser, at et behandlingssted følger op på forhold, som Sundhedssty-

relsen har påtalt ved tilsynsbesøg.

Sundhedsstyrelsen er gjort opmærksom på Lægeforeningens synspunkt med hen-

syn til anvendelse af journalaudit i forbindelse med tilsyn, således at det kan indgå

i overvejelserne om tilsyn med behandlingssteder, hvor lægelig stofmisbrugsbe-

handling finder sted.

Særligt for så vidt angår kvalitetssikringen af den lægelige stofmisbrugsbehandling,

blev der som opfølgning på vejledningen om den lægelige behandling af stofmis-

brugere i substitutionsbehandling, som Sundhedsstyrelsen udstedte i 2008, etable-

ret et kvalitetssikringsværktøj i form af en registrerings- og indberetningsordning,

som tager udgangspunkt i indikatorer for de lægelige kerneydelser.

Gadejuristen har tilkendegivet, at det må forudsættes og bør fremgå klart, at det

frie valg gælder på ethvert tidspunkt under et behandlingsforløb.

Efter den foreslåede § 142, stk. 7, kan en person, som er visiteret til lægelig stof-

misbrugsbehandling, vælge at blive behandlet på en anden offentlig eller privat

institution end den, hvortil bopælskommunen har visiteret. Der er ikke med be-

stemmelsen fastsat andre begrænsninger end, at retten til frit valg ikke gælder,

hvor der er tale om lægelig behandling med diacetylmorphin (heroin), og at en

institution kan afvise at modtage en person, som har valgt institutionen – en offent-

lig institution dog kun, hvis afvisningen er begrundet i kapacitetsmæssige hensyn.

Retten til frit valg efter den foreslåede § 142, stk. 7, gælder således på ethvert

tidspunkt efter visitationen til lægelig stofmisbrugsbehandling, herunder også efter

at den måtte være påbegyndt i bopælskommunen. Det fremgår af lovforslagets

bemærkninger, at lægelig stofmisbrugsbehandling efter sundhedslovens § 142 skal

finde sted under iagttagelse af retningslinjerne herom, jf. Sundhedsstyrelsens vej-

ledning om den lægelige behandling af stofmisbrugere i substitutionsbehandling,

hvilket bl.a. betyder, at den ordinerende læge, dvs. en læge ansat i en lægestilling

ved den valgte institution, i samarbejde med den behandler, der varetager den

sociale stofmisbrugsbehandling, skal foretage en vurdering af, hvorvidt der er den

fornødne sammenhæng mellem på den ene side den lægelige stofmisbrugsbe-

handling og på den anden side den sociale stofmisbrugsbehandling og indsatsen

mod de sociale problemer, som personen i øvrigt måtte have.

Gadejuristen har foreslået, at det understreges, at den første lægesamtale må

foregå telefonisk med bopælskommunens læge, og at den person, som ønsker at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 12

komme i lægelig stofmisbrugsbehandling, allerede i den forbindelse kan benytte

retten til frit valg.

I forhold til det udkast til lovforslag, som har været i høring, er der foretaget den

ændring, at det ikke længere af bemærkningerne fremgår, at den enkelte kommu-

ne kan tilrettelægge lægesamtalerne som et delvis telefonisk tilbud. Det betyder, at

lægesamtaler i henhold til den foreslåede § 142, stk. 1, ikke vil kunne gennemføres

telefonisk.

Gadejuristen har tilkendegivet, at det bør fremgå, at reglerne om frit valg ikke æn-

drer på de almindelige delegationsregler, som findes i Sundhedsstyrelsens vejled-

ning om den lægelige behandling af stofmisbrugere i substitutionsbehandling.

Efter § 41, stk. 1, 1. pkt., i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sund-

hedsfaglig virksomhed er det forbeholdt læger ansat i lægestillinger ved de kom-

munale, regionale eller private institutioner, der er nævnt i sundhedslovens § 142,

stk. 2 (lovforslagets § 142, stk. 4), at ordinere afhængighedsskabende lægemidler

som led i behandling af personer for stofmisbrug. Efter § 41, stk. 2, i lov om autori-

sation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed kan ordinationsret-

ten efter stk. 1, 1. pkt., efter aftale i nærmere bestemte tilfælde overlades til en

anden læge, herunder en alment praktiserende læge eller en praktiserende speci-

allæge. Om denne mulighed for at delegere ordinationsretten er der fastsat nær-

mere retningslinjer i Sundhedsstyrelsens vejledning om den lægelige behandling af

stofmisbrugere i substitutionsbehandling. Den foreslåede indførelse af retten til frit

valg berører ikke muligheden for at delegere ordinationsretten.

Gadejuristen har givet udtryk for, at den internetbaserede telefonservice Skype bør

kunne anvendes i forbindelse med, at en person, som har bopæl i en kommune i

en del af landet, kan vælge at blive behandlet på en institution i en kommune i

anden del af landet. Gadejuristen har i den forbindelse anført, at det klart bør frem-

gå, at man kan vælge lægelig stofmisbrugsbehandling et sted og social stofmis-

brugsbehandling et andet sted.

Brugernes Akademi har foreslået, at den internetbaserede telefonservice Skype

kan anvendes i forbindelse med konsultationer.

Generelt kræver høj kvalitet i sundhedsfaglig behandling ikke nødvendigvis et fy-

sisk møde mellem patient og behandler. Hvorvidt digitale muligheder som f.eks.

Skype kan benyttes i forbindelse med lægelig stofmisbrugsbehandling, og således

at behandlingen lever op til det krav om omhu og samvittighedsfuldhed, som lægen

skal udvise i forbindelse med behandlingen, må bero på en konkret vurdering i det

enkelte tilfælde.

Som udgangspunkt er der intet til hinder for, at en person vælger at modtage læge-

lig stofmisbrugsbehandling efter sundhedslovens § 142 et sted og social stofmis-

brugsbehandling efter servicelovens § 101 et andet sted. Det fremgår dog af lov-

forslagets bemærkninger, at lægelig stofmisbrugsbehandling efter sundhedslovens

§ 142 skal finde sted under iagttagelse af retningslinjerne herom, jf. Sundhedssty-

relsens vejledning om den lægelige behandling af stofmisbrugere i substitutions-

behandling, hvilket bl.a. betyder, at den ordinerende læge skal foretage en vurde-

ring af, hvorvidt der er den fornødne sammenhæng mellem på den ene side den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 13

lægelige stofmisbrugsbehandling og på den anden side den sociale stofmisbrugs-

behandling og indsatsen mod de sociale problemer, som personen i øvrigt måtte

have. I den forbindelse er det udgangspunktet, at den lægelige behandling ikke bør

stå alene, men bør være en integreret del af den samlede indsats for den enkelte

person med et stofmisbrug.

Gadejuristen har med henvisning til, at afvisning af at modtage en person, som har

valgt en offentlig institution, efter lovforslaget kan ske, hvis det er begrundet i ka-

pacitetsmæssige hensyn, anført, at de enkelte offentlige institutioner skal oplyse

om ledig kapacitet og føre venteliste.

Gadejuristen har endvidere med hensyn til registrering i Stofmisbrugsdatabasen

tilkendegivet, at registreringskravet bør udvides – også i forhold til den sociale be-

handling – således at anvendelsen af det frie valg ikke alene registreres, når det er

årsag til fristoverskridelse, men altid registreres, idet anvendelsen af det frie valg

også siger noget om, hvad der vælges fra, hvilket kan bidrage til viden om praksis

og forløb.

I forbindelse med forberedelsen af de nye rettigheders indførelse er der fra centralt

hold lagt vægt på, at ressourcerne anvendes på en måde, som i videst muligt om-

fang kommer de personer, som ønsker at komme i stofmisbrugsbehandling, direkte

til gode i form af bl.a. gennemførelse af lægesamtaler og iværksættelse af behand-

ling inden for bestemte tidsfrister. Det er baggrunden for, at kommunerne efter

indførelsen af de nye rettigheder alene vil skulle foretage få og simple supplerende

registreringer i Stofmisbrugsdatabasen, og det er også grunden til, at der fra cen-

tralt hold ikke vil blive stillet krav om at oplyse om ledig kapacitet og om at føre

venteliste, hvilket vil kunne være administrativt byrdefuldt og ressourcekrævende

for behandlingsstederne.

3.4. Befordring af personer i lægelig stofmisbrugsbehandling med heroin

Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje har givet udtryk for sin anerkendelse af, at

det er nødvendigt at præcisere hjemlen til at yde befordring eller befordringsgodt-

gørelse til og fra lægelig behandling med heroin. Fagligt Selskab for Addiktiv Sy-

gepleje nævner i forlængelse heraf, at man finder det problematisk, at inklusions-

kriterierne for at komme i betragtning til denne behandlingsform er for snævre, og

at man gerne ser, at der arbejdes målrettet på at udvikle et heroinbehandlingstil-

bud, som rammer langt bredere.

Rådet for Social Udsatte har tilkendegivet, at rådet bifalder forslaget om at tilveje-

bringe et udtrykkeligt hjemmelsgrundlag for kommunal dækning af udgifter til be-

fordring til og fra behandlingsstedet af personer, som er i lægelig stofmisbrugsbe-

handling med heroin, og håber, at lovændringen kan betyde, at flere brugere kan

drage nytte af heroinordinationsordningen. Rådet vurderer dog, at heroinordinati-

onsordningen fortsat er for vanskelig tilgængelig for de allermest belastede stof-

misbrugere, og mener derfor, at der fortsat bør arbejdes på løsninger, så flere

stofmisbrugere kan profitere af ordningen.

I forbindelse med, at Sundhedsstyrelsen evaluerede heroinordinationsordningen i

2013, blev der set på spørgsmålet om en udvidelse af heroinordinationsordningen

med andre indtagelsesformer end injektion. Sundhedsstyrelsen havde allerede i

2012 konkluderet, at der er sundhedsfagligt grundlag for at udvide ordningen med

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 14

herointabletter, og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse indgik derefter en afta-

le med KL om en udvidelse med tabletter, og dette tilbud er nu en del af heroinor-

dinationsordningen.

Af Sundhedsstyrelsens evaluering fremgår det, at det med hensyn til øvrige indta-

gelsesformer er Sundhedsstyrelsens sundhedsfaglige vurdering, at det ikke kan

anbefales at udvide ordningen med rygeheroin, og at Sundhedsstyrelsen heller

ikke finder sundhedsfagligt grundlag for en udvidelse af heroinordinationsordnin-

gen med næsespray eller pulver til snifning, hvilket også gælder etablering af en

ordning, hvorefter patienterne får mulighed for at tage heroin med hjem, således at

de dels kan undgå de hyppige fremmøder i heroinklinikken, dels kan undgå den

metadon, som de nu modtager til natten. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

bad efter evalueringen Sundhedsstyrelsen om også frem over nøje at følge inter-

nationale erfaringer med og forskning om andre indtagelsesformer end injektion og

tabletter samt om i forbindelse med en evaluering af tabletordningen på ny at se

på, hvorvidt der er grundlag for at udvide heroinordinationsordningen med andre

indtagelsesformer og for at etablere en ”tag-med-hjem-ordning”.

Gadejuristen har anført, at tilvejebringelsen af et udtrykkeligt hjemmelsgrundlag for

kommunal dækning af udgifter til befordring til og fra behandlingsstedet af perso-

ner, som er i lægelig stofmisbrugsbehandling med diacetylmorphin (heroin), kan

indebære en risiko for, at retsstillingen ændres, således at der ikke længere vil

kunne ydes dækning af transportudgifter forbundet med den øvrige substitutions-

behandling. Gadejuristen foreslår på den baggrund, at der tilvejebringes en generel

hjemmel til afholdelse af transportudgifter ved behandling efter sundhedslovens §

142 efter samme betingelser som foreslået i forhold til heroinbehandling, hvor der

eventuelt også lægges vægt på, om udgiften må antages at udgøre en forhindring

for at indlede eller kunne fortsætte behandling, hvor udgiften forbundet hermed

afholdes af bopælskommunen, dog ikke i forbindelse med heroinbehandling, hvor

udgiften afholdes af den kommune der er ansvarlig for heroinbehandling.

Institut for Menneskerettigheder har foreslået, at der etableres hjemmel til dækning

af transportudgifter, når dette må anses for nødvendigt for deltagelse i substituti-

onsbehandling med øvrige præparater end heroin. Institut for Menneskerettigheder

peger i den forbindelse på, at det vil kunne forekomme, at dækning af transportud-

gifter forbundet med behandling med øvrige præparater vil være en forudsætning

for mindre bemidlede patienters deltagelse i denne behandling.

Kirkens Korshær har tilkendegivet, at hjemmelsgrundlaget for kommunal dækning

af udgifter til befordring til og fra behandlingsstedet med fordel kan udvides til også

at omfatte personer, som er i behandling med andre præparater end heroin.

KL har anført, at ordningen er et brud med traditionel opfattelse af, hvem der skal

afholde udgiften til befordring, og at ordningen åbner op for en yderligere forskels-

behandling mellem forskellige grupper af misbrugere. KL anerkender dog, at de

valgte formuleringer gør det muligt for kommunerne at tilrettelægge befordringsop-

gaven på en hensigtsmæssig måde.

Lægelig stofmisbrugsbehandling med heroin er særegen og adskiller sig fra anden

behandling efter sundhedslovens § 142 ved bl.a., at de indskrevne skal møde op

på behandlingsstedet to gange om dagen året rundt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 15

Baggrunden for, at der i 2013 mellem KL og Ministeriet for Sundhed og Forebyg-

gelse blev indgået en aftale, hvor der inden for de allerede afsatte midler til heroin-

ordinationsordningen blev fundet frie midler til befordring til og fra behandlingsste-

det af personer i ordningen, var en fælles erkendelse af, at gratis befordring kan

bidrage til at fastholde personer i ordningen, som har været en succes i forhold til

at forbedre personernes sociale situation, begrænse misbruget af illegale stoffer,

nedsætte kriminaliteten og reducere risikoadfærden. Således havde det vist sig, at

en del personer blev udskrevet af ordningen på trods af dens succes, hvilket for

manges vedkommende skyldtes, at de overgik til anden behandling, herunder især

konventionel substitutionsbehandling, som de ikke tidligere havde kunnet profitere

af. Det kunne ikke udelukkes, at valget af udskrivning og overgang til en behand-

lingsform, som personerne ikke tidligere havde profiteret af, hang sammen med

den blandt personerne i ordningen udbredte opfattelse af, at ordningen er forbun-

det med meget besvær, herunder ikke mindst som følge af, at de indskrevne som

nævnt skal møde op to gange om dagen året rundt, og de indskrevnes egenbeta-

ling af den hyppige befordring til og fra behandlingsstedet kunne utvivlsomt bidrage

til denne opfattelse.

3.5. Øvrige spørgsmål

AIDS-fondet har foreslået, at kommunerne forpligtes til at udlevere gratis injekti-

onsudstyr for at forebygge smitte med hiv og hepatitis, hvilket efter AIDS-fondets

opfattelse må kunne ske inden for den afsatte ramme til lovforslaget, specielt i lyset

af den betydelige smitteforebyggende effekt, som rent injektionsudstyr medfører.

AIDS-fondet henviser i den forbindelse til rapporten ”Intravenøse stofbrugeres

adgang til sterilt injektionsudstyr i Danmark”, som Gadejuristen offentliggjorde i

august 2014.

Gratis og let adgang til rent injektionsudstyr er sammen med substitutionsbehand-

ling den vigtigste indsats mod infektionssygdomme som hiv og hepatitis C blandt

stofmisbrugere. Det er derfor uheldigt, hvis mange kommuner slet ikke udleverer

rent injektionsudstyr, eller hvis udleveringen er mangelfuld. I 2009 tegnede KL et

noget andet og mere positivt billede end det, som Gadejuristen nu tegner i rappor-

ten ”Intravenøse stofbrugeres adgang til sterilt injektionsudstyr i Danmark”. Ministe-

riet for Sundhed og Forebyggelse har derfor anmodet om KL’s vurdering af rappor-

tens oplysninger om udbredelsen af kommunernes udlevering af sterilt injektions-

udstyr. Når der derefter er et bedre billede af situationen, må der tages stilling til,

om indsatsen er tilfredsstillende.

AIDS-fondet har foreslået, at der konsekvent anvendes betegnelse ”stofbruger” i

stedet for ”personer med stofmisbrug” for at mindske den stigmatiserende effekt af

ordet ”stofmisbrug”, som kan skabe barrierer for adgang til sundhedsydelser.

I forbindelse med lovforslaget foreslås den nugældende § 142, stk. 1, i sundheds-

loven videreført som § 142, stk. 3, idet der dog foretages en sproglig ændring,

således at betegnelsen ”personer, som har et stofmisbrug,” erstatter betegnelsen

”stofmisbrugere”. Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, er baggrunden

herfor, at betegnelsen ”stofmisbrugere” kan opfattes som stigmatiserende. Ved at

anvende betegnelsen ”personer, som har et stofmisbrug,” frem for betegnelsen

”stofmisbrugere” eller betegnelsen ”stofbrugere”, kommer det tydeligere frem, at en

person med et stofmisbrug ikke opfattes som værende sit stofmisbrug.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 16

Gadejuristen har tilkendegivet, at klageadgang synes at mangle både i forhold til

krav på lægesamtale, frit valg af behandlingssted samt befordringsgodtgørelse.

Gadejuristen er af den opfattelse, at sådan klageadgang må sikres, og at der sam-

tidig må sikres klageadgang i forhold til administrativ afvisning af delegation af den

lægelige behandling, således at opioidafhængige patienter har adgang til at få

prøvet, om en sådan afgørelse opfylder kravene til saglighed, lighed og proportio-

nalitet mv. Gadejuristen foreslår, at der indsættes en generel klageadgang i forhold

til kommunens administrative afgørelser efter § 142, evt. således, at de ikke-

sundhedspersoner, der giver sådant administrativt afslag betragtes som lægens

medhjælp, og at afslaget dermed hører under lægens ansvar, ligesom en særskilt

klageadgang i forhold til afslag på befordringsgodtgørelse må sikres.

Institut for Menneskerettigheder har foreslået, at der med lovforslaget sikres ad-

gang til administrativ rekurs i forhold til afgørelser truffet efter sundhedslovens §

142 og § 170 a. Institut for Menneskerettigheder peger i den forbindelse på, at der i

sundhedslovgivningen savnes hjemmel til at påklage kommunernes afgørelser

med hjemmel i de i lovforslaget berørte bestemmelser.

Brugernes Akademi har foreslået med henvisning til nogle lægers virksomhed i

forbindelse med lægelig stofmisbrugsbehandling, at der etableres en direkte klage-

vej, som sikrer klageren anonymitet.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse gennemfører for tiden en evaluering af

patientklagesystemet og i den forbindelse undersøges bl.a., om adgangen til at

klage over myndighedernes manglende efterlevelse af visse patientrettigheder er

tilstrækkelig, eller om klagemulighederne skal udvides til områder, der efter gæl-

dende ret ikke er omfattet, herunder f.eks. kommunens afgørelser om stofmis-

brugsbehandling efter sundhedslovens kapitel 41 og afgørelser om befordring til

sådanne tilbud. Efter planen skal evalueringens resultater og forslag vurderes pri-

mo 2015, og afhængig deraf tages der stilling til den videre proces, herunder evt.

behov for lovændringer.

Brugernes Akademi har tilkendegivet, at det bør overvejes at etablere ordninger,

hvor substitutionsmedicin køres ud til de personer, som er i velfungerende behand-

ling.

Det er den enkelte kommunes ansvar at beslutte, hvorledes den ønsker at tilrette-

lægge behandlingsindsatsen på stofmisbrugsområdet, herunder den lægelige

stofmisbrugsbehandling, så længe behandlingen finder sted i overensstemmelse

med de gældende retningslinjer, som for substitutionsbehandlingens vedkommen-

de findes i Sundhedsstyrelsens vejledning om den lægelige behandling af stofmis-

brugere i substitutionsbehandling. Det er således kommunerne, som har den bor-

gernærhed og det lokalkendskab, der er nødvendig for at tage stilling til, hvorledes

substitutionsmedicinen udleveres mest hensigtsmæssigt.

Dansk Socialrådgiverforening har foreslået, at der i stedet for flere forskellige pla-

ner for den enkelte person i stofmisbrugsbehandling udarbejdes en samlet plan,

som kan indeholde forskellige frister mv. for de forskellige dele af planen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 17

Kommunen skal efter servicelovens § 141 i visse tilfælde udarbejde en samlet

handleplan og i andre tilfælde skønne, om det er hensigtsmæssigt at tilbyde at

udarbejde en sådan handleplan. Af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og

Sociale Forholds vejledning om servicelovens formål og generelle bestemmelser i

loven (vejledning nr. 1 til serviceloven) fremgår det bl.a., at det på stofmisbrugsom-

rådet kan være hensigtsmæssigt at tilbyde udarbejdelse af en handleplan efter

servicelovens § 141 også for de personer med stofmisbrug, som ikke har krav på

at få tilbuddet herom.

Af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds vejledning om

særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) fremgår det bl.a., at kom-

munen har ansvaret for, at der udarbejdes en behandlingsplan over behandlings-

forløbet, og behandlingsplanen skal indgå i en evt. samlet handleplan udarbejdet

efter servicelovens § 141. Tilsvarende skal lægelige behandlingsplaner udarbejdet

efter Sundhedsstyrelsens vejledninger om lægelig behandling af stofmisbrugere i

substitutionsbehandling, om lægelig behandling af misbrug af kokain og andre

centralstimulerende stoffer samt om ordination af diacetylmorphin (heroin) ved

opioidafhængighed indgå som en del af en evt. samlet handleplan.

Dansk Sygeplejeråd har understreget, at sygeplejersker har en væsentlig rolle at

spille i misbrugsbehandling, og at det efter Dansk Sygeplejeråds opfattelse godt

kunne fremgå tydeligere af lovforslaget. Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje har

givet udtryk for samme opfattelse. Dansk Sygeplejeråd har endvidere nævnt mu-

ligheden for at opkvalificere sygeplejersker inden for misbrugsområdet til at vareta-

ge visitation til behandling, herunder abstinensvurdering, helbredsundersøgelser

mv., således at den lægelige ordination af afhængighedsskabende lægemidler kan

iværksættes så hurtigt som muligt på et sundhedsfagligt og kvalificeret grundlag.

Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje har givet udtryk for samme opfattelse og har

i den forbindelse nævnt, at en opkvalificering af sygeplejersker med fordel kunne

ske med en specialistuddannelse.

Lægesamtaler efter den foreslåede § 142, stk. 1, skal pr. definition gennemføres af

en læge, og ved iværksættelse af substitutionsbehandling skal en læge altid have

taget stilling til den konkrete patient. Ordination af substitutionsmedicin er således

også forbeholdt læger, som dog kan delegere medicingivning til en medhjælp, der

f.eks. kan være en sygeplejerske. En læge kan endvidere ordinere medicin til en

konkret patient efter behov, hvilket betyder, at lægen delegerer til medhjælpen at

vurdere patientens behandlingsbehov og iværksætte behandling med medicin in-

den for fastsatte rammer. Sygeplejersker spiller på denne og andre måder en væ-

sentlig rolle på stofmisbrugsområdet, herunder i forbindelse med den lægelige

stofmisbrugsbehandling. Sundhedsstyrelsen er gjort opmærksom på Fagligt Sel-

skab for Addiktiv Sygeplejes bemærkninger om en specialuddannelse, således at

de kan indgå i Sundhedsstyrelsens løbende arbejde med special- og videreuddan-

nelser for bl.a. sygeplejersker.

Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje har med henvisning til den foreslåede § 142,

stk. 3, præciseret, at det ikke er alle, der har behov for afhængighedsskabende

lægemidler i forbindelse med stofmisbrugsbehandling, men at man kan få det ind-

tryk, når man læser lovforslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 18

Den foreslåede § 142, stk. 3, i sundhedsloven er på nær en rent sproglig ændring

en videreførelse af den nugældende § 142, stk. 1, som forpligter kommunerne til at

tilbyde lægelig stofmisbrugsbehandling, hvilket i praksis vil sige substitutionsbe-

handling for misbrug af heroin og andre opioider. Det fremgår klart af lovforslagets

bemærkninger, at ikke alle personer, som kommer i stofmisbrugsbehandling, har

behov for substitutionsbehandling. Således fremgår det, at substitutionsbehandling

ikke er relevant for personer med et misbrug af euforiserende stoffer som f.eks.

hash, kokain og amfetamin. For dem er social stofmisbrugsbehandling, som bl.a.

kan bestå af motiverende samtaler, psykoterapeutisk behandling og psykosocial

rådgivning, relevant.

Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje har foreslået, at Ministeriet for Sundhed og

Forebyggelse tager initiativ til at følge lovgivningens udmøntning i praksis, og at

der offentliggøres en årlig status.

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at kommunerne efter indførelsen af de

nye rettigheder, som foreslås med lovforslaget, vil skulle indberette de oplysninger,

som vil være nødvendige for opfølgningen på den kommunale indsats i forhold til

disse rettigheder. Oplysningerne skal indberettes til Stofmisbrugsdatabasen, som

er en fælles indberetningsløsning for de forskellige CPR-baserede registre på

stofmisbrugsområdet, og som ud over at give de ansvarlige myndigheder et over-

blik over stofmisbrugsbehandling i Danmark bidrager til opfølgningen på den kom-

munale behandlingsindsats.

I dag registrerer kommunerne bl.a. datoen for henvendelser fra personer, som

ønsker at komme stofmisbrugsbehandling. Frem over vil kommunerne også skulle

registrere datoen for lægesamtalens gennemførelse, hvilket vil gøre det muligt for

kommunerne selv såvel som for de centrale myndigheder at følge overholdelsen af

fristen i den foreslåede § 142, stk. 6. Hvis tidsfristen overskrides, vil årsagen til

overskridelsen skulle registreres.

I dag registrerer kommunerne bl.a. datoen for iværksættelse af stofmisbrugsbe-

handlingen og årsagen til en eventuel overskridelse af 14-dagesfristen i servicelo-

vens § 101, stk. 2. Registreringen gør det muligt for kommunerne selv såvel som

for de centrale myndigheder at følge overholdelsen af fristen i servicelovens § 101,

stk. 2. Registreringen vil endvidere gøre det muligt at følge overholdelsen af 14-

dagesfristen i den foreslåede § 142, stk. 6.

I dag registreres benyttelse af frit valg af behandlingstilbud, jf. servicelovens § 101,

stk. 4, alene i de tilfælde, hvor benyttelsen af det frie valg er årsag til en overskri-

delse af 14-dagesfristen i servicelovens § 101, stk. 2. I overensstemmelse hermed

vil benyttelse af frit valg efter den foreslåede § 142, stk. 7, alene skulle registreres,

hvis benyttelsen af det frie valg er årsag til en overskridelse af 14-dagesfristen i

den foreslåede § 142, stk. 6.

Der er endnu ikke taget stilling til, hvorvidt der som led i opfølgningen på den

kommunale indsats i forhold til de nye rettigheder skal offentliggøres en årlig sta-

tus. Bl.a. skal hensigtsmæssigheden i evt. at koordinere opfølgningen mv. med

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds opfølgning på de

tilsvarende rettigheder efter serviceloven overvejes nærmere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 19

Gadejuristen har foreslået, at det overordnede formål med lovforslaget og med

substitutionsbehandling beskrives mere indgående og gerne i forbindelse med, at

De Sociale 2020-mål nævnes.

Det fremgår klart af lovforslagets bemærkninger, at lovforslaget dels har til formål

at give stofmisbrugsbehandlingen et væsentligt kvalitetsløft, som foreslås sikret

ved at indføre et sæt nye rettigheder for personer, som ønsker at komme i stofmis-

brugsbehandling, og et sæt modsvarende pligter for kommunerne, som er ansvar-

lige for stofmisbrugsbehandlingen, dels har til formål at tilvejebringe et udtrykkeligt

hjemmelsgrundlag for kommunal dækning af udgifter til befordring til og fra be-

handlingsstedet af personer, som er i lægelig stofmisbrugsbehandling med dia-

cetylmorphin (heroin).

Der synes ikke at være grundlag for i forbindelse med lovforslaget at beskrive for-

målet med substitutionsbehandling, som er at behandle misbrug af heroin og andre

opioider samt at begrænse skader forbundet med sådant misbrug.

Gadejuristen har med henvisning til, at det af lovforslagets bemærkninger fremgår,

at Sundhedsstyrelsen som opfølgning på lovforslagets vedtagelse vil revidere de

retningslinjer om stofmisbrugsbehandling, som i dag findes i vejledning om den

lægelige behandling af stofmisbrugere i substitutionsbehandling, rejst spørgsmålet

om, hvorvidt vejledningen ikke mere gennemgående bør revideres og opdateres.

Gadejuristen giver i den forbindelse udtryk for, at det er afgørende, at stofbrugerne

selv og deres foreninger involveres i det kommende revisionsarbejde.

De gældende retningslinjer findes i vejledningen om den lægelige behandling af

stofmisbrugere i substitutionsbehandling, som Sundhedsstyrelsen udstedte i 2008

efter et grundigt forarbejde, hvorunder ekstern ekspertise var inddraget. Hvorvidt

der i forbindelse med den revision af retningslinjerne, som Sundhedsstyrelsen vil

foretage som opfølgning på lovforslagets vedtagelse, er grundlag for at foretage en

mere gennemgående revision, må bero på Sundhedsstyrelsens sundhedsfaglige

vurdering. Sundhedsstyrelsen er gjort opmærksom på, at uanset hvilken karakter

revisionen får, forudsættes repræsentanter for personer, som har et stofmisbrug,

inddraget.

Kirkens Korshær har anført, at der med hensyn til den sociale stofmisbrugsbe-

handling burde opsættes krav til indhold mv. med henblik på at sikre en helheds-

orienteret og sammenhængende behandling.

Regeringen lancerede i oktober 2012 Stofmisbrugspakken med ti konkrete initiati-

ver til at styrke den sociale stofmisbrugsbehandling. Stofmisbrugspakken skal sam-

let set bidrage til at løfte kvaliteten af den sociale stofmisbrugsbehandling gennem

brug af viden og metoder, der har en dokumenteret effekt for borgerne. Samtidig er

det formålet at sikre en helhedsorienteret social indsats, som har den enkelte per-

son med et stofmisbrug i centrum.

Som led i Stofmisbrugspakkens implementering skal der bl.a. udarbejdes nationale

retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling. I den forbindelse vil der med

henblik på at sikre sammenhæng mellem de nye nationale retningslinjer for den

sociale stofmisbrugsbehandling og de eksisterende retningslinjer for den lægelige

stofmisbrugsbehandling også blive set på udviklingen af sidstnævnte, f.eks. i form

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 20

af en tydeliggørelse af, at den lægelige behandling ikke bør stå alene, men være

en integreret del af den samlede indsats for den enkelte person med et stofmis-

brug. For at sikre den fornødne sammenhæng og helhed skal de forskellige fag-

grupper, som arbejder inden for stofmisbrugsområdet, være bekendt med retnings-

linjerne for såvel den lægelige som den sociale stofmisbrugsbehandling.

Socialpædagogernes Landsforbund har tilkendegivet, at man savner, at der ud

over en oversigt over de økonomiske og administrative konsekvenser også er en

oversigt over positive konsekvenser for de berørte borgere.

Det i lovforslaget indeholdte sammenfattende skema over bl.a. økonomiske og

administrative konsekvenser er udarbejdet i overensstemmelse med reglerne her-

for. De positive konsekvenser, herunder med hensyn til at give stofmisbrugsbe-

handlingen et væsentligt kvalitetsløft, er nævnt andre steder i lovforslagets be-

mærkninger.