Vi skal være bedre og hurtigere til at give mennesker med et stofmisbrug tilbud om en effektiv og virkningsfuld stofmisbrugsbehandling.
Kort sagt var det vel nogenlunde det, der var ambitionen, da Venstre sammen med regeringen og de øvrige satspuljepartier indgik en aftale om at forbedre indsatsen for personer, som har et stofmisbrug.
Lovforslaget her er en opfølgning på satspuljepartiernes aftale fra 2013, som konkret indeholder forslag om, at personer, som ønsker at komme i stofmisbrugsbehandling – uanset om det er begrundet lægeligt, socialt eller begge dele – har ret til en lægesamtale senest inden iværksættelse af stofmisbrugsbehandlingen.
Desuden indeholder lovforslaget forslag om at indføre en ret for personer, som ønsker at komme i lægelig stofmisbrugsbehandling, til at få iværksat behandlingen senest 14 dage efter, at personen har henvendt sig til bopælskommunen.
Endelig foreslås der et øget frit valg på området, sådan at der også fremadrettet bliver bedre muligheder for, at man vil kunne vælge imellem at blive behandlet i det offentlige eller i et privat behandlingstilbud.
I forhold til den første del skal det jo selvfølgelig nævnes, at der med den oprindelige politiske aftale var enighed om at indføre en ret til en lægesamtale senest 3 dage efter, at en person henvender sig til kommunen med ønske om at komme i stofmisbrugsbehandling.
Så der er altså den her divergens imellem den politiske aftale om senest 3 dage og lovforslagets forslag om de 14 dage.
Når det er blevet ændret, må man jo også se det i lyset af, at vi med vores satspuljeaftale havde afsat 6 mio.
kr.
årligt til at indføre den her ret samlet set.
Men man kan sige, at regnemaskinen ovre i Sundhedsministeriet ikke rigtig har passet med den regnemaskine, som gælder ude i Kommunernes Landsforening.
I hvert fald var man overordentlig uenige om, hvad det ville koste at indføre de her nye rettigheder.
De havde anslået, at det ville udgøre omkring 26 mio.
kr.
årligt.
Det kan man selvfølgelig godt i dag stille sig op og kritisere og sige, at tingene ikke passer sammen og det ikke er godt nok og andet.
Vi tager ansvar for den politiske aftale, vi har lavet.
Vi tager også ansvar for, at pengene ikke var tilstrækkelige i forhold til det, der var ambitionen bag den politiske aftale, og derfor kan man sige, at det her selvfølgelig er noget, vi må vende tilbage til – også i forhold til ambitionsniveauet omkring det her.
Men jeg synes ikke, at det skal skygge for, at der samlet set er tale om væsentlige forbedringer på det her område.
Så vil jeg gerne komme med nogle enkelte bemærkninger i forhold til de indkomne høringssvar.
Jeg vil sige, at vi er helt enige i Venstre med det, som Gadejuristen indfører i deres høringssvar, hvor de foreslår, at de offentlige institutioner også skal oplyse om ventetider og dermed også ventelister.
For det første må man sige, at når man har en ambition om at indføre mere frit valg, hvilket vi i den grad bifalder fra Venstres side, så skal det også være gennemskueligt for den enkelte borger, og for det andet med en central pointe, nemlig at det frie valg jo også siger noget om, hvad det er, der bliver valgt til, og hvad det er, der er nogle, der vælger fra.
Det kan også bidrage til udvikling og viden om praksis og forløb på det her område.
Der læste jeg så med stor interesse kommentarerne fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, hvor man skrev, at det ville være ekstremt administrativt byrdefuldt og ressourcekrævende – tror jeg det var – hvis behandlingsstederne skulle oplyse om de her ting.
Der må jeg sige, at det altså for mig lyder en lille smule overdrevet.
Med det her lovforslag lægges der i forvejen op til, at der skal registreres en række ting, så jeg mener ikke, at man med samme argumentation kan sige, at det er helt ekstremt byrdefuldt, hvis vi også skal til at fortælle noget om, hvordan det går med ventetiderne på det her område.
Så tidskrævende har jeg svært ved at se for mig at det bliver at få det her ind også i forhold til stofmisbrugsdatabasen.
Endelig må man jo også sige, at regeringen, der sådan i skåltaler og ved andre gode lejligheder bryster sig af, at vi skal have mere gennemsigtighed og øget åbenhed i sundhedsvæsenet, burde være den første til så også at være bannerfører på det her felt ved at sige, at så skal vi selvfølgelig også oplyse om de ting.
Så er der hele spørgsmålet om klageadgang, som også er fremhævet af flere høringsparter.
Vi respekterer selvfølgelig, at der i øjeblikket pågår en evaluering af patientklagesystemet, men fra Venstres side vil vi da gerne allerede nu sende det signal, at vi er helt enige med de høringsparter, som fremfører, at der også på det her område bør være en klageadgang i forhold til kommunernes afgørelser omkring stofmisbrugsbehandling efter sundhedsloven.
Man kunne også brede det videre ud, for problemstillingen gælder ikke kun i forhold til hele stofmisbrugsområdet, og man kunne også samtidig opfordre regeringen til at se på muligheden for klageadgangen i relation til alkoholbehandlingen, hvor personer, der har et alkoholmisbrug, i dag jo ikke har mulighed for at kunne klage til Patientklagenævnet over kommunernes beslutning om behandling, og de kan i øvrigt heller ikke klage over beslutningen til andre myndigheder.
De kan alene klage over kommunens generelle serviceniveau.
Så vi synes, at det er to elementer, som skal med, når evalueringen af patientklagesystemet foreligger.
Men alt i alt kan vi altså støtte op om forslaget, som vi jo har været med til at indgå aftale om via satspuljen.
Vi synes, at det er nogle lovændringer, der viser en rigtig vigtig og god styrkelse af borgernes ret til frie valg, og i øvrigt er det jo også en forbedring af retten til hurtigt at kunne komme i stofmisbrugsbehandling.